Amputation og type 1-diabetes
Amputation kan være sidste behandlingsmulighed ved meget komplicerede fodsår. Heldigvis kan man gøre rigtig meget for at undgå amputation.
Amputation vil altid udføres som sidste behandlingsmulighed hos personer, som f.eks. har alvorlige infektioner eller dårligt kredsløb i en kropsdel.
Amputation betyder, at man kirurgisk fjerner en kropsdel så som en tå, en del af foden eller et ben.
Amputation udføres som sidste behandlingsmulighed hos personer, som f.eks. har alvorlige infektioner eller dårligt kredsløb i en kropsdel.
Formålet med en amputation er som regel at undgå, at en infektion spreder sig til resten af kroppen, hvilket kan være livstruende.
Diabetes øger risikoen for amputation
Personer med diabetes er i øget risiko for mindre eller større amputationer.
Følgesygdomme til diabetes i nerver, hjerte og blodkar øger nemlig risikoen for at udvikle fodsår, som er den hyppigste årsag til amputationer hos personer med diabetes.
Hvad og hvor meget der skal amputeres, afhænger af, hvor alvorlig infektionen er. Man vil altid forsøge at bevare så meget så muligt af den ramte kropsdel.
I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt at fjerne én eller flere tæer. Andre gange er det nødvendigt at amputere dele af benet.
Læs mere om følgesygdomme i nerver, hjerte og blodkar samt fødder
Færre med diabetes får lavet amputationer
Langt de fleste forløb med fodsår ender ikke med en amputation.
I Danmark får omkring 1 procent af alle personer med diabetes i løbet af deres levetid udført en amputation.
Over de seneste årtier er antallet af årlige amputationer faldet betydeligt i hele den danske befolkning og især blandt personer med diabetes.
Faldet skyldes blandt andet, at man er blevet meget bedre til at forebygge og behandle følgesygdomme til diabetes.
Især behandlingen af fodsår er blevet styrket. Det har betydet, at langt færre får så komplicerede sår og infektioner, at amputation er nødvendigt, eller at man kan nøjes med småamputationer af f.eks. én eller flere tæer.
Læs mere om faldet i antallet af amputationer
Når amputation er nødvendig
Fodsår, som har udviklet sig til meget komplicerede sår med infektion og samtidigt dårligt blodomløb, er hovedårsag til at overveje om en amputation er nødvendig.
Læs mere om fodsår og type 1-diabetes
Man vil naturligvis gøre alt for at behandle såret og undgå amputation. Det gør man ved en tværfaglig indsats med hjælp fra flere faggrupper, som tæller både diabeteslæger, kirurger, sygeplejersker, hjemmesygeplejersker og fodterapeuter.
Læs mere om hvilke faggrupper, der er involveret i amputationer
En lægelig vurdering
Hvis man, trods den tværfaglige indsats, ikke kan komme i mål med behandlingen af fodsåret, vil en ortopædkirurg vurdere behovet for at udføre en amputation.
Kirurgen vil anbefale en amputation, hvis én eller begge af nedenstående situationer er til stede:
- En alvorlig infektion i et fodsår, som ikke kan behandles færdigt med relevant sårbehandling, som antibiotika, aflastning og kompression.
- Meget dårlig blodforsyning i området hvor fodsåret er, som medfører dårlig sårheling.
Video om hvornår amputation er nødvendigt
I videoen nedenfor kan man høre mere om, hvornår en amputation kan være den bedste behandling.
Jeg har et fodsår – skal mit ben amputeres? Varighed: 2 minutter og 50 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Lægerne der opererer, vil altid forsøge at amputere så lidt som muligt. Fokus er at bevare mest muligt af kropsdelen.
Hvor stor en del, der skal amputeres, vil afhænge af infektionens omfang.
I nogle tilfælde kan det være tilstrækkeligt med én eller flere tæer, andre gange dele af foden og i yderste konsekvens dele af benet.
For at operationssåret skal have gode muligheder for at hele, vil det være nødvendigt at amputere lidt mere end det område, som fodsåret og infektionen er spredt til.
Typer af amputation
Man inddeler amputation i fødder og ben i flere typer, afhængig af hvor stor en del, det er nødvendigt at fjerne:
- Amputationer af én tå, flere tæer eller dele af forfoden.
- Amputation fra ankel og ned (foden inklusive tæer).
- Amputation under knæniveau (transtibial).
- Amputation over knæniveau (transfemural).
En opgørelse viser, at over halvdelen af de amputationer der udføres i Danmark på personer med diabetes er i foden. Amputationer under og over knæet er mindre hyppigt.
Man vil altid forsøge at bevare mest muligt af kropsdelen, når man amputerer. Nogle gange kan det f.eks. være tilstrækkeligt at amputere én eller flere tæer.
Som med alle andre behandlinger skal man give samtykke til en amputation.
Før man giver samtykke, har man krav på at blive grundigt informeret om indgrebet og om forløbet både før og efter.
Det kan i sjældne tilfælde være livsnødvendigt at amputere akut uden forudgående samtykke, hvis man er så dårlig, at man ikke selv er i stand til at kunne tage beslutningen. I det tilfælde vil der blive talt med de nærmeste pårørende.
En amputation er et operativt indgreb. Det udføres derfor altid på specialiserede hospitalsafdelinger i et samarbejde mellem specialiserede læger og sygeplejersker.
Ved større amputationer indlægges man før operationen og forbliver indlagt, efter man er vågnet op fra operationen.
Hvor mange dage man er indlagt, vil være forskelligt, men hyppigst nogle dage.
Under selve operationen vil man være under fuld narkose (fuld bedøvelse). Læger og sygeplejersker vil under hele operationen holde øje med ens blodsukker.
Mindre amputationer, f.eks. af én eller flere tæer, kan også foretages ambulant.
Umiddelbart efter operationen
Efter operationen vil man få smertestillede medicin, hvis man har smerter. Genoptræningen opstartes allerede, mens man er indlagt.
I samarbejde med sundhedsprofessionelle vil man desuden lægge en plan for ens udskrivning og den fortsatte genoptræning, når man er kommet hjem.
Læs mere om hverdagen efter amputation
Video om hvad der sker lige efter en amputation
I videoen nedenfor kan man se mere om, hvad der sker lige efter en amputation.
Hvad sker der lige efter en amputation? Varighed: 2 minutter og 49 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Efter en amputation vil der være et operationssår, som skal plejes og hele op.
Diabetes forsinker sårhelingen
Når man har diabetes, vil helingen af operationssåret ofte være langsommere.
Man skal derfor i den periode være ekstra opmærksom på, at ens blodsukker ligger stabilt indenfor normalområdet for ikke at forsinke, at såret heler op.
Amputationsstumpen
Det tilbageværende stykke af den kropsdel, der er blevet amputeret, kaldes for stumpen.
Hvis et ben er amputeret fra under knæet, så vil resten af benet, fra knæet og op, være det man kalder stumpen.
I den første tid efter operationen vil stumpen være hævet, og hos nogle vil det også give smerter. Man kan behandle hævelsen med en elastiksok (stumpsok). Sokken hjælper også til, at operationssåret bedre kan hele.
Når operationssåret er helet, er det vigtigt, at man dagligt plejer stumpen. Stumpen skal vaskes og gerne påføres creme for at holde huden smidig. Det forebygger sår og vabler på stumpen.
Læs mere i Patienthåndbogen om behandling af amputationsstumpen
Det er almindeligt at opleve smerter efter en amputation.
Hvis man har smerter, er det vigtigt, at man taler med sine behandlere om det, så man kan få den hjælp, man har brug for.
Smerter relateret direkte til operationsområdet (stumpen) kan skyldes sår eller arvæv. Det kan også skyldes smerter fra nærliggende led eller komme på grund af en protese, der gnaver.
Fantomsmerter
Omkring 60-80 procent af personer, som har fået lavet en amputation, oplever stadig at kunne mærke den amputerede kropsdel. Det kaldes fantomsmerter.
Fantomsmerter forsvinder dog som regel med tiden. Hvis det ikke er tilfældet, kan man få medicin, som afhjælper smerterne.
Efter amputationen vil det være nødvendigt med et genoptræningsforløb.
Formålet med genoptræningen er blandt andet at fremme helingen af operationssåret og mindske risikoen for komplikationer.
Et andet mindst lige så vigtigt formål er at sikre ens fortsatte mobilitet ved at styrke muskelstyrke og bevægelighed.
Genoptræning starter på hospitalet
Genoptræningen starter allerede, mens man er indlagt.
På hospitalet vil man møde en fysioterapeut, som vil hjælpe med at sammensætte et træningsforløb, der hjælper med at genfinde styrke og balance.
Det vil også blive vurderet hvilke hjælpemidler, man vil have størst gavn af. At bruge hjælpemidler kræver også træning og tilpasning.
Video om genoptræningen
I videoen nedenfor kan man høre mere om, hvordan genoptræningen forløber.
Genoptræning efter benamputation. Varighed: 2 minutter og 59 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Efter en amputation vil de fleste have behov for aflastning af amputationsområdet eller hjælpemidler som f.eks. en protese.
Hvis man har fået lavet en mindre amputation af én eller flere tæer, vil man have brug for særlige sko og indlæg til skoene. Ofte kræver det en semiortopædiske eller håndsyet sko.
Aflastningen er vigtig for at forebygge nye fodsår.
Protese ved større amputationer
Ved amputation af dele af benet vil mange have gavn af en protese, for sikre ens mobilitet.
En protese er en kunstig fremstillet kropsdel, som erstatter den del af foden eller benet, som man har fået fjernet.
I løbet af genoptræningsperioden vil man i samarbejde med en fysioterapeut og bandagist tage stilling til, om man har gavn af en protese eller andre hjælpemidler.
Læs mere om proteser
En protese kan for nogle være et godt hjælpemiddel til at sikre ens mobilitet. Protesen tilpasses, så den passer til den enkeltes mål og behov.
Forebyggelse
Amputation vil altid være den sidste mulighed, man tyer til. Der er nemlig meget, man kan gøre for at forebygge, at et fodsår udvikler sig så voldsomt, at en amputation er nødvendig.
Forebyggelsen består i at undgå eller udskyde udviklingen af følgesygdomme til diabetes i nerver, hjerte og blodkar samt i fødder, især fodsår. Det gør man primært ved at sikre sig et stabilt blodsukker indenfor normalområdet.
Læs mere om forebyggelse af fodsår
Pas fortsat godt på fødderne!
Hvis man har fået lavet en amputation, er det afgørende fortsat at være meget opmærksom på sine fødder.
Risikoen for at udvikle nye fodsår er nemlig ikke forsvundet.
Man skal derfor være ekstra opmærksom på tegn på begyndende nye fodsår på den tilbageværende del af foden og den raske fod.
Læs mere om fodpleje
Forskning om emnet
Færre med diabetes får lavet en amputation
Antallet af personer med diabetes, som får lavet en amputation, er faldet markant over en 20-årig periode.
Det har forskere fundet ud af ved at analysere data fra danske registre over antallet af amputationer hos personer med og uden diabetes i Danmark i perioderne 1997-2017 og 2000-2011.
Forskerne fandt, at det årlige antal af udførte amputationer er faldet markant generelt, og især blandt personer med diabetes.
Størst fald i de store amputationer
Faldet er sket for alle typer amputation. Det vil sige både for antallet af amputationer af foden (ankelniveau) og amputationer af dele af benet (over og under knæet).
Det er især antallet af de store amputationer over og under knæet, som er faldet meget.
Bedre forebyggelse og behandling af fodsår
Forskerne vurderer, at faldet blandt andet skyldes, at man ved hjælp af tværfaglige teams er blevet langt bedre til at forebygge forværring af fodsår og et generelt øget fokus på at bevare så meget af den ramte kropsdel.
Mindre amputationer af f.eks. dele af foden har også været med til at undgå de store og mere omfattende amputationer af f.eks. dele af benet.
Om studierne
Studiet af amputationer fra 1997-2017 er baseret på lige over 17.000 førstegangsamputationer. Cirka 57 procent af amputationerne var hos personer med type 2-diabetes, 2,5 procent hos personer med type 1-diabetes og de resterende 40,5 procent var hos personer uden diabetes.
Studiet af amputationer fra 2000-2011 inkluderer kun amputationer hos personer med diabetes. I alt blev der i perioden foretaget 384 amputationer af underekstremiteter.
Dansk artikel
I en artikel fra Ugeskrift for Læger kan man på dansk læse en gennemgang af udviklingen i antallet af amputationer blandt personer med diabetes i Danmark. Gennemgangen inkluderer blandt andet de studier, som er nævnt ovenfor.
Find studierne
Find selv flere videnskabelige oversigtsartikler om amputation og diabetes.
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg i NemPubMed
Informationer og anbefalinger på siden her er baseret på en række forskellige kilder. Find referencer til kilderne nedenfor.
