Hjerte, blodkar og type 2-diabetes

Hjertet har sin egen blod­forsyning via krans­puls­årerne (koronar­arterierne), der ligger uden på hjertet. Åre­forkalkning i krans­puls­årerne medfører, at hjertet ikke får den ilt og næring, det har brug for.

I hvile og ved let anstrengelse er åre­forkalkning i krans­puls­årerne som regel ikke et problem. Men ved anstrengelse kan blod­strømmen blive for lille, og dele af hjertet får derfor ikke ilt og næring nok.

Symptomer på åre­forkalkning i hjertet (angina pectoris)

Åre­forkalkning i hjertet kan give smerter i brystet. Det kaldes for hjerte­kramper eller angina pectoris. Smerterne varer som regel kun i kort tid – op til 15 minutter.

Smerterne skyldes iltmangel i den del af hjerte­musklen, som er ramt, og opstår typisk, når man anstrenger sig. De aftager hurtigt, som regel indenfor nogle minutter, hvis man stopper op og hviler.

Smerterne kan også opstå ved følelses­mæssig stress eller stærk kulde.

Behandling af angina pectoris

En tablet med nitro­glycerin under tungen eller som mund­spray lindrer smerterne i løbet af 1-3 minutter.

Der findes også andre symptom­lindrende behandlinger samt medicin, der forebygger den videre udvikling af sygdommen.

Læs mere om angina pectoris i Patienthåndbogen

Hvis krans­puls­årerne (koronar­arterierne), der ligger uden på hjertet, er ramt af så alvorlig åre­forkalkning, at det lukker helt til, er der opstået en blodprop i hjertet (hjerte- eller myokardie­infarkt).

En blod­prop i hjertet skal behandles akut, da det i værste fald kan være dødeligt.

Symptomer

Pludseligt opstået smerte midt i brystet, der ofte stråler ud i venstre arm og eventuelt til hals, kæbe eller tænder, er hoved­symptomer på en blodprop i hjertet.

Smerterne er som regel stærke, og de lindres ikke af hvile eller nitro­glycerin. Smerterne kan ledsages af, eller i nogle tilfælde udelukkende bestå af følelsen af åndenød og kvalme.

Nogle får, udover smerten, kvælnings­fornemmelse, angst eller panik. Især ældre kvinder og personer med diabetes kan som de første eller eneste symptomer opleve at føle sig utilpas, have kvalme eller mave­smerter.

Læs mere om blodpropper i hjertet i Patienthåndbogen

Behandling

Hvis man har en blod­prop i hjertet, skal man med det samme indlægges på syge­huset.

Ofte vil symptomerne være nok til at blive indlagt. Et elektro­kardiogram (EKG) eller en særlig blod­prøve kan hjælpe til at afgøre, om der er tale om en egentlig blod­prop eller en truende blod­prop.

Behandlingen, som sættes i gang, har både et kortsigtet og et langsigtet formål:

• På kort sigt er formålet at sikre så lidt skade på hjertet som muligt.
• På langt sigt er målet med behandlingen at mindske risikoen for nye blod­propper.

Risiko for hjertesvigt

Hvis en blod­prop rammer en del af hjerte­muskulaturen, og der dannes arvæv, kan området i hjertet med arvæv ikke bevæge sig og pumpe som normalt. Det kan medføre, at man udvikler hjertesvigt og uregelmæssig hjerte­rytme (forkammerflimmer - atrieflimren).

Læs mere om hjertesvigt og type 2-diabetes

Læs mere om atrieflimren og type 2-diabetes

Åreforkalkning i benene (claudicatio inter­mittens) kan ned­sætte blod­tilførslen til musklerne i benene. Det kaldes også "vindueskiggersyndrom".

Nedsat kredsløb i benene er et tegn på udbredt åre­forkalkning i kroppen.

Åre­forkalkningen øger risikoen for at få en blod­prop i benene. Der er også større risiko for at få en blod­prop i lungerne, i hjertet eller hjernen, hvis en blod­prop i benene river sig løs og trans­porteres videre med blodet.

Læs mere om åreforkalkning i benene i Patienthåndbogen

Symptomer

Symptomerne på åre­forkalkning i benene kan være krampe eller smerter i læggene, når man har gået et stykke tid. Man er nødt til at holde pause, indtil kramper eller smerter aftager igen.

Tilstanden kaldes derfor også "vindues­kigger­syndrom" – man ser på vinduer, før man kan gå videre.

Med tiden kan man opleve smerter også i hvile, især om natten. Fødderne er ofte kolde og blege.

Fodsår kan også være et symptom på åre­forkalkning i benene, fordi den nedsatte blod­forsyning gør det sværere for sår at hele op.

Læs mere om fodsår og type 2-diabetes

Diagnose og behandling

Man skal søge læge, hvis man oplever symptomer på åreforkalkning i benene.

Lægen vil undersøge ens fødder og ben. Blandt andet vil man få undersøgt pulsen i fødderne og eventuelt også i benene.

Behandlingen vil som regel være kolesterolsænkende medicin, rygestop og gangtræning. Gangtræning kan nemlig forbedre kredsløbet i benene og øge, hvor langt man kan gå, før man får smerter.

Video om åreforkalkning i benene

Nedenfor er en video fra Helbredsprofilen om åreforkalkning i benene og diabetes.

Åreforkalkning kan føre til, at man udvikler en blod­prop i hjernen. Det kaldes også for et slag­tilfælde, stroke eller apopleksi.

En blod­prop i hjernen skyldes oftest åre­forkalkning i blod­karrene i selve hjernen. Den kan dog også opstå, fordi en blod­prop et andet sted i kroppen, f.eks. i hjertet, river sig løs og bliver ført med blodet videre til hjernen, hvor det stopper et blodkar til.

Når et blodkar i hjernen stopper til, vil der ikke blive ført blod ud til de celler i hjernen, som får blod fra det ramte blodkar. Især i hjernen kan det medføre stor skade, da hjerne­celler dør inden for få minutter efter, at de har mistet tilførsel af ilt.

Symptomer på blod­prop i hjernen

Symptomerne på en blod­prop i hjernen opstår som regel meget pludseligt og kan være:

• Tab af evnen til at tale, besvær med at tale eller forstå tale.
• Pludseligt opstået lammelse/svaghed i den ene side af kroppen, typisk i en arm og/eller i et ben eller svaghed i den ene side af ansigtet (asym­metrisk ansigt).
• Pludseligt tab af synet til den ene side.
• Koordinations- og balance­problemer.
• Pludselig, kraftig hoved­pine.
• Bevidstløshed.

Tilkald omgående hjælp

En blod­prop i hjernen kan være livs­truende, og skal behandles akut. Man skal derfor selv eller andre omkring en omgående tilkalde hjælp.

Læs mere om blodpropper i hjernen i Patienthåndbogen

Hvis hjertets evne til at pumpe blodet rundt i kroppen er nedsat, taler man om hjertesvigt (hjerte­insufficiens) eller, at hjertet har nedsat pumpefunktion.

Alle kan udvikle hjertesvigt, men personer med diabetes er i højere risiko for at udvikle hjerte­svigt end den generelle befolkning.

Symptomer

Symptomerne på hjerte­svigt kan være:

• Åndenød.
• Overskydende væske i kroppen (ødemer), som især viser sig som hævede ankler, men også som vægt­stigning og forøget mave­omfang.
• At føle sig svækket og let blive træt.
• Et større søvnbehov.
• Mindre appetit.

Se en video om symptomer på hjertesvigt hos Helbredsprofilen

Undersøgelser og diagnose

Hvis lægen mistænker hjerte­svigt, vil man få lavet flere forskellige under­søgelser.

Først og fremmest vil man få lavet et EKG (elektro­kardiogram) og få taget en række blod­prøver. Med et EKG, kan man undersøge de elektriske impulser, som sendes gennem hjertet, og som sørger for, at hjertet slår regel­mæssigt.

En ekko­kardiografi (ultralyds­undersøgelse af hjertet) kan bekræfte diagnosen. Med et ekkokardiografi kan man se, hvordan hjertet arbejder og vurdere, om der er andre skader i hjertet.

Behandling

Hjerte­svigt kan behandles med forskellige typer medicin. F.eks. blodtryks­sænkende medicin, medicin, som får hjertet til at slå roligere, eller vand­drivende medicin, som reducerer mængden af væske i kroppen.

Personer med type 2-diabetes vil som regel også blive behandlet med SGLT-2-hæmmere.

SGLT-2-hæmmere øger udskillelsen af sukker i nyrerne og bruges som regel til at behandle forhøjet blod­sukker hos personer med type 2-diabetes. Forsknings­resultater viser dog, at SGLT-2-hæmmere også har en gavnlig virkning på hjerte­svigt. Man ved endnu ikke hvorfor.

Desuden er det, som ved andre hjerte-kar-sygdomme, vigtigt at undlade at ryge, at spise sundt og at være fysisk aktiv.

Læs mere om hjertesvigt i Patienthåndbogen

Video om hjertesvigt

Nedenfor kan man se en video fra Helbredsprofilen.dk om hjertesvigt.

Atrieflimren er en rytme­forstyrrelse i hjertet. I nogle sammen­hænge omtales atrie­flimren også som hjerte­flimmer eller forkammer­flimren.

At have diabetes øger risikoen for at udvikle atrie­flimren.

Symptomer

Symptomerne på atrie­flimren er ofte meget vage eller slet ingen.

Hvis man får symptomer, vil det ofte være en følelse af uro i bryst­kassen, hjerte­banken, ånde­nød eller svimmel­hed.

Diagnosen

Hvis lægen mistænker atrie­flimren, vil den første under­søgelse være at måle pulsen.

Lægen vil desuden lave et EKG (elektro­kardiogram). Med et EKG, kan man undersøge de elektriske impulser, som sendes gennem hjertet, og som sørger for, at hjertet slår regel­mæssigt.

Når man er sikker på, at der er atrie­flimren, vil man som regel også få lavet en ultralyds­skanning af hjertet (ekko­kardiografi). Det gør man for at se, hvordan hjertet arbejder, og for at vurdere, om der er andre skader i hjertet.

Behandling

Atrieflimren kan behandles.

Formålet med behandlingen er:

• At regulere hjerte­rytmen.
• At mindske symptomerne.
• At skåne hjertet sådan, at man nedsætter risikoen for skader på hjertet (f.eks. hjerte­svigt) og blod­propper i hjernen.

Rytmeforstyrrelse kan i mange tilfælde behandles medicinsk. Risikoen for blod­propper i hjernen kan mindskes ved behandling med blod­fortyndende medicin.

Hvis det ikke er muligt at regulere hjertets rytme med medicin, kan det være nødvendigt at behandle med elektriske stød (også kaldet DC-konvertering). Det foregår under fuld bedøvelse og kan hjælpe med at genoprette hjerte­rytmen.

Læs mere om atrieflimren i Patienthåndbogen

Hyppigheden af hjerte-kar-sygdomme hos personer med type 2-diabetes

Når man har type 2-diabetes, er man særligt udsat for også at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

En gruppe forskere har i en oversigtsartikel, udgivet i 2018, undersøgt, hvor stor en andel af personer med type 2-diabetes, der har hjerte-kar-sygdomme.

Undersøgelsen bygger på data fra mere end 4,5 millioner personer med type 2-diabetes.

En ud af tre har hjerte-kar-sygdom

Forskerne konkluderer på baggrund af deres analyser, at en tredjedel af de personer, som havde type 2-diabetes, også havde hjerte-kar-sygdomme. 

Mest udbredt var åreforkalkning (29 procent) efterfulgt af forsnævring af hjertets kranspulsårer (21 procent) og hjertesvigt (15 procent).

Desuden fandt forskerne, at hjerte-kar-sygdomme var årsag til halvdelen af dødsfaldene blandt personer med type 2-diabetes.

Overvægt spiller en rolle

Forskerne fandt også, at risikoen for at have udviklet hjerte-kar-sygdomme blandt andet afhang af, hvor meget man vejede. 

Generelt var der blandt deltagere i studiet med fedme (BMI på over 30) en større risiko for hjerte-kar-sygdomme end blandt dem med et lavere BMI. 

Forskerne understreger dog, at selvom BMI er det mest udbredte mål, er det ikke det mest retvisende for ens helbred.

Det skyldes, at det er fordelingen af fedtet på kroppen snarere end ens vægt, som har betydning. Generelt er fedtdepoter omkring maven forbundet med øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. 

Om studiet

Forskningsoversigten bygger på resultaterne fra 57 studier udgivet i perioden 2007-2017. Tilsammen inkluderer de 57 studier data fra i alt 4.549.481 personer med type 2-diabetes. 

De 57 studier stammer fra 25 forskellige lande, hvoraf de fleste er europæiske lande.

Studierne fokuserede på flere typer af hjerte-kar-sygdomme: åreforkalkning (aterosklerose), forsnævring af kranspulsårerne, hjertesvigt, hjertekrampe, blodprop i hjertet og blodprop/blødning i hjernen. 

Kostfibre og forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme

Personer med diabetes har en forhøjet risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

Én af flere faktorer, som har betydning for risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme, er ens kost. Det betyder, at man ved at ændre i sine kostvaner, kan påvirke sin risiko for at få hjerte-kar-sygdomme.

I en forskningsoversigt, udgivet i 2020, har forskere undersøgt betydningen af en kost rig på kostfibre for hjerte-kar-sundheden hos personer med type 1- eller type 2-diabetes.

Bedre blodsukkerregulering 

Forskerne fandt, på baggrund af deres analyser, at et højt indtag af fibre gav en væsentlig bedre blodsukkerregulering, end den man så hos personer med et lavere indtag af kostfibre.

Den bedre regulering af blodsukkeret gjaldt både langtidsblodsukkeret (HbA1c) og fasteblodsukkeret.

Lavere kolesterolniveau

I forhold til hjerte og kar viste analyserne, at personer med et højt indtag af kostfibre havde en mindre mængde af både kolesterol og fedtstoffer i blodet end dem med et lavere indtag. 

Et højt indtag af kostfibre havde også sammenhæng med kropsvægten. Personer med et stort indtag af kostfibre havde således en lavere kropsvægt end personer med et lavere indtag af kostfibre.

Anbefaling om kostfibre

Da en god blodsukkerregulering samt vægt og kolesteroltal inden for normalområdet mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, konkluderer forskerne, at kostfibre har en beskyttende effekt mod hjerte-kar-sygdomme.

Forskerne konkluderer på baggrund af fundene, at det for personer med type 1- eller type 2-diabetes kan anbefales at spise 35 gram kostfibre om dagen.

Om studiet

Forskningsoversigten bygger på resultaterne fra 44 studier, hvor man har undersøgt, hvordan indtaget af kostfibre påvirker blodsukker samt risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme hos personer med type 1-diabetes eller type 2-diabetes.

I to af studierne har forskere fulgt en gruppe af personer i en årrække, mens forskere i de resterende 42 studier via lodtrækning har inddelt forsøgspersoner i grupper med forskelligt indtag af kostfibre.

I alt inkluderer studierne 10.089 voksne med diabetes.

Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

NemPubMed

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Find artikler om hjertesygdom og type 2-diabetes i NemPubMed

Kvalitetsvurderede systematiske reviews

Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra Cochrane Reviews og databasen Health Evidence.

Find forskningsoversigter