Diabetisk ketoacidose
Diabetisk ketoacidose, også kaldet syreforgiftning, er en sjælden men livsfarlig tilstand, som opstår, hvis kroppen mangler insulin. Ketoacidose skal behandles akut.
Ketoacidose kan måles gennem ketonstoffer. Man kan måle ketonstoffer i blodet med en ketonstrimmel og fingerprik, på samme måde som man måler blodsukker.
Diabetisk ketoacidose (syreforgiftning) opstår, når kroppen mangler insulin.
Det er næsten udelukkende personer med type 1-diabetes, som udvikler ketoacidose, og hos nogle få (under 10 procent), er det første tegn på, at de har fået type 1-diabetes.
Tilstanden er sjælden, og i Danmark oplever cirka 13 ud af 1.000 personer med diabetes hvert år at udvikle ketoacidose. Det svarer til, at omkring 700 personer bliver indlagt med tilstanden om året.
Hvad sker der i kroppen ved ketoacidose?
Ketoacidose opstår, fordi insulinbehandlingen af en eller anden grund er stoppet, eller fordi behovet for insulin er større end den mængde insulin, man har taget.
Når kroppen mangler insulin, kan cellerne ikke optage sukker fra blodet. Det betyder, at der mangler sukker til at dække cellernes behov for energi. I et forsøg på at sikre sig den nødvendige energi, starter to processer:
- Kroppen begynder at danne mere sukker i leveren og frigiver det til blodet. Det får blodsukkeret til at stige yderligere, ofte markant.
- Kroppen starter en forbrænding af fedt, så der dannes energi. Nedbrydning af fedt fører dog også til, at der dannes såkaldte ketonstoffer, som er en svag syre.
Blodet bliver surt
Hvis der dannes mange ketonstoffer, vil blodet blive surt. Det vil sige, at blodet får en lav pH-værdi (kaldes også for acidose). Det, at blodet får en lav pH-værdi på grund af ketonstoffer, er årsag til den medicinske betegnelse 'ketoacidose'.
Kroppens vigtigste organer kan ikke fungere ved en lav og sur pH-værdi. Derfor siger man, at der er sket en 'syreforgiftning'.
Forgiftningen kan være potentielt livsfarlig, fordi den uden behandling kan medføre, at de vigtigste organer i kroppen svigter.
Væskemangel
Det høje blodsukker påvirker også væskebalancen i kroppen.
De store mængder sukker i blodet trækker væske ud af cellerne og ud af kroppen via nyrerne. Det betyder, at man kommer i underskud af væske.
Kombinationen af syreforgiftning og underskud af væske påvirker bevidstheden. I værste tilfælde kan det udvikle sig til livstruende koma. I sjældne tilfælde kan man dø af det.
Symptomer
I starten skyldes symptomerne på ketoacidose det høje blodsukker. Ved forværring opstår der også symptomer på grund af væskemangel og syreforgiftning.
Læs mere om symptomerne på højt blodsukker
De typiske symptomer på ketoacidose er:
- Øget tørst
- Hyppige vandladninger
- Utilpashed med kvalme
- Hovedpine
- Synsforstyrrelser
- Mavesmerter, særligt hos børn
- Opkastninger (eventuelt kaffegrumslignende opkast), forstoppelse
- Udåndingsluft, som lugter af acetone
- Tung, dyb vejrtrækning (Kussmauls respiration) eller overfladisk, hurtig vejrtrækning (hyperventilation)
- Døsighed, forvirring og bevidstløshed.
Andre vigtige tegn, på at man har udviklet ketoacidose, er:
- Blodsukker over 15 mmol/l (ved allerede diagnosticeret diabetes eventuelt lavere)
- Et højt niveau af ketonstoffer målt enten i blodet eller urinen.
Hvornår skal man søge hjælp?
For at undgå at udvikle en ketoacidose skal man søge hjælp og kontakte sin diabetes-behandler eller akut lægehjælp, når man kan sige ja til et eller flere af nedenstående punkter:
- Hyppige opkastninger
- Smerter i maven
- Diarré mere end 4 gange i løbet af 6 timer
- To blodsukkerværdier højere end 15 mmol/l taget med 30-60 minutters interval - efter man har taget ekstra af hurtigtvirkende insulin eller handlet på årsagen til det høje blodsukker (gravide skal reagere med det samme ved et blodsukker over 15 mmol/l)
- Besvær med at trække vejret
- Har ketoner i blodet eller urinen
- Har symptomer på meget højt blodsukker
- Ikke er i stand til selv at måle blodsukker eller undersøge for ketonstoffer.
Metoder til at måle ketonstoffer i kroppen
Ketonstoffer er et biprodukt, som dannes, når kroppen forbrænder fedt i et forsøg på at sikre energi til kroppens celler.
Mængden af ketonstoffer kan måles både i urinen og i blodet. Det anbefales at måle i blodet, da resultatet viser det aktuelle niveau af ketonstoffer, hvorimod måling med urinketoner er forsinket cirka 2 timer.
Måling af blodketoner minder meget om blodsukkermåling med blodsukkerapparat. Man skal bruge en fingerprikker, ketonstrimler og et apparat, der ligner et blodsukkerappart.
Flere slags blodsukkerapparater kan både måle blodsukker og blodketoner. Hvad apparatet måler, afhænger af typen af strimmel, man sætter i.
Når ketonstoffer måles i blodet (blodketoner) angives mængden med et tal i enheden mmol per liter blod (mmol/l).
Tallet giver et her-og-nu-billede af tilstanden i kroppen, uden forsinkelse.
Aflæs resultatet
- Hvis mængden af ketonstoffer i blodet er over 0,5 mmol/l, er det for højt. Man bør måle mængden af ketonstoffer igen inden for en time. Overvej i mellemtiden, hvad der kan være årsagen til dannelsen af ketonstoffer. Det kan være, at man har glemt at tage insulin, måske er insulinen for gammel eller beskadiget, måske fungerer ens pumpe ikke korrekt, eller måske har man en infektion og derfor et øget insulinbehov.
- Hvis mængden af ketonstoffer i blodet er over 1,5 mmol/l, skal man straks kontakte sit behandlingssted eller anden lægehjælp.
- Hvis mængden af ketonstoffer i blodet er over 3,0 mmol/l, er der stor risiko for, at man allerede har udviklet ketoacidose (syreforgiftning). Man skal søge akut lægehjælp.
Ketonstoffer er et biprodukt, som dannes, når kroppen forbrænder fedt i et forsøg på at sikre energi til kroppens celler.
Mængden af ketonstoffer kan måles både i urinen og i blodet. Det anbefales at måle i blodet, da resultatet viser det aktuelle niveau af ketonstoffer, hvorimod resultatet fra måling med urinketoner er forsinket op mod to timer.
Måling af ketonstoffer i urinen (urinketoner) foregår ved en urinstrimmel (stix), som dyppes i urin. Mængden af ketonstoffer i urinen angives på en farveskala.
Aflæs resultatet
Resultatet af prøven er forsinket i op til to timer i forhold til den aktuelle situation i kroppen. Det betyder, at der går noget tid, inden man kan se effekten af f.eks. at have taget ekstra insulin.
- Hvis der er mere end spor af ketonstoffer på skalaen, når man sammenligner med referenceværdierne på strimlens beholder, skal man gentage prøven efter 1-2 timer. Overvej i mellemtiden, hvad der kan være årsagen til dannelsen af ketonstoffer. Det kan være, at man har glemt at tage insulin, måske er insulinen for gammel eller beskadiget, måske fungerer ens pumpe ikke korrekt, eller måske har man en infektion og derfor et øget insulinbehov.
- Hvis farven svarer til de mørkere felter på skalaen, skal man straks kontakte sit behandlingssted eller søge akut lægehjælp.
Læs mere om tilskud til ketonstrimler
Behandling af ketoacidose
Ketoacidose er potentielt livstruende. Det kræver derfor akut indlæggelse på et hospital. Under indlæggelsen behandles ketoacidose ved hurtigst muligt at tilføje det, som kroppen mangler, nemlig:
- Insulin, der vil sænke blodsukkeret, hvilket stopper dannelsen af ketonstoffer (og dermed ketoacidosen).
- Væske og salte, specielt natrium og kalium, så væskebalancen i kroppen genoprettes.
Derudover undersøger og behandler man det, som har udløst ketoacidosen.
Det kan f.eks. være infektioner (i urinveje, i lunger, bylder eller andet) eller anden sygdom (f.eks. blodprop i hjertet). Det kan være vigtigt at huske på, at man godt kan have en infektion uden at få feber.
Prognose
Prognosen for ketoacidose er som regel god, forudsat at man får hurtig behandling under indlæggelse på hospital.
Blandt indlagte personer med alvorlig diabetisk ketoacidose er dødeligheden under 1 procent, afhængig af alder og hvad der var årsagen til ketoacidosen.
Årsager til ketoacidose
Ketoacidose opstår, fordi kroppen mangler insulin. Det kan der være flere årsager til:
- Man har glemt eller ikke haft mulighed for at tage insulin.
- Man har taget for lidt insulin, fordi kroppen, f.eks. i forbindelse med infektion og feber, har brug for mere insulin end normalt. Infektion er den årsag, der hyppigst udløser ketoacidose.
- Ens insulinpumpe eller andet injektionsudstyr svigter (f.eks. ved en afklemt slange eller beskadiget nål).
- Insulinen, man har taget, er for gammel eller uvirksom f.eks. på grund af frost eller varme.
- Debut af type 1-diabetes (især hos børn).
Forebyggelse af ketoacidose
Da ketoacidose kan være potentielt livstruende, er det vigtigt at forebygge, at det opstår. Der er heldigvis flere måder, man kan gøre det på.
Den bedste måde at forebygge ketoacidose er, sammen med sin behandler, at lave en plan for, hvad man skal gøre, når man oplever stigning i blodsukkeret, eller er syg med feber eller anden sygdom.
- Hvis blodsukkeret er højt, skal man tage ekstra af hurtigtvirkende insulin for at sænke blodsukkeret.
- Hvis blodsukkeret er over 15 mmol/l uden kendt årsag, skal man teste sit blod eller urin for ketonstoffer.
- Hvis man ikke er i stand til at måle selv, skal man søge akut lægehjælp, og ofte vil man blive indlagt hurtigt.
- Hvis mængden af ketonstoffer i blodet samtidig er over 0,5 mmol/l, eller urinstix viser mere end 1+ for ketonstoffer, er det tegn på, at ketoacidose kan være under udvikling.
Man bør tage ekstra insulin og kontakte sin diabetesbehandler eller søge akut lægehjælp.
