Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Arv og gener

Type 2-diabetes er arveligt, og både gener og den måde, man lever på, spiller en stor rolle for udviklingen af type 2-diabetes.

Indhold

    Type 2-diabetes er arveligt. Både fordi man arver en række gener, som i større eller mindre grad kan føre til udviklingen af type 2-diabetes. Men også fordi man arver en måde at leve på, der senere i livet kan medvirke til, at man udvikler type 2-diabetes.

    At arve en måde at leve på kalder man også for den miljø­mæssige arvelighed. Det kan f.eks. handle om mønstre i, hvordan man spiser, og hvor meget man bevæger sig. I modsætning til ens gener, som man ikke kan ændre på, kan man aktivt påvirke og ændre måden, man lever på.

    Hvis man samler den genetiske og miljø­mæssige arvelighed, ser det ud til, at personer, der har enten en forælder eller en søskende med type 2-diabetes, har mellem 30 og 40 procent risiko for selv at udvikle type 2-diabetes, inden de fylder 80 år. Hvis begge forældre har type 2-diabetes, er risikoen mellem 60 og 80 procent. Det er væsentlig mere end den resterende befolkning, som har en risiko på omkring 10 procent.

    Risiko for type 2-diabetes

    Ens egen risiko for at få type 2-diabetes inden man fylder 80 år, hvis:


    Ingen forældre har type 2-diabetes:


    En forælder har type 2-diabetes:


    En søskende har type 2-diabetes:


    Begge forældre har type 2-diabetes:

    Grafik: Ens egen risiko for at få type 2-diabetes, inden man fylder 80 år, stiger, hvis man har en eller flere forældre eller søskende, der har type 2-diabetes. (Grafik: Videncenter for Diabetes)

    På grund af den høje genetiske arvelighed er forebyggelse i form af sund mad og masser af bevægelse ekstra vigtigt, hvis man har nære familie­medlemmer med type 2-diabetes.

    Ved at spise sundt og bevæge sig, kan man enten helt undgå at udvikle type 2-diabetes, eller man kan udskyde udviklingen. At udskyde udviklingen og dermed leve færre år med type 2-diabetes er afgørende for, om man udvikler følge­sygdomme til type 2-diabetes, og hvor alvorlige følge­sygdommene bliver.

    Læs mere om følgesygdomme til type 2-diabetes

    Genernes betydning

    Samlet set kender man i dag 568 gener, som hver især i meget lille grad bidrager til udviklingen af type 2-diabetes. De 568 gener har hver især forskellig betydning, og kan tilsammen stadig kun forklare en mindre del af den formodede samlede arvelighed.

    Nogle af generne kan for eksempel øge risikoen for, at man udvikler overvægt og derfor senere udvikler type 2-diabetes.

    Generne kan også medføre, at man har en svagere bug­spytkirtel og derfor ikke producerer så meget insulin.

    Endelig kan generne betyde, at kroppens celler har sværere ved at bruge insulinen.

    I kombination med en usund livsstil kan generne derfor have stor betydning for, om man udvikler type 2-diabetes.

    Selvom man i dag kender nogle af de mekanismer, der påvirker risikoen for at udvikle type 2-diabetes, er det stadig meget svært at adskille genernes betydning fra miljøet og leve­mådens betydning. Det betyder, at man indtil videre er ikke er sikker på, hvor meget af den samlede arvelighed der skyldes de gener, man har, og hvor meget der skyldes den måde, man lever på.

    Studier foretaget med enæggede og tveæggede tvillinger tyder på, at lidt mere end halvdelen af arveligheden stammer fra generne, mens resten stammer fra den miljø­mæssige arvelighed.

    Det enkelte menneske har cirka 20.000 gener. Generne er forskellige fra person til person, hvilket betyder, at alle har en unik sammen­sætning af gener. Det gælder dog ikke en­æggede tvillinger. De kommer fra det samme æg og den samme sædcelle og har derfor præcis samme gen­sammensætning.

    Studier, hvor man studerer en­æggede og tve­æggede tvillinger, bliver derfor ofte brugt, når man vil undersøge betydningen af den genetiske arvelighed mellem mennesker.

    Familiestudier

    Når den samlede risiko for at udvikle type 2-diabetes gennem hele livet beskrives, refereres der ofte til bogkapitlet 'Empirical risk figures for first-degree relatives of non-insulin dependent diabetics', der er udgivet som en del af bogen 'Genetics of diabetes mellitus' i 1982.

    I bogkapitlet beskrives et studie, der viser, at søskende til og børn af personer med type 2-diabetes har mellem 30 og 40 procent risiko for at udvikle type 2-diabetes inden de fylder 80 år. Risikoen afhænger blandt andet af, om personen i ens familie bliver behandlet med insulin for at håndtere sin type 2-diabetes.

    Selvom bogen er fra 1982, er tallene senere bekræftet i andre studier. Her konkluderer forskere, at risikoen for at få type 2-diabetes er cirka tre gange højere, hvis man har én forælder med type 2-diabetes, end hvis ingen af ens forældre har type 2-diabetes. Hvis begge ens forældre har type 2-diabetes, er risikoen cirka seks gange højere.

    Find studiet

    Studiet er svært at finde i en digital version, men man kan låne bogen på biblioteket, hvis man er interesseret:

    Empirical risk figures for first degree relatives of non-insulin-dependent diabetics.
    Köbberling J, Tillil H.
    In: Köbberling J, Tattersall R, editors. The genetics of diabetes mellitus. London: Academic Press; 1982. pp. 201–9

    Tvillingestudier

    Tvillinge­studier har længe været brugt til at undersøge den genetiske arvelighed af forskellige sygdomme. Allerede i 1999 viste et dansk studie (se Poulsen et al. herunder), at type 2-diabetes og nedsat glukose­tolerance er arveligt.

    I 2015 bekræftede forskerne bag et meta­studie baseret på 34.166 tvillingepar, arveligheden (se Willemsen G et al. herunder). Forskerne fandt i studiet en genetisk arvelighed af type 2-diabetes på 72 procent. Det diskuteres i dag, om de 72 procent udelukkende skyldes generne, eller om det til dels også skyldes den meget tidlige påvirkning, som fosteret får i liv­moderen.

    Find studierne

    Genstudier

    I et gen­studie fra 2020 har forskere identificeret 318 nye gener, som hver især har betydning for udviklingen af type 2-diabetes. Det betyder, at vi nu tilsammen kender 568 gener, der bidrager til udviklingen. Samlet forklarer de 568 gener dog stadig kun en mindre del af den samlede arvelighed.

    Find studiet

    Sidst opdateret: 14. september 2021