Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Ny med type 2-diabetes

Der er meget at forholde sig til, når man får type 2-diabetes. Blandt andet blodsukker, årlige undersøgelser og risikoen for følgesygdomme.

Indhold

    Billede af en ældre mand, der sidder i en shelter med en madpakke i hånden.

    Blodsukkermålinger og jævnlige undersøgelser er nogle af de ting, man skal forholde sig til, når man får type 2-diabetes.

    For nogle kan det være meget overvældende at få stillet diagnosen type 2-diabetes. For andre kommer det ikke helt uventet.

    Nogle får diagnosen stillet ved et tilfælde eller i forbindelse med en anden sygdom. Andre går selv til lægen, fordi de føler, at noget er galt.

    Mange kender en eller flere, og er måske endda i familie med en, som har type 2-diabetes. Men andre har ingen i deres familie, omgangskreds eller netværk med type 2-diabetes. Derfor har de ingen at søge gode råd og erfaring hos.

    Nye rutiner og undersøgelser

    Type 2-diabetes er en langsomt fremadskridende sygdom, og man skal derfor løbende følges af sine behandlere.

    Desuden skal man selv lave blodsukker­målinger hjemme.

    Nedenfor kan man læse mere om, hvad der sker hos den praktiserende læge, hvem der skal undersøge ens fødder, øjne og tænder, og hvad det at skulle måle blodsukker hjemme indebærer.

    Jævnlige undersøgelser 

    Det vil typisk være ens praktiserende læge, som er den primære behandler. Nogle steder er det sygeplejersken hos den praktiserende læge, der foretager undersøgelserne.

    Man skal som udgangspunkt regne med at gå til undersøgelse hos sin diabetes­behandler 3-4 gange om året.

    Én gang om året får man lavet en såkaldt års­status, hvor man får taget blodprøver og afleverer en urinprøve.

    Forløbsplaner

    Ofte vil man i samarbejde med sin læge eller syge­plejerske lave en samlet plan for behandlingen.

    Planen vil indeholde et overblik over den medicin, man skal tage, ændringer i ens livsstil og en række mål­sætninger, som man sammen bliver enige om. Samlet set kaldes planen en forløbs­plan.

    Læs mere på forløbsplan.dk om, hvad en forløbsplan er og hvad der sker ved de første konsultationer hos lægen

    Balancekort

    Diabetesforeningens Balancekort kan hjælpe med at give overblik over, hvilke prøver man bør få taget – og hvor ofte.

    Find Balancekortet på Diabetesforeningens webshop (gratis) eller som PDF

    Man skal vende sig til at måle sit blodsukker, når man har type 2-diabetes.

    Hvor ofte man skal måle det, afhænger blandt andet af, hvor længe man har haft diabetes, og om man tager medicin mod for højt blodsukker.

    Man måler sit blodsukker ved hjælp af et blodsukker­apparat og en finger­prikker. Til at måle blod­sukkeret indsætter man test­strimler i blodsukker­apparatet, opsamler en lille bloddråbe fra fingeren og aflæser resultatet.

    Læs mere om blodsukkermåling

    Blodsukkermåling til at regulere behandlingen

    Det kan være en god motivationsfaktor at måle blodsukker. Det gør det f.eks. muligt at se resultatet af de indsatser, man gør i hverdagen for at ændre mad- og motionsvaner.

    Hvis man ikke tager medicin, kan man f.eks. vælge at måle blodsukker én dag om ugen. Mål det før morgenmaden (fastende), før aftensmaden og før sengetid. Man kan skrive resultatet af målingerne ned, og tag dem med, når man skal tale med sin behandler.

    Det giver både en selv og ens behandler en god pejling af, om den behandling man følger er den rigtige, eller om der er behov for at lave ændringer og i den rigtige dosis.

    Insulin og blodsukkermåling

    Hvis man tager insulin, er det især vigtigt at måle sit blodsukker, sådan at man kan tilpasse sin insulinbehandling korrekt.

    Man aftaler med sin behandler hvor ofte man skal måle sit blodsukker, men som regel vil det være nødvendigt at måle det hver dag og muligvis flere gange om dagen. 

    Hvor skal blodsukkeret ligge?

    Som udgangspunkt kan man regne med, at ens blodsukker er fint, hvis det før et hovedmåltid er mellem 4 og 7 mmol/l. Det er også fint, hvis det 1½-2 timer efter et hovedmåltid og inden sengetid er mellem 7 og 10 mmol/l.

    Læs mere om, hvornår blodsukkeret er normalt

    Øjne, tænder og fødder kan tage skade, når man har diabetes. Derfor skal det løbende undersøges, når man type 2-diabetes.

    Øjne

    Man skal bestille tid hos en øjenlæge – det kræver ingen henvisning – og fortælle, at man har fået konstateret diabetes. Øjenlægen vil herefter vurdere, hvor ofte man skal have undersøgt sine øjne.

    Læs mere om følgesygdomme i øjnene

    Tænder

    Det er også en god idé at bestille tid hos tandlægen og fortælle, at man har fået type 2-diabetes. God mundhygiejne, hvor man børster tænder både morgen og aften samt bruger mellemrumsbørster eller tandtråd, er vigtig.

    Sammen med regelmæssige tandrensninger hos tandlæge eller tandplejer vil det nemlig kunne forebygge, at man udvikler parodontitis (kendes også som paradentose) eller andre betændelsestilstande i munden.

    Læs mere om følgesygdomme i tænder og mund

    Fødder

    Det er vigtigt, at man får sine fødder undersøgt, selvom man selv vurderer, at ens fødder ser sunde ud. Ens praktiserende læge skal lave en henvisning til en statsautoriseret fodterapeut. 

    Fodterapeuten undersøger blandt andet, hvordan det står til med kredsløbet og følsomhed i fødderne. Undersøgelsen afgør også, hvor mange fodundersøgelser med tilskud, man kan få per år.

    Læs mere om følgesygdomme i fødderne

    Sund mad, motion og rygestop

    Sund mad og at være fysisk aktiv er ekstra vigtigt, når man har type 2-diabetes. Det samme er den medicinske behandling. Tilsammen hjælper det til at få ens blodsukker, blodtryk og kolesteroltal til at være i et niveau, så man sænker risikoen for at få følgesygdomme til type 2-diabetes.

    Fysisk aktivitet

    Motion er vigtigt i forhold til både blodsukker, blodtryk og kolesterol.

    Hvis man allerede dyrker motion, og det er noget, man er glad for, skal man måske gøre det lidt oftere. Man behøver ikke at melde sig ind i et fitnesscenter eller købe nyt og smart sportstøj for at få det til at lykkes.

    En god gå- eller cykeltur kan også gøre underværker. For nogle kan det være en god idé at lave en 'motionsaftale' med andre. Det kan gøre det lettere at komme af sted.

    Læs mere om sund mad, blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og motion

    Rygestop

    Det er desuden en rigtig god idé, at man stopper med at ryge, hvis man ryger.

    Læs mere om rygestop

    Ændre spisevaner

    Skal man til at ændre madvaner i en sundere retning, kan det være svært at finde rundt i mulighederne.

    Når man køber ind, er både 'Fuldkornslogoet' og 'Nøglehullet' gode pejlemærker for at lægge sunde fødevarer i indkøbskurven.

    Find inspiration til diabetesvenlige madopskrifter

    Hjælp og tilbud til at håndtere type 2-diabetes

    Når man har type 2-diabetes, er der mulighed for at få tilskud til en række undersøgelser og hjælpemidler.

    Desuden har de fleste kommuner forskellige tilbud til personer med type 2-diabetes.

    Hjælp og tilskud

    Blodsukkerapparat og fingerprikker

    Hvis lægen sætter en i behandling med medicin, der skal sænke blod­sukkeret, har man mulighed for at få tilskud til et blodsukker­apparat, en finger­prikker og test­strimler.

    Består behandlingen kun af tabletter (det vil sige piller), er man berettiget til 150 test­strimler til ens blodsukker­apparat og 150 nåle (lancetter) til ens finger­prikker om året, så brug dem med omtanke.

    Hvis lægen sætter en i behandling med medicin, der skal sprøjtes ind under huden (f.eks. insulin), kan man få alle de test­strimler til blodsukker­apparatet, man har brug for. I sådan en situation skal man tale med sin behandler om, hvor ofte og hvornår det er relevant at måle blodsukker.

    Det er hos ens egen kommune, at man skal søge tilskud om hjælpe­midler til måling af blodsukker.

    Læs mere om hvilke hjælpe­midler, man kan få tilskud til

    Tilskud til fodterapeut

    Med sit sundhedskort får man som udgangspunkt 50 procent tilskud til ét besøg om året hos en stats­autoriseret fodterapeut, når man har diabetes. Det kræver en henvisning fra ens læge.

    Er man i risiko for at udvikle følge­sygdomme som nerve­betændelse eller fodsår, har man muligvis ret til flere fod­undersøgelser med 50 procent tilskud om året. 

    Hos tandlægen får man tilskud efter, hvilken risiko­gruppe tandlægen placerer en i. Det vil sige ens tænders risiko­gruppe.

    Læs mere om tilskud til blandt andet fodterapi og tandlæge

    Det kan være svært at forholde sig til, at få diagnosen type 2-diabetes, og affinde sig med, at man har en kronisk sygdom, som man skal leve med resten af livet. Det kan derfor være en stor hjælp af finde ud af, at man ikke er alene.

    Næsten alle kommuner har forskellige tilbud til personer med type 2-diabetes. Mange har rigtig meget glæde af at deltage på et hold, hvor der også er andre med type 2-diabetes.

    Pårørendes rolle

    Det kan være en god idé, at tage en pårørende med, både til kommunale tilbud og hos lægen. Så er man to, som lærer og oplever sammen. Det kan også gøre det lettere at tale om tingene efterfølgende.

    Rygestop

    Kommunerne tilbyder også hjælp til rygestop. Én af mulighederne er Stoplinien.

    Læs mere om Stoplinien, eller find tilbud i din kommune

    Sidst opdateret: 2. marts 2021