Blodtryk og type 1-diabetes
Diabetes øger risikoen for at få forhøjet blodtryk. Forhøjet blodtryk øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, og det belaster nyrer og øjne.
Man kan sjældent selv mærke, om man har forhøjet blodtryk. Når man har diabetes, er man i risiko for forhøjet blodtryk, og derfor er det vigtigt at få det målt.
Når hjertet pumper blod ud i kroppen, skaber det et tryk på karvæggene. Det tryk kaldes blodtrykket og kan måles med et blodtryksapparat.
Blodtrykket varierer i løbet af en dag, men hvis trykket generelt er forhøjet, belaster det over tid hjertet og blodkarrene.
Når blodtrykket generelt er forhøjet kaldes det også for hypertension.
Øger risikoen for følgesygdomme
Forhøjet blodtryk skal helst undgås, da det øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme (hjerteinfarkt, hjerneblødning eller blodprop i hjernen).
Et forhøjet blodtryk skader også nyrer og øjne.
Læs mere om følgesygdomme i hjerte og blodkar, nyrer og øjne
Forebyg forhøjet blodtryk
Personer med diabetes er i særlig risiko for at få et forhøjet blodtryk.
Da man som regel ikke selv kan mærke, om ens blodtryk er forhøjet, er det vigtigt at få det målt med jævne mellemrum.
Ved at holde sit blodtryk normalt og stabilt kan man forebygge eller udskyde udviklingen af mange følgesygdomme til type 1-diabetes.
Læs mere om forskningen i blodtryk og følgesygdom i øjnene
Behandling
Forhøjet blodtryk kan og skal i nogle tilfælde behandles med blodtrykssænkende medicin.
Med en sund livsstil kan man dog gøre meget selv for at sænke blodtrykket.
Læs mere om blodtrykssænkende medicin og sund livsstil
Måling af blodtryk
Blodtrykket måles i hvile med en manchet om overarmen. Målet udtrykkes i enheden millimeter kviksølv (mmHg).
Blodtrykket angives med to tal, for eksempel 130/80 mmHg (udtales: 130 over 80).
- Det systoliske blodtryk (slagtrykket) er det maksimale tryk, der er i en pulsåre, når hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i blodkarrene. Det vil være det højeste tal i målingen
- Det diastoliske blodtryk (hviletrykket) er det laveste tryk, som blodet udøver på pulsårens væg, når hjertet slapper af mellem to slag, og blodet strømmer frit. Det vil være det laveste tal i målingen.
Man vil som regel få målt blodtryk af sine behandlere i forbindelse med en konsultation. Det vil dog ofte være relevant også selv at måle blodtrykket derhjemme.
Hjemmemåling af blodtrykket
Ved at lave målingen hjemme kan man måle det i forskellige situationer, og man vil ofte være mere afslappet.
Læs mere om, hvordan man selv måler blodtryk
Hvad skal blodtrykket være?
Blodtrykket varierer hos alle mennesker, både fra dag til dag og i løbet af døgnet. Det gør det fordi, blodtrykket blandt andet afhænger af, hvor gammel man er, hvor meget man bevæger sig, hvad man spiser, hvordan man har det psykisk, hvad man vejer, og om man har en kronisk sygdom.
Der er dog defineret et normalområde, hvori ens blodtryk helst skal ligge.
Normalt blodtryk
Ideelt set er et normalt blodtryk under 120/80 mmHg.
Når man har diabetes, vil man generelt sige, at blodtrykket bør være under 130/80 mmHg.
Hvis man ikke har diabetes, hjerte-kar-sygdom eller er mere end 80 år gammel, vil et blodtryk under 140/80 mmHg for mange betragtes som normalt.
Forhøjet blodtryk
For personer med diabetes vil et blodtryk over 130/80 mmHg være forhøjet og målsætningen vil derfor være at få blodtrykket til at ligge under 130/80 mmHg.
Generelt for personer uden diabetes eller hjertesygdom siger man, at blodtrykket er forhøjet, når det ved gentagne målinger hos ens behandler er målt til 140/90 mmHg eller derover.
Hvis man måler blodtrykket derhjemme, hvor man ofte er meget afslappet, er det forhøjet, når det ved gentagne målinger ligger på 135/85 mmHg eller derover.
Behandlingsmål er individuelle
Målet for ens blodtryk er noget, man individuelt aftaler med sin behandler. Og det kan ændres over tid, afhængig af hvordan ens helbredstilstand og livssituation forandres.
For ældre personer eller personer, der har haft diabetes i mange år, kan det i nogle tilfælde være i orden med et højere blodtryk på f.eks. omkring 140/85 mmHg.
For personer, som har udviklet følgesygdom i nyrerne, vil blodtryksmålet ofte være lavere.
Forskning om emnet
Normalt og stabilt blodtryk udskyder følgesygdom i øjnene
I 2023 undersøgte forskere i en forskningsoversigt, som samler resultaterne fra flere studier, betydningen af at have et normalt og stabilt blodtryk for udviklingen af nethindeforandringer hos personer med type 1- og type 2-diabetes.
Forskerne konkluderede på baggrund af de mange studier, at et stabilt og normalt blodtryk kan udskyde udviklingen af nethindeforandringer i op til 5 år.
Især for personer med type 2-diabetes, som har forhøjet blodtryk, ser det ud til at have en gavnlig effekt.
Det er stadig usikkert, hvor stor betydning blodtrykket har, når man først har udviklet nethindeforandringer. Forskerne fremhæver dog, at et normalt blodtryk er gavnligt for en lang række andre sundhedstilstande hos personer med diabetes.
Om studiet
Studiet er et såkaldt , og er baseret på resultaterne fra 29 randomiserede case-kontrolstudier med i alt 4.620 personer med type 1-diabetes og 22.565 personer med type 2-diabetes.
Find forskningsoversigten
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg efter artikler om blodtryk og type 1-diabetes i NemPubMed
Kvalitetsvurderede systematiske reviews
Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .
Find forskningsoversigter
