Arv, gener og type 2-diabetes
Type 2-diabetes er arveligt, og både gener samt den måde, man lever på, spiller en stor rolle for udviklingen af type 2-diabetes.
Type 2-diabetes er arveligt. Både fordi man arver en række gener, som i større eller mindre grad kan føre til udviklingen af type 2-diabetes. Men også fordi man arver en måde at leve på, der senere i livet kan medvirke til, at man udvikler type 2-diabetes.
At arve en måde at leve på kalder man også for den miljømæssige arvelighed. Det kan f.eks. handle om mønstre i, hvordan man spiser, og hvor meget man bevæger sig.
I modsætning til ens gener, som man ikke kan ændre på, kan man aktivt påvirke og ændre måden, man lever på.
Hvor stor er risikoen?
Hvis man samler den genetiske og miljømæssige arvelighed, ser det ud til, at:
- personer, der har enten én forælder eller en søskende med type 2-diabetes, har mellem 30 og 40 procent risiko for selv at udvikle type 2-diabetes, inden de fylder 80 år.
- personer, hvis begge forældre har type 2-diabetes, har en risiko på mellem 60 og 80 procent for selv at udvikle type 2-diabetes, inden de fylder 80 år.
Risikoen for at få type 2-diabetes i den generelle befolkning er på omkring 10 procent.
Personer med forældre eller søskende med type 2-diabetes har altså en væsentligt højere risiko for selv at få type 2-diabetes end den resterende del af befolkningen.
Risiko for type 2-diabetes
Ens egen risiko for at få type 2-diabetes inden man fylder 80 år, hvis:
Ingen forældre har type 2-diabetes:
En forælder har type 2-diabetes:
En søskende har type 2-diabetes:
Begge forældre har type 2-diabetes:
Grafik: Ens egen risiko for at få type 2-diabetes, inden man fylder 80 år, stiger, hvis man har en eller flere forældre eller søskende, der har type 2-diabetes. (Grafik: Videncenter for Diabetes)
Forebyggelse af type 2-diabetes
På grund af den høje genetiske arvelighed er forebyggelse i form af sund mad og masser af bevægelse ekstra vigtigt, hvis man har nære familiemedlemmer med type 2-diabetes.
Ved at spise sundt og bevæge sig, kan man enten helt undgå at udvikle type 2-diabetes, eller man kan udskyde udviklingen.
At udskyde udviklingen og dermed leve færre år med type 2-diabetes er afgørende for, om man udvikler følgesygdomme til type 2-diabetes, og hvor alvorlige følgesygdommene bliver.
Læs mere om følgesygdomme til type 2-diabetes
Genernes betydning
Samlet set kender man i dag 568 gener, som hver især i meget lille grad bidrager til udviklingen af type 2-diabetes. De 568 gener har hver især forskellig betydning, og kan tilsammen stadig kun forklare en mindre del af den formodede samlede arvelighed.
Nogle af generne kan for eksempel øge risikoen for, at man udvikler overvægt og derfor senere udvikler type 2-diabetes.
Læs mere om overvægt og risikoen for at få type 2-diabetes
Generne kan også medføre, at man har en svagere bugspytkirtel og derfor ikke producerer så meget insulin.
Endelig kan generne betyde, at kroppens celler har sværere ved at bruge insulinen.
I kombination med en usund livsstil kan generne derfor have stor betydning for, om man udvikler type 2-diabetes.
Svært at adskille gener fra miljø og levemåde
Selvom man i dag kender nogle af de mekanismer, der påvirker risikoen for at udvikle type 2-diabetes, er det stadig meget svært at adskille genernes betydning fra miljøet og levemådens betydning.
Det betyder, at man indtil videre er ikke er sikker på, hvor meget af den samlede arvelighed der skyldes de gener, man har, og hvor meget der skyldes den måde, man lever på.
Studier foretaget med enæggede og tveæggede tvillinger tyder på, at lidt mere end halvdelen af arveligheden stammer fra generne, mens resten stammer fra den miljømæssige arvelighed.
Gener
Det enkelte menneske har cirka 20.000 gener.
Generne er forskellige fra person til person, hvilket betyder, at alle har en unik sammensætning af gener. Det gælder dog ikke enæggede tvillinger. De kommer fra det samme æg og den samme sædcelle og har derfor præcis samme gensammensætning.
Studier, hvor man studerer enæggede og tveæggede tvillinger, bliver derfor ofte brugt, når man vil undersøge betydningen af den genetiske arvelighed mellem mennesker.
Forskning om emnet
Familiestudier
Når den samlede risiko for at udvikle type 2-diabetes gennem hele livet beskrives, refereres der ofte til bogkapitlet 'Empirical risk figures for first-degree relatives of non-insulin dependent diabetics', der er udgivet som en del af bogen 'Genetics of diabetes mellitus' i 1982.
I bogkapitlet beskrives et studie, der viser, at søskende til og børn af personer med type 2-diabetes har mellem 30 og 40 procent risiko for at udvikle type 2-diabetes inden de fylder 80 år. Risikoen afhænger blandt andet af, om personen i ens familie bliver behandlet med insulin for at håndtere sin type 2-diabetes.
Arvelighed bekræftet i andre studier
Selvom bogen er fra 1982, er tallene senere bekræftet i andre studier. Her konkluderer forskere, at risikoen for at få type 2-diabetes er cirka tre gange højere, hvis man har én forælder med type 2-diabetes, end hvis ingen af ens forældre har type 2-diabetes. Hvis begge ens forældre har type 2-diabetes, er risikoen cirka seks gange højere.
Find studiet
Tvillingestudier
Tvillingestudier har længe været brugt til at undersøge den genetiske arvelighed af forskellige sygdomme.
Allerede i 1999 viste et dansk studie (se Poulsen et al. herunder), at type 2-diabetes og nedsat glukosetolerance er arveligt.
I 2015 bekræftede forskerne bag et metastudie baseret på 34.166 tvillingepar, arveligheden (se Willemsen G et al. herunder). Forskerne fandt i studiet en genetisk arvelighed af type 2-diabetes på 72 procent.
Det diskuteres i dag, om de 72 procent udelukkende skyldes generne, eller om det til dels også skyldes den meget tidlige påvirkning, som fosteret får i livmoderen.
Find studierne
Genstudier
I et genstudie fra 2020 har forskere identificeret 318 nye gener, som hver især har betydning for udviklingen af type 2-diabetes. Det betyder, at vi nu tilsammen kender 568 gener, der bidrager til udviklingen.
Samlet forklarer de 568 gener dog stadig kun en mindre del af den samlede arvelighed.
Find studiet
Det skriver andre
Podcast: Genforskning i Grønland
I podcastserien Diabetesforskerne kan man høre et afsnit om, hvordan forskning i et særligt gen hos grønlændere kan være med til at forbedre behandlingen af diabetes.
