Insulinpumpen i hverdagen
Det tager tid at vænne sig til en hverdag med insulinpumpe og blive fortrolig med den. Når det fungerer, kan pumpen gøre det nemmere at regulere blodsukkeret.
Det er en god idé at tage hensyn til livsstil og personlige behov, når man vælger insulinpumpe.
At skifte fra et insulinpensystem til en insulinpumpe kan være en stor omvæltning. Der er meget nyt, man skal lære og mange nye ting at forholde sig til.
Ens behandler vil undervise i, hvordan man bruger pumpe, men det kan tage tid at blive helt fortrolig med den.
Pumpen kan hjælpe med at give et mere stabilt blodsukker. Med pumpen kan man også reducere tilfælde med meget lavt blodsukker.
Læs mere om forskningen i introduktion af insulinpumpe
Hjælp til valg af pumpe
Der findes ikke én bestemt type insulinpumpe, som er bedst for alle. Det er individuelt hvilken insulinpumpe, der er den rigtige løsning.
Ud fra behovet for behandling må man finde den bedst egnede pumpe, og det er en god idé at tage hensyn til livsstil og personlige behov.
I en samtale med diabetesbehandleren kan man finde frem til, hvad man har behov for i en hverdag med insulinpumpe.
Læs mere om insulinpumper
Målinger af blodsukker
Når man starter op med at bruge pumpe, skal man måle sit blodsukker mange gange. På den måde lærer man pumpen at kende og bliver bedre til at justere basal- og bolusinsulin.
Ved at måle blodsukkeret ofte får man et godt grundlag for at indstille den rette dosis insulin. På den måde sikrer man, at blodsukkeret ligger inden for det område, man har aftalt med sin behandler.
Målingerne giver også vigtige informationer om, hvordan basal-, måltids- og korrektionsinsulin påvirker blodsukkeret. Og man kan lære, hvordan blodsukkeret ændrer sig i forskellige situationer.
Desuden skal man være ekstra opmærksom på at måle sit blodsukker i forbindelse med sygdom, bilkørsel, når man drikker alkohol og er fysisk aktiv.
Læs mere om basal- og bolusinsulin
Vigtigt at være opmærksom
Man skal være meget opmærksom på, om pumpesystemet får en defekt, eller om nålen trækkes ud af underhuden. Det kan nemlig betyde, at man efter kort tid ikke har insulin i kroppen og får for højt blodsukker.
Det øger risikoen for, at man efter nogle timer kan udvikle en ketoacidose (syreforgiftning).
Er man på farten, er det en god idé at medbringe nødudstyr.
Læs mere om højt blodsukker og ketoacidose (syreforgiftning)
Sådan fungerer insulinpumpen
Nedenfor er beskrevet forskellige aspekter ved insulinpumpen, som kan være gode at kende til, når man starter op med insulinpumpen.
Det er dog altid en god idé at tale med sin behandler, hvis man er i tvivl om noget.
Pumpen indstilles til en kontinuerlig tilførsel af basalinsulin – også kaldet basaldosis. Ens følsomhed over for insulin forbedres, når man bruger en insulinpumpe. Man kan forvente, at ens behov for insulin falder, når man begynder at bruge pumpe.
For nogle personer er der stor forskel på det basale behov for insulin, alt efter om det er hverdag eller weekend. Den basale insulintilførsel kan på nogle pumper indstilles forskelligt derefter.
I pumpen bruges kun hurtigtvirkende insulin – både som basal- og bolusinsulin.
Pumpen kan indstilles til at give måltidsinsulin som en hurtigtvirkende dosis eller som en dosis, der fordeles over en kortere eller længere tidsperiode. Består måltidet udelukkende af kulhydrater, er den hurtige dosis velegnet.
Spiser man et større måltid, der også indeholder protein og fedt, optages kulhydraterne langsommere i blodet. Når det sker, er det ofte en fordel at tage en dosis, hvor en del af insulinen gives med det samme, og resten fordeles over en tidsperiode. På den måde kan man bedre balancere blodsukkeret.
Pumpens nål placeres sædvanligvis på maven. Ydersiden af hoften eller lårets forside er en anden mulighed. Nålen må ikke placeres, hvor der er knudrede forandringer i fedtvævet under huden (injektionsinfiltrater).
Læs mere om injektionsinfiltrater
Det er vigtigt at vaske hænder og rengøre huden på indstiksstedet, før man sætter nålen fast. På den måde kan man forebygge infektioner.
Slange og nål skal udskiftes med jævne mellemrum. Nål og indstikssted skiftes typisk hver 2. eller 3. dag. Hvis der opstår rødme eller ubehag, bør man skifte indstikssted hyppigere.
Det er en god idé at måle blodsukkeret to timer efter, at man har skiftet nål. På den måde kan man sikre, at tilførslen af insulin fungerer korrekt.
Placering af pumpe med slange
Selve pumpen kan placeres flere steder på kroppen. Det kan f.eks. være i bukselinningen, i en skjortelomme, omkring arm, ben eller i en bh. Det er også muligt at købe undertøj, der er designet til at bruge en insulinpumpe.
Under sport skal pumpen være godt fastgjort. Sved og fugt kan påvirke teknikken i pumpen. Det anbefales derfor at bære pumpen i et hylster. Hvis det er i en kortere periode, kan pumpen eventuelt tages helt af.
Længden af slangen mellem pumpen og nålen skal afpasses, så den ikke fanges af dørhåndtag eller lignende. Har insulinpumpen trådløs betjening, kan man helt ubemærket give måltidsinsulin og korrektionsinsulin.
Om natten kan pumpen placeres løst i sengen, under puden, i et bælte om maven eller sættes fast på nattøjet. Slangen er dobbeltløbet og kan ikke klemmes af. Man risikerer derfor ikke at lukke for tilførslen af insulin, selvom man ligger på slangen om natten. Pumpens sikkerhedsfunktion gør også, at man ikke ved et uheld kommer til at dosere insulin, mens man sover.
En patchpumpe tilfører insulin døgnet rundt. Modsat en pumpe med slange, fungerer patchpumpen uden slange og sættes i stedet direkte på huden.
Pumpen programmeres til at give den mængde insulin, kroppen løbende har brug for. Den styres ved hjælp af en fjernbetjening, der samtidig fungerer som et blodsukkerapparat.
Pumpen er batteridrevet, og dens vigtigste funktion er at give en basaldosis insulin døgnet rundt. Derudover har man mulighed for nemt at give bolusinsulin, hver gang man spiser, eller hvis blodsukkeret er for højt.
Patchpumpen kan ikke tages af, men sidder på kroppen i 72 timer. Herefter holder den op med at virke og skal udskiftes.
Insulinpumpen er udviklet til at være koblet til kroppen hele døgnet. I nogle situationer kan man dog have brug for at tage den af i en kortere periode.
Det kan f.eks. være under fysisk aktivitet, i intime situationer, når man skal bade eller skal have foretaget en scanning eller røntgenundersøgelse.
Tager man pumpen af, er det en fordel at lade nålen blive siddende i huden. På den måde kan pumpen nemt kobles til igen. Hvis pumpen er frakoblet i mere end en time, kan det være nødvendigt at give korrektionsinsulin efterfølgende. Det anbefales at måle blodsukker, før pumpen frakobles, når den igen tilkobles og igen to timer senere.
Er pumpen frakoblet i længere tid, kan det blive nødvendigt i en periode at injicere insulin med en insulinpen.
Patchpumpen kan ikke tages af, men sidder på kroppen i 72 timer. Herefter holder den op med at virke og skal udskiftes.
Fysisk aktivitet påvirker blodsukkeret og dermed også insulinbehovet. Behovet for insulin bliver generelt lavere, fordi arbejdende muskler er mere følsomme over for insulin.
Hvordan man praktisk skal håndtere situationen afhænger af en række forhold: Typen af fysisk aktivitet, hvor længe den varer, ens træningstilstand og tidspunkt på dagen.
Det er en god idé at måle sit blodsukker før, under og efter fysisk aktivitet. På den måde kan man finde ud af, hvordan pumpen indstilles til bedst at regulere blodsukkeret i forbindelse med fysisk aktivitet.
Det er muligt at uploade pumpens data til et computerprogram.
Ofte vil man på sin computer kunne uploade pumpens data, men man kan også med sin behandler uploade pumpedata, så man sammen kan få et overblik over reguleringen de seneste uger.
Ved hjælp af data kan man bedre indstille pumpen. Ens data kan også hjælpe med at huske, hvad der er sket i ens liv, og hvilke udfordringer man har haft.
Insulinpumpen indsamler blandt andet data om, hvor meget insulin man har fået. Man kan også selv registrere sine målinger af:
- blodsukker
- indtaget af kulhydrater
- tilfælde af lavt blodsukker
- indtaget af alkohol
- fysisk aktivitet.
Disse data giver et overblik over, hvordan ens blodsukker ligger, og hvordan det påvirkes i forskellige situationer. Samtidig får man en idé om, hvordan man bedst kan undgå store udsving i blodsukkeret.
I starten kan det virke uoverskueligt med de mange data. Det er derfor altid en god idé at tale med sin behandler om ens data og hvilke, der er vigtigst at få styr på i starten.
Husk at tale med din behandler om
I forbindelse med sygdom stiger kroppens insulinbehov. Det øger risikoen for, at man udvikler en ketoacidose, også kaldet syreforgiftning.
Læs mere om ketoacidose
Ved de første tegn på sygdom, som f.eks. hoste, forkølelse eller mavesmerter, bør man derfor måle blodsukkeret regelmæssigt for at se, om det begynder at stige. Hvis det stiger, skal man øge sin insulindosis.
Det er især vigtigt at være opmærksom, hvis man bliver syg med feber.
Læs mere om sygdom med feber og diabetes
Når man drikker alkohol, stiger risikoen for at få lavt blodsukker. Risikoen for lavt blodsukker stiger, fordi alkohol påvirker leverens evne til at udskille sukker til blodet.
Læs mere om alkohol og diabetes
Når man har drukket alkohol, kan det være sværere at opdage, at man får lavt blodsukker, fordi symptomerne minder om beruselse.
Insulinpumpen gør det muligt at forebygge lavt blodsukker. Man kan nemlig sænke dosis af basalinsulin under – og i timerne efter – indtagelsen af alkohol og på den måde sænke mængden af sukker, som optages i cellerne.
I forbindelse med flyrejser er det en god idé at beholde insulinpumpen på i lufthavnens sikkerhedskontrol.
Det er også en god idé at have tilbehør til pumpen og insulinpenne i håndbagagen, hvis ens kuffert forsvinder eller bliver forsinket.
Før man rejser, bør man få en underskrevet lægeattest (rejsebrev) som bevis for, at man har type 1-diabetes. Rejsebrevet kan man få udleveret på diabetesambulatoriet eller hos ens praktiserende læge.
Vær dog opmærksom på, at det ofte koster penge hos den praktiserende læge. Derfor kan det være en god idé at bede om et rejsebevis i ambulatoriet.
Hvis man er i behandling med en insulinpumpe eller har en glukosesensor, skal man have et specifikt rejsedokument. Det er en god idé at kontakte det flyselskab, man skal rejse med, for at sikre at pumpen ikke bliver et problem.
Lægeattesten er god at have med i lufthavne for at imødekomme den skærpede sikkerhedskontrol. Den kan også være nyttig, hvis man rejser i lande, som kræver dokumentation for at medbringe sprøjter og kanyler til at indsprøjte insulin.
Lægeattesten kan downloades og udskrives fra Diabetesforeningens hjemmeside.
Forskning om emnet
Introduktion af pumpen i hverdagen
En gruppe forskere har undersøgt, hvordan personer, der får en insulinpumpe, samt mennesker omkring dem, oplever overgangen fra flere daglige injektioner til insulinpumpe. Forskerne fandt tre gennemgående temaer i den eksisterende forskning.
Mismatch mellem forventninger og virkelighed
Det ene tema, som forskerne fandt, var at flere personer med type 1-diabetes oplevede, at deres forventninger om en lettere hverdag ikke blev indfriet umiddelbart efter overgangen til pumpe. Mange beskrev, at der var meget arbejde forbundet med at lære at betjene pumpen. Nogle forældre til børn med pumpe beskrev, at de måtte sætte deres eget liv på pause, mens de fik etableret nye færdigheder og rutiner. Andre beskrev, at pumpen på én gang var en livline og en lænke, da den både medførte nye muligheder og nye begrænsninger. Særligt kvinder følte sig f.eks. begrænsede af, at pumpen var synlig for andre.
Social støtte
Et andet tema, som forskerne fandt, handlede om støtte i opstartsfasen. Generelt havde personer med diabetes behov for social støtte fra både omgangskreds og behandlere. Flere gav udtryk for, at det var vigtigt, at støtten fra behandlere var helhedsorienteret og tilpasset den enkelte. Flere havde også stor gavn af støtte fra andre personer, som havde insulinpumpe, og som kunne give dem praktiske tips til hverdagen med en pumpe. Forældre til børn med pumpe beskrev desuden et behov for støtte både til deres børn og til dem selv.
Øget autonomi og kontrol
Endelig beskrev flere pumpebrugere, at der efter den første fase med tvivl og sårbarhed skete en tilvænning. Her blev pumpen i højere grad en del af kroppen; som en tatovering, som nogle beskrev. Desuden blev det med tiden muligt for brugerne selv at indstille pumpen efter deres egne behov, hvilket flere beskrev medførte en følelse af øget autonomi og kontrol.
Om studiet
Forskerne bag studiet har sammenholdt 22 studier blandt i alt 721 voksne eller børn med type 1-diabetes, deres forældre og/eller deres behandlere. I alle studierne har forskere via interviews eller andre kvalitative metoder undersøgt personernes oplevelser med at opstarte i behandling insulinpumpe.
Find forskningsoversigten
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg i NemPubMed
Sortér medicin og diabetesudstyr rigtigt
Medicin og diabetesudstyr skal sorteres, inden det smides ud. Få overblik over, hvordan og hvor de forskellige dele skal smides ud.
Hud og diabetesudstyr
Nogle oplever hudreaktioner, når de bruger diabetesudstyr – blandt andet insulinpumper. Man kan forsøge at afhjælpe reaktionerne på forskellige måder.
Læs mere om hud og diabetesudstyr
