Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Hjerte, blodkar og type 2-diabetes

Type 2-diabetes giver en højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Hjerte-kar-sygdomme kan forebygges både medicinsk og ved at leve sundt.

Billede af fire personer, der træner med gangstave udendørs

Personer med diabetes har en højere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme end den generelle befolkning. Hjerte-kar-sygdomme kan forebygges med medicin, men en sund livsstil spiller også en stor rolle.

Alle kan udvikle sygdom i hjerte og blodkar, men personer med diabetes er i større risiko end den generelle befolk­ning for at udvikle en række forskellige syg­domme i hjertet og kreds­løbet.

Den høje risiko skyldes blandt andet, at hjertet og blod­karrene påvirkes af lang­varigt højt blod­sukker.

Forhøjet kolesterol, for­højet blod­tryk, over­vægt og rygning øger også risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Endelig stiger risikoen for hjerte­sygdom med alderen, og hvis man er arve­ligt disponeret.

Læs mere om forhøjet kolesterol og blodtryk og type 2-diabetes

Hvis man passer godt på sit hjerte og kredsløb, kan hjerte-kar-sygdomme forebygges. Det gør man først og fremmest ved at have en sund livsstil: spise sundt, være fysisk aktiv og undlade at ryge.

Udiagnosticeret hjerte­sygdom eller diabetes

Mange personer med type 2-diabetes har følge­sygdom i hjertet og kreds­løbet uden at vide det.

Det skyldes blandt andet, at symptomerne, især når man har diabetes, ofte er vage og først for alvor bliver tydelige, når til­standen er mere alvorlig.

Omvendt har mange personer med hjerte­sygdom også type 2-diabetes eller præ­diabetes, som endnu ikke er diag­nos­ticeret, da de ofte ikke har oplevet fysiske symptomer på diabetes.

Nyopstået hjerte­sygdom vil derfor for mange være anledning til at blive under­søgt for og eventuelt diag­nos­ticeret med præ­diabetes eller type 2-diabetes.

Læs mere om prædiabetes

Åreforkalkning

Den hyppigste følgesydom i hjertet og kredsløbet hos personer med diabetes er åreforkalkning (aterosklerose).

Åreforkalkning opstår, når fedt i blodet på sin vej gennem blodkarrene (arterierne) aflejrer sig på indersiden af blod­karrene og trænger ind i karvæggen.

Når fedtet hober sig op, reagerer kroppen, og kar­væggene bliver med tiden tykkere og stivere af fedt, calcium og arvæv. Det medfører, at blod­karrene forsnævres, og at mindre blod kan løbe gennem dem.

Åreforkalkning kan ske overalt i kroppen og både i de store og små blodkar.

Symptomer på åreforkalkning

Symptomerne på åre­forkalkning afhænger af, hvilke organer der rammes.

De fleste vil ikke mærke symptomer, før blod­karrene er blevet så forsnævrede, at der kommer ilt­mangel på grund af manglende blod­forsyning.

Symptomer, man kan opleve, er derfor ofte af alvorligere karakter som f.eks. kramper eller smerter i benene, når man går, blod­prop i hjertet, slag­tilfælde (blodprop i hjernen) eller nyre­svigt.

Læs mere om symptomerne på åreforkalkning i kroppen

Risiko for blodpropper

Åreforkalkning øger risikoen for blodpropper. 

Blod­propper opstår, fordi det aflejrede fedt på inder­siden af et blod­kar kan sprække. Når det sker, vil blod­plader i blodet forsøge at lukke sprækken. 

Kroppens forsøg på at lukke sprækken kan dog medføre, at der opstår en pludselig og total blokering af blod­karret – en blod­prop.

Proppen kan i nogle tilfælde også rive sig løs og med blodet bringes videre til et andet og mindre blod­kar. Herved blokeres dette blodkar, og der opstår en blod­prop et andet sted i kroppen.

Åreforkalkning i kroppen

Hjertet har sin egen blod­forsyning via krans­puls­årerne (koronar­arterierne), der ligger uden på hjertet. Åre­forkalkning i krans­puls­årerne medfører, at hjertet ikke får den ilt og næring, det har brug for.

I hvile og ved let anstrengelse er åre­forkalkning i krans­puls­årerne som regel ikke et problem. Men ved anstrengelse kan blod­strømmen blive for lille, og dele af hjertet får derfor ikke ilt og næring nok.

Symptomer på åre­forkalkning i hjertet (angina pectoris)

Åre­forkalkning i hjertet kan give smerter i brystet. Det kaldes for hjerte­kramper eller angina pectoris. Smerterne varer som regel kun i kort tid – op til 15 minutter.

Smerterne skyldes iltmangel i den del af hjerte­musklen, som er ramt, og opstår typisk, når man anstrenger sig. De aftager hurtigt, som regel indenfor nogle minutter, hvis man stopper op og hviler.

Smerterne kan også opstå ved følelses­mæssig stress eller stærk kulde.

Behandling af angina pectoris

En tablet med nitro­glycerin under tungen eller som mund­spray lindrer smerterne i løbet af 1-3 minutter.

Der findes også andre symptom­lindrende behandlinger samt medicin, der forebygger den videre udvikling af sygdommen.

Læs mere om angina pectoris i Patienthåndbogen

Hvis krans­puls­årerne (koronar­arterierne), der ligger uden på hjertet, er ramt af så alvorlig åre­forkalkning, at det lukker helt til, er der opstået en blodprop i hjertet (hjerte- eller myokardie­infarkt).

En blod­prop i hjertet skal behandles akut, da det i værste fald kan være dødeligt.

Symptomer

Pludseligt opstået smerte midt i brystet, der ofte stråler ud i venstre arm og eventuelt til hals, kæbe eller tænder, er hoved­symptomer på en blodprop i hjertet.

Smerterne er som regel stærke, og de lindres ikke af hvile eller nitro­glycerin. Smerterne kan ledsages af, eller i nogle tilfælde udelukkende bestå af følelsen af åndenød og kvalme.

Nogle får, udover smerten, kvælnings­fornemmelse, angst eller panik. Især ældre kvinder og personer med diabetes kan som de første eller eneste symptomer opleve at føle sig utilpas, have kvalme eller mave­smerter.

Læs mere om blodpropper i hjertet i Patienthåndbogen

Behandling

Hvis man har en blod­prop i hjertet, skal man med det samme indlægges på syge­huset.

Ofte vil symptomerne være nok til at blive indlagt. Et elektro­kardiogram (EKG) eller en særlig blod­prøve kan hjælpe til at afgøre, om der er tale om en egentlig blod­prop eller en truende blod­prop.

Behandlingen, som sættes i gang, har både et kortsigtet og et langsigtet formål:

  • På kort sigt er formålet at sikre så lidt skade på hjertet som muligt.
  • På langt sigt er målet med behandlingen at mindske risikoen for nye blod­propper.

Risiko for hjertesvigt

Hvis en blod­prop rammer en del af hjerte­muskulaturen, og der dannes arvæv, kan området i hjertet med arvæv ikke bevæge sig og pumpe som normalt. Det kan medføre, at man udvikler hjertesvigt og uregelmæssig hjerte­rytme (forkammerflimmer - atrieflimren).

Åreforkalkning i benene (claudicatio inter­mittens) kan ned­sætte blod­tilførslen til musklerne i benene. Det kaldes også "vindueskiggersyndrom".

Nedsat kredsløb i benene er et tegn på udbredt åre­forkalkning i kroppen.

Åre­forkalkningen øger risikoen for at få en blod­prop i benene. Der er også større risiko for at få en blod­prop i lungerne, i hjertet eller hjernen, hvis en blod­prop i benene river sig løs og trans­porteres videre med blodet.

Læs mere om åreforkalkning i benene i Patienthåndbogen

Symptomer

Symptomerne på åre­forkalkning i benene kan være krampe eller smerter i læggene, når man har gået et stykke tid. Man er nødt til at holde pause, indtil kramper eller smerter aftager igen.

Tilstanden kaldes derfor også "vindues­kigger­syndrom" – man ser på vinduer, før man kan gå videre.

Med tiden kan man opleve smerter også i hvile, især om natten. Fødderne er ofte kolde og blege.

Fodsår kan også være et symptom på åre­forkalkning i benene, fordi den nedsatte blod­forsyning gør det sværere for sår at hele op.

Diagnose og behandling

Man skal søge læge, hvis man oplever symptomer på åreforkalkning i benene.

Lægen vil undersøge ens fødder og ben. Blandt andet vil man få undersøgt pulsen i fødderne og eventuelt også i benene.

Behandlingen vil som regel være kolesterolsænkende medicin, rygestop og gangtræning. Gangtræning kan nemlig forbedre kredsløbet i benene og øge, hvor langt man kan gå, før man får smerter.

Video om åreforkalkning i benene

Nedenfor er en video fra Helbredsprofilen om åreforkalkning i benene og diabetes.

Hvad er åreforkalkning i benene? Varighed: 3 minutter og 35 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

Åreforkalkning kan føre til, at man udvikler en blod­prop i hjernen. Det kaldes også for et slag­tilfælde, stroke eller apopleksi.

En blod­prop i hjernen skyldes oftest åre­forkalkning i blod­karrene i selve hjernen. Den kan dog også opstå, fordi en blod­prop et andet sted i kroppen, f.eks. i hjertet, river sig løs og bliver ført med blodet videre til hjernen, hvor det stopper et blodkar til.

Når et blodkar i hjernen stopper til, vil der ikke blive ført blod ud til de celler i hjernen, som får blod fra det ramte blodkar. Især i hjernen kan det medføre stor skade, da hjerne­celler dør inden for få minutter efter, at de har mistet tilførsel af ilt.

Symptomer på blod­prop i hjernen

Symptomerne på en blod­prop i hjernen opstår som regel meget pludseligt og kan være:

  • Tab af evnen til at tale, besvær med at tale eller forstå tale.
  • Pludseligt opstået lammelse/svaghed i den ene side af kroppen, typisk i en arm og/eller i et ben eller svaghed i den ene side af ansigtet (asym­metrisk ansigt).
  • Pludseligt tab af synet til den ene side.
  • Koordinations- og balance­problemer.
  • Pludselig, kraftig hoved­pine.
  • Bevidstløshed.

Tilkald omgående hjælp

En blod­prop i hjernen kan være livs­truende, og skal behandles akut. Man skal derfor selv eller andre omkring en omgående tilkalde hjælp.

Læs mere om blodpropper i hjernen i Patienthåndbogen

Undersøgelser af hjerte og kredsløb

Undersøgelse af om man har udviklet åreforkalkning, kan gøres ved hjælp af flere forskellige undersøgelser.

Udover at måle puls og blodtryk kan man undersøge hjertet ved at lave et EKG (elektrokardiogram). Et EKG viser de elektriske impulser, der sendes igennem hjertet, og dermed vise hvordan hjertet arbejder. 

Hvis et EKG giver mistanke om sygdom, vil lægen vurdere om øvrige undersøgelser er nødvendige. Det kan f.eks. være et ekkokardiografi (ultralyd) eller en scanning af hjertet.

Man kan også få lavet en såkaldt cykeltest, hvor man kan undersøge om hjertet mangler ilt, når det er mere aktivt.

Video om undersøgelser for åreforkalkning

Nedenfor er en video fra Helbredsprofilen om undersøgelser for åreforkalkning.

Hvordan undersøger man for åreforkalkning? Varighed: 3 minutter og 32 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

Behandling af åreforkalkning

Den vigtigste behandling af åre­forkalkning er kolesterol­sænkende medicin kombineret med ændringer i ens livsstil og eventuelt blodtryks­sænkede eller blod­fortyndende medicin. Det kan hjælpe til at bremse udviklingen og forbedre symptomerne. 

En god regulering af ens diabetes er også afgørende for at forebygge yderligere hjerte­sygdom.

De vigtigste ting, man selv kan gøre, er at undlade at ryge, være fysisk aktiv og spise sundt.

Kirurgiske indgreb som ballon­udvidelse (kaldes også for Perkutan Coronar Intervention (PCI)) eller bypass­operation kan være relevant, hvis åre­forkalkningen er meget omfattende.

Læs mere om ballonudvidelse og bypassoperation i Patienthåndbogen

Diabetes og andre hjerte-kar-sygdomme

Hvis hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen er nedsat, taler man om hjertesvigt (hjerte­insufficiens) eller, at hjertet har nedsat pumpefunktion.

Alle kan udvikle hjertesvigt, men personer med diabetes er i højere risiko for at udvikle hjerte­svigt end den generelle befolkning.

Symptomer

Symptomerne på hjerte­svigt kan være:

  • Åndenød.
  • Overskydende væske i kroppen (ødemer), som især viser sig som hævede ankler, men også som vægt­stigning og forøget mave­omfang.
  • At føle sig svækket og let blive træt.
  • Et større søvnbehov.
  • Mindre appetit.

Se en video om symptomer på hjertesvigt hos Helbredsprofilen

Undersøgelser og diagnose

Hvis lægen mistænker hjerte­svigt, vil man få lavet flere forskellige under­søgelser.

Først og fremmest vil man få lavet et EKG (elektro­kardiogram) og få taget en række blod­prøver. Med et EKG, kan man undersøge de elektriske impulser, som sendes gennem hjertet, og som sørger for, at hjertet slår regel­mæssigt.

En ekko­kardiografi (ultralyds­undersøgelse af hjertet) kan bekræfte diagnosen. Med et ekkokardiografi kan man se, hvordan hjertet arbejder og vurdere, om der er andre skader i hjertet.

Behandling

Hjerte­svigt kan behandles med forskellige typer medicin. F.eks. blodtryks­sænkende medicin, medicin, som får hjertet til at slå roligere, eller vand­drivende medicin, som reducerer mængden af væske i kroppen.

Personer med type 2-diabetes vil som regel også blive behandlet med SGLT-2-hæmmere.

SGLT-2-hæmmere øger udskillelsen af sukker i nyrerne og bruges som regel til at behandle forhøjet blod­sukker hos personer med type 2-diabetes. Forsknings­resultater viser dog, at SGLT-2-hæmmere også har en gavnlig virkning på hjerte­svigt. Man ved endnu ikke hvorfor.

Desuden er det, som ved andre hjerte-kar-sygdomme, vigtigt at undlade at ryge, at spise sundt og at være fysisk aktiv.

Læs mere om hjertesvigt i Patienthåndbogen

Video om hjertesvigt

Nedenfor kan man se en video fra Helbredsprofilen.dk om hjertesvigt.

Hvad er hjertesvigt? Varighed: 3 minutter og 11 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

Atrieflimren er en rytme­forstyrrelse i hjertet. I nogle sammen­hænge omtales atrie­flimren også som hjerte­flimmer eller forkammer­flimren.

At have diabetes øger risikoen for at udvikle atrie­flimren.

Symptomer

Symptomerne på atrie­flimren er ofte meget vage eller slet ingen.

Hvis man får symptomer, vil det ofte være en følelse af uro i bryst­kassen, hjerte­banken, ånde­nød eller svimmel­hed.

Diagnosen

Hvis lægen mistænker atrie­flimren, vil den første under­søgelse være at måle pulsen.

Lægen vil desuden lave et EKG (elektro­kardiogram). Med et EKG, kan man undersøge de elektriske impulser, som sendes gennem hjertet, og som sørger for, at hjertet slår regel­mæssigt.

Når man er sikker på, at der er atrie­flimren, vil man som regel også få lavet en ultralyds­skanning af hjertet (ekko­kardiografi). Det gør man for at se, hvordan hjertet arbejder, og for at vurdere, om der er andre skader i hjertet.

Behandling

Atrieflimren kan behandles.

Formålet med behandlingen er:

  • At regulere hjerte­rytmen.
  • At mindske symptomerne.
  • At skåne hjertet sådan, at man nedsætter risikoen for skader på hjertet (f.eks. hjerte­svigt) og blod­propper i hjernen.

Rytmeforstyrrelse kan i mange tilfælde behandles medicinsk. Risikoen for blod­propper i hjernen kan mindskes ved behandling med blod­fortyndende medicin.

Hvis det ikke er muligt at regulere hjertets rytme med medicin, kan det være nødvendigt at behandle med elektriske stød (også kaldet DC-konvertering). Det foregår under fuld bedøvelse og kan hjælpe med at genoprette hjerte­rytmen.

Læs mere om atrieflimren i Patienthåndbogen

Forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme

Kontrol af blod­sukker, kole­sterol og blod­tryk er vigtigt, når man har diabetes. De tre faktorer er nemlig afgørende for, om man over tid udvikler åre­forkalkning og blod­prop i hjerte eller blod­kar.

Sund mad og regel­mæssig motion spiller også en rolle for, om man udvikler følge­sygdomme til diabetes, herunder hjerte-kar-sygdomme. Desuden er det meget vigtigt at undgå at ryge. 

Læs mere om rygestop, sund mad og motion

Hvis man har diabetes og forhøjet blod­tryk og/eller forhøjet kolesterol, kan det være relevant at tage blod­tryks- eller kolesterol­sænkende medicin som supplement til en sund livs­stil.

Læs mere om behandling af forhøjet blodtryk og kolesterol

Video om hjertekarsygdomme og diabetes

Nedenfor er en kort video fra Helbredsprofilen om hjertekarsygdomme og diabetes.

Hjertekarsygdom og diabetes. Varighed: 5 minutter og 6 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

Forskning om emnet

Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

NemPubMed

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Find artikler om hjertesygdom og type 2-diabetes i NemPubMed

Kvalitetsvurderede systematiske reviews

Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .

Sidst opdateret: 16. januar 2023