Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Sekundær diabetes

Sekundær diabetes er en type diabetes, som opstår som følge af sygdom i bugspytkirtlen. Sekundær diabetes kaldes også for type 3c-diabetes.

Indhold

    Sekundær diabetes er en samlet betegnelse for diabetes, som opstår som følge af eller komplikation til en anden sygdom. Sekundær diabetes kan også udløses af nogle typer medicinsk behandling.

    Læs mere om medicininduceret diabetes

    De fleste typer sekundær diabetes opstår, fordi bugspyt­kirtlen, som blandt andet producerer insulin, bliver ødelagt. Denne type diabetes kaldes af nogen også for 'type 3c-diabetes'.

    De mest almindelig sygdomme, som kan medføre sekundær diabetes, er:

    Cystisk fibrose er en arvelig sygdom. Den er kendetegnet ved sejt slim i lunger og mave-tarm­system med gentagne infektioner i lunger og dårlig fordøjelse. Sygdommen påvirker også bugspyt­kirtlen, som bliver dårligere til at producere blandet andet insulin.

    Cystisk fibrose kan medføre en række følge­sygdomme, blandt andet diabetes, som er den mest almindelige. Diabetes, som er relateret til cystisk fibrose, kan minde om både type 1- og type 2-diabetes.

    Grunden til, at man kan udvikle diabetes, er, at bugspyt­kirtlen med tiden holder helt eller delvist op med at producere insulin. Desuden kan kroppens følsomhed over for insulin svinge meget.

    De fleste på et tidspunkt skulle starte behandling med insulin, fordi kroppen ikke længere kan producere insulin nok.

    Forebyggelse af følgesygdomme til diabetes er de samme som ved andre typer diabetes. Nemlig at holde blodsukkeret på et passende og stabilt niveau. En anden fordel ved at holde blodsukkeret stabilt er, at det nedsætter antallet og alvoren af de infektioner i lungerne, som cystisk fibrose fører til.

    Læs mere om insulin­behandling

    Betændelse i bugspyt­kirtlen kaldes på fagsprog pancreatitis. Både akut og kronisk pancreatitis øger risikoen for at udvikle diabetes.

    Betændelsen kan føre til, at der opstår række forandringer i bugspyt­kirtlen. Det betyder, at bugspytkirtlen kan blive dårligere til eller helt stoppe med at producere blandt andet insulin og glukagon.

    Kronisk betændelse i bugspyt­kirtlen skyldes især et stort ­forbrug af alkohol. Galdesten, et højt indhold af calcium­ i blodet og forhøjet triglycerid kan også give kronisk betændelse.

    Akut betændelse i bugspyt­kirtlen er ofte udløst af alkohol eller galde­sten.

    De fleste vil på et tidspunkt få behov for at komme i behandling med insulin.

    Læs mere om insulin­behandling

    Kræft i bugspyt­kirtlen (på fagsprog pankreas­cancer) kan påvirke bugspyt­kirtlens funktion. Det kan blandt andet give betændelse i bugspyt­kirtlen, som påvirker dens evne til at producere insulin.

    Kræft i bugspytkirtlen kan medføre diabetes af mange årsager. Det kan blandt andet skyldes, at vævet i bugspytkirtlen bliver ødelagt, eller at udførselsgangene fra bugspytkirtlen bliver blokeret.

    Nyopstået diabetes kan i meget sjældne tilfælde skyldes kræft i bugspytkirtlen.

    Behandling af kræft i bugspyt­kirtlen vil ofte være, at man ved en operation fjerner dele af bugspyt­kirtlen (på fagsprog kaldet pankrea­tektomi). Pankrea­tektomi kan i sig selv betyde, at man udvikler sekundær diabetes, fordi kroppen ikke længere kan producere nok insulin.

    Man kan ved en operation fjerner dele af bugspyt­kirtlen. Det hedder på fagsprog pankrea­tektomi. Når man fjerner bugspytkirtlen vil kroppen ikke længere selv være i stand til at producere nok insulin. Det betyder, at man ligesom ved type 1-diabetes skal have insulin tilført udefra.

    Læs mere om insulinbehandling

    Der kan være flere grunde til at fjerne dele af bugspyt­kirtlen. Det kan f.eks. være at fjerne en svulst i bugspyt­kirtlen. En anden grund kan være, at dele af kirtlen af ødelagt på grund af kronisk betændelse eller en skade, som er kommet udefra (f.eks. i forbindelse med en ulykke eller operation).

    Hæmokromatose er en arvelig, men sjælden sygdom. Sygdommen betyder, at kroppen optager mere jern fra kosten, end den har brug for.

    Det ekstra jern bliver lagret forskellige steder i kroppen, blandt andet i bugspyt­kirtlen.

    Hvis sygdommen ikke opdages og behandles i tide, kan de høje mængder jern over tid belaste bugspyt­kirtlen. Det betyder, at bugspytkirtlen bliver dårligere til at producere insulin.

    Sidst opdateret: 8. marts 2021