Bulimi og diabulimi
Personer med diabetes kan både udvikle bulimi og diabulimi. Begge dele kan behandles, og det er vigtigt at få hjælp, hvis man har symptomer.
Nogle personer med diabetes kan udvikle bulimi. Heraf tager nogle bevidst for lidt insulin for at få blodsukkeret til at stige, hvilket gør, at man taber sig. Det kaldes diabulimi. Bulimi og diabulimi kan behandles, så det er vigtigt at søge hjælp, hvis man har symptomer.
Bulimi
Bulimi er en spiseforstyrrelse, som er karakteriseret ved, at man indtager store mængder mad og efterfølgende bevidst forsøger at komme af med maden, før kroppen kan nå at optage den, f.eks. ved at kaste op.
Bulimi forekommer langt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Nogle personer med diabetes udvikler også bulimi.
Det kan være svært at opdage denne spiseforstyrrelse, da personer med bulimi ofte er normalvægtige. Mange gange opdages bulimi ved syreskader på tænder og fingre.
Diabulimi
Diabulimi er en sammentrækning af ordene diabetes og bulimi. Diabulimi adskiller sig fra bulimi ved, at man bevidst tager for lidt insulin.
Når kroppen ikke får nok insulin, vil blodsukkeret stige, og det fører til, at man taber sig, blandt andet fordi kroppen udskiller sukker via urinen.
Det er ikke sundt at have for højt blodsukker i lange perioder, da det øger risikoen for at udvikle ketoacidose (syreforgiftning) og få følgesygdomme til diabetes.
Hvis man ikke spiser ret meget i løbet af dagen, er man i risiko for lavt blodsukker. Det medfører en stærk trang til mad, hvilket kan føre til, at man spiser store mængder mad, og bagefter bruger f.eks. opkastninger, ekstrem motion eller tager for lidt insulin for at undgå, at kroppen skal nå at optage det, man har spist.
Personer med diabetes kan godt have bulimi uden at have diabulimi.
Læs mere om højt blodsukker ved type 1-diabetes og type 2-diabetes
Læs mere om følgesygdomme til type 1-diabetes og type 2-diabetes
Symptomer og diagnose
For at få diagnosen bulimi, skal man overspise minimum én gang om ugen over en periode på flere måneder. Derudover vil man se efter:
- Stærk trang til mad
- Overspisninger som kan være kontroltab efter en periode med restriktiv spisning
- Opkastninger, ekstremt hård motion, restriktiv spisning, afføringsmidler, vanddrivende medicin eller manglende brug af insulin, for at undgå at kroppen optager maden
- Forstyrret kropsopfattelse
- Syreskader på tænder og fingre.
Diabulimi er ikke en selvstændig diagnose, men betragtes som den del af bulimi, hvor brug af insulin spiller en central rolle.
Behandling
Behandling af bulimi og diabulimi foregår altid i et specialiseret afsnit for spiseforstyrrelser. Man kan tilbydes ambulant, dagbehandling eller indlæggelse, hvilket bliver vurderet ud fra den enkeltes situation.
Hvis man ikke opfylder kriterierne for at blive tilbudt behandling i det offentlige sundhedssystem, så findes der flere private tilbud med specialisering i behandling af spiseforstyrrelser.
