Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Diabetisk ketoacidose

Diabetisk ketoacidose, også kaldet syreforgiftning, er en sjælden men livsfarlig tilstand, som opstår, hvis kroppen mangler insulin. Ketoacidose skal behandles akut.

Indhold

    Diabetisk ketoacidose (syreforgiftning) opstår, når kroppen mangler insulin.

    Det er næsten udelukkende personer med type 1-diabetes, som udvikler ketoacidose, og hos nogle få (under 10 procent), er det første tegn på, at de har fået type 1-diabetes.

    Tilstanden er sjælden, og i Danmark oplever cirka 13 ud af 1.000 personer med diabetes hvert år at udvikle ketoacidose. Det svarer til, at omkring 700 personer bliver indlagt med tilstanden om året.

    Hvad sker der i kroppen ved ketoacidose?

    Ketoacidose opstår, fordi insulinbehandlingen af en eller anden grund er stoppet, eller fordi behovet for insulin er større end den mængde insulin, man har taget.

    Når kroppen mangler insulin, kan cellerne ikke optage sukker fra blodet. Det betyder, at der mangler sukker til at dække cellernes behov for energi. I et forsøg på at sikre sig den nødvendige energi, starter to processer:

    1. Kroppen begynder at danne mere sukker i leveren og frigiver det til blodet. Det får blodsukkeret til at stige yderligere, ofte markant.
    2. Kroppen starter en forbrænding af fedt, så der dannes energi. Nedbrydning af fedt fører dog også til, at der dannes såkaldte ketonstoffer, som er en svag syre.

    Hvis der dannes mange ketonstoffer, vil blodet blive surt. Det vil sige, at blodet får en lav pH-værdi (kaldes også for acidose). Det, at blodet får en lav pH-værdi på grund af ketonstoffer, er årsag til den medicinske betegnelse 'ketoacidose'.

    Kroppens vigtigste organer kan ikke fungere ved en lav og sur pH-værdi. Derfor siger man, at der er sket en 'syreforgiftning'. Forgiftningen kan være potentielt livsfarlig, fordi den uden behandling kan medføre, at de vigtigste organer i kroppen svigter.

    Det høje blodsukker påvirker også væskebalancen i kroppen. De store mængder sukker i blodet trækker væske ud af cellerne og ud af kroppen via nyrerne. Det betyder, at man kommer i underskud af væske.

    Kombinationen af syreforgiftning og underskud af væske påvirker bevidstheden. I værste tilfælde kan det udvikle sig til livstruende koma. I sjældne tilfælde kan man dø af det.

    Symptomer

    I starten skyldes symptomerne på ketoacidose det høje blodsukker. Ved forværring opstår der også symptomer på grund af væskemangel og syreforgiftning.

    Læs mere om symptomerne på højt blodsukker

    De typiske symptomer på ketoacidose er:

    • Øget tørst
    • Hyppige vandladninger
    • Utilpashed med kvalme
    • Hovedpine
    • Synsforstyrrelser
    • Utilpashed med kvalme
    • Mavesmerter, særligt hos børn
    • Opkastninger (eventuelt kaffegrumslignende opkast), forstoppelse
    • Udåndingsluft, som lugter af acetone
    • Tung, dyb vejrtrækning (Kussmauls respiration) eller overfladisk, hurtig vejrtrækning (hyperventilation)
    • Døsighed, forvirring og bevidstløshed

    Andre vigtige tegn, på at man har udviklet ketoacidose, er:

    • Blodsukker over 15 mmol/l (ved allerede diagnosticeret diabetes eventuelt lavere)
    • Et højt niveau af ketonstoffer målt enten i blodet eller urinen.

    For at undgå at udvikle en ketoacidose skal man søge hjælp og kontakte sin diabetes-behandler eller akut lægehjælp, når man kan sige ja til et eller flere af nedenstående punkter:

    • Hyppige opkastninger
    • Smerter i maven
    • Diarré mere end 4 gange i løbet af 6 timer
    • To blodsukkerværdier højere end 15 mmol/l taget med 30-60 minutters interval - efter man har taget ekstra af hurtigtvirkende insulin eller handlet på årsagen til det høje blodsukker (gravide skal søge hjælp med det samme ved et blodsukker over 15 mmol/l)
    • Besvær med at trække vejret
    • Har ketoner i blodet eller urinen
    • Har symptomer på meget højt blodsukker
    • Ikke er i stand til selv at måle blodsukker eller undersøge for ketonstoffer.

    Metoder til at måle ketonstoffer i kroppen

    Måling af ketonstoffer i blodet (blodketoner)

    Når keton­stoffer måles i blodet (blodketoner) angives mængden med et tal i mmol per liter blod. Tallet giver et her og nu billede af tilstanden i kroppen, uden forsinkelse.

    • Hvis værdien er over 0,5 mmol/l, er det for højt. Man bør måle mængden af keton­stoffer igen inden for en time. Overvej i mellemtiden, hvad der kan være årsagen til dannelsen af ketonstoffer. Har man glemt at tage insulin, er insulinen for gammel eller beskadiget, fungerer ens pumpe ikke korrekt, eller har man en infektion og derfor et øget insulinbehov?
    • Hvis værdien er over 1,5 mmol/l, skal man straks kontakte sit behandlings­sted eller anden lægehjælp
    • Hvis værdien er over 3,0 mmol/l, er der stor risiko for, at man allerede har udviklet ketoacidose (syre­forgiftning). Man skal søge akut lægehjælp.

    Måling af ketonstoffer i urinen (urinketoner)

    Måling af keton­stoffer i urinen (urin­ketoner) foregår ved en urin­strimmel (stix), som dyppes i urin. Mængden af keton­stoffer i urinen angives på en farveskala.

    Resultatet af prøven er forsinket i op til to timer i forhold til den aktuelle situation i kroppen. Det betyder, at der går noget tid, inden man kan se effekten af f.eks. at have taget ekstra insulin.

    • Hvis der er mere end spor af keton­stoffer på skalaen, når man sammenligner med reference­værdierne på strimlens beholder, skal man gentage prøven efter 1-2 timer. Overvej i mellemtiden, hvad der kan være årsagen til dannelsen af ketonstoffer. Har man glemt at tage insulin, er insulinen for gammel eller beskadiget, fungerer ens pumpe ikke korrekt, eller har man en infektion og derfor et øget insulinbehov?
    • Hvis farven svarer til de mørkere felter på skalaen, skal man straks kontakte sit behandlings­sted eller søge akut lægehjælp.

    Behandling

    Ketoacidose er potentielt livstruende. Det kræver derfor akut indlæggelse på et hospital. Under indlæggelsen behandles ketoacidose ved hurtigst muligt at tilføje det, som kroppen mangler nemlig:

    • Insulin, der vil sænke blodsukkeret, hvilket stopper dannelsen af ketonstoffer (og dermed ketoacidosen)
    • Væske og salte, specielt natrium og kalium, så væskebalancen i kroppen genoprettes.

    Derudover undersøger og behandler man det, som har udløst ketoacidosen. Det kan f.eks. være infektioner (i urinveje, i lunger, bylder eller andet) eller anden sygdom (f.eks. blodprop i hjertet). Det kan være vigtigt at huske på, at man godt kan have en infektion uden at få feber.

    Prognose

    Prognosen for ketoacidose er som regel god, forudsat at man får hurtig behandling under indlæggelse på hospital.

    Blandt indlagte personer med alvorlig diabetisk ketoacidose er dødeligheden under 1 procent, afhængig af alder og hvad der var årsagen til ketoacidosen.

    Årsager

    Ketoacidose opstår, fordi kroppen mangler insulin. Det kan der være flere årsager til:

    • Man har glemt eller ikke haft mulighed for at tage insulin
    • Man har taget for lidt insulin, fordi kroppen, f.eks. i forbindelse med infektion og feber, har brug for mere insulin end normalt. Infektion er den årsag, der hyppigst udløser ketoacidose
    • Ens insulinpumpe eller andet injektionsudstyr svigter (f.eks. ved en afklemt slange eller beskadiget nål)
    • Insulinen, man har taget, er for gammel eller uvirksom f.eks. på grund af frost eller varme
    • Debut af type 1-diabetes (især hos børn).

    Forebyggelse

    Da ketoacidose kan være potentielt livstruende, er det vigtigt at forebygge, at det opstår. Der er heldigvis flere måder, man kan gøre det.

    Den bedste måde at forebygge ketoacidose er, sammen med sin behandler, at lave en plan for, hvad man skal gøre, når man oplever stigning i blodsukkeret, eller er syg med feber eller anden sygdom.

    • Hvis blodsukkeret er højt, skal man tage ekstra af hurtigtvirkende insulin for at sænke blodsukkeret.
    • Hvis blodsukkeret er over 15 mmol/l uden kendt årsag, skal man teste sit blod eller urin for ketonstoffer.
    • Hvis man ikke er i stand til at måle selv, skal man søge akut lægehjælp, og ofte vil man blive indlagt hurtigt.
    • Hvis mængden af ketonstoffer i blodet samtidig er over 0,5 mmol/l, eller urinstix viser mere end 1+ for ketonstoffer, er det tegn på, at ketoacidose kan være under udvikling.

    Man bør tage ekstra insulin og kontakte sin diabetesbehandler eller søge akut lægehjælp.

    Man bør selv overveje og måske forsøge at korrigere, hvad der kan være grund til, at blodsukkeret stiger, og der dannes ketonstoffer.

    Har man glemt at tage insulin? Virker insulinen eller pumpen ikke? Har man en infektion og derfor et større behov for insulin?

    Hvis man bruger insulin­pumpe er det en god idé altid at have både hurtigt­virkende og langsomt­virkende insulin i penne nemt tilgængeligt.

    På den måde kan man hurtigt tage insulin, hvis pumpen af en eller anden grund ikke virker, som den skal.

    Får man feber, skal man altid være ekstra opmærksom på sit blodsukker. Det gælder især, hvis man er alene og ikke har andre til at hjælpe sig.

    Ketoacidose i forbindelse med sygdom med feber kan forebygges på flere måder:

    • Man bør tjekke sit blodsukker hver 3.-4. time. Hvis blodsukkeret er højt (over 15 mmol/l), bør man tjekke blodsukkeret hver 1.-2. time, også om natten
    • Det er vigtigt at drikke rigeligt med væske, så man ikke bliver dehydreret
    • Selvom man kun spiser lidt, skal man fortsat tage insulin, da infektion øger kroppens behov for insulin
    • Ofte er det nødvendigt at tage ekstra af hurtigtvirkende insulin, fordi kroppens behov for insulin stiger, når man har feber.

    Hvis man ikke spiser på grund af sygdom eller utilpashed, må man ikke stoppe helt med at tage insulin. Kroppen har behov for insulin, selvom der ikke spises.

    Man skal altid lade sig vejlede af sine blodsukkerværdier og ved mindste tvivl kontakte behandlingssted, f.eks. ved frygt for at overdosere insulin, hvis man kaster op.

    Sidst opdateret: 21. juni 2021