Graviditetsforløb ved type 2-diabetes
Når man er gravid og har type 2-diabetes, er det vigtigt at se sine behandlere ofte, så man sammen kan holde øje med blodsukkeret og sænke risikoen for komplikationer.
Når man har type 2-diabetes og er gravid, har man en øget risiko for at opleve komplikationer i forbindelse med graviditeten.
Læs mere om mulige komplikationer for mor og barn
Om der opstår komplikationer, afhænger blandt andet af, hvor godt ens blodsukker er reguleret allerede fra befrugtningen og videre gennem hele graviditeten. Desuden har det betydning, om man har forhøjet blodtryk eller følgesygdomme til diabetes.
De fleste gravide med type 2-diabetes får, udover sund kost og fysisk aktivitet, brug for insulin under graviditeten.
Forebyggelse af komplikationer
Risikoen for komplikationer under graviditeten kan nedsættes ved at planlægge graviditeten, følge sin behandling og gennem hele graviditeten at blive fulgt tæt af sine behandlere.
Læs mere om planlægning af graviditet
Undersøgelser under graviditet
Så snart man ved, eller har mistanke om, at man er gravid, er det vigtigt, at man kontakter sit lokale diabetesambulatorium eller praktiserende læge.
Fra diabetesambulatoriet eller ens praktiserende læge vil man blive henvist videre til nærmeste center for gravide med diabetes.
Første konsultation
Den første konsultation bør ske i ens lokale diabetesambulatorium eller det nærmeste center for gravide med diabetes inden for de første uger efter, at graviditet er konstateret.
Konsultationerne bør foregå med hyppige intervaller. Det kan f.eks. være hver 14. dag hos erfaren diabeteslæge (eller diabetessygeplejersker i samarbejde med lægen).
Sammen med sin diabetesbehandler lægger man en individuel plan for diabetesbehandlingen under graviditeten.
Sideløbende med konsultationer hos diabetesbehandleren går man til almindelige graviditetskonsultationer hos en jordemoder.
Ofte vil man blive henvist til en jordemoder med særligt kendskab til diabetes og graviditet.
Man vil som regel også have hyppigere jordemoderbesøg, end gravide uden diabetes har.
Alle gravide bliver tilbudt scanning med ultralyd i løbet af graviditeten.
Gravide med type 2-diabetes vil typisk få tilbudt en ekstra scanning tidligt i graviditeten for at vurdere, hvor langt de er henne og for at beregne det forventede fødselstidspunkt.
Også sidst i graviditeten vil gravide med type 2-diabetes ofte få tilbud om flere scanninger for at vurdere, hvor meget barnet vokser. Det gør man blandt andet, fordi det komplicerer fødslen, hvis barnet er meget stort.
Opstart af insulinbehandling
Graviditet gør kroppens celler mindre følsomheden over for insulin, og det kan have stor betydning for reguleringen af blodsukkeret under en graviditet.
Bortset fra insulin, kan blodsukkersænkende medicin af hensyn til fosteret, ikke tages under graviditeten.
Det betyder, at mange med type 2-diabetes, udover sund kost og fysisk aktivitet, får brug for insulin, mens de er gravide.
Nedenfor kan man læse mere om de ændringer, som graviditet medfører for blodsukkeret, når man har type 2-diabetes.
Blodsukker og insulin
Graviditet medfører en masse ændringer i kroppen. Ændringerne påvirker også ens blodsukker.
Når man er gravid og har diabetes, har man større sandsynlighed for at opleve et svingende blodsukker.
Målsætning for blodsukker
Målsætningerne for ens blodsukker varierer under graviditeten og skal altid aftales individuelt med ens diabetesbehandler.
De generelle målsætninger for gravide med type 2-diabetes er dog:
Langtidsblodsukker (HbA1c)
- Frem til uge 20 af graviditeten: HbA1c under 48 mmol/mol
- Efter uge 20 af graviditeten: HbA1c under 38 mmol/mol
Daglig måling af blodsukker
For at tilstræbe, at man har et stabilt blodsukker, er det en god idé at måle sit blodsukker cirka 7 gange dagligt. På den måde kan man bedre tilpasse sin insulindosering.
Tidspunkterne og målene for blodsukkeret er:
- Før hovedmåltider: 4,0-5,5 mmol/l
- Halvanden time efter hovedmåltider: 4,0-7,0 mmol/l
- Før sengetid: 5,0-7,0 mmol/l
Ved kontinuerlig måling med sensor er det optimalt, at over 70 procent af værdierne ligger i området mellem 3,5 og 7,8 mmol/l, og at højst 4 procent af værdierne ligger under 3,5 mmol/l.
Målsætningen for gennemsnitsblodsukkeret er da 5-6 mmol/l.
Mange gravide med type 2-diabetes får, udover sund kost og fysisk aktivitet, brug for insulin under graviditeten.
Læs mere om insulin
Hvorfor skal man starte på insulin?
Der kan være to forskellige grunde til, at man skal starte behandling med insulin, mens man er gravid:
- Blodsukkeret stiger så meget under graviditeten, at man skal opstarte medicinsk behandling mod forhøjet blodsukker, og kun insulin anvendes under graviditet.
- Den medicin, man normalt tager mod type 2-diabetes (tabletter f.eks. metformin eller GLP-1-analoger), bør ikke bruges under graviditet af hensyn til fosteret.
Skiftet til insulin sker oftest ved det første graviditetsbesøg i ambulatoriet. Det er meget vigtigt, at man ikke får en periode med forhøjet blodsukker i forbindelse med et behandlingsskifte.
Hvis man allerede er i behandling med insulin, skal man forvente ændringer i ens dosering, da graviditet gør cellerne mindre følsomme over for insulin.
Opstart af insulinbehandling
Insulinen tages som indsprøjtninger i fedtlaget lige under huden. Hvis man ikke har prøvet at tage insulin før, vil man få grundig instruktion af sine behandlere.
Hvor meget insulin, man skal have, justerer man efter målinger af blodsukkeret.
Oftest vil man skulle tage insulin fire gange dagligt.
Løbende justering
Behovet for insulin ændres løbende gennem graviditeten. Ændringerne kan være meget individuelle. Derfor skal man, i samarbejde med sin diabetesbehandler, ofte hver uge, justere doseringen af insulin.
Insulinbehovet stiger som regel igennem hele graviditeten.
Man oplever sjældent at få lavt blodsukker, når man har type 2-diabetes. Insulinbehandling øger dog risikoen for at få lavt blodsukker.
Lavt blodsukker kaldes også for hypoglykæmi og er defineret ved, at blodsukkeret er under 3,9 mmol/l.
Hvis blodsukkeret bliver meget lavt taler, man om insulinfølinger og insulintilfælde.
Læs mere om insulinfølinger og insulintilfælde
Fosteret kan godt tåle, at moderen får lavt blodsukker i form af insulinføling. Antallet af insulinfølinger bør dog begrænses til højest fire episoder om ugen.
Insulinføling kan føre til ubehag hos moderen med for eksempel hjertebanken, svedtendens eller rysten på hænderne.
Det er sjældent, at gravide med type 2-diabetes udvikler alvorlige insulintilfælde.
Forebyggelse og behandling
Det er vigtigt, at man føler sig tryg og ved, hvordan man håndterer lavt blodsukker. Derfor er det en god idé løbende at tale med sine diabetesbehandlere om det.
Insulinfølinger skal man behandle ved hurtigst muligt at indtage ekstra kulhydrater. Det kan f.eks. være i form af juice eller druesukker.
Ved alvorlige insulintilfælde skal man hurtigst muligt have hjælp til behandling med ekstra kulhydrater.
Påvirkning af nyrer, øjne og kredsløb
Graviditet er en belastning for kroppen og kan derfor forværre allerede opståede følgesygdomme til diabetes i øjne, nyrer, nerver og kredsløb.
Har man udviklet følgesygdomme til type 2-diabetes, er det derfor vigtigt, at man ses af sine behandlere ofte. Man kan nemlig ofte forebygge en forværring.
Forebyggelse af yderligere udvikling i følgesygdommene indebærer blandt andet, at man løbende får målt sit blodtryk og får undersøgt nyrer og øjne, både inden og under graviditet.
Et velreguleret blodsukker og blodtryk hjælper til at beskytte både øjne og nyrer.
Nedenfor kan man læse mere om, hvordan man forebygger udvikling og forværring af følgesygdomme til type 2-diabetes, når man er gravid.
Forebyg forværring af følgesygdom
Det er vigtigt at have et normalt blodtryk både før og under graviditeten, især når man har type 2-diabetes.
Blodtrykket skal følges tæt gennem hele graviditeten, så man kan få behandlet nyopstået forhøjet blodtryk eller forværring af forhøjet blodtryk.
Forhøjet blodtryk kan føre til komplikationer i blandt andet øjne og nyrer, og så øger det risikoen for svangerskabsforgiftning.
Læs mere om svangerskabsforgiftning
Hvis man, inden man bliver gravid, har forhøjet blodtryk, kan det forværres under graviditeten. Det er derfor også vigtigt at undgå forhøjet blodtryk, inden man bliver gravid.
Læs mere om blodtrykket før graviditet
Hvad skal blodtrykket være?
Blodtrykket under graviditet, som er målt i ambulatoriet, bør være:
- systolisk blodtryk under 135 mmHg
- diastolisk blodtryk under 85 mmHg.
Når blodtrykket er målt hjemme bør det være under 130/80 mmHg. Det skyldes, at blodtrykket for mange ofte vil være lavere, når man måler det hjemme, fordi man er mere afslappet.
Læs mere om blodtryk og type 2-diabetes generelt
Behandling
Hvis to målinger af blodtrykket (enten systolisk eller diastolisk blodtryk), målt med mindst fire timers mellemrum, viser et forhøjet blodtryk, kan det være nødvendigt at behandle det.
Har man tegn på, at nyrerne er påvirkede under graviditeten (f.eks. protein i urinen), kan det være nødvendigt at behandle, også hvis det er under 135/85 mmHg.
Læs mere om følgesygdom i nyrerne og graviditet
Justering i medicin
Nogle typer blodtrykssænkende medicin kan give skader hos fosteret. Derfor skal al medicin, man tager, gennemgås sammen med behandleren.
Tager man inden graviditeten blodtryksmedicin af typen ACE-hæmmere eller angiotensin-2-blokkere, skal man skifte til en anden type medicin, der kan anvendes gennem hele graviditeten. Det vil ens behandler vejlede om.
Læs mere om justering af medicin
Hvis man, inden man bliver gravid, har udviklet øjenforandringer (diabetisk retinopati), og synet er truet, skal man undersøges hyppigt gennem hele graviditeten.
Allerhelst bør man sikre sig, at forandringer i øjnene har været stabile i 6-12 måneder, inden man bliver gravid. Man bør derfor planlægge graviditet i samarbejde med sine behandlere.
Fordi man er blevet så god til at forebygge forværring af øjenproblemer under graviditet, er det i dag sjældent, at diabetiske øjenforandringer forhindrer en kvinde i at gennemføre en graviditet.
Hyppighed af undersøgelser
Øjnene skal undersøges så tidligt som muligt efter konstatering af graviditet (i 1. trimester).
Hvis man ikke har øjenforandringer og har et stabilt langtidsblodsukker på under 53 mmol/mol ved den første undersøgelse, er det ikke nødvendigt med yderligere undersøgelser.
Hvis man har forandringer i øjnene, vil man blive tilbudt hyppigere undersøgelser under graviditeten.
Omkring 3-6 måneder efter fødslen vil man igen få tilbudt en undersøgelse af sine øjne.
Læs mere om, hvordan en øjenundersøgelse foregår
Behandling
Hvis man under graviditeten kan se tegn på svær forværring i øjnene, kan ens behandler vurdere, at det er relevant at give laserbehandling eller behandlinger med injektion af binyrebarkhormon.
Læs mere om behandling af følgesygdom i øjnene
Kvinder med følgesygdom i nyrerne (diabetisk nefropati) har en større risiko for at opleve komplikationer under graviditeten.
Komplikationerne kan f.eks. være for tidlig fødsel og svangerskabsforgiftning, der kan føre til meget for tidlig fødsel (før 34 uger).
Læs mere om komplikationer under graviditet
Følges tæt af behandlere
Hvis man før graviditet har udviklet følgesygdom i nyrerne, er det ekstra vigtigt, at man planlægger graviditeten, så man kan sikre de bedst mulige betingelser inden og under graviditeten.
Læs mere om screening for følgesygdomme inden graviditet
Gravide med velbehandlet nyresygdom kan som regel gennemføre graviditet uden tab af nyrefunktion under eller efter graviditeten.
Det i dag sjældent, at nyresygdom forhindrer en kvinde i at gennemføre en graviditet.
Hvis man har nyrepåvirkning og niveauet af albumin i urinen er over 300 mg/g, skal man behandles med blodtrykssænkende medicin. Det gælder også, selvom blodtrykket er under grænsen på 135/85 mmHg (målt i ambulatoriet).
Justering i medicin og råd til kost og motion
Udover at sørge for at regulere sit blodsukker, er der en række andre tiltag, som kan hjælpe med at forebygge komplikationer hos barnet og moderen.
Flere forebyggende tiltag gælder for alle gravide, men nogle er enten særligt relevante eller helt specifikke for gravide med type 2-diabetes.
Medicin, kost og motion
Forskellige typer medicin kan påvirke fosterets vækst og udvikling.
Derfor er det vigtigt, at man sammen med sin behandler gennemgår den medicin, man tager, for at sikre sig, at den også er sikker under en graviditet.
Medicin mod højt blodsukker
Tabletter mod type 2-diabetes (metformin eller andre antidiabetika) eller indsprøjtning af GLP-1-analoger bør ikke tages, mens man er gravid.
Hvis man fortsat har behov for medicin mod højt blodsukker vil man skifte til insulinbehandling. Det vil typisk ske ved det første graviditetsbesøg i ambulatoriet.
Det er meget vigtigt, at man ikke får en periode med forhøjet blodsukker i forbindelse med behandlingsskiftet.
Er man allerede i behandling med insulin for type 2-diabetes, inden man bliver gravid, fortsætter man ofte behandlingen med den samme type insulin, da det at skifte insulinpræparat kan medføre store udsving i blodsukkeret.
Kolesterol- og blodtryksmedicin
Kolesterolsænkende medicin (og andre typer lipidsænkende medicin) bør generelt ikke tages, mens man prøver at blive gravid eller under graviditeten.
Nogle typer blodtrykssænkende medicin (ACE-hæmmere eller angiotensin-2-blokkere) skal erstattes med andre typer blodtryksmedicin, der kan anvendes gennem hele graviditeten.
Læs mere om graviditet og medicin på min.medicin.dk
Alle gravide kan udvikle svangerskabsforgiftning, også kaldet præeklampsi. Risikoen er dog større, når man har type 2-diabetes. Især hvis man har udviklet følgesygdom i nyrerne.
Det anbefales, at man fra tidligt i graviditeten (typisk fra uge 10-12) og indtil en uge før forventet fødsel dagligt tager 150 mg acetylsalicylsyre, inden man går i seng.
Hvis man allerede er i behandling med acetylsalicylsyre, kan man fortsætte med det både før og under graviditeten (indtil 1 uge før forventet fødsel).
Læs mere om svangerskabsforgiftning
Hvor meget man vejer, og hvor meget man tager på under graviditeten, har betydning for barnets vækst og trivsel.
Tager man mere på end det anbefalede, er der risiko for et overvægtigt barn allerede, inden det er født.
Overvægt kan have konsekvenser for barnet på sigt, men øger også risikoen for komplikationer ved selve fødslen.
Ved at følge de anbefalede mål for vægtøgning kan man udsætte tidspunktet for eventuel insulinbehandling og/eller begrænse mængden af insulin, man skal tage.
Vægtøgning under graviditet
Hvor meget man cirka bør tage på under graviditet, afhænger af ens BMI (Body Mass Indeks), inden man bliver gravid:
- BMI under 18,5: Vægtøgning 13-18 kg
- BMI på 18,5-24,9: Vægtøgning 10-15 kg
- BMI mellem 25 og 30: Vægtøgning 5-8 kg
- BMI over 30: Vægtøgning 0-5 kg
Kostvejledning af diætist
Det er en god idé at tale med sine behandlere om muligheden for at få vejledning af en diætist.
En diætist kan hjælpe med at udarbejde en individuel kostplan med særligt fokus på kulhydrattælling og passende vægtøgning.
Læs mere om kost under graviditeten
Når man er gravid, kan det være nødvendigt at ændre i ens kost.
Det er vigtigt, at man lever sundt og er fysisk aktiv, så man har kontrol over blodsukkeret og får en passende vægtøgning i graviditeten.
Kostplan
Det kan være en god idé at få hjælp fra en diætist til at sammensætte en kostplan, der tager højde for, at man har type 2-diabetes.
Kostplanen vil blandt andet fokusere på kulhydratmængde og passende vægtøgning i graviditeten.
Man anbefaler kulhydrattælling med 150 gram kulhydrater per dag fra de store kulhydratkilder (brød, ris, pasta, kartofler, frugt og mælkeprodukter) fordelt på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider. Kulhydratkilderne anbefales at være med lavt glykæmisk indeks f.eks. fuldkornsprodukter.
Læs mere om kulhydrattælling
Blodsukkeret stiger ofte til høje værdier efter morgenmaden. Derfor anbefaler man en mindre mængde kulhydrat om morgenen.
Derudover gælder myndighedernes generelle råd om kost og drikke, når man er gravid eller ammer, også for kvinder med type 2-diabetes.
Find myndighedernes generelle råd om kost og drikke, når man er gravid
Kvalme og opkastninger
Det er vigtigt at sørge for, at man indtager tilstrækkeligt med kulhydrater dagligt (150 gram), eventuelt som flydende kulhydrater.
Den anbefaling gælder også, selvom man har kvalme eller kaster op.
Kvalme og opkastninger øger nemlig risikoen for at få både lavt og højt blodsukker. Man skal derfor være opmærksom på sin dosering af insulin.
Læs mere om kvalme og opkastninger
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder, allerede fra de planlægger at blive gravide (gerne fra 3 måneder før graviditeten) og de første 12 uger af graviditeten, tager et dagligt tilskud af folsyre på 400 mikrogram (µg).
Et tilskud af folsyre mindsker risikoen for medfødte misdannelser i hjernen og rygmarven hos barnet.
Anbefalingen gælder også for kvinder med type 1- og type 2-diabetes.
Find Sundhedsstyrelsens anbefaling om folsyretilskud
Hvad er folsyre?
Folsyre er et B-vitamin, som findes naturligt i blandt andet spinat, broccoli, bælgfrugter og gryn.
Det kaldes også folat eller folacin. Folsyre kan også fremstilles i syntetisk form, og kaldes folinsyre.
Den mængde folsyre man får naturligt gennem kosten, er ikke tilstrækkelig til at forebygge misdannelser. Det er derfor vigtigt at tage et dagligt tilskud, når man prøver at blive og er gravid.
D-vitamin
D-vitamin er vigtigt for barnets vækst og knogleopbygning og for den gravides knogler, muskler og immunsystem.
Alle gravide anbefales at tage et tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram (µg) dagligt gennem hele graviditeten.
Anbefalingen gælder også for gravide med type 1- og type 2-diabetes.
Læs mere om D-vitamintilskud under graviditet i Patienthåndbogen
Andre kosttilskud
Alle gravide anbefales at tage kosttilskud i form af jern og kalk (calcium) under graviditeten. De råd gælder også for gravide med type 1- og type 2-diabetes.
Generelt er det vigtigt at holde sig fysisk aktiv, når man har diabetes.
Fysisk aktivitet hjælper blandt andet til at sænke blodsukkeret, og øger det fysiske og psykiske velbefindende.
At være i god fysisk form er også en fordel, når man skal føde.
Mindst 30 minutter om dagen
Anbefalingen om at være fysisk aktiv gælder også, når man er gravid og har diabetes. Sundhedsstyrelsen anbefaler minimum en halv times motion eller fysisk aktivitet dagligt. Det kan f.eks. være cykel- eller gåture.
En del af den fysiske aktivitet skal styrke de store muskler i kroppen, det vil sige ben, baller, mave, ryg og arme. Det kaldes også for styrketræning.
Træning af bækkenbunden under og efter graviditeten er med til at forebygge problemer med f.eks. at holde på vandet.
Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide om fysisk aktivitet
Alkohol kan være skadeligt for fosteret under hele graviditeten, men også i perioden inden man opdager, at man er gravid. Det gælder uanset, om man har diabetes eller ej.
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man ikke drikker alkohol under graviditeten, eller mens man prøver at blive gravid.
Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol og graviditet
Rygning under graviditet er skadeligt for både den gravide og barnet og sænker sandsynligheden for at blive gravid. Det gælder uanset, om man har diabetes eller ej.
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man afholder sig fra at ryge generelt, og især mens man er gravid.
Find Sundhedsstyrelsens anbefalinger om rygning og graviditet
Egenomsorg
At tage vare på sig selv er centralt for alle gravide, men måske i særlig høj grad for gravide med diabetes.
Det handler både om at håndtere behandlingen af diabetes, at følge de anbefalinger, som gælder ens graviditet, men også om at tage vare på ens psykiske velbefindende under hele forløbet.
Bekymringer og stress
Graviditet kan for alle være en periode med bekymringer. Har man diabetes, kan det føje ekstra til bekymringerne.
I videnskabelige studier har forskere fundet, at flere gravide med type 2-diabetes oplever at være bekymrede og stressede under graviditeten.
Det kan være bekymringer for barnet både her-og-nu og på længere sigt, og en følelse af at have manglende kontrol med situationen. Også sociale sammenhænge og andres reaktioner på ens handlinger kan være stressende for den gravide.
Fysiske gener som smerter eller vand i kroppen, kan være barriere for at gøre alt det man anbefales, når man er gravid og har diabetes, men kan også give bekymringer for, om man gør det godt nok.
Søg viden
Selvom bekymringer er en del af graviditeten for de fleste, er der heldigvis flere ting man kan gøre, for at mindske omfanget.
Forskere har vist, at det at have viden om type 2-diabetes, har betydning for, hvordan man håndterer sin sygdom, mens man er gravid. Jo mere viden man har, des bedre en man i stand til at tage vare på sig selv.
Er man i tvivl om noget eller bekymret for sig selv og sit barn, er det derfor vigtigt at sige det højt til sine behandlere. Måske findes der ting, man kan gøre for eksempelvis at afhjælpe smerter, eller bekymringer der har vokset sig store kan tales igennem.
Involver de pårørende
Det kan også være en god idé, at involvere sine pårørende i, hvad det betyder at have diabetes, når man er gravid og give dem mulighed for at tilegne sig viden.
Forskere har nemlig fundet, at det at have viden kan gøre det nemmere for de pårørende at støtte én i at passe på sig selv gennem graviditeten.
Forskning om emnet
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg efter artikler om graviditet og type 2-diabetes i NemPubMed
Kvalitetsvurderede systematiske reviews
Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .
Find forskningsoversigter
Informationerne og anbefalingerne på siden her er hovedsageligt baseret på den senest opdaterede nationale behandlingsvejledning for graviditet og diabetes.
Behandlingsvejledningen er udarbejdet af danske eksperter i graviditet og diabetes og danner det faglige grundlag for behandlingen af gravide med diabetes i Danmark.
Øvrige relevante kilder til denne sides indhold er listet nedenfor.
App: Gravid med Diabetes
'Gravid med Diabetes' er en app til gravide med type 1- eller type 2-diabetes. Kvinder, der udvikler diabetes under graviditeten (graviditetsdiabetes), kan også anvende appen.
Appen er lavet af eksperter fra Rigshospitalets Center for Gravide med Diabetes og kan hentes til både Apple- og Androidtelefoner eller tilgås online.
Podcast om forskning i insulinresistens under graviditet
Hør et afsnit af podcastserien Diabetesforskerne om forskning i, hvorfor kvinder med diabetes ofte får nedsat insulinfølsomhed under graviditeten.
