Forebyggelse af fodsår
Fodsår kan forebygges ved at holde blodsukkeret på et normalt, stabilt niveau og ved at passe godt på fødderne. Læs mere om, hvad man kan gøre i hverdagen.
Fodsår kan forebygges ved at have et stabilt blodsukker. Derudover er det vigtigt at tjekke sine fødder regelmæssigt, så man opdager forandringer i tide.
Risikoen for at udvikle fodsår og andre komplikationer i fødderne stiger i forhold til, hvor længe man har haft diabetes. Desuden afhænger den af, hvor godt ens diabetes er reguleret og ens alder. Der er dog heldigvis meget, man kan gøre for at forebygge, at de opstår.
Først og fremmest skal man sørge for at have et stabilt og normalt blodsukker. Det hjælper til at forebygge de nerveskader (neuropati) og skader på blodkarrene, som er årsag til, at man udvikler fodsår.
Læs mere om følgesygdomme i nerverne og hjerte og blodkar
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på forandringer på fødderne.
Det kan være en lille splint, en vabel, en tå, der er blevet lidt mere rød, eller at der er kommet hård hud. Hård hud er det første tegn på, at foden bliver uhensigtsmæssig belastet.
Nedsat følesans og blodcirkulation i fødderne
Nerveskader kan betyde, at man ikke kan mærke f.eks. en sten i skoen, eller at skoen trykker og laver sår. Det er ikke muligt selv at vurdere følesansen i fødderne.
Nedsat blodcirkulation i fødderne giver mindre ilt og næring til vævet. Det øger risikoen for, at man udvikler sår, og for at sårene heler dårligt. Derfor skal både følesansen og blodcirkulationen undersøges af sundhedsprofessionelle.
I nogle tilfælde kan lægen vurdere, at det er relevant at overveje at lave en bypassoperation for at forbedre blodcirkulationen.
Årlig fodstatus
Det anbefales, at man får lavet en årlig fodstatus hos sin behandler. Her får man blandt andet undersøgt føle- og vibrationssansen i fødderne.
Følesansen undersøges ved hjælp af et lille stykke plast, som også kaldes for et monofilament. Monofilamentet trykkes ind mod foden, og man vil blive spurgt, om man kan mærke trykket. Undersøgelsen er smertefri.
Ved en fodstatus vil man også få undersøgt blodforsyningen i fødderne. Det gør man blandt andet ved at tjekke pulsen i fødderne.
Desuden får man undersøgt fødderne for fejlstillinger og stive led, og for om der er forandringer i hud og negle.
Endelig får man vejledning i, hvordan man bedst passer på sine fødder.
Læs mere om tilskud til fodterapi
Se en video om, hvad en årlig fodstatus indebærer på helbredsprofilen.dk
Hvad man selv kan gøre
- Vask fødder dagligt i rindende vand og med en mild, neutral sæbe og tør dem godt – især mellem tæerne. Undgå fodbad, da det udtørrer huden og kan give forbrændinger ved for varmt vand.
- Smør fødderne med en god fugtighedscreme, så huden holdes blød, smidig og modstandsdygtig. Undgå creme mellem tæerne.
- Undersøg fødderne dagligt f.eks. inden sengetid hver aften. Vær opmærksom på forandringer som røde mærker, vabler og sår. Brug gerne et spejl eller få hjælp.
- Tånegle skal klippes lige over. Er der et skarpt hjørne, kan man runde det med en neglefil. Lad en sundhedsprofessionel behandle ligtorne, nedgroede negle og hård hud – og eventuelt hjælpe med at klippe negle.
- Køb sko med god plads til fødder og til aflastning. Brug gerne en skabelon. Læs mere om valg af fodtøj
- Gå med sko både ude og inde. Gode hjemmesko beskytter fødderne og forebygger skader. Festsko, f.eks. med høje hæle, bruges så kort tid som muligt.
- Tjek dagligt skoene for fremmedlegemer, og tøm altid skoene for små sten og lignende umiddelbart inden man tager dem på. De kan nemlig give skader på fødderne.
- Brug strømper i naturmaterialer som uld og bomuld og uden sømme og kanter. Vend eventuelt sokken på vrangen.
- Stimuler blodomløbet i fødderne ved gåture og fodøvelser.
Hvis man f.eks. får en rift, vabel eller et sår på foden, er det vigtigt, at man selv behandler det med det samme. God sårpleje er ned til at forebygge at skaden udvikler sig til et større fodsår, at det udvikler sig.
- Vask riften eller såret under bruseren og tør eller dup det godt. Ved vabler, så prik hul med en ren nål og dup stedet tørt.
- Sæt et almindeligt plaster eller en gazeserviet over. Vabelplaster eller lignende bør man undgå, når man har diabetes, fordi det øger risikoen for betændelse i såret.
- Hold øje med tegn på infektion (rødme, varme og hævelse). Kontakt straks læge eller diabetesbehandler, hvis der er tegn på infektion.
- Kontakt læge eller diabetesbehandler, hvis en skade på foden ikke er væk efter to dage.
På Helbredsprofilen.dk findes video og vejledning i hvordan, man selv kan pleje et fodsår
Alle personer med diabetes har ret til tilskud til en årlig fodstatus og risikovurdering ved en statsautoriseret fodterapeut efter henvisning fra en læge. Selvom man får tilskud, vil der altid være en vis egenbetaling.
Herudover gives der tilskud til yderligere behandling ved fodterapeut afhængigt af risikoen for at udvikle fodsår.
For at undgå tryk og dermed mindske risikoen for fodsår kan fodterapeuten lave indlæg til ens sko. Det kan hos nogle hjælpe til at aflaste sarte områder eller afhjælpe fejlstillinger af ens fødder.
Læs mere om tilskud til behandling hos fodterapeut
På Helbredsprofilen.dk kan du finde flere oplysninger og en video om, hvordan man søger tilskud til en fodterapeut
Video om aflastning af fodsår
Nedenfor kan man se en video fra Helbredsprofilen, om hvordan man aflaster et fodsår.
Hvordan aflaster jeg et fodsår? Varighed: 1 minut og 32 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Læs også
Podcast om forskning i fodsår og træning
I podcastserien Diabetesforskerne kan man høre et afsnit om, hvorvidt fysisk træning har en gavnlig effekt på mennesker med fodsår.
