Viden om diabetes

Ny med type 2-diabetes

Der er meget at forholde sig til, når man får type 2-diabetes. Blandt andet blodsukker, årlige undersøgelser og risikoen for følgesygdomme.

For nogle kan det være meget overvældende at få stillet diagnosen type 2-diabetes, mens det for andre ikke kommer helt uventet. Nogle får diagnosen stillet ved et tilfælde eller i forbindelse med en anden sygdom. Nogle går selv til lægen, fordi de føler, at noget er galt.

Mange kender én eller flere, og er måske endda i familie med én, som har type 2-diabetes. Men nogle har ingen i deres familie, omgangskreds eller netværk med type 2-diabetes, og derfor har de ingen at søge gode råd og erfaring hos.

Type 2-diabetes er en langsomt fremadskridende sygdom. Typisk vil det være din praktiserende læge, som er din behandler. Nogle steder er det sygeplejersken hos din praktiserende læge, der foretager undersøgelserne.

Du skal som udgangspunkt regne med at gå til undersøgelse hos din diabetesbehandler 3-4 gange om året. Én gang om året skal du have lavet en såkaldt årsstatus, hvor du får taget blodprøver og afleverer urinprøve.

Diabetesforeningens Balancekort kan hjælpe dig med at få overblik over, hvilke prøver du bør få taget – og hvor ofte.

Find Balancekortet på Diabetesforeningens hjemmeside.

Sund mad og motion

Sund mad og motion er vigtigt, og det samme er den medicinske behandling. Alt sammen hjælper til at få dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal til at være i et niveau, så du sænker din risiko for at få følgesygdomme til diabetes.

Motion er vigtigt i forhold til både blodsukker, blodtryk og kolesterol. Hvis du allerede dyrker motion, og det er noget, du er glad for, skal du måske gøre det lidt oftere. Man behøver ikke af melde sig ind i fitnesscenter eller købe nyt og smart sportstøj for at få det til at lykkes.

En god gå- eller cykeltur kan også gøre underværker. For nogle kan det være en god idé at lave en 'motionsaftale' med andre, så det er lettere at komme af sted.

Læs mere om sund mad, blodsukker, blodtryk, kolesteroltal og motion.

Det er desuden en rigtig god idé, at du får stopper med at ryge, hvis du er ryger.

Skal man til at ændre madvaner i en sundere retning, kan det være svært at finde rundt i mulighederne. Men når du køber ind, er både 'Fuldkornsmærket' og 'Nøglehulsmærket' gode pejlemærker for, at du lægger sunde fødevarer i indkøbskurven.

Find god inspiration og opskrifter på Diabetesforeningens hjemmeside.

Tilbud i kommunerne

Næste alle kommuner i landet har forskellige tilbud til personer med type 2-diabetes. Mange har rigtig meget glæde af at deltage på et hold, hvor der også er andre med type 2-diabetes.

Det kan være meget svært at forholde sig til, at man får stillet diagnosen diabetes, der er en kronisk sygdom, som man skal leve med resten af livet. Det kan derfor være en stor hjælp af finde ud af, at man ikke er alene.

Tag meget gerne en pårørende med, både til det kommunale tilbud og til lægen. Så er I to, som lærer og oplever sammen. Og det gør det lettere at tale om tingene efterfølgende.

I din kommune kan du også få hjælp til rygestop – eller rådgivning om, hvor du kan hente hjælp til rygestop. Én af mulighederne er Stoplinjen.

Du kan læse mere om tilbud i din kommune på Sundhed.dk.

Læs mere om Stoplinjen eller find tilbud i din kommune på Sundhed.dk.

Blodsukkermålinger

Du skal måle dit blodsukker, når du har type 2-diabetes. Det gør du ved hjælp af et blodsukkerapparat, en fingerprikker og de teststrimler, du skal bruge til at opsamle en lille bloddråbe og sætte ind i blodsukkerapparatet for at aflæse resultatet.

Det kan være en god motivationsfaktor at måle blodsukker, fordi du vil kunne se resultatet af de indsatser, du gør i hverdagen, for at ændre mad- og motionsvaner.

Mål f.eks. blodsukker én dag om ugen. Mål det, før du spiser morgenmad (fastende), før du spiser aftensmad og før sengetid. Skriv resultatet af dine målinger ned, og tag dem med, når du skal tale med din behandler.

Det giver dig og din behandler en god pejling af, om den medicin, du får, er den rigtige og i den rigtige dosis.

Som udgangspunkt kan du regne med, at dit blodsukker er fint, hvis det før et hovedmåltid er mellem 4 og 7 mmol/l. Det er også fint, hvis det 1½-2 timer efter et hovedmåltid og inden sengetid er mellem 7 og 10 mmol/l.

Søg om hjælpemidler

Hvis din læge sætter dig i behandling med medicin, der skal sænke dit blodsukker, har du mulighed for at få tilskud til et blodsukkerapparat, en fingerprikker og teststrimler.

Består din behandling kun af tabletter (det vil sige piller), er du berettiget til 150 teststrimler og nåle (lancetter) til blodsukkerapparatet om året. Så brug dem med omtanke.

Hvis din behandler sætter dig i behandling med medicin, der skal sprøjtes ind under huden, kan du få alle de teststrimler til blodsukkerapparatet, du har brug for. I sådan en situation skal du tale med din behandler om, hvor ofte og hvornår det er relevant, at du måler blodsukker.

Det er hos din kommune, at du skal søge tilskud om hjælpemidler til måling af dit blodsukker.

Læs mere om behandling, når du har type 2-diabetes.

Husk dine øjne, tænder og fødder

Øjne, tænder og fødder kan tage skade, når du har diabetes.

Bestil derfor tid hos en øjenlæge – det kræver ingen henvisning – og fortæl, at du har fået konstateret diabetes. Øjenlægen vil herefter vurdere, hvor ofte du skal have undersøgt dine øjne.

Det er også en god idé at bestille tid hos tandlægen og fortælle, at du har fået diabetes. God mundhygiejne, hvor du børster tænder både morgen og aften samt bruger mellemrumsbørster eller tandtråd, er vigtig.

Sammen med regelmæssige tandrensninger hos tandlæge eller tandplejer vil det nemlig forebygge din risiko for at udvikle paradentose (parodontitis) eller andre betændelsestilstande i munden.

Din praktiserende læge skal give dig en henvisning til en statsautoriseret fodterapeut. Det er vigtigt, at du får dine fødder undersøgt, selvom du selv vurderer, at dine fødder ser sunde ud.

Fodterapeuten undersøger blandt andet, hvordan det står til med dit kredsløb og din følsomhed i fødderne. Undersøgelsen afgør også, hvor mange fodundersøgelser med tilskud, du kan få pr. år.

Tilskud

Med dit sundhedskort får du som udgangspunkt 50 procent tilskud til ét besøg om året hos en statsautoriseret fodterapeut, når du har diabetes. Det kræver en henvisning fra din læge.

Er du i risiko for at udvikle følgesygdomme som nervebetændelse eller fodsår, har du muligvis ret til flere fodundersøgelser med 50 procent tilskud om året.

Hos tandlægen får du tilskud efter, hvilken risikogruppe din tandlæge placerer dig i. Det vil sige dine tænders risikogruppe.

Læs mere om tilskud til fodterapi og tilskud til tandlæge på Diabetesforeningens hjemmeside.

Sidst opdateret: 24. november 2020