Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Bulimi og diabulimi

Personer med diabetes kan både udvikle bulimi og diabulimi. Begge dele kan behandles, og det er vigtigt at få hjælp, hvis man har symptomer.

Indhold

    Nogle personer med diabetes kan udvikle bulimi. Heraf tager nogle bevidst for lidt insulin for at få blodsukkeret til at stige, hvilket gør, at man taber sig. Det kaldes diabulimi. Bulimi og diabulimi kan behandles, så det er vigtigt at søge hjælp, hvis man har symptomer.

    Bulimi

    Bulimi er en spise­forstyrrelse, som er karakteriseret ved, at man indtager store mængder mad og efter­følgende bevidst forsøger at komme af med maden, før kroppen kan nå at optage den, f.eks. ved at kaste op.

    Bulimi forekommer langt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Nogle personer med diabetes udvikler også bulimi.

    Det kan være svært at opdage denne spise­forstyrrelse, da personer med bulimi ofte er normal­vægtige. Mange gange opdages bulimi ved syreskader på tænder og fingre.

    Diabulimi

    Diabulimi er en sammen­trækning af ordene diabetes og bulimi. Diabulimi adskiller sig fra bulimi ved, at man bevidst tager for lidt insulin.

    Når kroppen ikke får nok insulin, vil blod­sukkeret stige, og det fører til, at man taber sig, blandt andet fordi kroppen udskiller sukker via urinen.

    Det er ikke sundt at have for højt blod­sukker i lange perioder, da det øger risikoen for at udvikle keto­acidose (syre­forgiftning) og få følge­sygdomme til diabetes.

    Hvis man ikke spiser ret meget i løbet af dagen, er man i risiko for lavt blod­sukker. Det medfører en stærk trang til mad, hvilket kan føre til, at man spiser store mængder mad, og bagefter bruger f.eks. opkastninger, ekstrem motion eller tager for lidt insulin for at undgå, at kroppen skal nå at optage det, man har spist.

    Personer med diabetes kan godt have bulimi uden at have diabulimi.

    Læs mere om højt blodsukker ved type 1-diabetes og type 2-diabetes

    Læs mere om følgesygdomme til type 1-diabetes og type 2-diabetes

    For at få diagnosen bulimi, skal man over­spise minimum én gang om ugen over en periode på flere måneder. Derudover vil man se efter:

    • Stærk trang til mad
    • Overspisninger som kan være kontroltab efter en periode med restriktiv spisning
    • Opkastninger, ekstremt hård motion, restriktiv spisning, afførings­midler, vand­drivende medicin eller manglende brug af insulin, for at undgå at kroppen optager maden
    • Forstyrret krops­opfattelse
    • Syreskader på tænder og fingre.

    Diabulimi er ikke en selvstændig diagnose, men betragtes som den del af bulimi, hvor brug af insulin spiller en central rolle.

    Behandling

    Behandling af bulimi og diabulimi foregår altid i et specialiseret afsnit for spise­forstyrrelser. Man kan tilbydes ambulant, dag­behandling eller indlæggelse, hvilket bliver vurderet ud fra den enkeltes situation.

    Hvis man ikke opfylder kriterierne for at blive tilbudt behandling i det offentlige sundheds­system, så findes der flere private tilbud med specialisering i behandling af spise­forstyrrelser.

    Sidst opdateret: 27. august 2021