Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Hvad er graviditetsdiabetes?

Diabetes kan opstå i graviditeten, uden man tidligere har haft diabetes. Graviditetsdiabetes diagnosticeres typisk i 2. eller 3. trimester af graviditeten.

Indhold

    I videoen bliver det forklaret, hvad graviditetsdiabetes er, hvorfor det opstår, og hvordan det behandles. Varighed: 04:01 (Video: Videncenter for Diabetes)

    Graviditetsdiabetes er en type diabetes, som opstår under graviditeten, uden at man tidligere har haft diabetes. Det kaldes også for graviditets­betinget diabetes, gestationel diabetes (mellitus) eller GDM.

    Cirka fem procent af alle gravide kvinder i Danmark udvikler graviditets­diabetes. Det opdages typisk i sidste del af graviditeten, omkring uge 24-28. Hvis man tidligere har haft graviditets­diabetes, får man det ofte diagnosticeret tidligere i graviditeten.

    Graviditetsdiabetes opstår fordi insulinen, som transporterer sukker fra blodet ind i cellerne, virker dårligere, og fordi det er vanskeligt for kroppen at producere nok insulin. Det fører til, at blodsukkeret stiger både hos moderen og barnet.

    Efter fødslen vil blodsukkeret hos de fleste stabilisere sig på et normalt niveau, og man har derfor som regel ikke længere diabetes.

    Hvorfor får man graviditetsdiabetes?

    Når man er gravid, producerer kroppen og moderkagen mange forskellige hormoner. Hormonerne er helt nødvendige for graviditeten.

    Under graviditeten skal kroppen danne mere insulin. Det skal den, fordi insulinen ofte virker lidt dårligere, når man er gravid, men også fordi kroppens behov for insulin stiger i løbet af graviditeten. Nogle kvinder har svært ved at øge deres insulin­produktion, og de får derfor graviditets­betinget diabetes.

    Når der ikke er tilstrækkeligt med insulin, og det der er, ikke virker godt nok, sker der en ophobning af sukker i blodet. Den større mængde sukker i blodet passerer igennem moderkagen og ind til barnet.

    Hvem får graviditetsdiabetes?

    Alle gravide kan udvikle graviditetsdiabetes, men en række faktorer øger risikoen:

    • Overvægt (i Danmark tester man for graviditetsdiabetes ved BMI over 27 kg/m2)
    • Diabetes i familien (type 1- eller type 2-diabetes hos forældre, bedsteforældre, søskende eller egne børn)
    • At man i tidligere graviditeter har haft graviditets­diabetes
    • At man tidligere har født børn med en fødselsvægt på eller over 4500 gram
    • Polycystisk ovarie­syndrom (PCOS)
    • At man er gravid med mere end ét barn.

    Symptomer

    Graviditetsdiabetes giver i langt de fleste tilfælde ingen mærkbare symptomer.

    De, som får symptomer, oplever som regel træthed, hovedpine, utilpashed, øget tørst og hyppige vandladninger.

    Diagnose

    Graviditets­diabetes giver sukker i urinen, fordi sukker, som ikke kan komme ind i cellerne, i stedet bliver udskilt i urinen.

    Alle gravide vil derfor ved graviditets­undersøgelser hos deres jordemoder eller egen læge få undersøgt deres urin for sukker med en såkaldt urinstix.

    Hvis prøven viser, at der er sukker i urinen, vil man blive henvist til en såkaldt sukkerbelastnings­test (også kaldet glukosebelastnings­test eller Oral Glukose Tolerance Test, OGTT), da sukker i urinen kan være tegn på graviditets­diabetes.

    Langt de fleste, der har sukker i urinen, har ikke graviditets­diabetes, men det er vigtigt at få det udelukket med en test.

    Kvinder, som har én eller flere risikofaktorer for graviditets­diabetes (som nævnt ovenfor), vil også blive henvist til en sukkerbelastnings­test.

    Sådan foregår en sukkerbelastningstest

    En sukkerbelastnings­test er en simpel og ufarlig undersøgelse, hvor man skal møde fastende og drikke 75 gram sukker opløst i 200-300 ml vand. Derefter skal man holde sig i ro, hvile men ikke sove og ikke ryge i to timer. Herefter får man målt sit blodsukker.

    Er blodsukkeret over eller lig med 9,0 mmol/l to timer efter, at man har drukket sukkervandet, har man graviditets­diabetes.

    Det er en god idé at medbringe en madpakke til efter undersøgelsen.

    Billede af en kvinde, der drikker sukkervæske i forbindelse med glukosebelastningstest.

    Ved en sukkerbelastningstest skal man møde fastende og drikke 75 gram sukker i 200-300 ml vand. Efter to timer bliver blodsukkeret målt.

    Behandling

    Graviditetsdiabetes skal behandles, da det øger risikoen for komplikationer under graviditet og fødsel, både hos mor og barn.

    Den primære behandling er at tilpasse sin kost og være fysisk aktiv. For nogle kvinder er det nødvendigt også at behandle med insulin.

    Læs mere om behandling af graviditetsdiabetes

    Læs mere om risikoen for mor og barn

    Sidst opdateret: 11. januar 2022