Beregning af insulindosis
Når man tager insulin, er det vigtigt, at man får den korrekte mængde. To regler kan hjælpe til at finde den rette dosis: 100- og 500-reglen.
Det er vigtigt at kende til mængden af kulhydrater i ens måltid, når man skal beregne, hvor meget insulin man skal tage.
I forbindelse med et måltid er det nødvendigt at beregne, hvor meget insulin man har behov for. På den måde kan man undgå at få for højt blodsukker (hyperglykæmi) eller for lavt blodsukker (hypoglykæmi) efter måltidet. Det kræver, at man ved hvad og hvor meget, man regner med at spise.
Læs mere om lavt blodsukker og højt blodsukker
Det er primært kulhydraterne i maden, der får blodsukkeret til at stige. Derfor skal man vurdere hvor mange kulhydrater, der er i måltidet. Til det kan man blandt andet bruge kulhydrattælling.
Læs mere om kulhydrattælling
To regneregler
Når man ved, hvor mange kulhydrater der er i måltidet, kan man beregne, hvor meget insulin man har behov for. Beregningen består af to regneregler:
- Kulhydratratio eller '500-reglen'
- Insulinfølsomhed eller '100-reglen'.
De to regler kan tilsammen hjælpe til at vurdere, hvor stort insulinbehov man har, når man spiser:
måltidsinsulin +/- korrektionsinsulin
Ved at bruge reglerne kan man justere sin insulindosis både i forhold til mængden af kulhydrater i måltidet og ens blodsukkerniveau før måltidet.
Kulhydratratio ('500-reglen') – til beregning af måltidsinsulin
Til at beregne hvor meget insulin man skal tage i forbindelse med et måltid, bruger man den såkaldte kulhydratratio. Den kaldes også for '500-reglen'.
Kulhydratratioen angiver den mængde kulhydrat, der dækkes af 1 IE (International enhed) hurtigtvirkende insulin.
For at lave beregningen skal man bruge den gennemsnitlige totale døgndosis af insulin. Det vil sige den samlede mængde af hurtigt- og langsomtvirkende insulin, man i gennemsnit tager på et døgn.
Beregningen ser sådan ud:
500/(totale døgndosis insulin) = cirka antal gram kulhydrater, som dækkes af 1 enhed (IE) hurtigtvirkende insulin
Reglen betyder, at hvis man f.eks. i gennemsnit får cirka 40 enheder insulin i døgnet, så giver det en kulhydratratio på 500/40 = 12,5 (afrundet til 13).
Det vil sige, at man skal have 1 enhed hurtigtvirkende insulin for hver 13 gram kulhydrat, man spiser.
Vær opmærksom på:
- at det kun er den hurtigtvirkende insulin, man skal justere på. Mængden af den langsomtvirkende insulin bruges kun til at beregne 100- og 500-reglen.
- at kulhydratratioen kan være forskellig i løbet af dagen. De fleste personer med type 1-diabetes har typisk behov for lidt mere insulin om morgenen. Derfor kan kulhydratratioen være lavere til morgenmad.
Hvis man oplever, at '500-reglen' ikke passer til en, kan man udregne sin kulhydrat-insulinratio på andre måder. Det kan en diætist hjælpe med.
Insulinfølsomhed ('100-reglen') – til korrektion af blodsukkeret
Hvis man har et for højt blodsukker, kan man have brug for ekstra insulin for at bringe blodsukkeret ned på et normalt niveau.
Er blodsukkeret før et måltid højere end 6 mmol/l, kan man bruge reglen om insulinfølsomhed, eller "100-reglen", til at beregne hvor meget ekstra insulin man skal tage. Det kaldes også for korrektionsinsulin.
Regnereglen ser sådan ud:
100/(totale døgndosis insulin) = hvor meget ens blodsukker (mmol/l) forventeligt vil falde per 1 enhed (IE) hurtigtvirkende insulin, man tager
Reglen betyder, at hvis man f.eks. i gennemsnit får cirka 40 enheder insulin i døgnet, så giver det en insulinfølsomhed på 100/40 = 2,5.
Det vil sige, at ens blodsukker falder med 2,5 mmol/liter for hver ekstra enhed hurtigtvirkende insulin, man tager.
Vær opmærksom på:
- at det kun er den hurtigtvirkende insulin, man skal justere på. Mængden af den langsomtvirkende insulin bruges kun til at beregne 100- og 500-reglen.
Hvis ens totale gennemsnitlige døgndosis insulin ændrer sig betydeligt, skal både kulhydratratio og insulinfølsomheden justeres.
Den totale døgndosis af insulin kan for eksempel ændre sig, fordi man er mere aktiv. Det skyldes, at ved fysisk aktivitet falder insulinbehovet, fordi muskelcellerne bliver mere følsomme for insulin.
Beregning af insulinbehov ved et måltid
Ved at lægge resultatet af de to beregninger sammen, kan man se, hvor meget insulin man skal tage:
Insulinbehov = måltidsinsulin +/- korrektionsinsulin
Nedenfor er to eksempler på hvordan man laver beregningen, og dermed finder den korrekte dosis insulin i forbindelse med et måltid.
Regneeksempler
Hvis man i gennemsnit f.eks. får i alt 40 enheder insulin i døgnet (både hurtigt- og langsomtvirkende insulin), vil man have følgende kulhydratratio og insulinfølsomhed:
Kulhydratratio: 500/40 = 12,5 (afrundes til 13). Det vil sige, man skal have 1 enhed hurtigtvirkende insulin for hver 13 gram kulhydrat, man spiser.
Insulinfølsomhed: 100/40 = 2,5. Det vil sige, blodsukkeret falder med 2,5 mmol/l for hver ekstra enhed hurtigtvirkende insulin, man tager.
Hvis man skal spise et måltid, som indeholder 60 gram kulhydrat, og har et blodsukker på 11 mmol/l, inden man spiser, og man ønsker, at ens blodsukker før næste måltid skal ligge på 6 mmol/l, ser regnestykket sådan her ud:
Måltidsinsulin: 60 gram kulhydrat/kulhydratratio her 13 = 5 enheder insulin
Korrektionsinsulin: 11 - 6 mmol/l / insulinfølsomhed her 2,5 = 2 enheder insulin
I alt betyder det, at man skal tage 5+2=7 enheder hurtigtvirkende insulin inden sit måltid.
Hvis man i gennemsnit f.eks. får i alt 40 enheder insulin i døgnet, vil man have følgende kulhydratratio og insulinfølsomhed:
Kulhydratratio: 500/40 = 12,5 (afrundes til 13)
Insulinfølsomhed: 100/40 = 2,5
Hvis man skal spise et måltid, som indeholder 60 gram kulhydrat, og har et blodsukker på 4 mmol/l, inden man spiser, og man ønsker, at ens blodsukker før næste måltid skal ligge på 6 mmol/l, ser regnestykket sådan her ud:
Måltidsinsulin: 60 gram kulhydrat/kulhydratratio her 13 = 5 enheder insulin
Korrektionsinsulin: 4-6 mmol/l /insulinfølsomhed her 2,5 = -1 enhed insulin
I alt betyder det, at man skal tage 5 + -1= 4 enheder hurtigtvirkende insulin inden sit måltid.
Spørgsmål og svar om insulindosering
Ikke al mad indeholder kulhydrater i en mængde, der gør, at det skal tælles med. Man behøver ikke at tælle kød- og fiskeprodukter, pålæg, ost og æg med.
Grøntsager tælles som udgangspunkt kun med, hvis man spiser over 200 gram grøntsager i et måltid.
De fleste, der tager insulin med pen, kan spise 10-15 gram kulhydrat uden at tage insulin.
Når man bruger insulinpumpe, gælder det typisk, at man indtaster alle kulhydrater, som man spiser i mængder større end 5 gram, ind i pumpen.
Er man i tvivl om, hvor meget man vil spise, tages hellere lidt mindre insulin.
Efter måltidet kan man, hvis det er nødvendigt, supplere med ekstra insulin.
Der findes forskellige apps (bolusberegnere), der kan hjælpe med beregning af insulindosis ud fra kulhydratratio og insulinfølsomhed.
Diabetesbehandlere kan som regel vejlede i brugen af apps.
Som udgangspunkt tages måltidsinsulin før et måltid.
Insulinen tages, når man har beregnet den samlede mængde kulhydrat, som man planlægger at spise til måltidet (eventuelt +/- korrektionsinsulin alt efter, hvad blodsukkermålingen viser).
Spiser man ude, for eksempel på restaurant, kan det være en god idé at vente med at tage insulin, til maden bliver serveret.
Hvis man har taget for lidt insulin, kan man efter måltidet supplere med ekstra insulin.
Hvis man har taget for meget insulin i forhold til det måltid, man har spist, vil man, hvis man tager insulin med pen, ofte være nødt til at spise ekstra kulhydrater for at undgå at få lavt blodsukker. Ellers kan det udvikle sig til meget lavt blodsukker og insulinchok.
Læs mere om lavt blodsukker ved type 1-diabetes og type 2-diabetes
Druesukkertabletter, juice, frugt eller te med sukker kan være et alternativ til at spise kulhydrater, hvis man, f.eks. på grund af sygdom, ikke har appetit.
Hvis man bruger insulinpumpe, kan nogle pumpetyper, som er tilkoblet en blodsukkersensor, automatisk stoppe tilførslen af insulin, hvis blodsukkeret bliver lavt. Andre typer insulinpumper kan manuelt stoppes, hvis man oplever et faldende blodsukker, eller hvis man har taget for meget bolusinsulin.
I nogle tilfælde kan pumpebrugere dog også blive nødt til at tage ekstra kulhydrater. F.eks. hvis de har indtaget for få kulhydrater i forhold til insulin.
