Fødder og type 1-diabetes
Type 1-diabetes øger risikoen for at udvikle fodsår og andre sygdomme i fødderne. Det skyldes skader i nerverne og dårligt blodomløb i benene.
Det er vigtigt at holde øje med sine fødder regelmæssigt, da risikoen for fodsår og andre problemer i fødderne er større, når man har diabetes.
Diabetes kan føre til, at man udvikler forskellige sygdomme i fødderne. Sygdommene opstår på grund af de skader, der kan ske på blodkar og nerver efter mange år med diabetes.
Skaderne kan opstå i hele kroppen, men viser sig oftest først i fødderne.
Hos personer med type 1-diabetes opstår alvorlige fodproblemer typisk først efter 10-20 år med diabetes.
Den hyppigste følgesygdom i fødderne er fodsår. Cirka 15 procent af alle personer med diabetes vil på et tidspunkt udvikle fodsår.
Fodsår
Fodsår ved diabetes skyldes primært skader på nerver (neuropati). Men også åreforkalkning og nedsat blodforsyning kan føre til fodsår. I mange tilfælde er årsagen en kombination af skader på både nerver og blodkar.
Læs mere om følgesygdomme i nerverne og hjerte og blodkar
Skade eller trykbelastning er den hyppigste årsag til fodsår, især som følge af for små eller forkerte sko.
På grund af manglende følesans er sårene ofte uden smerter. Man bliver derfor ofte ikke opmærksom på dem og fortsætter med at belaste foden. Det kan forværre sårene og betyde, at de heler dårligt.
Typer af fodsår
Fodsår ved diabetes skyldes primært skader på nerverne (neuropati). Sårene kaldes derfor neuropatiske fodsår. Nervebetændelse er en af de mest almindelige følgesygdomme til diabetes.
Risikoen for at udvikle nervebetændelse afhænger af, hvor længe man har haft diabetes, hvor godt ens diabetes er reguleret, og hvor gammel man er.
Blodforsyningen bliver påvirket
Nervebetændelsen betyder, at blodforsyningen til nerven er nedsat. Det betyder, at der kan opstå skader på nerven. Hvis det sker i fødderne, bliver følesansen tiltagende dårlig og forsvinder nogle gange helt.
Nedsat følesans betyder, at man ikke mærker smerter og ubehag i fødderne. Der kan derfor opstå forkerte tryk og sår forskellige steder på foden.
Nervebetændelsen kan også give sovende eller brændende fornemmelser i fødderne.
Nedsat følesans kommer snigende
Ofte kommer nervebetændelse snigende. Mange opdager slet ikke, at de har fået nedsat følesans.
Sår eller brud i foden kan derfor opstå, uden at man mærker noget. Desuden risikerer man fortsat at belaste foden, så såret forværres. Det øger risikoen for både infektion og brud i de små knogler i foden (Charcots fod – se nederst på siden).
For mange med diabetes er årsagen til fodsår en kombination af skader på nerver og blodkar. Sådanne fodsår kaldes neuroiskæmiske fodsår (neuro betyder nerve, iskæmi betyder manglende iltforsyning).
Åreforkalkning, som er en almindelig følgesygdom til diabetes, betyder, at der sker forsnævring af blodkarrene. Det giver nedsat blodcirkulation og dermed nedsat iltforsyning i benene. Det øger risikoen for sår og dårlig sårheling.
Kombination af påvirkede nerver og blodkar
Hvis man samtidig med åreforkalkning har nervebetændelse i fødderne, bliver blodcirkulationen endnu dårligere. Det kan betyde, at man mister evnen til at fordele trykket på foden.
Når trykket ikke kan fordeles, kan man udvikle fortykket hud (callus) på de steder, hvor belastningen er størst.
Den fortykkede hud forværrer blodforsyningen yderligere, og det øger yderligere risikoen for at udvikle sår.
Iskæmi betyder manglende iltforsyning. Iskæmiske fodsår skyldes åreforkalkning og nedsat blodcirkulationen i fødderne. Vævet får derfor mindre næring og dør. Det betyder, at der kan dannes sår.
Sårene er ofte sorte, med dødt væv (nekrotiske) og opstår som regel på tæerne eller hælen. De kan være med eller uden smerter.
Amputation kan i sidste instans blive nødvendigt, hvis blodtrykket, målt i underbenet, er lavt.
Symptomer på fodsår
Symptomerne på nedsat nervefunktion og blodforsyning i fødder eller underben er:
- Nedsat følesans især for kulde, varme, tryk og berøring
- Kolde fødder med bleg, glat hud og sparsom behåring.
Den nedsatte følesans betyder, at man ofte ikke opdager små skader på fødderne. F.eks. fordi man har trådt på noget eller har fået skader af forkert fodtøj.
Den nedsatte følesans kan også betyde, at der opstår fortykket hud (callus) på steder med stor belastning.
Selv små og ubetydelige skader på huden kan fungere som indgang for bakterier. Sker det, kan der opstå infektion med varme, rødme og hævelse. Hvis infektionen ikke behandles, kan den sprede sig til knoglerne i foden (ostitis).
Fodsår, som opstår på grund af åreforkalkning (iskæmiske fodsår), ses ofte som et sort sår på tæerne eller hælen. Foden er kølig og har nedsat behåring på tæerne. I nogle tilfælde kan der også være smerter.
Behandling af fodsår
Fodsår er vanskelige at behandle og kræver en ihærdig og langvarig indsats. Behandlingen er en specialistopgave og består af flere komponenter:
- Forebyggelse og behandling af eventuel infektion
- Behandling af nedsat blodcirkulation i fødderne
- Håndtering af forkert trykbelastning, ofte på grund af uhensigtsmæssigt fodtøj, ved at aflaste trykket mod såret
- Bandage, salver og rensning af såret er vigtigt, og eventuelt fjernelse af dødt væv og fortykket hud omkring såret.
Infektion i fodsår
Hvis der opstår infektion i et sår, kan det være sværere at bekæmpe, når man har diabetes, fordi immunforsvaret er nedsat. Rødme, varme og hævelse er tegn på infektion.
Infektion kan udvikle sig hurtigt. Det er derfor vigtigt at kontakte sin behandler, hvis man oplever infektion. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at behandle med antibiotika.
Kroniske fodsår
Selv når fodsår behandles, er der en betydelig risiko for, at sårene bliver kroniske.
Graden af åreforkalkning i ben og fødder har betydning for, om et diabetisk fodsår kan hele. Særligt ved iskæmiske fodsår, der skyldes dårligt blodomløb, kan amputation i sjældne tilfælde blive nødvendigt.
Tværfaglige behandlerteams
Tværfaglige teams, med både fodterapeuter, læger og sygeplejersker, som står for forebyggelse og behandling, kan reducere antallet af fodsår og risikoen for, at det på et tidspunkt bliver nødvendigt at lave amputationer.
Der er meget, man selv kan gøre for at undgå fodsår, når man har diabetes.
Læs mere om forebyggelse af fodsår
Læs mere om amputation og type 1-diabetes
Andre problemer i fødderne
Charcots fod er en sjælden, men alvorlig følgesygdom til diabetes.
Tilstanden starter ofte med en betændelseslignende tilstand i en del af foden eller anklen. Tilstanden kan føre til brud og forskydninger i knogler og led i foden.
Hvis det ikke behandles, kan det medføre varige forandringer i foden.
Årsagen til Charcots fod er flere år med nervebetændelse og for højt blodsukker.
Symptomer
Symptomerne på Charcots fod er hævelse, varme og eventuel rødme. Nogle oplever uro eller murren i foden, men sjældent smerter. Ofte har man dog kun få symptomer. Det kan derfor tage lang tid før, der stilles en diagnose.
Undersiden af foden kan miste den normale bue, så den enten bliver flad (platfod) eller buler ud (gængefod).
Der kan opstå det man kalder 'træthedsbrud', som er knoglebrud, som opstår efter langvarige eller gentagne belastninge. Det skyldes den nedsatte følesans, ustabilitet og forkert belastning af foden. Det kan føre til yderligere træthedsbrud, til sammenfald af knogler, yderligere ustabilitet og i sidste ende deformiteter i foden.
Risikoen for fodsår stiger betydeligt på grund af fodens tendens til at ændre form.
Behandling
Behandlingen af Charcots fod består hovedsageligt i at standse den betændelseslignende tilstand, og at aflaste foden. Det kan f.eks. gøres med en behandlingsstøvle, man har på døgnet rundt.
Behandlingen er kompleks og varetages derfor af specialister.
Jo tidligere tilstanden diagnosticeres, des bedre kan den behandles, og risikoen for varige deformiteter nedsættes.
Forebyggelse
Det er vigtigste man kan gøre, for at forebygge Charcots fod er at passe godt på sine fødder, holde et stabilt og normalt blodsukker, undgå rygning og få fødderne tjekket af en autoriseret fodterapeut mindst én gang årligt.
Hvis man har tegn på infektion (hævelse, varme, rødme) i foden, og der er mistanke om Charcots fod, er det vigtigt at søge læge.
Læs mere om Charcots fod i Patienthåndbogen
Video om Charcots fod
Nedenfor kan man se en video fra Helbredsprofilen om Charcots fod.
Hvad er Charcots fod? Varighed: 2 minutter og 21 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Det skriver andre
Podcast om forskning i hvordan fodsår heler
Lyt til et afsnit af podcastserien Diabetesforskerne om en ny metode, der måske får fodsår til at hele hurtigere.
