Gå til hovedindhold

Mad og drikke

Mad og drikke er en central del af livet og handler om mere end at blive mæt. Når man har diabetes, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad man spiser og drikker.

Indhold

    Billede af forskellige råvarer på et bord

    Når man har diabetes, er der ikke noget, der er decideret forbudt at spise. Anbefalingerne er, at spise efter de 7 kostråd, men man skal selvfølgelig være ekstra opmærksom på sit blodsukker, når man har diabetes.

    Mad er en vigtig del af livet.

    Ud over at give den næring man har brug for, kan det at spise være en kilde til nydelse og glæde. Det er en af grundene til, at det kan være svært at spise efter, hvad der er bedst for ens fysiske helbred.

    En stor del af behand­lingen, når man har diabetes, er at være opmærksom på sine mad- og drikke­vaner.

    Der findes mange mere eller mindre gode råd og anbefa­linger om, hvad man bør spise og ikke bør spise. Det gælder både generelt og for personer med diabetes.

    Med de mange for­skellige råd kan det være svært at finde ud af, hvilke man skal følge.

    De officielle kostråd

    I januar 2021 udkom Fødevarestyrelsens 7 nye officielle kostråd til en sundere livsstil. Rådene bygger på solid forskning, hvor der er fundet en sammenhæng mellem mad og sundhed.

    De 7 kostråd gælder for alle voksne, men er også i overens­stemmelse med anbefa­lingerne for personer med diabetes.

    Ved at spise efter rådene kan man være med til at sikre, at man får dækket sit behov for vitaminer og mineraler. Desuden gør de det nemmere at holde vægten og forebygge en række livsstils­sygdomme, som eksempelvis kræft og hjerte-kar-sygdomme.

    De 7 kostråd

    • Spis planterigt, varieret og ikke for meget
    • Spis flere grøntsager og frugter
    • Spis mindre kød – vælg bælg­frugter og fisk
    • Spis mad med fuldkorn
    • Vælg planteolier og magre mejeri­produkter
    • Spis mindre af det søde, salte og fede
    • Sluk tørsten i vand.

    Hvor meget skal man spise?

    De officielle kostråd indeholder også angivelser af, hvor meget man bør spise af hver kategori.

    Det kan være svært at overskue, hvor meget mad det rent faktisk er. Til at hjælpe med at forstå det, har Fødevarestyrelsen lavet konkrete eksempler på, hvor meget de anbefalede mængder i kostrådene fylder. F.eks. hvor meget f.eks. 600 gram frugt og grøntsager er.

    Find eksempler på, hvor meget mængder i kostrådene fylder

    Søde sager og alkohol

    Sodavand, slik, kager, chokolade, is, snacks og alkohol er ikke omfattet af det første råd om at spise varieret, da der ikke er nogen ernærings­mæssige fordele ved at spise disse produkter.

    Tværtimod. De indeholder ofte meget af det usunde mættede fedt, sukker og mange af de 'tomme kalorier', der tilfører meget energi uden samtidig at tilføre vitaminer, mineraler og andre gode næringsstoffer.

    Man bør derfor undgå eller begrænse sit indtag af disse fødevarer, fordi de ofte giver store blodsukker­stigninger og lettere fører til øget vægt og overvægt.

    Indkøb

    Det kan være en god idé at lave en indkøbs­liste, inden man skal ud at købe ind.

    Eventuelt kan man købe ind ud fra en madplan for ugens plan­lagte retter.

    Ved at have en indkøbs­liste og en madplan kan man undgå for mange mindre sunde impuls­køb.

    En hjælp til at vælge sundere fødevarer er at gå efter, om fødevaren er mærket med Nøglehullet eller Fuldkornslogoet.

    NøglehulsmærketFuldkornslogoet

    Fødevarer med Nøglehullet skal opfylde et eller flere krav i forhold til indholdet af fedt, sukker, salt eller kostfibre. Disse fødevare­grupper er omfattet:

    • Grøntsager, frugt, bær og nødder
    • Mel, gryn og ris
    • Grød, brød og pasta
    • Mælk, yoghurt, fløde, creme fraiche mv.
    • Ost
    • Madfedt og olier
    • Fiskevarer og skaldyr
    • Kød, pålæg, pølser mv.
    • Vegetabilske produkter
    • Færdigretter
    • Dressinger og saucer.

    Restauranter, cafeer, kantiner, hoteller, kursus­steder og catering-virksom­heder kan også få mærket deres retter med Nøglehullet, hvis de lever op til krav til indholdet.

    Ordningen er endnu ikke så udbredt, men er en god mulighed for at vælge sundt, når man spiser ude.

    Nærings- og vare­deklara­tioner, som skal angives på alle færdig­pakkede fødevarer, kan være en hjælp, når man køber ind.

    Ingredienslister

    På vare­deklara­tionen kan man finde de ingre­dienser, varen består af.

    Ingredienslisten er rangordnet efter faldende vægt. Det vil sige, at det, der er mest af i varen, står først, og det, der er mindst af, står sidst. Eventuelle tilsætnings­stoffer skal også deklareres.

    Næringsindhold

    Vare­deklara­tionen indeholder også oplys­ninger om nærings­indholdet i varen.

    Her skal der som minimum være angivet oplysninger om:

    • Energi: kJ/kcal pr. 100 gram af varen
    • Kulhydrat: gram pr. 100 gram af varen
    • Sukkerarter: gram pr. 100 gram af varen
    • Fedt: gram pr. 100 gram af varen
    • Protein: gram pr. 100 gram af varen
    • Salt: gram pr. 100 gram af varen.

    Læs mere om vare­deklara­tioner hos Forbrugerrådet Tænk

    Kolesterol og kost

    Personer med diabetes er i særlig risiko for at få et for højt niveau af kolesterol i blodet og dermed også for at udvikle åreforkalkning. Derfor er det vigtigt at holde sit kolesteroltal på et normalt niveau

    Kosten spiller en vigtig rolle for mængden af kolesterol i blodet. 

    Det er især mængden af det skadelige LDL-kolesterol, man kan påvirke, ved at være opmærksom på hvad man spiser.

    Læs mere om kost og kolesterol ved type 1-diabetes og type 2-diabetes

    Spisning og bevidsthed

    Der kan være mange andre anledninger end sult til at spise.

    Grunde til at spise kan for eksempel være, at man bliver fristet af gode tilbud, at man er i sociale sammen­hænge, hvor der serveres mad, at man gerne vil fejre noget, eller hvis man er ked af det eller føler sig ensom.

    Desuden kender de fleste til ikke at stoppe med at spise, når man er mæt, men at spise videre fordi det smager godt eller er hyggeligt.

    Opmærk­somhed på hvornår man spiser

    Når man har diabetes, er man dog nødt til at være opmærksom på, hvornår, hvor meget og hvad man spiser, også når det ikke er i forbindelse med et hoved­måltid.

    Nedenfor er en række råd til, hvad man kan gøre for at blive bevidst om og tage højde for situationer, hvor man ville komme til at spise:

    • Øve sig i at mærke efter, om man egentlig er sulten, og hvornår man er mæt
    • Spørge sig selv, om det er kalorierne værd, eller man hellere vil gemme dem til noget andet
    • Huske på, at det er okay at takke nej, hvis man bliver budt på snacks eller mad i sociale sammen­hænge
    • Undgå at spise i situationer hvor ens fokus er på noget andet, for eksempel når man sidder ved computeren, med tele­fonen eller foran fjernsynet.
    Sidst opdateret: 25. september 2024