Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Ny med type 2-diabetes

Der er meget at forholde sig til, når man får type 2-diabetes. Blandt andet blodsukker, årlige undersøgelser og risikoen for følgesygdomme.

Indhold

    Billede af en ældre mand, der sidder i en shelter med en madpakke i hånden.

    Blodsukkermålinger og jævnlige undersøgelser er nogle af de ting, man skal forholde sig til, når man får type 2-diabetes.

    For nogle kan det være meget overvældende at få stillet diagnosen type 2-diabetes. For andre kommer det ikke helt uventet.

    Nogle får diagnosen stillet ved et tilfælde eller i forbindelse med en anden sygdom. Andre går selv til lægen, fordi de føler, at noget er galt.

    Mange kender en eller flere, og er måske endda i familie med en, som har type 2-diabetes. Men andre har ingen i deres familie, omgangskreds eller netværk med type 2-diabetes. Derfor har de ingen at søge gode råd og erfaring hos.

    Jævnlige undersøgelser

    Type 2-diabetes er en langsomt fremadskridende sygdom. Typisk vil det være den praktiserende læge, som er ens primære behandler. Nogle steder er det sygeplejersken hos den praktiserende læge, der foretager undersøgelserne.

    Man skal som udgangspunkt regne med at gå til undersøgelse hos sin diabetesbehandler 3-4 gange om året. Én gang om året får man lavet en såkaldt årsstatus, hvor man får taget blodprøver og afleverer en urinprøve.

    Diabetesforeningens Balancekort kan hjælpe med at give overblik over, hvilke prøver man bør få taget – og hvor ofte.

    Find Balancekortet på Diabetesforeningens webshop (gratis) eller som PDF

    Sund mad og motion

    Sund mad og motion er vigtigt. Det samme er den medicinske behandling. Alt sammen hjælper til at få ens blodsukker, blodtryk og kolesteroltal til at være i et niveau, så man sænker risikoen for at få følgesygdomme til type 2-diabetes.

    Motion er vigtigt i forhold til både blodsukker, blodtryk og kolesterol. Hvis man allerede dyrker motion, og det er noget, man er glad for, skal man måske gøre det lidt oftere. Man behøver ikke at melde sig ind i et fitnesscenter eller købe nyt og smart sportstøj for at få det til at lykkes.

    En god gå- eller cykeltur kan også gøre underværker. For nogle kan det være en god idé at lave en 'motionsaftale' med andre. Det kan gøre det lettere at komme af sted.

    Læs mere om sund mad, blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og motion

    Det er desuden en rigtig god idé, at man stopper med at ryge, hvis man er ryger.

    Skal man til at ændre madvaner i en sundere retning, kan det være svært at finde rundt i mulighederne. Men når man køber ind, er både 'Fuldkornslogoet' og 'Nøglehullet' gode pejlemærker for at lægge sunde fødevarer i indkøbskurven.

    Find god inspiration og opskrifter på Diabetesforeningens hjemmeside

    Tilbud i kommunerne

    Det kan være svært at forholde sig til, at man får stillet diagnosen type 2-diabetes, og at man har en kronisk sygdom, som man skal leve med resten af livet. Det kan derfor være en stor hjælp af finde ud af, at man ikke er alene.

    Næsten alle kommuner har forskellige tilbud til personer med type 2-diabetes. Mange har rigtig meget glæde af at deltage på et hold, hvor der også er andre med type 2-diabetes.

    Det kan være en god idé, at tage en pårørende med, både til kommunale tilbud og hos lægen. Så er man to, som lærer og oplever sammen. Det kan også gøre det lettere at tale om tingene efterfølgende.

    Kommunerne tilbyder også hjælp til rygestop. Én af mulighederne er Stoplinjen.

    Læs mere om Stoplinjen, eller find tilbud i din kommune

    Blodsukkermålinger

    Man skal måle sit blodsukker, når man har type 2-diabetes. Det gør man ved hjælp af et blodsukkerapparat og en fingerprikker. Til at måle blodsukkeret indsætter man teststrimler i blodsukkerapparatet, opsamler en lille bloddråbe fra fingeren og aflæser resultatet.

    Læs mere om blodsukkermåling

    Det kan være en god motivationsfaktor at måle blodsukker. Det gør det f.eks. muligt at se resultatet af de indsatser, man gør i hverdagen, for at ændre mad- og motionsvaner.

    Mål f.eks. blodsukker én dag om ugen. Mål det før morgenmaden (fastende), før aftensmaden og før sengetid. Man kan skrive resultatet af målingerne ned, og tag dem med, når man skal tale med sin behandler.

    Det giver både en selv og ens behandler en god pejling af, om den medicin, man får, er den rigtige og i den rigtige dosis.

    Som udgangspunkt kan man regne med, at ens blodsukker er fint, hvis det før et hovedmåltid er mellem 4 og 7 mmol/l. Det er også fint, hvis det 1½-2 timer efter et hovedmåltid og inden sengetid er mellem 7 og 10 mmol/l.

    Søg om hjælpemidler

    Hvis lægen sætter en i behandling med medicin, der skal sænke blodsukkeret, har man mulighed for at få tilskud til et blodsukkerapparat, en fingerprikker og teststrimler.

    Består behandlingen kun af tabletter (det vil sige piller), er man berettiget til 150 teststrimler til ens blodsukkerapparat og 150 nåle (lancetter) til ens fingerprikker om året, så brug dem med omtanke.

    Hvis lægen sætter en i behandling med medicin, der skal sprøjtes ind under huden, kan man få alle de teststrimler til blodsukkerapparatet, man har brug for. I sådan en situation skal man tale med sin behandler om, hvor ofte og hvornår det er relevant at måle blodsukker.

    Det er hos ens egen kommune, at man skal søge tilskud om hjælpemidler til måling af blodsukker.

    Læs mere om behandling af type 2-diabetes

    Vær opmærksom på øjne, tænder og fødder

    Øjne, tænder og fødder kan tage skade, når man har diabetes.

    Man skal derfor bestiller tid hos en øjenlæge – det kræver ingen henvisning – og fortælle, at man har fået konstateret diabetes. Øjenlægen vil herefter vurdere, hvor ofte man skal have undersøgt sine øjne.

    Det er også en god idé at bestille tid hos tandlægen og fortælle, at man har fået type 2-diabetes. God mundhygiejne, hvor man børster tænder både morgen og aften samt bruger mellemrumsbørster eller tandtråd, er vigtig.

    Sammen med regelmæssige tandrensninger hos tandlæge eller tandplejer vil det nemlig kunne forebygge, at man udvikler parodontitis (kendes også som paradentose) eller andre betændelsestilstande i munden.

    Det er vigtigt, at man får sine fødder undersøgt, selvom man selv vurderer, at ens fødder ser sunde ud. Ens praktiserende læge skal lave en henvisning til en statsautoriseret fodterapeut.

    Fodterapeuten undersøger blandt andet, hvordan det står til med ens kredsløb og følsomhed i fødderne. Undersøgelsen afgør også, hvor mange fodundersøgelser med tilskud, man kan få per år.

    Tilskud

    Med sit sundhedskort får man som udgangspunkt 50 procent tilskud til ét besøg om året hos en statsautoriseret fodterapeut, når man har diabetes. Det kræver en henvisning fra ens læge.

    Er man i risiko for at udvikle følgesygdomme som nervebetændelse eller fodsår, har man muligvis ret til flere fodundersøgelser med 50 procent tilskud om året.

    Hos tandlægen får man tilskud efter, hvilken risikogruppe tandlægen placerer en i. Det vil sige ens tænders risikogruppe.

    Læs mere om tilskud til fodterapi og tilskud til tandlæge på Diabetesforeningens hjemmeside

    Sidst opdateret: 2. marts 2021