Mulige komplikationer ved graviditet og type 2-diabetes

Alle gravide kan tidligt i graviditeten opleve at have kvalme og kaste op. 

Hvis det udvikler sig til svær kvalme og opkastninger, som præger ens generelle tilstand kaldes det for hyperemesis gravidarum.

Det kan kræve indlæggelse på grund af risiko for væskemangel, forstyrrelser i kroppens salte og stoffer (elektrolytforstyrrelser) og risiko for, at man ikke tager tilstrækkeligt på i vægt.

Øget risikoen for indlæggelse

Gravide med diabetes har større risiko for at blive indlagt på grund af tilstanden i forhold til kvinder uden diabetes. 

Kvalme og opkastninger betyder, at man kan have udfordringer med at indtage mad. Det øger risikoen for, at man får lavt blodsukker (hypoglykæmi) og i sjældne tilfælde ketoacidose (syreforgiftning på grund af højt blodsukker, hvis kroppen kompenserer og selv danner sukker).

Læs mere om ketoacidose 

Forebyggelse og behandling

På trods af kvalme og opkastninger er det vigtigt at sørge for, at man dagligt indtager kulhydratholdig mad eller drikke (f.eks. juice) med mindst 150 gram kulhydrater.

Hvis man har forhøjet blodsukker, er det vigtigt, at man fortsætter med at måle blodsukker og tilpasse sin insulin derefter, hvis man er i insulinbehandling.

Man skal også undersøge for ketonstoffer i blodet eller urinen, når man har for højt blodsukker, så man kan forebygge en ketoacidose.

Læs mere om undersøgelse af ketonstoffer

Hvis man tidligt i graviditeten får svær kvalme og opkastninger, kan det være en god idé at se en diætist med særlig viden om gravide med diabetes. Sammen kan man lægge en plan for at sikre et stabilt blodsukker gennem hele graviditeten. 

Læs mere om graviditetskvalme og hyperemesis gravidarum i Patienthåndbogen

Når man er gravid, har type 2-diabetes og behandles med insulin, har man en større risiko for at få lavt blodsukker (hypoglykæmi) i form af insulinfølinger og sjældne tilfælde insulintilfælde.

Læs mere om insulintilfælde under graviditet

Fosteret kan godt tåle, at moderen får lavt blodsukker i form af insulinfølinger. Antallet af insulinfølinger bør dog begrænses til højest fire episoder om ugen.

Insulinfølinger kan føre til ubehag hos moderen med f.eks. hjertebanken, svedtendens eller rysten på hænderne.

Det er sjældent, at gravide med type 2-diabetes udvikler alvorlige insulintilfælde.

Forebyggelse og behandling

Det er vigtigt, at man føler sig tryg og ved, hvordan man håndterer lavt blodsukker og undgår insulintilfælde, når man er gravid. Derfor er det en god idé løbende at tale med sine behandlere om det.

Både insulintilfælde og insulinfølinger skal behandles ved hurtigst muligt at indtage ekstra kulhydrater. Det kan f.eks. være i form af juice eller druesukker.

Ved alvorlige insulintilfælde skal man have hjælp af andre til at indtage ekstra kulhydrater.

Læs mere om behandling af lavt blodsukker

Graviditeten kan være med til at forværre allerede opstået følgesygdomme til type 2-diabetes i øjne, nyrer, nerver, hjerte og blodkar.

Har man udviklet følgesygdomme til type 2-diabetes, er det vigtigt, at man har tæt kontakt med sine behandlere i løbet af graviditeten. Man kan nemlig ofte forebygge forværringen.

Forebyggelse

Forebyggelse indebærer blandt andet, at man løbende får kontrolleret sit blodtryk og undersøgt sine nyrer og øjne, både inden og under graviditet. På den måde kan man starte eventuel yderligere behandling i tide.

God regulering af blodsukkeret og eventuel behandling med blodtrykssænkende medicin før og under graviditeten hjælper med at beskytte øjne og nyrer.

Læs mere om, hvordan følgesygdomme til diabetes påvirkes af graviditet

Følgesygdom i øjnene

De fleste gravide med type 2-diabetes har endnu ikke udviklet forandringer i øjnene. Kun få gravide med type 2-diabetes vil opleve, at de udvikler alvorlige nethindeforandringer, der kræver behandling, i løbet af deres graviditet. 

Ved at holde sit blodsukker på et normalt og stabilt niveau og få tjekket sine øjne som vejledt af sine behandlere under og efter graviditeten kan man ofte forebygge forværring og igangsætte eventuel behandling tidligt.

Læs mere om forekomsten af nethindeforandringer hos gravide med type 2-diabetes

Følgesygdom i nyrerne

Hvis man, når man bliver gravid, har udviklet følgesygdom i nyrerne, har man en større risiko for at opleve komplikationer under graviditet og fødsel.

Komplikationerne kan f.eks. være for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning, der kan føre til for tidlig fødsel (før 37 uger).

Ved at blive fulgt tæt af sine behandlere gennem hele graviditeten kan man sænke risikoen for komplikationer.

Læs mere om svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel

Alle gravide kan udvikle svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi, men risikoen er større, når man har diabetes.

8-17 procent af gravide med type 1- eller type 2-diabetes udvikler svangerskabsforgiftning (mod 2-3 procent af alle gravide).

Gravide med følgesygdom til diabetes i nyrerne har især en større risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning. 

Symptomer

Svangerskabsforgiftning kan opstå efter 20. graviditetsuge. Symptomerne er blandt andet, at blodtrykket bliver meget højt (over 140/90 mmHg), og at man udskiller mere protein i urinen.

Svangerskabsforgiftning kan i sjældne tilfælde udvikle sig til alvorlige fødselskramper (eklampsi), som kan være livsfarlige. Det er derfor meget vigtigt, at man bliver fulgt tæt af sine behandlere, hvis der er tegn på svangerskabsforgiftning.

Hvis man har symptomer på svær svangerskabsforgiftning, skal man indlægges.

Læs mere om svangerskabsforgiftning i Patienthåndbogen

Forebyggelse

For at undgå svangerskabsforgiftning skal man følges tæt af sine behandlere i graviditeten.

Alle gravide med type 1- eller type 2-diabetes får tilbudt forebyggende behandling mod svangerskabsforgiftning. Behandlingen begynder omkring graviditetsuge 10-12 og fortsætter indtil en uge før forventet fødsel.

Behandlingen består i, at man inden sengetid dagligt tager 150 mg acetylsalicylsyre.

Hvis man allerede er i behandling med acetylsalicylsyre, kan man fortsætte med det både før graviditet og under graviditeten (indtil 1 uge før forventet fødsel).

Type 2-diabetes øger risikoen for at føde for tidligt (før uge 37). Risikoen kan dog nedsættes ved, at man både før og under graviditeten har et normalt og stabilt blodsukker.

Læs mere om for tidlig fødsel i Patienthåndbogen

God blodsukkerregulering gennem hele graviditeten nedsætter risikoen for, at man får et stort, overvægtigt barn og for tidlig fødsel.

Læs mere om store børn under komplikationer omkring fødslen

Hvis man udviser tegn på en truende for tidlig fødsel før uge 34, vil man blive indlagt og få behandling med binyrebarkhormon for at modne barnets lunger. 

Følgesygdom i nyrerne

Har man følgesygdom til diabetes i nyrerne, er det særligt vigtigt at blive fulgt meget tæt af sine behandlere.  Gravide med følgesygdom i nyrerne har nemlig en særlig stor risiko for at føde for tidligt. 

Følgesygdom i nyrerne giver også en stor risiko for at udvikle svangerskabsforgiftning, som kan føre til meget for tidlig fødsel (før uge 34).

Læs mere om svangerskabsforgiftning

Børn født af gravide med diabetes er oftere større (tykkere og med højere fødselsvægt) end børn født af gravide uden diabetes. 

Årsagerne til, at barnet bliver større, er blandt andet, at når moderen har forhøjet blodsukker, vil en for stor mængde sukker passere fra moderen til fosteret via moderkagen. Fosteret vil derfor få mere næring, end det har behov for.

Hvis man tager meget på i vægt under graviditet, kan det også medføre, at barnet bliver for stort.

Komplikationer ved at føde et stort barn

Store børn kan komplicere fødslen. Fødslen kan gå i stå, så der skal bruges sugekop til at få barnet ud, eller det kan blive nødvendigt at lave kejsersnit.

Under fødslen af et stort barn er der også større risiko for, at der opstår skader i fødselsvejen eller på barnet.

Hvis behandleren vurderer, at barnet vejer 3.500-4.000 gram, vil man ofte få planlagt en igangsættelse af fødslen eller kejsersnit. 

Læs mere om fødslen, når man har type 2-diabetes

Kejsersnit (sectio)

Gravide med type 2-diabetes føder oftere ved kejsersnit end gravide uden diabetes.

Et planlagt kejsersnit foretages i roligt og planlagt regi. Akut kejsersnit er ikke planlagt, men foretages, hvis der opstår alvorlige komplikationer under fødslen. 

Grunde til at lave et kejsersnit kan være:

• Barnet vurderes at være stort i forhold til kvindens bækken.
• Barnet vurderes at veje over 4.500 gram.
• Stor vækst hos barnet i de sidste uger af graviditeten.
• Fødslen skrider ikke frem som planlagt.
• Akutte komplikationer under fødslen.
• Barnet er negativt påvirket under fødslen/barnets liv skønnes at være i fare.
• Erfaring fra tidligere fødsler hos den gravide.

Læs mere om kejsersnit i Patienthåndbogen

Uanset om man har diabetes eller ej, vil der altid være en risiko for misdannelser hos fosteret. 

Type 2-diabetes med dårlig regulering af blodsukkeret øger risikoen for misdannelser.

Risikoen, for at der opstår misdannelser, afhænger især af blodsukkeret, når man bliver gravid. Det er nemlig i de første uger af graviditeten (indtil 8 fulde uger), at fosterets organer udvikles, og hvor det er særligt påvirkeligt over for høje blodsukkerniveauer.

Forebyggelse

God regulering af blodsukkeret allerede på tidspunktet for befrugtning og i starten af graviditet nedsætter risikoen for misdannelser betydeligt.

Læs mere om forskningen i at forebygge komplikationer

Derfor anbefaler man kvinder med type 2-diabetes altid at planlægge graviditet i samarbejde med deres behandlere.

Læs mere om planlægning af graviditet

Selvom man anbefaler ikke at tage metformin, når man er gravid, er der ikke fundet nogen sammenhæng mellem det at tage metformin i det første trimester af graviditeten og misdannelser hos barnet. 

Hvornår er risikoen størst?

Hvis langtidsblodsukkeret (HbA1c) er 42-53 mmol/mol, når man bliver gravid, er risikoen for misdannelser cirka 3 procent, hvilket er næsten den samme som for alle gravide.

Ved et langtidsblodsukker (HbA1c) på 70 mmol/mol ved graviditetens start, er risikoen for misdannelser 6-8 procent, og ved HbA1c over 86 mmol/mol er risikoen mindst 10 procent.

Undersøgelser for misdannelser

Man undersøger for misdannelser hos fosteret ved ultralydsundersøgelse omkring uge 20.

Hvis HbA1c er over 75 mmol/mol tidligt i graviditeten, tilbydes man ofte en scanning tidligere i graviditeten (omkring uge 16).

Højt blodsukker hos moderen kan betyde, at barnet bliver større end normalt.

Det skyldes, at sukker passerer fra den gravides blod til fosteret gennem moderkagen. Når den gravide har et højt blodsukker, vil fosteret også få et højt blodsukker og dermed mere næring, end det behøver.

Insulin kan ikke passere gennem moderkagen, men fosteret vil selv producere mere insulin. På den måde bliver det ekstra sukker brugt hos fosteret. Fosteret kan blive tykkere end normalt og få en høj fødselsvægt.

Hvis man tager meget på i vægt under graviditet, kan det også medføre, at barnet bliver for stort.

Komplikationer ved fødsel

Et stort barn kan komplicere fødslen og føre til, at barnet bliver født for tidligt.

Under fødslen af et stort barn er der større risiko for fødselsskader på barnet som iltmangel, knoglebrud eller nerveskader.

Læs mere om risikoen ved at føde et stort barn

Undersøgelser af barnets størrelse

Når man har type 2-diabetes, vil man i den sidste del af graviditeten blive scannet for at vurdere, hvor meget barnet vokser. Scanning vil som regel ligge omkring uge 27, 33 og 36. 

Hvis barnet er stort og har en højere fødselsvægt, øger det risikoen for, at barnets skulder sætter sig fast i fødselskanalen, og det komplicerer fødslen.

Ved fastsiddende skulder, hvor man forsøger at få barnet fri under fødslen, kan der ske nerveskader på barnet samt brud på barnets skulder.

Type 2-diabetes øger risikoen for at føde for tidligt. Børn, som fødes for tidligt (før udgangen af 37. uge), kaldes præmature.

Risikoen for, at barnet bliver født for tidligt, er især større, hvis man har en dårlig blodsukkerregulering under graviditeten. Følgesygdomme til diabetes, især i nyrerne, øger også risikoen for, at barnet bliver født for tidligt.

At blive født for tidligt medfører, at barnet er mere sårbart i forhold til børn født til tiden. Det medfører en større risiko for komplikationer både på kort og lang sigt.

Forebyggelse af for tidlig fødsel

Heldigvis er der meget, man kan gøre for at forebygge for tidlig fødsel og for at mindske risikoen for komplikationer efter for tidlig fødsel.

Den vigtigste forebyggelse er at have et normalt og stabilt blodsukker under graviditeten, og at man følges tæt af sine behandlere.

Hvis man har følgesygdom til diabetes i nyrerne, skal man være ekstra opmærksom på risikoen for svangerskabsforgiftning, der kan føre til meget for tidlig fødsel (før uge 34).

God blodsukkerregulering nedsætter risikoen for et stort, overvægtigt barn og for tidlig fødsel. 

Ved truende for tidlig fødsel før uge 34 vil man blive indlagt til behandling med binyrebarkhormon for at modne barnets lunger.

Dødfødsel

Alle graviditeter er forbundet med risiko for, at fosteret dør i livmoderen.

Hvis det sker efter uge 22, kalder man det fosterdød. Det sker heldigvis yderst sjældent.  Når man har type 2-diabetes, har man dog en lidt højere risiko for, at barnet dør i livmoderen eller lige efter fødslen.

Heldigvis kan man ved planlægning og ved at blive fulgt tæt i graviditeten, hvor eventuel behandling kan startes i tide, sænke risikoen til næsten samme risiko som for gravide uden diabetes.

Det anbefales, at man er opmærksom på fosterbevægelser dagligt fra graviditetsuge 24-26 til fødslen og kontakter sine behandlere, hvis man oplever, at der er færre fosterbevægelser.

Tæt overvågning 

I sidste del af graviditeten følges man tæt, og fosterets vækst vurderes løbende både ved graviditetskonsultationer og ultralydsscanninger. 

Læs mere om forskningen i at forebygge komplikationer

Når moderen har diabetes, har barnet en større risiko for at få lavt blod­sukker de første timer til dage efter fødslen (neonatal hypo­glykæmi).

Årsagen er, at barnet i graviditeten muligvis har fået for meget sukker fra sin mor, og derfor selv producerer større mængder insulin. Sukker kan nemlig passere fra moderen til barnet, mens insulin ikke kan. Barnet reagerer på den store mængde sukker ved selv at producere mere insulin.

Når barnet ikke længere får næring fra moderen via moder­kagen, vil den højere mængde insulin hos barnet få dets blod­sukker til at falde, lige når det er født.

Observation af barnet

På grund af barnets risiko for at få lavt blod­sukker lige efter fødslen, bliver det som regel observeret på hospitalet de første 24 timer.

Hvis der er behov for det, kan barnet få ekstra mælk eller et drop med sukker for at få blod­sukkeret op.

Efter 2-3 døgn vil barnets insulin­produktion være faldet, og blodsukkeret vil igen være normalt.

Nyfødte af mødre med diabetes har en øget risiko for at opleve vejrtrækningsproblemer umiddelbart efter fødslen.

Børn med høj fødselsvægt og børn født ved kejsersnit har også en større risiko for at have vejrtrækningsproblemer efter fødslen.

Læs mere om vejrtrækningsbesvær hos nyfødte i Patienthåndbogen 

Type 2-diabetes hos moderen øger risikoen for, at barnet får gulsot kort tid efter fødslen.

Gulsot skyldes, at der er for store mængder af farvestoffet bilirubin i blodet. Huden og det hvide i øjnene (sklera) kan blive gult, og barnet kan blive sløvt og slapt og have svært ved at sutte.

Tilstanden går ofte over af sig selv, men kan hvis nødvendigt behandles på hospitalet med lysterapi.

Læs mere om gulsot hos nyfødte i Patienthåndbogen

Type 2-diabetes er arveligt. Man kan blandt andet arve en række gener, som i større eller mindre grad øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes. Desuden kan man arve sine forældres livsstil, hvilket kan være en medvirkende grund til, at man udvikler type 2-diabetes senere i livet.

Når moderen har type 2-diabetes, har barnet altså en øget risiko for selv senere i livet at udvikle type 2-diabetes.

Det er derfor vigtigt at skabe de rette muligheder for, at barnet får sund kost, er fysisk aktivt og holder en normal vægt.

Læs mere om arv og geners betydning for type 2-diabetes

Diabetiske øjenforandringer under graviditet

En mulig komplikation til diabetes, når man er gravid, er udvikling eller forværring af forandringer i nethinden (diabetisk retinopati).

Diabetiske øjenforandringer i forbindelse med graviditet har været undersøgt i mange studier.

I et dansk studie har forskere undersøgt forekomsten af øjenforandringer blandt kvinder på Center for Gravide med diabetes på Rigshospitalet i en periode på knap fem år.

En anden gruppe forskere har undersøgt det samme emne i en forskningsoversigt baseret på 18 internationale studier.

Forekomst af øjenforandringer

Det er velkendt, at udviklingen af øjenforandringer i høj grad hænger sammen med, hvor længe man har haft diabetes. Det er derfor ikke ualmindeligt, at især gravide med type 1-diabetes har øjenforandringer i et eller andet omfang. 

Begge studier viser da også, at forekomsten af nethindeforandringer er hyppigere hos gravide med type 1-diabetes end hos gravide med type 2-diabetes.

I den internationale forskningsoversigt fandt forskerne, at 64 procent af gravide med type 1-diabetes og 9 procent af gravide med type 2-diabetes havde forandringer i nethinden ved starten af deres graviditet. 

I det nyere danske studie var andelen lidt mindre hos gravide med type 1-diabetes (52 procent), og lidt større hos gravide med type 2-diabetes (14 procent) ved starten af deres graviditet.

Risiko for forværring 

Graviditet er en belastning for kroppen og øger risikoen for, at der opstår eller sker en forværring af øjenforandringer.

I det danske studie fandt forskerne, at gravide uden forandringer i starten af graviditeten havde en meget lille risiko for at udvikle synstruende forandringer under graviditet. Selv blandt dem, som havde forandringer, oplevede kun meget få, at det forværredes så meget, at det truede synet. 

I den lidt ældre, internationale forskningsoversigt fandt forskerne på tværs af studierne, at gravide med type 1-diabetes havde en lidt større risiko for at udvikle nethindeforandringer sammenlignet med gravide med type 2-diabetes.

I forhold til forværring af allerede opståede forandringer fandt forskerne, at 71 procent af de gravide med type 1-diabetes og 18 procent af gravide med type 2-diabetes havde nethindeforandringer i slutningen af graviditeten.

Behov for screening

Begge studier underbygger vigtigheden af at screene gravide med diabetes for øjenforandringer tidligt i graviditeten.

I forskningsoversigten, som bygger på studier lavet i perioden 1980-2013, fremhæver forskerne især vigtigheden af også at screene gravide med type 2-diabetes. 

Siden da er der dog sket en stor udvikling inden for screening og behandling af diabetiske øjenforandringer.

Det danske studie, som er baseret på data fra 2015-2020, viser, at for gravide uden forandringer i øjnene i starten af graviditeten og med et godt og stabilt blodsukker kan hyppigheden af undersøgelser uden problemer reduceres. Det vil spare de gravide for unødigt mange aftaler.

Om studierne

Det danske studie er baseret på 348 gravide med eksisterende diabetes (223 med type 1-diabetes og 125 med type 2-diabetes), som i perioden september 2015 til februar 2020 var tilknyttet Center for Gravide med diabetes på Rigshospitalet i København.

Forskningsoversigten er baseret på resultaterne fra 18 forskningsartikler udgivet i perioden 1980-2013 blandt i alt 1.464 gravide med type 1-diabetes og 262 gravide med type 2-diabetes.

Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

NemPubMed

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Søg efter artikler om graviditet og type 2-diabetes i NemPubMed

Kvalitetsvurderede systematiske reviews

Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra Cochrane Reviews og databasen Health Evidence.

Find forskningsoversigter