Fertilitet og kvinder med type 1-diabetes
Kvinder med type 1-diabetes kan sagtens blive gravide. Både lave og høje insulinniveauer og højt blodsukker kan dog betyde, at det kan tage længere tid at blive gravid.
Graviditet er en naturlig del af livet, og kvinder med type 1-diabetes kan med de rette forholdsregler både blive gravide og gennemføre en graviditet med samme resultat som kvinder uden diabetes.
Generelt er diabetesrelaterede komplikationer kun sjældent årsag til infertilitet hos kvinder med diabetes.
Det skyldes blandt andet, at behandlingen af diabetes konstant forbedres, og muligheden for at blive gravid blandt kvinder med type 1-diabetes er derfor stort set den samme som blandt andre kvinder.
Længere tid at blive gravid
Nogle kvinder med type 1-diabetes kan dog opleve, at det tager længere tid at blive gravid.
Det skyldes, at både insulin, blodsukker og hvor meget man vejer kan påvirke muligheden for at opnå en graviditet.
Bekymring om graviditet
Selvom kvinder med type 1-diabetes kan blive gravide og gennemføre en graviditet med samme gode resultat som alle andre kvinder, er det ikke ualmindeligt at være bekymret.
Bekymringen kan måske betyde, at man udskyder beslutningen om at forsøge at blive gravid.
Tal med diabetesbehandleren
Mange bekymringer kan vise sig ubegrundede, og det er derfor altid en god idé at tale med sin diabetesbehandler om ens drømme og bekymringer omkring at blive gravid.
Læs en personlig beretning om bekymringer omkring graviditet med type 1-diabetes
Insulin og menstruationscyklus
Én årsag til, at nogle kvinder med type 1-diabetes kan opleve, at det tager længere tid at blive gravid, er, at diabetes kan påvirke menstruationscyklus.
Læs mere om menstruationscyklus og type 1-diabetes
Årsagen er, at insulin påvirker de signalstoffer, som regulerer menstruationscyklus.
Nedenfor kan man læse mere om, hvordan mængden af insulin i blodet kan påvirke menstruationscyklus.
Insulinniveau i blodet
Personer med type 1-diabetes kan opleve at have et lavt niveau af insulin i blodet. Når det sker, hæmmer det nogle af signalerne, som er mellem hjernen og æggestokkene.
Når de hormonelle signaler er hæmmede, kan det betyde, at æggestokkene ikke stimuleres tilstrækkeligt til, at de kan modne et æg til ægløsning.
Resultatet kan være, at én eller flere menstruationer enten forsinkes eller helt udebliver.
Omvendt kan høje niveauer af insulin, som opstår umiddelbart efter, at man har taget insulin, føre til, at æggestokkene overstimuleres.
Overstimuleringen betyder, at der i æggestokkene i stedet for én stor follikel kan dannes mange små follikler med æg.
Også dette kan føre til udeblevne menstruationer.
Desuden øger det risikoen for sygdommen PCOS (polycystisk ovariesyndrom), som i sig selv også kan nedsætte evnen til at blive gravid.
Læs mere om PCOS og type 1-diabetes
Sværere at forudsige ægløsning
Af samme grund bliver det også vanskeligere at forudsige, hvornår man ikke kan blive gravid. Derfor er brugen af 'sikre perioder' som prævention særligt risikabel for kvinder med diabetes.
Læs mere om planlægning af graviditet og prævention og type 1-diabetes
Andre faktorer af betydning for fertiliteten
Højt blodsukker kan muligvis påvirke kvinders evne til at blive gravid.
Mekanismerne er ikke fuldstændig klarlagt. Forskere mener dog, at højt blodsukker kan hæmme signalerne mellem hjerne og æggestokke og derved forstyrre menstruationscyklus.
Planlægning af graviditet
Mere velbelyst er det, at højt blodsukker i starten af en graviditet kan øge risikoen for tab af graviditet og andre komplikationer, som kan true graviditeten.
Læs mere om komplikationer i forbindelse med graviditet
Derfor er det vigtigt at have en god blodsukkerregulering og tale med sin behandler, når man planlægger en graviditet.
Læs mere om planlægning af graviditet
PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er en af de mest almindelige årsager til infertilitet hos kvinder generelt.
Da PCOS optræder hyppigere hos kvinder med type 1-diabetes, er det en god idé at blive undersøgt for PCOS, hvis man har symptomer eller oplever, udfordringer med at blive gravid.
Læs mere om PCOS og type 1-diabetes
Langvarigt højt blodsukker kan give anledning til en række følgesygdomme til diabetes.
Flere af disse følgesygdomme kan være årsag til seksuelle udfordringer, som kan begrænse ens mulighed for at blive gravid.
Læs mere om sex og kvinder med type 1-diabetes
Det er velkendt, at kropsvægt har betydning for ens fertilitet, blandt andet fordi det kan påvirke hormonbalancen og menstruationscyklus. Det gælder, uanset om man har diabetes eller ej.
Generelt har man størst chance for at blive gravid ved et BMI på 20-25 kg/m2.
Ligger ens BMI uden for dette interval, kan det øge chancen for graviditet enten at tage på eller tabe sig i vægt.
Især for kvinder har alderen en betydning for chancen for at blive gravid.
Jo ældre man bliver, des mere nedsættes evnen til at blive gravid og risikoen for spontan abort stiger.
Efter 40-årsalderen falder fertiliteten markant, og kun omkring hver tredje kvinde vil på det tidspunkt opnå at blive gravid.
Fertilitetsbehandling og diabetes
Diabetes er i sig selv ikke en hindring for at komme i fertilitetsbehandling.
Som det gælder for alle kvinder med diabetes, er det dog vigtigt at planlægge en graviditet og dermed også fertilitetsbehandling i god tid sammen med sine diabetesbehandlere.
Det er nemlig afgørende, at man f.eks. har et stabilt blodsukker, inden man bliver gravid og i løbet af hele graviditeten.
Læs mere om planlægning af graviditet
Fertilitetsråd til kvinder med diabetes
Infertilitet hos kvinder kan have mange forskellige årsager. Har man diabetes, er der dog en række ting, som man med fordel kan gøre for at øge chancerne for at blive gravid.
- Lære sin cyklus at kende, så man ved, hvornår man har ægløsning
- Have et velreguleret blodsukker inden for
- Undgå over- eller undervægt og lade være med at ryge
- Blive undersøgt for PCOS, hvis man har symptomer
- Tale med sin behandler, hvis man oplever seksuelle udfordringer eller er bekymret for komplikationer til graviditet
- Undlade at udskyde graviditet for længe.
Forskning om emnet
PCOS (polycystisk ovariesyndrom) og type 1-diabetes
Det er velkendt, at insulin påvirker reguleringen af kønshormoner. Derfor kan kvinder med type 1-diabetes opleve at få for høje niveauer af mandligt kønshormon (testosteron) i blodet.
På den baggrund har en gruppe forskere undersøgt, hvor mange kvinder med type 1-diabetes, der har PCOS (polycystisk ovariesyndrom) og en række andre symptomer, som kan opstå hos kvinder, som har for meget testosteron i blodet.
Flere kvinder med type 1-diabetes har PCOS
Forskerne fandt, at blandt kvinder med type 1-diabetes havde 26 procent PCOS, sammenlignet med cirka 10 procent blandt kvinder generelt.
Desuden havde 29 procent en forhøjet mængde testosteron i blodet (hyperandrogenæmi), 24 procent oplevede menstruationscyklusser på mere end 35 dage (oligomenoré), og 34 procent havde cyster på æggestokkene. Diagnosen PCOS stilles, hvis man har minimum to ud af disse tre symptomer.
Forskerne konkluderer derfor, at PCOS er markant mere udbredte blandt kvinder med type 1-diabetes end blandt andre kvinder.
Årsagen til sammenhængen er endnu ukendt
Da alle studierne, som indgår i analyserne, er såkaldte tværsnitsstudier, er det ikke muligt at sige noget om årsagssammenhængen.
Det vil sige, at studiet ikke viser, om type 1-diabetes forårsager PCOS eller PCOS kan være årsag til type 1 diabetes.
Studiet viser heller ikke om sammenhængen kan skyldes bagvedliggende faktorer, som f.eks. gener eller livsstil.
Om studiet
Forfatterne har sammenholdt resultaterne fra 19 studier med i alt 1.042 kvinder med type 1-diabetes.
De 19 studier er udgivet i forskellige tidsskrifter i perioden 2000-2014.
Find forskningsoversigten
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg efter artikler om graviditet og type 1-diabetes
Køn og kønsidentitet
På disse sider kan man læse om emner relevante for kvinder med type 1-diabetes.
Vi refererer på siderne til det biologiske kvindekøn. Vi anerkender dog, at man sagtens kan have en anden kønsidentitet og stadig f.eks. menstruere eller blive gravid.
Infertilitet generelt
Man kan læse mere om infertilitet (nedsat frugtbarhed) i Patienthåndbogen.
Find siden på sundhed.dk