Viden om diabetes

Nyrer og type 2-diabetes

Langvarig og/eller dårligt reguleret type 2-diabetes kan føre til skader på de små blodkar i nyrerne. Det påvirker nyrernes funktioner.

Dårligt reguleret diabetes kan føre til beskadigelse af de små blod­kar i nyrerne. Det kan føre til udvikling af diabetisk nyre­sygdom (diabetisk nefropati), hvor nyrernes centrale funktioner påvirkes.

Nyrernes funktion er blandt andet at rense blodet for affalds­stoffer, regulere blodtrykket, opretholde kroppens vand- og salt­balance, indgå i kroppens vedligeholdelse af knoglerne og produktionen af røde blod­legemer.

Risikoen for at udvikle diabetisk nyre­sygdom afhænger blandt andet af hvor mange år, man har haft diabetes, men også blodsukker­regulering, blod­tryk og arvelige faktorer spiller ind.

Diabetisk nefropati opstår hos 5-10 procent af alle personer med type 2-diabetes.

Årsager

Diabetisk nyre­sygdom opstår, fordi de små blodkar i nyrerne bliver utætte. Det medfører, at nyrerne udskiller mere af proteinet albumin end normalt i urinen. I begyndelsen udskilles der kun små mængder (mikro­albuminuri), men med tiden vil mængden af protein uden behandling stige (makro­albuminuri).

Hvis tilstanden ikke behandles, vil nyrernes blodkar kunne ødelægges yderligere og dermed vil nyrernes funktion gradvist blive dårligere.

Symptomer

Diabetisk nyre­sygdom med den øgede udskillelse af proteinet albumin giver typisk ikke symptomer. Det er derfor vigtigt regelmæssigt at få undersøgt mængden af albumin i urinen, og få kontrolleret blod­trykket, da man ikke selv kan mærke en begyndende nyre­skade.

Symptomer på nedsat nyre­funktion optræder først, når 80 procent af nyre­funktionen er tabt.

Ophobning af salt og vand i kroppen giver anledning til symptomerne, som  blandt andet er:

  • Hævelse af ben, fingre og øjen­omgivelser
  • Hudkløe
  • Træthed
  • Højt blod­tryk
  • Metal­smag i munden.

Forebyggelse

Diabetisk nyre­sygdom kan forebygge eller bremses med god kontrol af blod­sukker, blod­tryk og kolesterol. En sund livs­stil uden rygning og begrænsning af ens indtag af salt forebygger også diabetisk nyre­sygdom.

Da man ikke selv kan mærke begyndende nyre­skade, er det vigtigt, at man hvert år bliver kontrolleret i diabetes­ambulatorium for at følge:

  • Udskillelse af proteinet albumin i urinen
  • Langtids­blodsukker (HbA1c)
  • Blod­tryk
  • Kolesterol­tal.

Behandling

Skader i nyrernes små blodkar kan ikke genoprettes. Målet med behandlingen er derfor at begrænse yderligere forværring af sygdommen. Intensiv kontrol og behandling af blod­sukkeret, blod­trykket og kolesterol­niveauet og støtte til livsstils­ændringer er de vigtigste komponenter i behandlingen.

Behandling af bare et ganske let forhøjet blod­tryk kan forhindre eller forsinke udviklingen af diabetisk nyre­sygdom.

Medicin vil for mange vil det være nødvendigt, for at sænke blod­tryk og kolesterol.

Læs mere om behandling af forhøjet blodtryk og kolesterol

Rygeophør og reduktion af salt, og i senere stadier af tilstanden protein i kosten, er også centrale elementer i behandlingen.

Desuden er det vigtigt at undgå eller behandle en række tilstande, som kan forværre allerede opstået nyre­skade:

  • Urinvejs­infektioner
  • Undgå at tage medicin, som kan skade nyrerne
  • Kronisk misbrug af smertestillende medicin
  • Gentagen brug af røntgen­kontrastmidler
  • Gentagen brug af f.eks. katetre i urin­røret.

Senere stadier af diabetisk nyre­sygdom

Ved stærkt nedsat nyre­funktion kan der være behov for kontrol og behandling i et nyre­medicinsk ambulatorium (nefrologisk afdeling).

Hvis der ikke længere er nogen nyre­funktion (End Stage Renal Disease), er de eneste muligheder for behandling dialyse eller nyre­transplantation.

Sammenhæng med andre følge­sygdomme

Øget protein­udskillelse i urinen er tegn på skade i nyrernes blodkar, men indikerer også mere generel skade af blodkarrene i kroppen. Risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme stiger derfor i takt med stigende protein­udskillelse i urinen.

Diabetisk nyre­sygdom ledsages ofte af følge­sygdom i øjne og nerver. Det er derfor vigtigt også at få kontrolleret øjne og fødder regelmæssigt.

Læs mere om følge­sygdomme i hjerte og blodkar, nyrer og øjne

Sidst opdateret: 25. november 2020