Hud og diabetesudstyr
Det er for mange en stor hjælp at have diabetesudstyr i hverdagen. Men nogle oplever, at huden reagerer, når de klistrer udstyret på huden.
Det er forskelligt fra person til person, hvor kraftige hudreaktionerne er. Det kan være alt fra let rødme eller kløe til tydelige mærker efter udstyret eller sår.
Diabetesudstyr er et uvurderligt hjælpemiddel for mange personer med diabetes. Der er dog en del af brugerne, som oplever hudreaktioner, uanset om de bruger infusionssæt til insulinpumpe, patchpumpe eller sensor til blodsukkermåling.
Det kan være kløe, svie, rødme eller eksem. Reaktionerne opstår, fordi huden bliver overfølsom eller allergisk over for nogle af de klæbemidler, som er i udstyret – enten i plastret til at fastgøre udstyret eller i selve udstyret.
Undersøgelser fra Danmark peger på, at to ud af tre børn og en ud af tre voksne, som bruger insulinpumpe, har hudreaktioner. Blandt dem, som bruger blodsukkersensorer, er det cirka halvdelen af børn og unge og en ud af tre voksne, som har hudreaktioner.
Forebyg, at huden reagerer
Oplever man, at huden reagerer, er man altså ikke alene. Flere undersøgelser viser dog, at personer med diabetes, som oplever hudreaktioner, fortsætter med at bruge deres diabetesudstyr. Det skyldes for mange, at fordelene ved at bruge udstyret opvejer reaktioner på huden.
Udviklingen inden for diabetesudstyr går stærkt, og da hudreaktionerne er et relativt nyt fænomen, er det begrænset med erfaringer og forskning i forhold til forebyggelse og behandling.
Herunder er der en række generelle råd, som hjælper med at passe på huden, når man bruger diabetesudstyr.
Generelle råd til at forebygge hudreaktioner
- Sæt udstyr på hud uden irritation, sår, ar eller tatoveringer.
- Vask huden med vand og parfumefri sæbe.
- Sørg for, at huden er helt tør og uden rester fra gamle plastre.
- Brug eventuelt en plasterfjerner, hvis det er svært at få alt klistret af huden.
- Brug en god fedtcreme, der styrker hudens naturlige barriere – brug dog ikke fedtcreme samme dag i det område, hvor nyt udstyr sættes på.
- Hvis det er nødvendigt at fjerne hår i området: Gør det 1-2 dage, før udstyret sættes på.
- Undgå brug af sprit: Det udtørrer huden og ødelægger hudens naturlige barriere.
- Vær forsigtig, og træk plastret langsomt af.
- Væd plastret med madolie, hvis det er svært at løsne.
- Prøv med en plasterfjerner, hvis det er svært at få af.
- Lad huden få pause i en uges tid, når udstyret er taget af – sæt nyt udstyr i et andet område.
- Brug parfumefri produkter og fedtcreme i området, når udstyret er taget af.
Oplever man gang på gang reaktioner på huden, kan man forsøge at lave en barriere mellem hud og udstyrets plaster.
Barrieren laver man ved at bruge en creme/film eller et andet plaster. På den måde undgår man, at plastret, som giver kløe eller udslæt, rører ved huden.
Man kan prøve forskellige typer af klæber – altså den lim, som får plastret til at sidde fast på huden. Det er forskelligt fra person til person, hvad der fungerer, og hvad man kan tåle.
Prøv en barriere i mindst 2 uger ad gangen. Vælg mellem:
- Barrierer af silikone som spray eller creme/film.
- Barrierer af tynde plastre med akryl eller silikone.
- Barrierer af tykkere plastre med hydrocolloid eller silikone.
Man kan også tale med sin diabetesbehandler om mulighederne eller spørge på apoteket.
Se, hvordan du laver en barriere i pjece fra Steno Diabetes Center Copenhagen.
Fortæl behandleren om hudreaktioner
Det er ikke alle hudreaktioner, som udvikler sig til eksem. Men i tilfælde med eksem vil det oftest være kontakteksem. Det kan både optræde i et meget afgrænset område eller brede sig et større område, alt efter hvilken type kontakteksem det er.
Hudreaktioner kan være svære at slippe af med, fordi man fortsætter med at bruge diabetesudstyr. Fortsætter man med at irritere huden, kan reaktionen blive kraftigere, sprede sig eller blive kronisk.
Derfor er det vigtigt, at man fortæller sin diabetesbehandler om hudreaktioner, så man kan få råd og vejledning. I tilfælde med særligt svære hudreaktioner kan det være nødvendigt at behandle med receptpligtig hormoncreme.
Forskning tyder på, at det er stoffer af typerne akrylater, metakrylater, abitol og kolofonium, som får huden til at reagere. Særligt stoffet isobornyl akrylat (IBOA) har vist sig at give kontakteksem.
Indberet hudreaktioner til Lægemiddelstyrelsen
I EU er det ikke lovpligtigt for producenterne at oplyse indholdsstofferne i medicinsk udstyr. Derfor ved man ikke, hvad udstyret indeholder, og hvad der derfor kan være årsag til hudreaktionerne.
For at gøre opmærksom på hudreaktioner kan man indberette dem til Lægemiddelstyrelsen.
Indberet hudreaktioner til Lægemiddelstyrelsen
Video om hudreaktioner og diabetesudstyr
Hudproblematikker i forbindelse med patientnær teknologi. Varighed: 3 minutter og 6 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Forskning om emnet
Forekomst af hudreaktioner ved brug af diabetesudstyr i Danmark
I fire danske studier har forskere har undersøgt forekomst og udvikling af hudreaktioner blandt børn, unge og voksne med type 1-diabetes, som bruger insulinpumpe og/eller glukosesensor.
Undersøgelserne viste, at 63 procent af børn og unge og 34 procent af voksne, der brugte insulinpumpe, havde hudreaktioner.
I forbindelse med brug af sensorer havde 46 procent af børn og unge og 35 procent af voksne hudreaktioner.
Særligt kløe, sår og eksem var udbredte reaktioner. Reaktionerne var generelt større ved brug af sensor end ved brug af pumpe. Forskerne peger på, at det kan skyldes, at sensorer typisk sidder længere samme sted, end pumper gør.
Ligelig fordeling af hudreaktioner
I alle fire studier undersøgte forskerne, om der var en forskel i forekomsten af hudreaktioner blandt forskellige grupper.
Alle studierne viste dog, at der inden for den enkelte studiepopulation ikke var nogen sammenhæng mellem forekomst af hudreaktioner og henholdsvis, køn, alder, kropsmasseindeks (BMI) og blodsukkerregulering.
Der er med andre ord nogenlunde lige stor risiko for hudreaktioner for alle.
Fortsat brug af udstyr trods reaktioner
Efter de to undersøgelser nævnt ovenfor er der gennemført to opfølgende undersøgelser blandt de samme børn, unge og voksne.
Her fandt forskerne, at efter fem måneder havde otte ud af ti af de børn og unge, som havde hudreaktioner ved første undersøgelser, også hudreaktioner efter fem måneder.
Blandt de voksne havde knap syv ud af ti af dem, som havde hudreaktioner ved første undersøgelser, fortsat hudreaktioner efter fire måneder.
Ifølge forskerne peger det på, at når først der opstår hudreaktioner, kan de være svære at slippe af med.
Endelig viser det opfølgende studie, at hudreaktioner har en negativ effekt på både børn, unge og voksnes livskvalitet. Jo større generne opleves, jo større negativ effekt har hudreaktioner på deres livskvalitet.
Trods generne forbundet med udstyret var der kun seks børn og unge og én voksen, der stoppede med at bruge udstyret i løbet af opfølgningsperioden.
Forskerne peger på, at det kan skyldes, at de oplevede fordele ved at bruge udstyret opvejer de negative konsekvenser af hudreaktionerne.
Om studierne
I alt 144 danske børn og unge i alderen 2-20 år og 118 danske voksne med type 1-diabetes, som bruger insulinpumpe og/eller glukosesensor har enten selv eller sammen med deres forældre besvaret et spørgeskema om hudreaktioner.
Derudover er der fem måneder efter undersøgelsen blandt børn og unge og fire måneder efter undersøgelsen blandt voksne, udsendt et opfølgende spørgeskema til de samme personer, hvoraf 138 børn og unge og 111 voksne besvarede spørgeskemaet.
Til opfølgningen blev der udover hudreaktioner stillet en række spørgsmål om livskvalitet.
