Nyrer og type 1-diabetes

Dårligt reguleret diabetes kan føre til skader i de små blod­kar i nyrerne. Det kan føre til udvikling af diabetisk nyre­sygdom (diabetisk nefropati), hvor nyrernes vigtigste funktioner påvirkes. 

Nyrerne har flere funktioner. De står for at rense blodet for affalds­stoffer og hjælper med at regulere blodtrykket. Desuden spiller de en rolle i at opretholde kroppens vand- og salt­balance, de indgår i kroppens vedligeholdelse af knoglerne og i produktionen af røde blod­legemer.

Risikoen for at udvikle diabetisk nyre­sygdom afhænger blandt andet af hvor mange år, man har haft diabetes. Blodsukker, blod­tryk og arvelige faktorer har også betydning.

Diabetisk nefropati opstår hos 5-20 procent af alle personer med type 1-diabetes. Det udvikles efter 10-30 års sygdom, og forekomsten er faldet markant over de seneste 30-40 år.

Efter 25 år med diabetes uden tegn på nefropati er risikoen for at udvikle klinisk nefropati lav, hvis man holder den samme blodsukker­regulation.

Årsager

Diabetisk nyre­sygdom opstår, fordi de små blodkar i nyrerne bliver utætte. Det fører til, at nyrerne udskiller mere af proteinet albumin end normalt i urinen.

I starten udskilles der kun små mængder protein. Det kaldes også mikro­albuminuri. 

Hvis man ikke kommer i behandling, vil nyrernes blodkar ødelægges yderligere. Det betyder, at der udskilles meget høje mængder protein (også kaldet makro­albuminuri). De ødelagte blodkar medfører, at nyrernes funktioner gradvist blive dårligere.

Symptomer

Diabetisk nyre­sygdom giver typisk ikke fysiske symptomer. Først når cirka 80 procent af nyre­funktionen er tabt, får man symptomer. Man kan derfor ikke selv mærke en begyndende skade i nyrerne.

Når symptomer kommer, vil de skyldes, at der ophobes salt og vand i kroppen. Det giver blandt andet symptomer som:

• Hævelse af ben, fingre og øjen­omgivelser
• Hudkløe
• Træthed
• Højt blod­tryk
• Metal­smag i munden.

Forebyggelse

Diabetisk nyre­sygdom kan forebygges eller bremses med god kontrol af blod­sukker, blod­tryk og kolesterol.

Man kan ikke selv mærke begyndende nyre­skade. Derfor er det vigtigt, at man hvert år bliver undersøgt i diabetes­ambulatorium for at følge:

• Udskillelse af proteinet albumin i urinen
• Langtids­blodsukker (HbA1c)
• Blod­tryk
• Kolesterol­tal.

Derudover er en sund livs­stil uden rygning og begrænsning af ens indtag af salt med til at forebygge nyre­sygdom.

Behandling

Skader i nyrernes små blodkar kan ikke genoprettes. Målet med behandlingen er derfor at sørge for, at der ikke kommer flere skader og sygdommen forværres.

Intensiv kontrol og behandling af blod­sukkeret, blod­tryk og kolesterol­ og støtte til at lave ændringer i ens livsstil er de vigtigste komponenter i behandlingen.

Behandling af bare et ganske let forhøjet blod­tryk kan forebygge eller forsinke udviklingen af diabetisk nyre­sygdom.

Medicin vil for mange være nødvendigt, for at sænke blod­tryk og kolesterol.

Læs mere om behandling af forhøjet blodtryk og kolesterol

Rygeophør og at spise mindre salt er også en vigtig del af behandlingen. I senere stadier er det også en god idé at sænke mængden af protein i kosten.

Desuden er det vigtigt at behandle eller undgå tilstande, som kan forværre allerede opstået nyre­skade:

• Urinvejs­infektioner
• Undgå at tage medicin, som kan skade nyrerne
• Kronisk misbrug af smertestillende medicin
• Gentagen brug af ­kontrastmidler til røntgen
• Gentagen brug af f.eks. katetre i urin­røret.

Sene stadier af diabetisk nyre­sygdom

Ved stærkt nedsat nyre­funktion kan der være behov for kontrol og behandling i et nyre­medicinsk ambulatorium (nefrologisk afdeling).

Hvis der ikke længere er nogen nyre­funktion (End Stage Renal Disease), er de eneste muligheder for behandling dialyse eller nyre­transplantation.

Sammenhæng med andre følge­sygdomme

Den øgede udskillelse af protein­ i urinen er tegn på skade i nyrernes blodkar, og i kroppens øvrige blodkar. Risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme stiger derfor i takt med stigende udskillelse af protein­ i urinen.

Når man har diabetisk nyre­sygdom vil man ofte også udvikle følge­sygdom i øjne og nerver. Det er derfor vigtigt at få undersøgt sine øjne og især fødder regelmæssigt.

Læs mere om følge­sygdomme i hjerte og blodkar, nyrer og øjne