Gå til hovedindhold

Mad og drikke og type 1-diabetes

Mad er opbygget af kulhydrater, fedt og proteiner. Især kulhydrater har betydning, når man har type 1-diabetes, da de påvirker blodsukkeret meget.

For at få energi til kroppens celler er det nødvendigt at spise mad. Den mad, vi spiser, består af et varierende indhold af kulhydrater, fedt, proteiner og i nogle tilfælde alkohol. Derudover indeholder maden forskellige livsnødvendige nærings­stoffer i form af vitaminer og mineraler. De forskellige komponenter spiller alle en rolle for kroppen:

  • Kulhydrater bidrager med kost­fibre, fuldkorn og energi til hjerne og muskler.
  • Proteiner er kroppens bygge­sten til muskler og væv og spiller en afgørende rolle for kroppens immun­forsvar.
  • Fedt bidrager med livsnødvendige fedtsyrer, sikrer at man optager fedt­opløselige vitaminer og gavner hjertet.
  • Grøntsager og frugt bidrager med vitaminer, mineraler, antioxidanter og kostfibre.

Når man har diabetes, er det vigtigt at sikre et så stabilt blod­sukker som muligt. Det er også vigtigt at vide, hvordan ens krop og blod­sukker reagerer på den mad, man spiser.

Effekten af et måltid på blod­sukkeret topper efter cirka 1,5 time, men det afhænger af måltidets sammensætning.

Ved at måle sit blod­sukker både inden og 1-2 timer efter et måltid kan man få et bedre kendskab til, hvordan ens blod­sukker påvirkes af forskellige mad­varer.

Læs mere om blod­sukkermåling

Madens komponenter

Kulhydrater er en af kroppens vigtigste kilder til energi til hjerne og muskler. Samtidig er det den komponent i maden, som primært får blod­sukkeret til at stige.

Det er vigtigt, at man ikke udelukker kulhydrater fra måltiderne. I stedet bør man tænke over kvaliteten og mængden af de kulhydrater, man spiser.

Kulhydrater omdannes til sukker

Kulhydraterne omdannes hovedsageligt til sukker (glukose) i mave-tarm-kanalen. Derfra overføres de til blodet, så det kan transporteres ud til alle kroppens celler.  Effekten på blod­sukkeret topper gennemsnitligt halvanden time efter et måltid.

Hurtige og langsomme kulhydrater

Nogle kulhydrater omdannes hurtigere til sukker end andre. Man inddeler derfor kulhydrater i to typer:

  • Hurtige kulhydrater
  • Langsomme kulhydrater

Begge typer får blod­sukkeret til at stige. De langsomme kulhydrater giver dog en langsommere stigning i blod­sukkeret og et mere stabilt blod­sukker.

Læs mere om inddelingen af hurtige og langsomme kulhydrater i maden

Kroppens behov for kulhydrater

Kroppens behov for kalorier og kulhydrater afhænger af ens alder, køn, størrelse, hvor fysisk aktiv man er og hvilken type blodsukker­sænkende medicin man får.

Vi skal gerne have cirka halvdelen (45-60 procent) af vores energi­indtag (kalorier) fra kulhydrater.

Anbefalingen er, at man indtager minimum 100-130 gram kulhydrater per dag.

Mad rig på kulhydrater

Man finder især kulhydrater i brød, mel, gryn, korn, ris, pasta, bulgur, couscous, bælg­frugter, kartofler, mælk, surmælks­produkter som f.eks. yoghurt samt i sukkerholdige produkter, chips, fastfood, frugt og i mindre grad i grøntsager.

Fedt er vigtigt for en række af kroppens funktioner. Blandt andet har det betydning for optagelse af fedtopløselige vitaminer.

Fedt inddeles i mættet fedt, umættet fedt og flerumættet fedt.

Spis mest umættet fedt

Man skal være opmærksom på fedttypen og fedtindholdet, når man vælger fødevare­produkter.

Størstedelen af den fedt man spiser bør være umættet. Umættet fedt giver nemlig livsnødvendige fedtsyrer og nedsætter risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Mættet fedt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. 

Fedt og blodsukkeret

Fedt påvirker ikke blod­sukkeret direkte.

Meget fedtholdig mad kan dog forsinke tømningen af mave­sækken og dermed formindske og forsinke stigningen i blodsukkeret.

Fedts betydning for kolesteroltallet og vægten

Fedt fra maden påvirker også fedt­stofferne i blodet (kolesterol og triglycerid).

Mættet fedt påvirker kolesterol­tallet negativt ved at øge total- og LDL-kolesterol (det såkaldt "lede kolesterol").

Umættet fedt påvirker kolesterol­tallet positivt ved at sænke total- og LDL-kolesterol.

Da fedt indeholder mange kalorier, er det en god idé at spise mindre af det, hvis man ønsker at tabe sig.

Mad rig på mættet fedt

Mættet fedt findes især i animalske produkter som fede kød- og pålægstyper, pølser, fede mælke­produkter, fløde, creme fraiche, smør og is. Desuden er der ofte mættet fedt i kage, kiks og lys chokolade.

Det mættede fedt bør erstattes med umættet fedt frem for flere kulhydrater i kosten for at opnå den hjertevenlige effekt.

Mad rig på umættet fedt

Umættet fedt findes især i vegetabilsk olie (blandt andet rapsolie og oliven­olie), minarine, mandler, nødder, avokado, oliven samt fisk.

Proteiner bruges til at opbygge og vedligeholde kroppen. Desuden spiller de en afgørende rolle for kroppens immun­forsvar.

Proteiner og blodsukkeret

Proteiner kan påvirke blod­sukkeret, men i langt mindre grad end kulhydrater.

Særligt hvis man begrænser mængden af kulhydrater i ens mad og øger protein­mængden, kan det spille en rolle for blodsukker­stigningen.

Mad rig på proteiner

Proteiner findes i kød, fisk, pålæg, mælke­produkter, ost, æg og tørrede bælg­frugter.

Generelt er det ikke nødvendigt at tage tilskud af protein.

Hvis man har påvirket nyrefunktion kan tilskud eller et højt indtag af protein være skadeligt.

Grønt­sager og frugt indeholder kulhydrater, men bidrager også med vitaminer, mineraler, antioxidanter og kost­fibre.

Grønt­sager, som indgår i et måltid og erstatter andre føde­varer, er med til at begrænse kalorie­indtaget og stigningen i blod­sukkeret efter et måltid.

Anbefalinger om indtag af grøntager og frugt

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man spiser 600 gram grøntsager og frugt hver dag. Det svarer til 2-3 stykker frugt og mindst 300 gram grønt­sager fordelt jævnt over dagen.

Grønt­sagerne kan både være friske eller frosne.

Ved kulhydrat­tælling tælles grøntsager som udgangspunkt kun med, hvis man spiser over 200 gram i et måltid.

Læs mere om kulhydrattælling

Drikkevarer og diabetes

Drikkevarer indeholder, ligesom fødevarer, ofte også kulhydrater, fedt eller proteiner samt vitaminer og mineraler.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man indtager af drikkevarer, da det kan påvirke blodsukkeret.

Læs mere om drikkevarer og diabetes

Kulhydrater og diabetes

Kulhydrater er det i et måltid, som har den største betydning for stigningen i blod­sukkeret.

Typen af kulhydrater og især mængden af kulhydrat (i gram) i maden har afgørende betydning for, hvor meget blod­sukkeret stiger efter et måltid. Dermed har det også betydning for, hvor meget insulin kroppen har brug for ved måltider. Jo flere kulhydrater et måltid indeholder, des højere er stigningen.

Kulhydrat­tælling er en metode, som man kan bruge til at forudsige stigningen i blod­sukkeret efter et måltid. Metoden bruges også til at beregne insulin­behov i forhold til maden, der spises. Uanset om det er rugbrød eller kage.

Læs mere om kulhydrat­tælling

I videoen bliver de forskellige typer kulhydrater præsenteret, og det bliver forklaret, hvordan de påvirker blodsukkeret forskelligt. Varighed: 04:31 (Video: Videncenter for Diabetes)

Gode råd om kost

De officielle kostråd fra Fødevare­styrelsen gælder også, når man har diabetes.

Nedenfor er dog en række gode råd til, hvordan man opnår en stabil regulering af blod­sukkeret ved en langsom stigning i blod­sukkeret, og en bedre mætheds­følelse hen over dagen:

  • Spis langsomme kulhydrater.
  • Spis føde­varer med grov konsistens f.eks. knækkede og hele kerner, grov­valsede havre­gryn.
  • Spis føde­varer med højt indhold af kost­fibre og derfor lavere indhold af kulhydrater, der omdannes til sukker.
  • Fordel kulhydraterne hen over dagen.
  • Vælg drikke­varer, der ikke påvirker blod­sukkeret, som for eksempel vand med/uden citrus samt kaffe og te uden sukker.
  • Undgå sukker­sødede drikke, juice og smoothies, da de giver en hurtig stigning i blod­sukkeret. Spis hellere den hele frugt eller grøntsag.
Sidst opdateret: 6. september 2022