Motion og type 1-diabetes
Fysisk aktivitet sænker blodsukkeret, nedsætter risikoen for at udvikle følgesygdomme til type 1-diabetes og øger det fysiske og psykiske velbefindende.
I videoen bliver det forklaret, hvorfor motion er vigtigt, når man har diabetes, og hvorfor motion øger musklernes følsomhed over for insulin. Varighed: 03:22 (Video: Videncenter for Diabetes)
Når man holder sig fysisk aktiv, øger man både sit fysiske og psykiske velbefindende. Ens helbred bliver bedre, og man nedsætter sin risiko for at udvikle andre sygdomme.
En fysisk aktiv hverdag er derfor en god investering i sig selv, sit helbred og livskvalitet.
Fordele ved fysisk aktivitet
At være fysisk aktiv er godt for kroppen på mange måder og spiller en afgørende rolle ikke bare i forhold til diabetes men også en lang række af andre sygdomme. Både som forebyggelse af at sygdomme opstår og at de forværres.
Blodsukker
Når man har type 1-diabetes er man helt afhængig af at få tilført insulin for at regulere blodsukkeret. At være fysisk aktiv kan dog bidrage til at sænke blodsukkeret. Det kan have en positiv effekt på blodsukkeret både her-og-nu og mere langsigtet.
Når man er fysisk aktiv, øges optagelsen af sukker fra blodet til musklerne. Blodsukkeret vil herefter falde, medmindre kroppen får tilført ekstra sukker enten fra sine depoter i leveren eller fra den mad og drikke, man indtager.
Blodtryk, kolesterol og vægt
Fysisk aktivitet hjælper til at sænke blodtrykket og kolesteroltallet og kan øge mængden af den gode HDL-kolesterol.
Læs mere om kolesterol og blodtryk ved type 1-diabetes
Dyrker man motion regelmæssigt – flere gange om ugen – forbedres appetitreguleringen og muligheden for at bevare en vægt inden for det man kalder normalområdet igennem livet.
Har man været igennem et vægttab, vil regelmæssig motion i kombination med sunde kostvaner kunne modvirke, at man tager på i vægt igen.
Kropssammensætning
Regelmæssig motion kan også hjælpe til at forbedre kropssammensætningen, sådan at man får en større muskelmasse og mindre fedt.
Desuden hjælper det til at styrke knoglerne.
Psykisk velbefindende
At være fysisk aktiv har også en positiv effekt på det psykiske velbefindende. Det kan være særligt relevant, når man har diabetes, som for nogle betyder flere bekymringer eller risiko for eksempelvis at udvikle diabetes distress.
Læs mere om diabetes distress
Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktiv i mindst 30 minutter om dagen.
Det betyder, at man får pulsen op, så man bliver let forpustet – og indimellem også med højere intensitet, så man bliver forpustet. Det kaldes i nogle sammenhænge også for konditionstræning.
Styrketræning er med til at give større muskelmasse og stærkere knogler, begge dele ting som vigtigt for at kroppen kan fungere bedst muligt.
Aktiviteter, der styrker musklerne er for eksempel øvelser, hvor man bruger vægter eller sin egen kropsvægt.
En kombination af styrketræning og almindelig træning giver den største effekt på kroppen.
Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet for voksne
Lavt eller højt blodsukker ved fysisk aktivitet
Når man har type 1-diabetes, har man øget risiko for at få lavt blodsukker (hypoglykæmi) både under og efter fysisk aktivitet.
Derfor er det vigtigt, at man ved, hvordan man forebygger og behandler lavt blodsukker, før man går i gang.
Læs mere om lavt eller højt blodsukker ved fysisk aktivitet
Sensor kan være en hjælp
Har man en sensor til kontinuerlig glukosemåling, kan man løbende følge sit blodsukker under fysisk træning.
På den måde kan man handle i tide i forhold til at undgå lavt blodsukker. Man kan drøfte muligheden for en sensor med sin behandler.
Læs mere om brug af sensor
Hvis man har følgesygdomme
Hvis man har følgesygdomme til diabetes, kan der være en række forholdsregler, man er nødt til at tage, når man dyrker motion.
Det er generelt en god idé at spørge sine diabetesbehandlere til råds om, hvilken træning de vil anbefale.
Forholdsregler ved motion og følgesygdomme
Hvis man har fodsår, er det vigtigt at undgå at trykbelaste fødderne. Derfor bør man spørge sin læge, fodterapeut eller fysioterapeut til råds om, hvilken træning de vil anbefale.
Hvis man har nedsat følesans i fødderne (nervebetændelse) og er i risiko for at udvikle fodsår, er det vigtigt at benytte korrekt fodtøj. På den måde kan man undgå slag eller vabler på fødderne.
Se en video på Helbredsprofilen.dk om træning, når man har nervebetændelse i fødderne
Personer med diabetes oplever i højere grad end andre mennesker ledsmerter i f.eks. knæ og ryg. Smerterne kan skyldes gigt.
Det er vigtigt at vide, at det ikke er skadeligt at dyrke motion, selvom man oplever gigtsmerter.
Det er en god idé at tale med sin behandler om smerterne. Sammen kan man finde årsagen og en måde at være aktiv på, samt eventuelt finde medicin, der kan lindre smerterne, mens man motionerer.
Se en video på Helbredsprofilen.dk om træning, når man har nervebetændelse og smerter i leddene
Hvis man har ubehandlet forhøjet blodtryk eller hjertesygdom, bør man spørge sin læge, fodterapeut eller en fysioterapeut til råds om, hvilken træning de vil anbefale.
Se en video på Helbredsprofilen.dk om hjertesygdom og træning
Hvis man på grund af svær nyresygdom er i dialysebehandling eller hæmodialyse, kan fysisk aktivitet inden dialysebehandlingen blandt andet afhjælpe uro og kramper i benene.
Læs mere og se videoer på Helbredsprofilen.dk om:
Fysisk træning før, under og efter dialysebehandling
Læs mere om følgesygdomme til type 1-diabetes
Idræt på højt niveau og type 1-diabetes
Det kan være en udfordring at dyrke idræt på højt niveau, når man har diabetes. 'Klinik for atleter' tilbyder et forløb med støtte og vejledning til personer med type 1-diabetes, der er over 15 år, og som dyrker idræt på højt niveau.
