Tvangsoverspisning
Tvangsoverspisning er en spiseforstyrrelse, der ofte er forbundet med negative følelser som skyld og skam.
Tvangsoverspisning – også kaldet Binge Eating Disorder (BED) – er en relativ ny diagnose inden for spiseforstyrrelser. Der findes ikke tal for tvangsoverspisning i Danmark, men på baggrund af internationale undersøgelser vurderer man, at 2-3 procent af befolkningen oplever tvangsoverspisning. Det svarer til mellem 40.000 og 50.000 personer.
Det er den hyppigste spiseforstyrrelse hos mænd, selvom størstedelen af dem, som har tvangsoverspisning, er kvinder. Tvangsoverspisning er tæt forbundet med overvægt og tidligere forsøg på vægttab.
Ofte oplever personer, der tvangsoverspiser, meget skyld og skam forbundet med sygdommen. Det kan medføre nedtrykthed og føre til depression som en del af sygdommen.
Til forskel fra overspisningerne ved bulimi, spiser man ved tvangsoverspisning, indtil man føler en ubehagelig mæthed, man spiser meget hurtigere end normalt, altid alene (ofte ses det også ved bulimi) og med en følelse af væmmelse.
Læs mere om bulimi
Sammenhængen mellem tvangsoverspisning og diabetes er usikker, men studier tyder på, at flere personer med type 2-diabetes oplever tvangsoverspisning sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
Symptomer på tvangsoverspisning
Hyppigt forekomne episoder med overspisning, der er karakteriseret ved:
- indtagelse af store mængder mad på kort tid
- at forekomme når man er alene
- en følelse af at miste kontrollen med spisningen
- betydelig forpinthed eller ubehag.
I modsætning til bulimi, så foretager personer, der har tvangsoverspisning, ingen handlinger, der forhindrer kroppen i at optage maden (opkastninger, ekstremt hård motion, restriktiv spisning, afføringsmidler, vanddrivende medicin eller manglende insulin).
Diagnose
Tvangsoverspisning blev en selvstændig diagnose i 2020 og optræder i det internationale diagnosesystem ICD-11.
Kriterierne for diagnosen tvangsoverspisning, er, at man oplever hyppige, tilbagevendende episoder med overspisninger, som:
- forekommer minimum én gang om ugen gennem en periode på flere måneder
- sker inden for en afgrænset tidsperiode, hvor man oplever en følelse af kontroltab over spisningen
- giver en følelse af, at man ikke kan stoppe spisningen eller kontrollere hvad, og hvor meget man spiser.
Forekomst af tvangsoverspisning
I flere studier er sammenhængen mellem type 2-diabetes og tvangsoverspisning blevet undersøgt. I 2020 blev en del af studierne samlet i en forskningsoversigt. Formålet var at belyse hvor mange med type 2-diabetes, der også har tvangsoverspisning. Her fandt man, at op til 20 procent af alle med type 2-diabetes også har en spiseforstyrrelse, hvoraf tvangsoverspisning er den mest hyppige. Det er væsentligt højere end i den generelle befolkning.
Find artiklen
Det skriver andre
Sidst opdateret: 15. marts 2022
