Gå til hovedindhold

Fødder og type 1-diabetes

Type 1-diabetes øger risikoen for at udvikle fodsår og andre sygdomme i fødderne. Det skyldes skader i nerverne og dårligt blodomløb i benene.

Indhold

    Billede af en fodundersøgelse

    Det er vigtigt at holde øje med sine fødder regelmæssigt, da risikoen for fodsår og andre problemer i fødderne er større, når man har diabetes.

    Diabetes kan føre til, at man udvikler forskellige sygdomme i fødderne. Sygdommene opstår på grund af de skader, der kan ske på blod­kar og nerver efter mange år med diabetes.

    Skaderne kan opstå i hele kroppen, men viser sig oftest først i fødderne.

    Hos personer med type 1-diabetes opstår alvorlige fod­problemer typisk først efter 10-20 år med diabetes.

    Den hyppigste følge­sygdom i fødderne er fodsår. Cirka 15 procent af alle personer med diabetes vil på et tidspunkt udvikle fod­sår.

    Fodsår

    Fodsår ved diabetes skyldes primært skader på nerver (neuropati). Men også åre­forkalkning og nedsat blod­forsyning kan føre til fodsår. I mange tilfælde er årsagen en kombination af skader på både nerver og blod­kar.

    Læs mere om følgesygdomme i nerverne og hjerte og blodkar

    Skade eller tryk­belastning er den hyppigste årsag til fodsår, især som følge af for små eller forkerte sko.

    På grund af manglende føle­sans er sårene ofte uden smerter. Man bliver derfor ofte ikke opmærksom på dem og fortsætter med at belaste foden. Det kan forværre sårene og betyde, at de heler dårligt.

    Typer af fodsår

    Fodsår ved diabetes skyldes primært skader på nerverne (neuropati). Sårene kaldes derfor neuropatiske fodsår. Nerve­betændelse er en af de mest almindelige følge­sygdomme til diabetes.

    Risikoen for at udvikle nerve­betændelse afhænger af, hvor længe man har haft diabetes, hvor godt ens diabetes er reguleret, og hvor gammel man er.

    Blodforsyningen bliver påvirket

    Nerve­betændelsen betyder, at blod­forsyningen til nerven er nedsat. Det betyder, at der kan opstå skader på nerven. Hvis det sker i fødderne, bliver følesansen tiltagende dårlig og forsvinder nogle gange helt. 

    Nedsat følesans betyder, at man ikke mærker smerter og ubehag i fødderne. Der kan derfor opstå forkerte tryk og sår forskellige steder på foden.

    Nerve­betændelsen kan også give sovende eller brændende fornemmelser i fødderne.

    Nedsat følesans kommer snigende

    Ofte kommer nerve­betændelse snigende. Mange opdager slet ikke, at de har fået nedsat følesans.

    Sår eller brud i foden kan derfor opstå, uden at man mærker noget. Desuden risikerer man fortsat at belaste foden, så såret forværres. Det øger risikoen for både infektion og brud i de små knogler i foden (Charcots fod – se nederst på siden).

    For mange med diabetes er årsagen til fodsår en kombination af skader på nerver og blodkar. Sådanne fodsår kaldes neuroiskæmiske fodsår (neuro betyder nerve, iskæmi betyder manglende ilt­forsyning).

    Åreforkalkning, som er en almindelig følge­sygdom til diabetes, betyder, at der sker forsnævring af blodkarrene. Det giver nedsat blod­cirkulation og dermed nedsat iltforsyning i benene. Det øger risikoen for sår og dårlig sårheling.

    Kombination af påvirkede nerver og blodkar

    Hvis man samtidig med åreforkalkning har nerve­betændelse i fødderne, bliver blod­cirkulationen endnu dårligere. Det kan betyde, at man mister evnen til at fordele trykket på foden.

    Når trykket ikke kan fordeles, kan man udvikle fortykket hud (callus) på de steder, hvor belastningen er størst.

    Den fortykkede hud forværrer blod­forsyningen yderligere, og det øger yderligere risikoen for at udvikle sår.

    Iskæmi betyder manglende ilt­forsyning. Iskæmiske fodsår skyldes åre­forkalkning og nedsat blod­cirkulationen i fødderne. Vævet får derfor mindre næring og dør. Det betyder, at der kan dannes sår.

    Sårene er ofte sorte, med dødt væv (nekrotiske) og opstår som regel på tæerne eller hælen. De kan være med eller uden smerter.

    Amputation kan i sidste instans blive nødvendigt, hvis blod­trykket, målt i underbenet, er lavt.

    Symptomer på fodsår

    Symptomerne på nedsat nerve­funktion og blodforsyning i fødder eller under­ben er:

    • Nedsat følesans især for kulde, varme, tryk og berøring
    • Kolde fødder med bleg, glat hud og sparsom behåring.

    Den nedsatte følesans betyder, at man ofte ikke opdager små skader på fødderne. F.eks. fordi man har trådt på noget eller har fået skader af forkert fodtøj.

    Den nedsatte følesans kan også betyde, at der opstår fortykket hud (callus) på steder med stor belastning.

    Selv små og ubetydelige skader på huden kan fungere som indgang for bakterier. Sker det, kan der opstå infektion med varme, rødme og hævelse. Hvis infektionen ikke behandles, kan den sprede sig til knoglerne i foden (ostitis).

    Fodsår, som opstår på grund af åre­forkalkning (iskæmiske fodsår), ses ofte som et sort sår på tæerne eller hælen. Foden er kølig og har nedsat behåring på tæerne. I nogle tilfælde kan der også være smerter.

    Behandling af fodsår

    Fodsår er vanskelige at behandle og kræver en ihærdig og langvarig indsats. Behandlingen er en specialist­opgave og består af flere komponenter:

    • Forebyggelse og behandling af eventuel infektion
    • Behandling af nedsat blod­cirkulation i fødderne
    • Håndtering af forkert tryk­belastning, ofte på grund af uhensigtsmæssigt fodtøj, ved at aflaste trykket mod såret
    • Bandage, salver og rensning af såret er vigtigt, og eventuelt fjernelse af dødt væv og fortykket hud omkring såret.

    Infektion i fodsår

    Hvis der opstår infektion i et sår, kan det være sværere at bekæmpe, når man har diabetes, fordi immun­forsvaret er nedsat. Rødme, varme og hævelse er tegn på infektion.

    Infektion kan udvikle sig hurtigt. Det er derfor vigtigt at kontakte sin behandler, hvis man oplever infektion. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at behandle med antibiotika.

    Kroniske fodsår

    Selv når fodsår behandles, er der en betydelig risiko for, at sårene bliver kroniske.

    Graden af åre­forkalkning i ben og fødder har betydning for, om et diabetisk fodsår kan hele. Særligt ved iskæmiske fodsår, der skyldes dårligt blodomløb, kan amputation i sjældne tilfælde blive nødvendigt.

    Tværfaglige behandlerteams

    Tværfaglige teams, med både fod­terapeuter, læger og syge­plejersker, som står for forebyggelse og behandling, kan reducere antallet af fodsår og risikoen for, at det på et tidspunkt bliver nødvendigt at lave amputationer.

    Der er meget, man selv kan gøre for at undgå fodsår, når man har diabetes.

    Andre problemer i fødderne

    Charcots fod er en sjælden, men alvorlig følge­sygdom til diabetes.

    Tilstanden starter ofte med en betændelses­lignende tilstand i en del af foden eller anklen. Tilstanden kan føre til brud og forskydninger i knogler og led i foden.

    Hvis det ikke behandles, kan det medføre varige forandringer i foden.

    Årsagen til Charcots fod er flere år med nerve­betændelse og for højt blodsukker.

    Symptomer

    Symptomerne på Charcots fod er hævelse, varme og eventuel rødme. Nogle oplever uro eller murren i foden, men sjældent smerter. Ofte har man dog kun få symptomer. Det kan derfor tage lang tid før, der stilles en diagnose.

    Undersiden af foden kan miste den normale bue, så den enten bliver flad (platfod) eller buler ud (gængefod).

    Der kan opstå det man kalder 'trætheds­brud', som er knoglebrud, som opstår efter langvarige eller gentagne belastninge. Det skyldes den nedsatte følesans, ustabilitet og forkert belastning af foden. Det kan føre til yderligere trætheds­brud, til sammenfald af knogler, yderligere ustabilitet og i sidste ende deformiteter i foden.

    Risikoen for fodsår stiger betydeligt på grund af fodens tendens til at ændre form.

    Behandling

    Behandlingen af Charcots fod består hovedsageligt i at standse den betændelseslignende tilstand, og at aflaste foden. Det kan f.eks. gøres med en behandlings­støvle, man har på døgnet rundt.

    Behandlingen er kompleks og varetages derfor af specialister.

    Jo tidligere tilstanden diagnosticeres, des bedre kan den behandles, og risikoen for varige deformiteter nedsættes.

    Forebyggelse

    Det er vigtigste man kan gøre, for at forebygge Charcots fod er at passe godt på sine fødder, holde et stabilt og normalt blod­sukker, undgå rygning og få fødderne tjekket af en autoriseret fod­terapeut mindst én gang årligt.

    Hvis man har tegn på infektion (hævelse, varme, rødme) i foden, og der er mistanke om Charcots fod, er det vigtigt at søge læge.

    Læs mere om Charcots fod i Patienthåndbogen

    Video om Charcots fod

    Nedenfor kan man se en video fra Helbredsprofilen om Charcots fod.

    Hvad er Charcots fod? Varighed: 2 minutter og 21 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

    Sidst opdateret: 28. juni 2024