Skip to main content

Viden om diabetes

Forebyggelse af fodsår

Fodsår forebygges ved for at holde blodsukkeret på et normalt, stabilt niveau og passe godt på fødderne. Læs mere om, hvad man kan gøre i hverdagen.

Risikoen, for at udvikle fodsår og andre komplikationer i fødderne, stiger i forhold til, hvor længe man har haft diabetes, hvor godt ens diabetes er reguleret og ens alder. Der er dog heldigvis meget, man kan gøre for at forebygge, at de opstår.

Først og fremmest skal man sørge for at have et stabilt og normalt blod­sukker, da det hjælper til at forebygge de nerve­skader (neuropati) og skader på blod­karrene, som er årsag til, at man kan udvikle fodsår.

Læs mere om følgesygdomme i nerverne og hjerte og blodkar

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på forandringer på fødderne. Det kan være en lille splint, en vabel, en tå, der er blevet lidt mere rød eller, at der er kommet hård hud. Hård hud er det første tegn på, at foden bliver uhensigtsmæssig belastet.

Nerve­skader kan betyde, at man ikke kan mærke f.eks. en sten i skoen eller, at skoen trykker og laver sår. Det er ikke muligt selv at vurdere følesansen i fødderne.

Nedsat blod­cirkulation i fødderne giver mindre næring til vævet, og det øger risikoen for, at man udvikler sår, og for at sårene heler dårligt. Derfor skal både føle­sansen og blod­cirkulationen undersøges af sundheds­professionelle.

Det anbefales, at man får en årlig fod­status hos sin behandler. Her får man undersøgt følesansen i fødderne, blandt andet ved at få målt vibrations­sansen, og blod­forsyningen ved f.eks. at få tjekket pulsen i fødderne. Desuden får man vejledning om, hvordan man bedst passer på sine fødder.

Se en video om hvad en årlig fodstatus indebærer på helbredsprofilen.dk

Hvad man selv kan gøre

Gode vaner i hverdagen

  • Vask fødder dagligt i rindende vand og med en mild, neutral sæbe og tør dem godt – især mellem tæerne. Undgå fodbad, da det udtørrer huden og kan give forbrændinger ved for varmt vand.
  • Smør fødderne med en god fugtigheds­creme. Undgå creme mellem tæerne.
  • Undersøg fødderne dagligt f.eks. inden sengetid hver aften – vær opmærksom på forandringer som røde mærker, vabler og sår. Brug gerne et spejl eller få hjælp.
  • Tånegle skal klippes lige over – lad en sundheds­professionel behandle ligtorne og hård hud – og eventuelt hjælpe med negle­klipning.
  • Køb sko med god plads til fødder og til aflastning – brug gerne en skabelon.
  • Gå med sko både ude og inde – en god hjemmesko beskytter fødderne og forebygger skader. Festsko, f.eks. med høje hæle, bruges så kort tid som muligt.
  • Tjek dagligt skoene for fremmed­legemer – de kan give skader på fødderne.
  • Brug sokker i natur­materiale uden sømmer og kanter – vend eventuelt sokken på vrangen.

Egenbehandling af fodsår

Hvis man f.eks. får en rift eller et sår på foden, er det vigtigt, at man selv behandler det med det samme for at undgå, at det udvikler sig.

  • Vask riften eller såret under bruseren og tør eller dup det godt
  • Sæt et almindeligt plaster eller en gaze­serviet over
  • Hold øje med tegn på infektion (rødme, varme og hævelse), og kontakt straks læge eller diabetes­behandler, hvis der er tegn på infektion.
  • Kontakt læge eller diabetes­behandler, hvis en skade på foden ikke er væk efter to dage.

På Helbredsprofilen.dk findes video og vejledning i hvordan, man selv kan pleje et fodsår.

Fodterapeut

Alle personer med diabetes har ret til 50 procent tilskud til en årlig fodstatus og risiko­vurdering ved en statsautoriseret fod­terapeut efter henvisning fra en læge.

Herudover gives der tilskud til yderligere behandling ved fod­terapeut afhængigt af risikoen for at udvikle fodsår.

På Helbredsprofilen.dk kan du finde flere oplysninger og en video om, hvordan man søger tilskud til en fodterapeut.

Hvordan aflaster jeg et fodsår? Varighed: 1 minut og 32 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

Sidst opdateret: 20. november 2020