Viden om diabetes

Tænder og type 1-diabetes

Type 1-diabetes reducerer tandkødets modstandsdygtighed. Det kan føre til tandkødsbetændelse, som kan udvikle sig til paradentose.

Personer med type 1-diabetes har en øget risiko for at udvikle forskellige sygdomstilstande i munden. I de fleste tilfælde er det tilstande, der opstår efter en årrække med diabetes.

Diabetes reducerer tandkødets modstandsdygtighed, og kan føre til, at man får betændelse i tandkødet (gingivitis). Hvis betændelsen ikke opdages og behandles, kan det udvikle sig til betændelse i det væv, der støtter og fastholder tænderne. Denne tilstand kaldes paradentose, og opstår oftest hos personer med dårligt reguleret diabetes.

Hvis man har diabetes, har paradentose ofte et hurtigere og mere alvorligt forløb, og det er vanskeligere at behandle.

Paradentose er den hyppigste af de sygdomme i munden, der er relateret til diabetes. Andre sygdomme kan være gærsvampeinfektioner, mundtørhed, øget risiko for huller i tænderne og føle- og smagsforstyrrelser.

Paradentose

Parodontose opstår ved, at tandkødsbetændelse breder sig til tændernes støttevæv (tandkød og knogle). Betændelsestilstanden skyldes bakterier i belægningerne på tændernes overflade eller langs tandkødsranden (plak).

Hvis belægningerne ikke fjernes ved tandrensning og god mundhygiejne, kan bakterierne sprede sig langs tandroden. Sker det, opstår der tandkødslommer, der kan indeholde mange bakterier og udvikle yderligere betændelse.

Betændelsen nedbryder bindevæv og knogle, så tænderne bliver løse og kan falde ud. Bakterierne kan også spredes fra tandkødslommerne til blodbanen. Det kan have betydning for blodsukkeret, der stiger ved betændelsestilstande i kroppen.

Personer med forhøjet blodsukker har en ekstra øget risiko for at få paradentose, fordi koncentrationen af sukker i spyttet stiger, når blodsukkeret er 10-15 mmol/l.

Symptomer

Tandkødsbetændelse viser sig ved ømt og hævet tandkød, der bløder ved tandbørstning.

Paradentose giver først symptomer, i form af løse tænder, når tilstanden er meget langt fremskreden.

Blødning fra tandkødet kan være et forvarsel og man bør blive tjekket hos en tandlæge.

Behandling

Formålet med behandlingen af paradentose er at standse eller forhindre yderligere sygdomsudvikling. Det gør man blandt andet ved fjerne at plak og tandsten fra tænderne.

Bakteriebelægningerne i de dybe tandkødslommer kan man ikke selv fjerne ved paradentose. Det skal gøres af en tandlæge eller tandplejer.

Ofte er gentagne tandrensninger nok, men nogle gange kan det være nødvendigt at operere. Ved operationen fjernes noget af tandkødet, så tandkødslommerne bliver mindre.

Når en person med diabetes bliver behandlet for paradentose hos tandlægen, vil man ofte opleve en forbedring i langtidsblodsukkeret (HbA1c).

Forebyggelse af sygdomme i mund og tænder

Grundig mundhygiejne er vigtigt for alle. Men med diabetes er det særligt vigtigt, fordi der er ændrede forhold som f.eks. mere sukkerholdigt spyt. Det er derfor vigtigt at børste tænderne grundigt med fluorholdig tandpasta, mindst to gange om dagen.

For at forebygge tandkødsbetændelse er det desuden vigtigt at bruge tandtråd eller lignende dagligt.

Forebyggelse indebærer også opmærksomhed på indtagelse af søde drikke eller druesukker ved lavt blodsukker, fordi indtagelse af disse ting kan skabe syreskader på tænderne og bidrage til dannelse af plak.

Derfor skal personer med diabetes være opmærksomme på at skylle munden efter f.eks. at have drukket juice ved lavt blodsukker.

Desuden er det en god ide at følge sin tandlæges eller tandplejers råd om, hvor hyppigt man bør få lavet tandrensning og tandeftersyn.

Husk altid at fortælle din tandlæge eller tandplejer, at du har diabetes.

Andre mund- og tandlidelser

Mundtørhed

Mundtørhed eller nedsat spytproduktion kan være et symptom på, at blodsukkeret er for højt.

Ikke alle oplever, at mundtørhed og mangel på spyt er generende. Men mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne og betændelse i tandkødet, da tungen bruger spyttet til at holde tænderne rene.

Risikoen for at få huller i tænderne hænger desuden sammen med, hvor godt blodsukkeret er reguleret. Personer med velreguleret diabetes og god mundhygiejne er ikke i større risiko for at få huller end personer, som ikke har diabetes.

Hos personer med type 1-diabetes vil mange år med diabetes og skader på nervesystemet (neuropati) ofte være årsagen til mundtørhed.

Nogle typer medicin kan også føre til nedsat spytproduktion. Smerter i tungen kan have samme årsag.

Huller i tænderne (caries)

Personer med diabetes har større risiko for at få huller i tænderne (caries).

Mundtørhed og mangel på spyt, som er en almindelig følge af diabetes, øger risikoen for huller i tænderne og tandkødsbetændelse, da tungen bruger spyttet til at holde tænderne rene.

Desuden betyder det høje sukkerindhold i spyttet, at bakterierne får de bedste betingelser for at vokse, og det øger risikoen for at få huller i tænderne og tandkødsbetændelse.

For at forebygge huller i tænderne bør man undgå at få for højt blodsukker og undgå at indtage sukkerholdig mad.

Svampeinfektion i munden

Et højt blodsukker kan føre til problemer med svampeinfektioner i munden, da meget sukker i spyttet giver gode vilkår for, at svampen Candida kan formere sig kraftigt og hurtigt.

Svampeinfektion kan give symptomer som hvid-gule belægninger i munden, ildrød slimhinde med små blødende sår, ømhed, smerter eller brændende fornemmelse i munden, revner i mundvigene, dårlig smag i munden og synkebesvær.

Smagsforstyrrelser

Nogle personer med diabetes kan opleve, at der sker en ændring i smagssansen. Det viser sig typisk ved, at søde sager opleves at smage mindre sødt.

Den reducerede fornemmelse for sødme kan føre til, at man vælger at spise flere ting, som smager sødt og har et højt indhold af hurtige kulhydrater. Det kan imidlertid forværre sundheden i munden og den generelle diabetesregulering.

Sidst opdateret: 20. november 2020