Viden om diabetes

MODY

MODY er en sjælden form for diabetes, som skyldes ændringer i et bestemt gen. MODY en engelsk forkortelse for 'Maturity-Onset Diabetes in the Young'.

MODY er en sjælden form for diabetes, som skyldes ændringer i ét bestemt gen. MODY er en engelsk forkortelse for ’Maturity-Onset Diabetes in the Young’.

Man regner med, at 1-2 procent af alle personer med diabetes har MODY.

Årsager

Fordi MODY relaterer sig til ændringer i ét specifikt gen, er den, i højere grad end andre typer diabetes, meget arvelig.

Studier har vist, at halvdelen af børn, hvis forældre har MODY, også udvikler sygdommen, og det sker oftest inden, de er fyldt 25 år. Ikke desto mindre kan man godt få MODY, uanset om ens forældre har det eller ej.

Der findes flere forskellige typer MODY afhængigt af, hvor genændringen sidder.

De fleste typer af MODY medfører, at kroppen fortsat producerer insulin, men at der ikke produceres nok.

Virkningen af insulin i kroppen er til gengæld normal eller kun nedsat en smule.

Symptomer

MODY udvikler sig ofte langsomt, og kan derfor være svær at opdage.

Symptomerne ligner de almindelige diabetessymptomer. Det vil sige:

  • Udtalt tørst
  • Hyppige vandladninger
  • Mavesmerter og kvalme
  • Ingen appetit og vægttab
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Større tendens til infektion i hud og slimhinder
  • Kløe omkring kønsorganerne
  • Almen utilpashed.

Diagnose

MODY er en sjælden sygdom og minder meget om både type 1- og type 2-diabetes. Personer med MODY bliver derfor ofte først diagnosticeret med type 1-diabetes eller type 2-diabetes.

Læs mere om type 1-diabetes og type 2-diabetes

Når man diagnosticerer MODY, er der en række tegn man skal være opmærksom på for at skelne sygdommen fra type 1- eller type 2-diabetes.

Der er større risiko for, at der er tale om MODY, hvis:

  • der er flere generationer med diabetes i familien
  • man har fået diagnosen type 1-diabetes, men insulinproduktionen ikke falder
  • man har fået diagnosen type 1-diabetes, og man får foretaget blodprøver, som ikke viser såkaldte autoantistoffer i blodet
  • man har fået diagnosen type 2-diabetes, men man ikke er overvægtig (selvom man kan have type 2-diabetes og være slank)
  • man har eller har haft graviditetsdiabetes (man kan have haft graviditetsdiabetes uden at have MODY).

Læs mere om graviditetsdiabetes

En gentest vil kunne fortælle, hvilken type MODY der er tale om, og dermed hvilken behandling, der er den rigtige.

Behandling

De fleste typer af MODY bliver behandlet ligesom type 1-diabetes, hvad angår kolesterol, blodtryk og blodsukker.

Insulinbehandling vil ikke altid være nødvendig.

Læs mere om behandling af type 1-diabetes

Hvilken behandling, der er den rigtige, afhænger af hvilke genændringer, der er tale om. Det er derfor vigtigt, at man bliver gentestet, så den rigtige behandling igangsættes.

Forebyggelse

Da man ikke kender årsagen til, hvorfor nogle udvikler MODY, er det heller ikke klart, hvordan man bedst forebygger sygdommen.

Man kan dog forebygge følgesygdomme, hvis man følger sin behandling, sørger for at dyrke motion, spiser sundt og undgår at ryge.

Læs mere om sund kost, motion og rygestop

Hvis man selv eller nogen i ens familie har MODY

Hvis man bliver diagnosticeret med MODY med en gentest, bør ens familie også blive testet.

Testen er vigtig, uanset om man selv eller ens familiemedlemmer har symptomer på MODY. Ens behandler kan for eksempel måle blodsukkeret for at se, om man skulle have sygdommen uden at mærke det.

Før og under en eventuel graviditet bør man desuden være særligt opmærksom på, om man udvikler symptomer på MODY.

Sidst opdateret: 20. november 2020