Viden om diabetes

Sekundær diabetes

Sekundær diabetes er en type diabetes, som opstår som følge af sygdom i bugspytkirtlen. Sekundær diabetes kaldes også for type 3c-diabetes.

Sekundær diabetes er en samlet betegnelse for diabetes, som opstår som følge af eller komplikation til en anden sygdom. Sekundær diabetes kan også udløses af vise typer medicinsk behandling.

Læs mere om medicininduceret diabetes

De fleste typer sekundær diabetes opstår, fordi bugspyt­kirtlen, som blandt andet producerer insulin, bliver ødelagt. Denne type diabetes kaldes af nogen også for 'type 3c-diabetes'.

De mest almindelig sygdomme, som kan medføre sekundær diabetes, er:

Cystisk fibrose

Cystisk fibrose er en arvelig sygdom, som er kendetegnet ved sejt slim i lunger og mave-tarm­system med gentagne infektioner i lunger og dårlig fordøjelse. Sygdommen påvirker også bugspyt­kirtlen, som bliver dårligere til at producere blandet andet insulin.

Cystisk fibrose kan medføre en række følge­sygdomme, blandt andet diabetes som er den mest almindelige. Cystisk fibrose-relateret diabetes kan minde om både type 1- og type 2-diabetes.

Grunden til, at man kan udvikle diabetes, er, at bugspyt­kirtlen med tiden holder helt eller delvist op med at producere insulin. Desuden kan kroppens følsomhed over for insulin svinge meget.

Fordi kroppen ikke længere kan producere insulin, er det for de fleste på et tidspunkt nødvendigt at starte insulin­behandling.

Læs mere om insulin­behandling

Betændelse i bugspytkirtlen

Betændelse i bugspyt­kirtlen kaldes på fagsprog pancreatitis. Både akut og kronisk pancreatitis øger risikoen for at udvikle diabetes.

Betændelsen medfører en række forandringer i bugspyt­kirtlen, som gør, at den kan blive dårligere til eller helt stoppe med at producere blandt andet insulin og glykagon.

Kronisk betændelse i bugspyt­kirtlen skyldes især et overforbrug af alkohol­. Galdesten, et højt calciumindhold i blodet og forhøjet triglycerid kan også give kronisk betændelse.

Akut betændelse i bugspyt­kirtlen er ofte udløst af alkohol eller galdesten.

De fleste vil på et tidspunkt få behov for at komme i behandling med insulin.

Læs mere om insulin­behandling

Kræft i bugspytkirtlen

Kræft i bugspyt­kirtlen (på fagsprog pancreas­cancer) kan påvirke bugspyt­kirtlens funktion. Det kan blandt andet give betændelse i bugspyt­kirtlen, som påvirker dens evne til at producere insulin.

Kræft i bugspytkirtlen kan medføre diabetes af mange årsager. Det kan blandt andet skyldes, at vævet i bugspytkirtlen bliver ødelagt, eller at udførselsgangene fra bugspytkirtlen bliver blokeret.

Nyopstået diabetes kan i meget sjældne tilfælde skyldes kræft i bugspytkirtlen.

Behandling af kræft i bugspyt­kirtlen vil ofte gå ud på, at man ved en operation fjerner dele af bugspyt­kirtlen (pankrea­tektomi). Pankrea­tektomi kan i sig selv forårsage sekundær diabetes, fordi kroppen ikke længere selv kan producere tilstrækkelige mængder insulin.

Fjernelse af dele af bugspytkirtlen

Hvis man ved en operation fjerner dele af bugspyt­kirtlen (pankrea­tektomi), vil kroppen ikke længere selv være i stand til at producere tilstrækkelige mængder insulin. Det betyder, at man ligesom ved type 1-diabetes skal have insulin tilført udefra.

Læs mere om insulinbehandling

Begrundelsen for at fjerne dele af bugspyt­kirtlen kan blandt andet være at fjerne en svulst i bugspyt­kirtlen, eller fordi dele af kirtlen af ødelagt som følge af kronisk betændelse eller en udefra­kommende skade.

Hæmokromatose

Hæmokromatose er en arvelig, men sjælden sygdom, som betyder, at kroppen optager mere jern fra kosten, end den har brug for.

Det ekstra jern bliver lagret forskellige steder i kroppen, blandt andet i bugspyt­kirtlen.

Hvis sygdommen ikke opdages og behandles i tide, kan de høje jern­mængder over tid belaste bugspyt­kirtlen, som bliver dårligere til at producere insulin.

Sidst opdateret: 24. november 2020