Viden om diabetes

Medicininduceret diabetes

Medicininduceret diabetes opstår som bivirkning til medicinsk behandling af andre sygdomme. Især binyrebarkhormon kan give medicininduceret diabetes.

Nogle typer medicinsk behandling kan have en uønsket effekt på blod­sukkeret. Det betyder, at man kan opleve at få en diabetes­lignende tilstand i kroppen i forbindelse med, at man er i medicinsk behandling, selvom man ikke har type 1- eller type 2-diabetes.

Oftest er tilstanden kortvarig og ophører, når man stopper behandlingen med den specifikke medicin.

I nogle tilfælde kan bivirkningerne dog føre til permanente skader og udvikling af type 2-diabetes, som man skal behandles for resten af livet.

Læs mere om type 2-diabetes

Typer medicininduceret diabetes

Binyrebarkhormon/steroider

Steroider er en samlet betegnelse for medicin, som indeholder binyrebark­hormon. Medicinen bruges til at behandle en række sygdomme, som skyldes en betændelses­tilstand i kroppen, f.eks.:

  • Astma
  • Leddegigt (rheumatoid arthritis)
  • Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
  • Crohns sygdom
  • Lupus.

Desuden bruges steroider, når man lægger en såkaldt blokade for at dæmpe irritation og mindske smerter i kroppen.

Steroiderne virker ved at begrænse kroppens immun­reaktion og dermed dæmpe betændelses­tilstanden i kroppen.

En bivirkning til steroidbehandling er dog, at den gør kroppens cellerne bliver mindre følsomme over for insulin (insulin­resistens). I nogle tilfælde kan den også mindske frigivelsen af insulin fra bugspyt­kirtlen. Det får blod­sukkeret til at stige, fordi sukker ikke kan komme fra blodet over i cellerne.

Blod­sukkeret vil som regel vil blive normalt igen, når man stopper behandlingen med steroider.

Hvis man tager steroider over længere tid, kan det føre til permanente skader og udvikling af type 2-diabetes, som man skal behandles for resten af livet.

Symptomer

Symptomerne på diabetes som bivirkning til behandling med steroider, er de samme som symptomerne på type 2-diabetes.

Læs mere om symptomer på type 2-diabetes

Behandling

Behandlingen er først og fremmest at begrænse mængden af binyrebark­hormon mest muligt, uden at man mister effekten på den sygdom, man ønsker at behandle.

Yderligere behandling afhænger af, hvor meget blod­sukkeret er påvirket af steroid­behandlingen.

En diabetes­venlig kost og fysisk aktivitet vil nogle gange være nok.

Medicinsk behandling, herunder insulin, vil ofte være nødvendigt i en periode.

Læs mere on behandling med insulin

Hvis man allerede har diabetes, skal man ved nystartet behandling med binyrebark­hormon altid gøre sin diabetes­behandler opmærksom på, at man er i behandling med binyrebark­hormon. Det kan nemlig være nødvendigt at øge den dosis medicin, man får mod diabetes (anti­diabetika).

Anti-psykotisk medicin

Anti-psykotisk medicin dækker over flere forskellige typer medicin til at behandle psykoser og andre psykiatriske lidelser. De virker forskelligt og har forskellige bivirkninger, alt efter hvilken type det er.

Forskning har vist, at nogle typer anti-psykotisk medicin øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Årsagen er sandsynligvis en kombination af en nedsat følsomhed over for insulin og vægt­øgning.

Læs mere om type 2-diabetes

Studier har blandt andet fundet, at børn, som over længere tid behandles med anti-psykotisk medicin, har en større risiko for at udvikle type 2-diabetes.

I sjældne tilfælde kan behandling med bestemte typer anti-psykotisk medicin føre til diabetisk syre­forgiftning (ketoacidose).

Som regel spiller flere faktorer ind. Blandt andet manglende opmærksomhed omkring de tidlige symptomer på højt blod­sukker, over­vægt og interaktion med andre typer medicin.

Læs mere om diabetisk syre­forgiftning

Statiner (kolesterolsænkende medicin)

Statiner er en type medicin, som bruges til at sænke mængden af LDL-kolesterol i blodet.

For højt kolesterol øger risikoen for at udvikle åre­forkalkning, og da personer med diabetes ofte i forvejen har en større risiko for at få hjerte­problemer, behandles mange med statiner og andre typer kolesterol­sænkende medicin.

Læs mere om kolesterol og kolesterol­sænkende medicin

Videnskabelige studier har dog vist, at behandling med statiner hos nogle kan øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Man mener, at det skyldes, at kroppens celler bliver mindre følsomme over for insulin, og det derfor bliver sværere for cellerne at optage sukker fra blodet.

Sammenholdt med gevinsten ved at reducere mængden af kolesterol i blodet er risikoen for at udvikle type 2- diabetes dog relativt lille.

Læs mere om type 2-diabetes

En sund livsstil med motion, sunde spise­vaner og at undlade at ryge er altid en anbefaling, både for at forebygge type 2-diabetes og for at reducere kolesterol­tallet.

Læs mere om motion, sund kost og rygestop

Betablokkere (blodtryks- og hjertemedicin)

Beta­blokkere, som bruges til at behandle forhøjet blodtryk og andre hjerte­sygdomme, kan have den bivirkning, at de sænker kroppens følsomhed over for insulin. Det kan give symptomer på type 2-diabetes.

Læs mere om type 2-diabetes

Desuden har forskning vist, at behandling med beta­blokkere kan sløre symptomerne på lavt blod­sukker. Det er derfor en god idé at holde øje med sit blod­sukker, hvis man tager insulin eller sulfonylurinstof og behandles med beta­blokkere.

Proteasehæmmere (HIV-medicin)

Behandlingen mod HIV med såkaldte protease­hæmmere har vist sig at give en større risiko for at udvikle insulin­resistens og type 2-diabetes.

Læs mere om type 2-diabetes

Sidst opdateret: 25. november 2020