Gå til hovedindhold

Inddeling af kulhydrater

Kulhydrater opdeles efter, hvor hurtigt de nedbrydes til sukker og optages i blodet, og dermed hvor hurtigt de får blodsukkeret til at stige.

Indhold

    I videoen bliver de forskellige typer kulhydrater præsenteret, og det bliver forklaret, hvordan de påvirker blodsukkeret forskelligt. Varighed: 04:31 (Video: Videncenter for Diabetes)

    Kulhydrater inddeles i hurtige og langsomme kulhydrater – også kaldet glykæmisk indeks (GI). Det er et udtryk for, om typen af kulhydrater nedbrydes og optages langsomt eller hurtigt som sukker i blodet.

    Hurtige kulhydrater

    Hurtige kulhydrater findes i føde­varer tilsat sukker f.eks. slik, is, kage, marmelade, sodavand og saft og forekommer naturligt i føde­varer som f.eks. mælk, juice og nogle typer (eksotisk) frugt f.eks. mango, ananas og melon - samt i tørret frugt som figner og rosiner.

    Desuden findes hurtige kulhydrater i stivelses­holdige forarbejdede føde­varer med lavt fiber­indhold. Det er f.eks. brød af fint­malede meltyper, cornflakes og kartoffelmos.

    Langsomme kulhydrater

    Langsomme kulhydrater findes primært i føde­varer som små faste kartofler, parboiled eller brune ris, fuldkorns­pasta, rugbrød, bulgur, bælgfrugter (kikærter, linser, tørrede bønner), fuldkorns­brød med hele korn og kerner, grov­valsede gryn og nogle typer frugt og grønt­sager f.eks. kål (blomkål, rødkål, spidskål), broccoli, porrer og de fleste rod­frugter.

    Kostfibre

    Kost­fibre er en type kulhydrater, der ikke kan nedbrydes i mave-tarm-kanalen, men har mange gavnlige effekter for helbredet.

    Nogle kost­fibre medvirker til at sænke blodets kolesterol­indhold og stabilisere blod­sukkeret efter et måltid. Andre typer kost­fibre mindsker risikoen for forstoppelse og giver en øget mæthed.

    Kost­fibre findes i fødevarer såsom grove grønt­sager (broccoli, porrer, rodfrugter og kål, f.eks. blomkål, rødkål, spidskål), rugbrød eller fuldkorns­brød, tørrede bælg­frugter (kikærter, linser, tørrede bønner), hele korn, kerner og gryn, nødder og mandler samt frugt.

    Kort om glykæmisk indeks (GI)

    Glykæmisk indeks (GI) er et udtryk for, hvor meget blod­sukkeret stiger i løbet af 2-3 timer, efter man har spist eller drukket.

    Begrebet glykæmisk indeks (GI) blev oprindeligt skabt til personer med diabetes, som et værktøj til at regulere blod­sukkeret.

    For hver type mad kan man beregne et glykæmisk indeks. Det betyder, kort fortalt, at mad med et lavt GI, som hovedregel, er mad med mange kostfibre og lavt indhold af sukker.

    Indeksering af fødevarer

    Fødevarerne indekseres (sammenlignes) med enten sukker eller franskbrød. Man kan sige, at det benyttes som reference. Indekset kan derfor bruges til at rangordne føde­varer efter deres effekt på blod­sukkeret.

    Hvidt brød har GI-værdien 100 og bruges som reference­værdi.

    Det betyder, at forskellige fødevarers effekt på blod­sukkeret sammenlignes med værdien for hvidt franskbrød.

    Et æble har eksempelvis GI-værdien 38. Det vil sige, at et æble giver en stigning i blodsukker­, der svarer til 38 procent af den stigning, som den samme mængde kulhydrat i hvidt brød ville give.

    • Højt GI = over 70
    • Middel GI = mellem 55-70
    • Lavt GI = under 55

    Det er en generel opfattelse, at kost med lav GI er sundt – det er til dels rigtigt. Men langt fra altid. 

    Læs mere om problemerne ved at bruge glykæmisk indeks

    Det glykæmiske indeks kan bruges, når man tæller kulhydrater og gerne vil tage højde for kvaliteten af kulhydrater. På den måde handler det ikke kun om mængden af kulhydrater.

    Man bør fortrinsvis vælge kulhydrater, som giver en langsom stigning i ens blod­sukker – det vil sige kulhydrater med et lavt glykæmisk indeks.

    Det kan være lidt vanskeligt at benytte glykæmisk indeks. Det skyldes blandt andet:

    • Kun føde­varer, der er rige på kulhydrater, har en GI-værdi.
    • Det kan være svært at vurdere, hvad det betyder for føde­varens glykæmiske indeks, at den er tilberedt, eller hvor meget eller lidt moden f.eks. et stykke frugt er.
    • Der er individuelle forskelle på, hvor hurtigt forskellige fødevarer optages.
    • I de tilfælde, hvor en føde­vare spises sammen med andre føde­varer (blandede måltider), vil blodsukker­stigningen blive langsommere. Det betyder, at den enkelte fødevares GI-værdi mister noget af sin betydning.

    Betydningen af at spise fedt sammen med kulhydrater

    Især fedt har en meget stor effekt på, hvor hurtigt maven tømmes.

    Fedt får tømningen af maven til at gå langsommere, og dermed også stigningen i blodsukker til at blive langsommere. Det forklarer, hvorfor pommes frites har et lavere GI end almindelige, kogte kartofler. På samme måde forklarer det, hvorfor chokolade har et lavere GI end frugt.

    En lav GI-kost er altså ikke altid det samme som en sund kost.

    I praksis er det derfor mest vigtigt at forholde sig til mængde og type kulhydrat i en given føde­vare, når det skal vurderes, hvilken effekt måltidet har på blod­sukkeret.

    Sidst opdateret: 1. juni 2022