Blodsukker og type 2-diabetes

Blod­sukker er blodets indhold af sukker. Blod­sukker kaldes i nogle sammenhænge også for blod­glukose. Sukker er den primære energi­kilde til kroppens celler, og derfor vigtigt.

Kulhydrater og insulin

Kroppen får sukker fra de kulhydrater, der er i vores kost. Kulhydraterne nedbrydes til sukker­molekyler, som via slimhinden i tynd­tarmen bliver optaget i blodet. Det får blod­sukkeret til at stige.

Ved hjælp af insulin, produceret i bugspyt­kirtlen, kan cellerne optage sukkeret, og det får blod­sukkeret til at falde igen.

Hvornår er blod­sukkeret normalt?

Blod­sukkeret er ikke en stabil størrelse. Det varierer over døgnet, også hos personer, som ikke har diabetes, alt efter hvor meget man har spist, og hvor fysisk aktiv man er. Det er helt normalt.

Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l).

Når man vurderer, om et blodsukker er normalt, taler man om to forskellige typer blodsukker: faste­blodsukker og blod­sukkeret to timer efter man har spist.

Faste­blodsukker (om morgenen, når man ikke har spist og drukket siden midnat):

• Hos personer, som ikke har diabetes, er blod­sukkeret normalt, når det ligger mellem 4 og 6 mmol/l.
• Hos personer med diabetes er anbefalingen, at blod­sukkeret ligger mellem 4 og 7 mmol/l.

Blod­sukkeret to timer efter et måltid:

• Hos personer, som ikke har diabetes, er blod­sukkeret normalt, når det ligger under 8 mmol/l.
• Hos personer med diabetes er anbefalingen, at blod­sukkeret ligger under 10 mmol/l.

Tallene herover er de generelle mål og anbefalinger. Målene kan efter aftale med ens behandler være anderledes. Det afhænger altid af, hvordan ens diabetes er reguleret, samt om man har andre sygdomme end diabetes.

Læs mere om blodsukker­måling og mål for blod­sukker

Insulinresistens

Hos personer med type 2-diabetes producerer bugspyt­kirtlen som regel stadig insulin.

Hos nogle producerer kroppen dog ikke nok insulin, og kroppens celler er blevet mindre følsomme over for insulin og kan derfor ikke udnytte det så godt som ellers. Det kalder man for nedsat insulin­følsomhed eller insulin­resistens.

Når bugspyt­kirtlen producerer for lidt insulin, eller cellerne er mindre følsomme over for insulin, bliver sukkeret i blodet ikke effektivt nok trans­porteret ind i kroppens celler. Mængden af sukker i blodet stiger derfor. Det kaldes forhøjet blod­sukker eller hyper­glykæmi.

Læs mere om højt blod­sukker og type 2-diabetes

Flere typer måling af blodsukkeret

Blodsukkeret kan måles på flere forskellige måder.

Man kan lave en her-og-nu-måling af blod­sukkeret, som siger noget om mængden af sukker i blodet på det tidspunkt, man måler det, og man kan måle, hvordan blod­sukkeret har ligget over længere tid.

Her-og-nu-blod­sukkeret måler man typisk i fingeren med en finger­prikker og et blodsukker­apparat eller via en sensor.

Læs mere om måling af blodsukker

Blod­sukkeret over en længere periode kan man måle med en blodprøve. Det kaldes langtids­blodsukkeret (HbA1c) og middel­blodsukkeret (M-BG).

Læs mere om langtids­blodsukker og middel­blodsukker

Hvad skal blodsukkeret være?

Normalområdet for blodsukkeret afhænger af, hvilket blodsukker man måler.

For blod­sukkeret målt med et blodsukker­apparat eller en sensor afhænger normal­området af, hvornår det er målt. Blod­sukkeret er nemlig ikke en stabil størrelse. Det varierer over døgnet, også hos personer, som ikke har diabetes, alt efter hvor meget man har spist, og hvor fysisk aktiv man er. Det er helt normalt.

Læs mere om normal­området for blod­sukkeret og mål for langtids­blodsukkeret

For højt og for lavt blodsukker

Når blod­sukkeret er højere eller lavere, end det man betragter som normal­området, vil man sige, at man har for højt blod­sukker (hyper­glykæmi) eller lavt blod­sukker (hypo­glykæmi).

Både for højt og for lavt blod­sukker giver fysiske symptomer og påvirker kroppen både på kort og lang sigt.

Derfor er det vigtigt, når man har diabetes, at sørge for, at blod­sukkeret ligger stabilt inden for normalområdet eller det interval, man har aftalt med sin behandler.

Læs mere om lavt blod­sukker og højt blod­sukker

Blodsukker­sænkende medicin

Personer med type 2-diabetes får med tiden oftest behov for forskellige former for blodsukker­sænkende medicin.

Læs mere om blodsukker­sænkende medicin

Nogle kan med tiden få behov for at få tilført insulin, fordi sygdommen udvikler sig, og blodsukker­niveauet stiger. Insulinen gør, at kroppens celler kan optage sukker fra blodet og omsætte det til energi.

Læs mere om insulin­behandling

Selvom man bliver behandlet og får et normalt blod­sukker, har man fortsat diagnosen type 2-diabetes.