Diabetes i tal

Færre med diabetes får lavet en amputation

Antallet af personer med diabetes, som får lavet en amputation, er faldet markant over en 20-årig periode. 

Det har forskere fundet ud af ved at analysere data fra danske registre over antallet af amputationer hos personer med og uden diabetes i Danmark i perioderne 1997-2017 og 2000-2011.

Forskerne fandt, at det årlige antal af udførte amputationer er faldet markant generelt, og især blandt personer med diabetes.

Størst fald i de store amputationer

Faldet er sket for alle typer amputation. Det vil sige både for antallet af amputationer af foden (ankelniveau) og amputationer af dele af benet (over og under knæet).

Det er især antallet af de store amputationer over og under knæet, som er faldet meget.

Bedre forebyggelse og behandling af fodsår

Forskerne vurderer, at faldet blandt andet skyldes, at man ved hjælp af tværfaglige teams er blevet langt bedre til at forebygge forværring af fodsår og et generelt øget fokus på at bevare så meget af den ramte kropsdel.

Mindre amputationer af f.eks. dele af foden har også været med til at undgå de store og mere omfattende amputationer af f.eks. dele af benet.

Om studierne

Studiet af amputationer fra 1997-2017 er baseret på lige over 17.000 førstegangsamputationer. Cirka 57 procent af amputationerne var hos personer med type 2-diabetes, 2,5 procent hos personer med type 1-diabetes og de resterende 40,5 procent var hos personer uden diabetes.

Studiet af amputationer fra 2000-2011 inkluderer kun amputationer hos personer med diabetes. I alt blev der i perioden foretaget 384 amputationer af underekstremiteter.

Dansk artikel

I en artikel fra Ugeskrift for Læger kan man på dansk læse en gennemgang af udviklingen i antallet af amputationer blandt personer med diabetes i Danmark. Gennemgangen inkluderer blandt andet de studier, som er nævnt ovenfor.

Færre i Danmark med diabetes mister synet

I 2023 undersøgte forskere udviklingen i antallet af personer i Danmark, som har mistet centralsynet på grund af blandt andet nethindeforandringer (diabetisk retinopati) i perioden 2020-22.

Forskerne fandt, at der er sket et fald i antallet af personer, som får nedsat eller mister centralsynet i Danmark. Det gælder blandt andet for personer med diabetes.

Forskerne fremhæver blandt andet udviklingen inden for behandling af retinopati med injektioner i øjnene med anti-VEGF som en af grundene til den positive udvikling. Også screeningsprogrammer for personer med diabetes nævnes som en del af forklaringen.

Om studiet

Studiet er en del af et større forskningsprojekt kaldet FORSYN, hvor forskere undersøger forekomsten af forskellige synshandikap i Danmark i perioden 2020-22. 

3.384 personer deltog i undersøgelsen af forekomsten af mistet centralsyn.

Deltagerne var tilfældigt udvalgte, og altså ikke kun personer med diabetes. Studiet indebar både, at deltagerne skulle svare på en række spørgsmål om livskvalitet i forhold til deres syn, og at de fik lavet en omfattende undersøgelse af øjnene. 

Forekomst af hudreaktioner ved brug af diabetesudstyr i Danmark

I fire danske studier har forskere undersøgt forekomst og udvikling af hudreaktioner blandt børn, unge og voksne med type 1-diabetes, som bruger insulinpumpe og/eller glukosesensor.

Undersøgelserne viste, at 63 procent af børn og unge og 34 procent af voksne, der brugte insulinpumpe, havde hudreaktioner.

I forbindelse med brug af sensorer havde 46 procent af børn og unge og 35 procent af voksne hudreaktioner.

Særligt kløe, sår og eksem var udbredte reaktioner. Reaktionerne var generelt større ved brug af sensor end ved brug af pumpe. Forskerne peger på, at det kan skyldes, at sensorer typisk sidder længere samme sted, end pumper gør.

Ligelig fordeling af hudreaktioner

I alle fire studier undersøgte forskerne, om der var en forskel i forekomsten af hudreaktioner blandt forskellige grupper.

Alle studierne viste dog, at der inden for den enkelte studiepopulation ikke var nogen sammenhæng mellem forekomst af hudreaktioner og henholdsvis, køn, alder, kropsmasseindeks (BMI) og blodsukkerregulering.

Der er med andre ord nogenlunde lige stor risiko for hudreaktioner for alle.

Fortsat brug af udstyr trods reaktioner

Efter de to undersøgelser nævnt ovenfor er der gennemført to opfølgende undersøgelser blandt de samme børn, unge og voksne.

Her fandt forskerne, at efter fem måneder havde otte ud af ti af de børn og unge, som havde hudreaktioner ved første undersøgelser, også hudreaktioner efter fem måneder.

Blandt de voksne havde knap syv ud af ti af dem, som havde hudreaktioner ved første undersøgelser, fortsat hudreaktioner efter fire måneder.

Ifølge forskerne peger det på, at når først der opstår hudreaktioner, kan de være svære at slippe af med.

Endelig viser det opfølgende studie, at hudreaktioner har en negativ effekt på både børn, unge og voksnes livskvalitet. Jo større generne opleves, jo større negativ effekt har hudreaktioner på deres livskvalitet.

Trods generne forbundet med udstyret var der kun seks børn og unge og én voksen, der stoppede med at bruge udstyret i løbet af opfølgningsperioden.

Forskerne peger på, at det kan skyldes, at de oplevede fordele ved at bruge udstyret opvejer de negative konsekvenser af hudreaktionerne.

Om studierne

I alt 144 danske børn og unge i alderen 2-20 år og 118 danske voksne med type 1-diabetes, som bruger insulinpumpe og/eller glukosesensor har enten selv eller sammen med deres forældre besvaret et spørgeskema om hudreaktioner.

Derudover er der fem måneder efter undersøgelsen blandt børn og unge og fire måneder efter undersøgelsen blandt voksne udsendt et opfølgende spørgeskema til de samme personer, hvoraf 138 børn og unge og 111 voksne besvarede spørgeskemaet.

Til opfølgningen blev der udover hudreaktioner stillet en række spørgsmål om livskvalitet.

I NemPubMed kan man selv søge efter flere artikler, der opgør forekomsten af sygdom og risikofaktorer relateret til diabetes.

Find danske artikler om diabetes i NemPubMed