Diagnosen type 2-diabetes
Diagnosen type 2-diabetes stilles i de fleste tilfælde ved en blodprøve, der måler langtidsblodsukkeret.
Blodprøven HbA1c bruges til at stille diagnosen type 2-diabetes. Det er en almindelig blodprøve, der kan tages i armen, som på billedet, eller via fingerspidsen eller øreflippen.
Kort fortalt
- Type 2-diabetes diagnosticeres ved et langtidsblodsukker på 48 mmol/mol eller derover.
- Langtidsblodsukkeret kan måles gennem en blodprøve (HbA1c).
- Personer med symptomer eller i risiko for at udvikle type 2-diabetes bør undersøges hos lægen.
- Udover HbA1c kan man også teste for type 2-diabetes via fasteblodsukker, sukkerbelastningstest eller med et tilfældigt blodsukker.
Hvis man har symptomer på type 2-diabetes eller tilhører en risikogruppe for at få diabetes, er det en god idé at blive undersøgt hos lægen.
Læs mere om symptomer på type 2-diabetes og årsager og arvelighed
Sådan stilles diagnosen type 2-diabetes
Lægen vil undersøge for symptomer på type 2-diabetes, tjekke rygestatus, blodtryk og kolesteroltal og samtidig tage en blodprøve, der måler blodsukkeret. Oftest bruges blodprøven HbA1c, som måler langtidsblodsukkeret.
I de fleste tilfælde vil blodprøven blive taget fra en blodåre i armen, men den kan også tages i fingerspidsen eller øreflippen. Det er ikke nødvendigt at faste inden. Blodprøven sendes til et laboratorium, hvor man måler værdien for langtidsblodsukkeret (HbA1c).
Langtidsblodsukkeret er et udtryk for, hvor meget sukker der har været bundet til stoffet hæmoglobin i blodet over de seneste 2-3 måneder, og fortæller altså, hvordan blodsukkeret har ligget over en længere periode.
Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i enheden millimol per mol (mmol/mol).
Et højt langtidsblodsukker
Er langtidsblodsukkeret 48 mmol/mol eller højere, skal der oftest foretages en ny måling på en anden dag, for at sikre at prøven er korrekt. Er den anden prøve tilsvarende høj, vil man blive diagnosticeret med type 2-diabetes.
Når man har fået stillet diagnosen, vil man have diagnosen type 2-diabetes resten af livet. Man kan dog selv gøre meget for at leve godt med diabetes og for at undgå følgesygdomme.
Læs mere om langtidsblodsukker og behandling for type 2-diabetes
Diagnose hos bestemte grupper
I enkelte tilfælde kan langtidsblodsukkeret (HbA1c) ikke bruges til at stille diagnosen type 2-diabetes. I de tilfælde måler man i stedet fasteblodsukkeret eller laver en sukkerbelastningstest.
Det gælder ved tilstande, hvor de røde blodlegemers (erytrocytternes) levetid er påvirket. Det ses f.eks. blandt personer med:
- Alkoholisme
- Jern- og B12-mangel
- Graviditet
- Nyresvigt (nyreinsufficiens)
- Arvelige blodsygdomme (hæmoglobinopatier)
- Blodsygdomme, der påvirker de røde blodlegemers levetid.
Forskellige metoder til test af blodsukker
Langtidsblodsukkeret (HbA1c) måles via en blodprøve enten i armen, øreflippen eller fingerspidsen. Efterfølgende sendes blodprøven til analyse på et laboratorium. Man skal ikke være fastende før prøven tages.
Langtidsblodsukkeret er et udtryk for, hvor meget sukker der har været bundet til stoffet hæmoglobin i blodet over de seneste 2-3 måneder. Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i enheden millimol per mol (mmol/mol).
Er langtidsblodsukkeret 48 mmol/mol eller højere, kan lægen stille diagnosen type 2-diabetes. Man vil oftest bekræfte resultatet med en til prøve.
Læs mere om langtidsblodsukker (HbA1c)
Fasteblodsukker måles via en blodprøve enten i armen, øreflippen eller fingerspidsen. Til undersøgelsen får man taget to blodprøver, der sammenlignes for at sikre resultatet.
- Ved blodprøve i armen stiller man diagnosen type 2-diabetes ved en sukkerkoncentration på 7 mmol/l eller derover
- Ved blodprøve i øreflippen eller fingerspidsen stiller man diagnosen type 2-diabetes ved en sukkerkoncentration over 7 mmol/l.
Ved fasteblodsukkerprøven er det vigtigt, at man møder op fastende. Det vil sige, at man inden for otte timer før blodprøven ikke har spist eller røget, ikke har drukket andet end vand og ikke har været intens fysisk aktiv. Derudover skal man have spist og drukket nogenlunde normalt de seneste tre dage.
Ved en sukkerbelastningstest (også kaldt glukosebelastning eller Oral Glucose Tolerance Test, OGTT) skal man møde fastende. Man vil blive bedt om at drikke 250 ml sukkervand, som man får udleveret. Herefter skal man vente i to timer, hvor man skal forholde sig i ro.
Når de to timer er gået, vil man få målt koncentrationen af sukker i blodet via en blodprøve enten i armen, øreflippen eller fingerspidsen.
- Ved blodprøve i armen stiller man diagnosen type 2-diabetes ved en sukkerkoncentration på 11,1 mmol/l eller derover
- Ved blodprøve i øreflippen eller fingerspidsen stiller man diagnosen type 2-diabetes ved en sukkerkoncentration over 12,2 mmol/l.
Man kan bruge et tilfældigt blodsukker, hvis der samtidig er klassiske symptomer på diabetes. Et tilfældigt blodsukker vil sige, at man ikke har fastet eller indtaget sukker inden prøven, som ved nogle af de andre metoder.
- Ved et tilfældigt blodsukker stiller man diagnosen type 2-diabetes ved en sukkerkoncentration på 11,1 mmol/l eller højere samt klassiske symptomer på diabetes.
Type 2-diabetes eller LADA?
Udover type 1- og type 2-diabetes findes diabetestypen 'Latent Autoimmune Diabetes of Adults' (LADA). I nogle sammenhænge kaldes den også for type 1½-diabetes.
LADA er reelt en afart af type 1-diabetes, men fordi den udvikler sig langsomt, kan den i starten være svær at skelne fra type 2-diabetes.
Forskning har vist, at 5-10 procent af de personer, som diagnosticeres med type 2-diabetes, i virkeligheden har LADA.
Hvornår skal man undersøges for LADA?
Da det har betydningen for, hvilken behandling man skal have, er det vigtigt ved mistanke at få afklaret, om man har LADA. Det kan gøres med en blodprøve.
Opfylder man mindst to ud af fem nedenstående kriterier, er der grund til at undersøge for LADA:
- Alder under 50 år
- BMI under 25 kg/m2
- Symptomer på højt blodsukker
- Man har en anden autoimmun sygdom
- Nogen i ens familie har en autoimmun sygdom, herunder LADA.
Læs mere om LADA
Hvornår bruges hvilken blodprøve?
Sundhedsstyrelsen fastlagde i 2012, at blodprøven HbA1c (langtidsblodsukker) skulle bruges til at stille diagnosen diabetes. Dog kan der være tilfælde, hvor enten sukkerbelastningstest, fasteblodsukker eller tilfældigt blodsukker anvendes i stedet eller som supplement.
