Gå til hovedindhold

Tilskud og rettigheder

Få et overblik over de forskellige tilskud og hjælpeordninger, der findes til personer med diabetes.

Indhold

    Det kan både være dyrt og besværligt at have en kronisk sygdom som diabetes. Alt efter ens livssituation, er der hjælp at få gennem tilskud fra det offentlige og forskellige hjælpeordninger.

    F.eks. kan ens arbejdsgiver få kompensation for de dage, man er fraværende på grund af diabetes, og man kan søge om tilskud til forskellige ydelser, f.eks. fodterapi, briller eller medicin.

    Her på siden er et samlet overblik over de tilskud og hjælpeordninger, man har mulighed for at søge, når man selv eller ens barn har diabetes. 

    Behandling og sundhed

    Ifølge servicelovens § 112 kan man søge tilskud til hjælpemidler. Kommunen skal yde støtte, hvis hjælpemidlerne kan afhjælpe varige følger af en nedsat funktionsevne, kan lette dagligdagen i hjemmet eller er nødvendige i arbejdslivet.

    Hvad man kan få tilskud til, afhænger i nogle tilfælde af den behandling, man får (insulin, tabletter eller en kombination) og i andre tilfælde af en lægelig vurdering.

    Tilskud ved behandling med insulin 

    Hvis man er i behandling med insulin eller en kombination af tabletter og insulin, kan man få tilskud til:

    • Teststrimler
    • Fingerprikker med lancetter
    • Halvdelen af den samlede udgift til apparater til måling af blodsukker
    • Ketonstrimler

    Tilskud ved behandling med tabletter

    Hvis behandlingen kun består af tabletter, kan man få:

    • 100 procent tilskud på op til 150 teststrimler, lancetter og fingerprikkere om året på betingelse af, at ens læge mener, det er nødvendigt at måle blodsukker jævnligt.

    Tilskud uanset behandlingsform

    Nogle tilskud gælder uanset behandlingsform, men afhænger af en lægelig vurdering. 

    • Sko og indlæg. Tilskud afhænger af føddernes status, herunder neuropati, og risikoen for at udvikle fodsår. 
    • Benprotese. Hvis man på grund af diabetes, f.eks. i forbindelse med amputation, får brug for en benprotese, kan man søge tilskud gennem kommunen. Man kan også få tilskud, hvis protesen skal tilpasses efter noget tid. Tandproteser er ikke dækket af servicelovens § 112, men pensionister kan få tilskud gennem helbredstillægget.
    • Briller. Hvis man på grund af diabetes har udviklet en øjensygdom, kan man søge tilskud til briller. Man kan ikke få tilskud ved f.eks. langsyn, nærsyn, operation for grå stær og forskellig optisk styrke på øjnene.

    Læs mere, og søg om tilskud til hjælpemidler på borger.dk

    Ifølge servicelovens § 100 er det muligt at søge om tilskud til nødvendige merudgifter i forbindelse med ens diabetes.

    Nødvendige merudgifter kan f.eks. være udgifter til medicin, druesukker eller transport til behandling.

    Man kan søge tilskud, hvis man:

    • er mellem 18 år og folkepensionsalderen
    • har udsat/opsat sin folkepension
    • får invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

    Størrelsen på tilskud

    Man skal have nødvendige merudgifter på mindst 567 kr. pr. måned (2021), for at få tilskud. Har man det, bestemmes tilskuddets størrelse ud fra ens udgifter:

    • Ved merudgifter pr. måned mellem 567 kr. og 1.592 kr. får man et standardbeløb på 1.061 kr.
    • Ved merudgifter pr. måned er mellem 1.593 kr. og 2.653 kr. får man et standardbeløb på 2.123 kr.
    • Ved merudgifter på over 2.654 kr. pr. måned får man et beløb svarende til de faktiske merudgifter.

    Ens egen indkomst har ikke indflydelse på, om man kan få tilskuddet, og tilskuddet er skattefrit.

    Læs mere, og ansøg om tilskud til merudgifter på borger.dk

    Læs mere om, hvem der kan ansøge om hvad hos DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet)

    Læs Servicestyrelsens rapport Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008 

    Når man køber receptpligtig medicin på apoteket, herunder diabetesmedicin, får man automatisk tilskud fra Sygeforsikringen efter satser fra sundhedsloven. Udover det generelle tilskud kan man i nogle tilfælde få andre tilskud til medicin.

    Læs mere om tilskud til medicin hos Diabetesforeningen

    Alle personer med diabetes har ret til et tilskud på 50 procent på én årlig behandling hos en statusautoriseret fodterapeut med ydernummer. Ens læge eller behandler skal lave en henvisning.

    Om man har ret til mere tilskud, afhænger af ens fødders status og risiko for at udvikle fodsår. 

    Læs mere om tilskud til fodterapi hos Diabetesforeningen

    Diabetes kan påvirke mund og tænder, og derfor er det vigtigt at få sine tænder og mund undersøgt jævnligt. Tilskuddet på tandlægebehandlinger afhænger af ens tænders tilstand og den gruppe, man bliver placeret i.

    Hvis man er pensionist, kan man også få tilskud til tandproteser gennem helbredstillægget.

    Læs mere om tandbehandling og tilskud hos Diabetesforeningen

    Diabetes kan også påvirke det mentale helbred, og derfor kan nogle få brug for psykologhjælp, hvis de f.eks. oplever depression eller angst relateret til diabetes. Med en henvisning fra sin læge kan man få 60 procent tilskud til 12 psykologsamtaler.

    På nogle diabetesambulatorier er der også tilknyttet en psykolog. Psykologhjælpen på ambulatorier og sygehuse er gratis.

    Læs mere om tilskud til psykologsamtaler på sundhed.dk

    Læs mere om diabetes og psykologbehandling hos Diabetesforeningen

    Gratis online psykologhjælp mod angst og depression

    Har man angst eller let til moderat depression, kan man få gratis psykologhjælp online via Internetpsykiatrien. Man skal være fyldt 18 år, og man skal kunne tilgå et program på sin computer. 

    Læs mere om Internetpsykiatrien

    Som pensionist kan man søge om helbredstillæg eller personligt tillæg og i nogle tilfælde begge dele. For begge tillæg gælder det, at man skal være folkepensionist eller have fået tildelt førtidspension før 2003.

    Helbredstillæg

    Som pensionist kan man søge om tilskud til sundhedsydelser som: medicin, tandlæge, tandprotese, høreapparat, fysioterapi, fodterapi, psykologhjælp og kiropraktorbehandling via et helbredstillæg.

    Det er kommunen, der afgør, om man er berettiget til tillægget, og tillæggets størrelse afhænger af ens egen økonomi og indtægter. Man skal søge om tillægget, inden man får udført behandling eller betaler for en ydelse. 

    Læs mere om helbredstillæg på borger.dk

    Læs mere om helbredstillæg hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

    Personligt tillæg

    Personligt tillæg er for pensionister, der er dårligt stillet økonomisk. Der er ingen regler for, hvad tillægget kan bruges til at betale, men det kan f.eks. være udgifter til briller, tandlægebehandling eller diætkost, som ikke dækkes af andre tillæg.

    Læs mere om personligt tillæg på borger.dk

    Dagligdagen

    Hvis man ikke selv har mulighed for at transportere sig på grund af sin diabetes, er der forskellige ordninger om tilskud og hjælp. Reglerne er i nogle tilfælde forskellige fra kommune til kommune og fra region til region.

    Kørsels­ordninger i fritiden

    SBH (kørselsordning for svært bevægelses­hæmmede) kan bruges til alle former for fritids­kørsel. Man betaler selv for kørslen efter nogle faste takster, der er fastsat af regionen. Man skal kontakte kommunen for at komme med i ordningen.

    Kan man ikke benytte SBH eller offentlige transport­midler, kan man søge om tilskud til individuel transport ifølge service­lovens § 117. Igen er det kommunen, der afgør, om man kan få tilskud, og det er også kommunen, man skal kontakte for at høre om sine muligheder.

    Transport til og fra læge og sygehus

    Der gælder forskellige ordninger for transport til og fra læge og sygehus alt efter f.eks. ens alder, funktions­evne, afstand til behandlings­sted osv.

    Læs mere om de forskellige muligheder på borger.dk

    Læs mere om, hvilke ordninger der gælder i de forskellige regioner på sundhed.dk

    Ledsagekort til offentlig transport

    Hvis man har et ledsage­kort, kan man selv og ledsageren rejse på hver sin børne­billet i bus, tog og metro, hvilket svarer til halv pris.

    Læs mere om, hvem der kan få et ledsage­kort, og ansøg om ledsage­kort hos Danske Handicap­organisationer

    Handicapbil

    Selvom diabetes ikke er et handicap, kan man i nogle tilfælde søge om tilskud til en handicapbil.

    Læs mere på borger.dk

    Praktisk hjælp til transport med tog og fly

    Hos DSB kan man få gratis hjælp til ind- og udstigning, hvis man bestiller mindst 12 timer før afgang.

    Læs mere om ordningen hos DSB

    Hos de fleste flyselskaber kan man bestille gratis hjælp under sin rejse.

    Læs mere om flyrejser hos Trafikstyrelsen

    Er ens diabetes skyld i, at man ikke har mulighed for at klare bestemte opgaver i hjemmet, f.eks. tøjvask, rengøring og indkøb, kan man søge om hjemmehjælp. Kommunen afgør om, og hvor meget hjemmehjælp man er berettiget til. 

    Læs mere om hjemmehjælp på borger.dk

    Hvis man har brug for hjælp til at få gennem­ført forskellige aktiviteter i sin fritid, kan man søge om en ledsage­ordning. Man kan få tildelt 15 timer om ugen med ledsagelse, og timerne skal bruges på aktiviteter uden for hjemmet.

    Ordningen gælder for alle mellem 12 og 67 år, og man skal opfylde forskellige krav for at få ordningen tildelt. Det er kommunen, der afgør, om man kan få en ledsage­ordning.

    Læs mere om ledsageordningen og ansøg på borger.dk

    Læs mere om ledsage­ordningen hos Social- og Ældre­ministeriet

    Læs mere om ledsage­ordningen hos Diabetesforeningen

    Arbejdsmarkedet

    Hvis man har en kronisk sygdom, herunder diabetes, og har mere end 10 dages fravær om året, kan man søge om en såkaldt § 56-aftale. Aftalen betyder, at ens arbejdsgiver bliver kompenseret for det fravær, man har i forbindelse med sin sygdom eller behandling. 

    Læs mere om § 56 på sundhed.dk

    Der er mulighed for at søge om hjælpemidler til sin arbejdsplads, hvis ens diabetes gør, at man har brug for ekstra hjælp. Man kan også søge om en mentorordning, hvis man har brug for ekstra hjælp under oplæring.

    Læs mere om hjælpemidler og mentorordning på arbejdspladsen hos Diabetesforeningen

    Hvis man er helt eller delvist sygemeldt på grund af sin diabetes, kan man få sygedagpenge. Det gælder både som lønmodtager og selvstændig. 

    Man skal opfylde forskellige krav for at få sygedagpenge. F.eks. skal man have lovligt ophold i Danmark, betale skat af sin indkomst og være fuldt eller delvist uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. 

    Sygedagpenge kan som udgangspunkt udbetales i højst 22 uger, men der er mulighed for forlængelse. 

    Læs mere på borger.dk, eller spørg på det lokale jobcenter.

    Seniorpension er en ordning for personer, der har været mange år på arbejdsmarkedet, men som på grund af helbredsproblemer ønsker at arbejde mindre de sidste år inden folkepension. 

    For at være egnet til seniorpension skal man, udover at opfylde en række generelle betingelser, også:

    • have varig nedsat arbejdsevne til højst 15 timer om ugen målt i forhold til seneste job
    • have haft 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse på arbejdsmarkedet
    • have højst 6 år til folkepensionsalderen.

    Læs mere om seniorpension og om forskellen på seniorpension og tidlig pension på borger.dk

    Har man ikke mulighed for at varetage et fuldtidsarbejde på grund af sin diabetes, kan man søge om fleksjob, hvor arbejdstid og opgaver bliver tilpasset. Der findes forskellige ordninger, og der er forskellige krav, man skal leve op til. Det er kommunen, der afgør, om man kan komme i fleksjob. 

    Læs mere om fleksjob på borger.dk

    Læs mere om fleksjob hos Diabetesforeningen

    Revalidering er en ordning, hvis man har nedsat arbejdsevne, f.eks. på grund af mange følgesygdomme til diabetes eller har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet på grund af nedsat arbejdsevne. Støtten kan gives i form af uddannelse, optræning, virksomhedspraktik eller omskoling. 

    Det er kommunen, der vurderer, om man er egnet til revalidering. Hvis man er egnet, skal man igennem en forrevalidering først, for at afklare ens behov. 

    Læs mere om revalidering på borger.dk

    Har man på grund af sin diabetes svært ved at komme i arbejde eller i uddannelse, kan et ressourceforløb måske være det rette. Et ressourceforløb bliver sammensat ud fra ens evner og ønsker, og indeholder ofte både sundhedsmæssige tilbud, beskæftigelsestilbud og sociale tilbud. 

    Det er kommunen, der afgør, om man er egnet til et ressourceforløb. 

    Læs mere om ressourceforløb hos Diabetesforeningen

    Læs mere om ressourceforløb på borger.dk

    Børn og unge

    Er man forælder til et barn med diabetes, kan det være svært at passe sit arbejde i perioder, hvis barnet skal indlægges eller på anden måde behandles for diabetes. Man kan søge om orlov eller kompensation for tabt arbejdsfortjeneste for de dage, man er nødt til at forsømme sit arbejde. 

    Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste kan søges gennem to forskellige paragraffer:

    • Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42
    • Orlov efter barselslovens § 26

    Der er forskellige krav og regler ved de to forskellige muligheder. 

    Læs mere om de to muligheder, og hvordan man ansøger hos Diabetesforeningen

    Læs mere om tabt arbejdsfortjeneste hos Social- og Ældreministeriet

    Læs mere om orlov på borger.dk

    Ligesom for voksne kan man også søge om tilskud til mer­udgifter for børn og unge under 18 år med diabetes. Der findes ikke en endegyldig liste over mer­udgifter, men de skal være relateret til diabetes, og det kan f.eks. være udgifter til medicin, kost, drue­sukker eller transport.

    Tilskuddets størrelse

    For at få tilskud skal man have mer­udgifter i forbindelse med sit barns diabetes på mere end 5.145 kr. om året (2021). Ens egen indkomst har ikke indflydelse på, om man kan få tilskuddet, og tilskuddet er skatte­frit.

    Læs mere om mer­udgifter til børn hos Diabetesforeningen

    Læs mere om mer­udgifter til børn hos Social- og Ældreministeriet

    Læs mere om mer­udgifter til børn på Borger.dk

    Læs Servicestyrelsens rapport Undersøgelse af mer­udgifter til diabeteskost 2007-2008

    Har man på grund af sin diabetes udfordringer på en ungdoms­uddannelse eller et studie, kan man søge om forskellige former for SPS (special­pædagogisk støtte).

    I 2019 blev kronisk eller alvorlig sygdom tilføjet på listen over, hvilke funktions­nedsættelser der kunne berettige SPS under uddannelse. Støtten dækker ikke alle ud­fordringer, f.eks. ikke i forbindelse med fravær og repetition af pensum.

    Læs mere om, hvilke former for støtte kronisk eller alvorlig sygdom kan give hos Børne- og Undervisnings­ministeriet

    Man kan både søge om støtte, hvis man går på en ungdoms­uddannelse (erhvervs­uddannelser og gymnasiale uddannelser) og på videre­gående uddannelser.

    Støtten skal søges gennem skolens SPS-ansvarlige.

    Læs mere om SPS hos Børne- og Undervisnings­ministeriet

    Sidst opdateret: 28. september 2022