Planlægning af graviditet ved type 2-diabetes
Hvis man har type 2-diabetes og ønsker at blive gravid, er der en række ting, som bør planlægges for at få det bedst mulige forløb i graviditeten.
Gravide med type 2-diabetes har, i forhold til gravide uden diabetes, en øget risiko for komplikationer i graviditeten.
Heldigvis kan man nedsætte risikoen væsentligt, hvis man først og fremmest tilstræber at have et stabilt blodsukker inden for normalområdet både før og under graviditeten.
Læs mere om forskningen i at forebygge komplikationer
Brug prævention
Fordi et stabilt og normalt blodsukker på tidspunktet for befrugtning har så stor betydning, er anbefalingen, at man planlægger graviditet i samarbejde med ens behandlere.
Det betyder, at man bør bruge prævention for at undgå uplanlagt graviditet.
Så snart man overvejer at blive gravid, bør man 3-6 måneder inden, man ønsker at blive gravid, tale med sin diabetesbehandler om det.
Læs mere om valg af prævention og type 2-diabetes
Fosterets første uger
Befrugtningen sker omkring to uger før forventet menstruation. Det betyder, at der kan gå flere uger, før man opdager, at man er gravid.
Fosteret er helt fra de allerførste dage og uger efter befrugtningen påvirkeligt over for høje blodsukkerniveauer. Det betyder, at det er meget vigtigt, at blodsukkeret ligger så stabilt i normalområdet som muligt, så fosteret udvikler sig, som det skal.
I uge 3-8 af en graviditet bliver fosterets organer dannet. På det tidspunkt kan høje blodsukkerniveauer i nogle tilfælde føre til misdannelser.
Undersøgelser før graviditet
Når man har besluttet, at man gerne vil være gravid, er der en række ting, der bør undersøges. Det gælder også, hvis man forventer at skulle gennem et forløb med fertilitetsbehandling.
Vurderer diabetesbehandleren, at noget ikke er optimalt i forhold til ens diabetes, vil man sammen lave en plan for, hvad der skal justeres på, før man bliver gravid eller starter fertilitetsbehandling.
Nedenfor er en oversigt over, hvad man bør have undersøgt, og ting man skal være opmærksom på. Oversigten indeholder også anbefalinger til ændringer i ens medicin og hverdag, man skal lave før og under graviditeten.
Blodsukker og insulin
Langtidsblodsukkeret (HbA1c) bør være under 53 mmol/mol (og gerne lavere) de sidste tre måneder, før man bliver gravid.
Man anbefaler, at blodsukkeret er mellem 4 og 7 mmol/l før måltider.
For at sikre et stabilt blodsukker inden for normalområdet er det en god idé, at man måler sit blodsukker mindst fire gange dagligt og skriver måleresultaterne ned.
For nogle vil det kræve stor motivation og vilje, og det vil måske kræve flere målinger, end man er vant til.
Læs mere om blodsukker og type 2-diabetes
Reducerer risikoen for komplikationer
Et godt reguleret blodsukker, når man bliver gravid og under graviditeten, betyder, at risikoen for komplikationer bliver væsentlig mindre.
Har man et langtidsblodsukker (HbA1c) på 42-53 mmol/mol, når man bliver gravid, er risikoen for misdannelser hos fosteret cirka 3 procent. Det er næsten det samme som risikoen for at føde børn med misdannelser i den generelle befolkning.
Læs mere om misdannelser og om forskningen i at forebygge komplikationer
Mange med type 2-diabetes får, udover sund kost og fysisk aktivitet, brug for insulin under en graviditet.
Det gælder også, hvis man allerede er i behandling med metformin, andre tabletter mod type 2-diabetes eller indsprøjtning af GLP-1-analoger. Disse typer medicin bør nemlig ikke anvendes under graviditet.
Man kan dog fortsat tage metformin, mens man planlægger sin graviditet og så skifte til insulin, så når man ér blevet gravid.
Læs mere om insulinbehandling ved type 2-diabetes og graviditet
De fleste kvinder med type 2-diabetes vil få behov for insulinbehandling under deres graviditet.
Gennem hele graviditeten vil behovet for insulin ændre sig.
Inden man bliver gravid, er det derfor en god idé at tale med sin diabetesbehandler om blodsukkerregulering.
Det er nemlig vigtigt, at man føler sig tryg og har viden om, hvordan man håndterer insulinbehandlingen, og hvad man skal gør, hvis man får lavt blodsukker.
I forbindelse med opstarten af eller skiftet til insulinbehandling er det vigtigt at undgå, at man får en periode med forhøjet blodsukker. Det er derfor også vigtigt at få talt med sin diabetesbehandler om, hvordan man undgår det, inden man bliver gravid.
Læs mere om ændringer i insulinbehov og lavt blodsukker
Følgesygdomme til diabetes
Graviditeten kan være med til at forværre allerede opstået følgesygdomme i øjne, nyrer, nerver og kredsløb. Forværringen kan dog ofte forebygges.
Det er i dag derfor sjældent, at følgesygdomme til diabetes forhindrer gennemførelsen af en graviditet.
Øjne
Som en del af planlægningen af en graviditet vil man få undersøgt sine øjne. Man skal sikre sig, at forholdene i øjnene er stabile, eller om der er tegn på forværring af nethindeforandringer.
Tilstanden i øjnene skal gerne have været stabile i 6-12 måneder, før man bliver gravid.
Hvis tilstanden i øjnene ikke er stabil, kan laserbehandling før graviditeten være nødvendig.
Laserbehandlingen kan hjælpe med at holde nethindeforandringer i ro, og det nedsætter risikoen for forværring under en graviditet.
Læs mere om følgesygdom i øjnene under graviditet
Nyrer
Hvis man har udviklet følgesygdom i nyrerne, er det vigtigt at få undersøgt nyrefunktionen. Man får målt nyretal og blodtryk samt undersøgt, om der er protein (også kaldet æggehvidestof) i urinen.
Følgesygdom i nyrerne hos gravide med type 2-diabetes øger risikoen for komplikationer. Der er især risiko for svangerskabsforgiftning, som blandt andet øger risikoen for meget for tidlig fødsel (før uge 34).
Læs mere om svangerskabsforgiftning
Ved nyresygdom er det meget vigtigt, at graviditeten planlægges, og at man følges tæt af erfarne behandlere. Blodtryk og nyrefunktion skal være stabile og under kontrol før graviditet.
Hvis følgesygdom i nyrerne er velbehandlet, kan graviditeten hos de fleste gennemføres uden tab af nyrefunktion under eller efter graviditeten.
Læs mere om følgesygdom i nyrerne og type 2-diabetes
God regulering af blodsukkeret og eventuelt behandling med blodtrykssænkende medicin før og under graviditet hjælper med at beskytte både øjne og nyrer.
Har man forhøjet blodtryk, før man bliver gravid, kan det forværres under graviditet.
Det forhøjede blodtryk kan føre til komplikationer under graviditeten. Blandt andet øger det risikoen for svangerskabsforgiftning, som kan føre til for tidlig fødsel.
Læs mere om svangerskabsforgiftning
Derfor er det vigtigt, allerede inden man bliver gravid at sikre, at ens blodtryk ligger normalt.
Læs mere om, hvornår blodtrykket er normalt
Justering i medicin
Tager man medicin mod forhøjet blodtryk, skal man tale med sine behandlere om det, før man bliver gravid, da man muligvis skal skifte til en anden type medicin.
Læs mere om justering af medicin
Medicin og kost
Forskellige typer medicin kan påvirke fosterets vækst og udvikling.
Derfor er det vigtigt, at man sammen med sin behandler gennemgår den medicin, man tager for at sikre sig, at den kan bruges, mens man er gravid.
Medicin mod højt blodsukker
Tabletter mod type 2-diabetes (metformin eller andre antidiabetika) eller indsprøjtning af GLP-1-analoger bør ikke tages, mens man er gravid.
Hvis man fortsat har behov for medicin mod højt blodsukker vil man skifte til insulinbehandling. Det vil typisk ske ved det første graviditetsbesøg i ambulatoriet.
Det er meget vigtigt, at man ikke får en periode med forhøjet blodsukker i forbindelse med behandlingsskiftet.
Er man allerede i behandling med insulin for type 2-diabetes, inden man bliver gravid, fortsætter man ofte behandlingen med den samme type insulin, da det at skifte insulinpræparat kan medføre store udsving i blodsukkeret.
Kolesterol- og blodtryksmedicin
Kolesterolsænkende medicin (og andre typer lipidsænkende medicin) bør generelt ikke tages, mens man prøver at blive gravid eller under graviditeten.
Nogle typer blodtrykssænkende medicin (ACE-hæmmere eller angiotensin-2-blokkere) skal erstattes med andre typer blodtryksmedicin, der kan anvendes gennem hele graviditeten.
Læs mere om blodtrykssænkende medicin og kolesterolsænkende medicin
For nogle kan det være relevant, allerede inden de bliver gravide, at justere kosten for nemmere at regulere blodsukkeret.
God, sund mad for gravide med type 2-diabetes, gerne med kulhydrattælling, anbefales derfor allerede fra planlægning af graviditeten.
Hvis det er relevant, kan man få vejledning af en diætist.
Læs mere om kulhydrattælling
Læs mere om kosten under graviditet
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder, allerede fra de planlægger at blive gravide (gerne fra 3 måneder før graviditeten) og de første 12 uger af graviditeten, tager et dagligt tilskud af folsyre på 400 mikrogram (µg).
Et tilskud af folsyre mindsker risikoen for medfødte misdannelser i hjernen og rygmarven hos barnet.
Anbefalingen gælder også for kvinder med type 1- og type 2-diabetes.
Find Sundhedsstyrelsens anbefaling om folsyretilskud
Hvad er folsyre?
Folsyre er et B-vitamin, som findes naturligt i blandt andet spinat, broccoli, bælgfrugter og gryn.
Det kaldes også folat eller folacin. Folsyre kan også fremstilles i syntetisk form, og kaldes folinsyre.
Den mængde folsyre man får naturligt gennem kosten, er ikke tilstrækkelig til at forebygge misdannelser. Det er derfor vigtigt at tage et dagligt tilskud, når man prøver at blive og er gravid.
Læs mere om forskningen i at forebygge komplikationer
Andre forberedelser
Det er en god idé, inden man bliver gravid, at tale med sin diabetesbehandler om de fysiske og psykiske udfordringer og bekymringer, der kan opstå, når man er gravid og har type 2-diabetes.
Ved at få talt om det, kan man blive bedre rustet til at håndtere både sin graviditet og livet som nybagte forældre, når man har type 2-diabetes.
Når man har type 2-diabetes, har man større risiko for at udvikle stofskiftesygdom.
Ved at måle mængden af stofskiftehormonet TSH (thyreoideastimulerende hormon eller thyrotropin) i blodet kan man screene for stofskiftesygdom. Det kan nemlig have betydning for fertilitet, abortrisiko og det kommende barn.
Læs mere om stofskiftehormonet TSH i Patienthåndbogen
Hvis man har været gravid før, er en gennemgang af forløbet af tidligere graviditet(er) vigtig.
På den måde kan man vurdere, om der var komplikationer eller særlige forhold, man skal være ekstra opmærksom på ved ny graviditet.
Forskning om emnet
Forebyggelse af komplikationer hos mor og barn inden graviditeten
Graviditetskomplikationer hos kvinder med type 1- eller type 2-diabetes, kan forebygges ved flere forskellige tiltag, inden man bliver gravid.
I en forskningsoversigt fra 2020 undersøgte forskere effekten af forskellige tiltag, som alle havde til formål at forebygge komplikationer i forbindelse med graviditet hos kvinder med diabetes.
De forebyggende tiltag var blandt andet:
- Brug af prævention indtil der er opnået god blodsukkerregulering
- Kostvejledning
- Motion
- Behandling med insulin
- Indtag af folsyre og multivitaminer.
Flere gode effekter hos mor og barn
Samlet set viser studiet, at de forebyggende tiltag inden graviditet er en god idé for kvinder med diabetes, fordi det forbedrer chancerne for et sundt graviditetsforløb og et sundt barn.
Selvom risikoen i forvejen er lav, viste studiet, at især risikoen for misdannelser hos barnet og dødsfødsler kunne halveres.
Også risikoen for lav fødselsvægt hos barnet, for at barnet måtte indlægges på intensiv afdeling efter fødslen, eller blev født for tidligt fandt forskerne blev sænket betydeligt med de forebyggende tiltag.
Begrænset eller ingen effekt
På nogle områder kunne forskerne ikke se, at de forebyggende tiltag havde umiddelbar effekt.
Det galt blandt andet risikoen for kejsersnit, for at moderen eller barnet fik lavt blodsukker, spontane aborter eller at barnet havde en høj fødselsvægt.
Svært at sige hvilke tiltag, der er vigtigst
Selvom studiet viser, at tiltagende er gode til at forebygge komplikationer, kan forskerne på baggrund af studierne ikke umiddelbart forklare mekanismerne bag, eller hvilke tiltag der er de vigtigste .
F.eks. er det usikkert, om den lavere risiko for misdannelser skyldes forbedret blodsukkerregulering inden graviditeten eller indtaget af folsyre, som er et element i flere af indsatserne.
Om studiet
Forskningsoversigten bygger på resultaterne fra 36 forskellige studier med i alt 8.199 gravide med type 1- eller type 2-diabetes, som enten modtog eller ikke modtog en sundhedsintervention før deres graviditet.
Artiklerne, som studierne er beskrevet i, er udgivet i perioden 1982-2017 og er alle fra højindkomstlande.
Find forskningsoversigten
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg efter artikler om graviditet og type 2-diabetes i NemPubMed
Kvalitetsvurderede systematiske reviews
Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .
Find forskningsoversigter
Informationerne og anbefalingerne på siden her er hovedsageligt baseret på den senest opdaterede nationale behandlingsvejledning for graviditet og diabetes.
Behandlingsvejledningen er udarbejdet af danske eksperter i graviditet og diabetes og danner det faglige grundlag for behandlingen af gravide med diabetes i Danmark.
Øvrige relevante kilder til denne sides indhold er listet nedenfor.
Videnskabelige artikler
App: Gravid med Diabetes
'Gravid med Diabetes' er en app til gravide med type 1- eller type 2-diabetes. Kvinder, der udvikler diabetes under graviditeten (graviditetsdiabetes), kan også anvende appen.
Appen er lavet af eksperter fra Rigshospitalets Center for Gravide med Diabetes og kan hentes til både Apple- og Androidtelefoner eller tilgås online.
Husk folsyre
Tilskud af folsyre (også kaldet folinsyre) kan mindske risikoen for medfødte misdannelser i hjernen og rygmarven hos barnet.
Det er derfor vigtigt, at man tager folsyre allerede fra 3 måneder før, man ønsker at blive gravid, uanset om man har diabetes.
