Sekundær diabetes
Sekundær diabetes er en samlet betegnelse for diabetes, der opstår som følge af andre sygdomme eller skader på bugspytkirtlen.
Sekundær diabetes er en samlet betegnelse for diabetes, som opstår som følge af eller som en komplikation til en anden sygdom.
Flere årsager til sekundær diabetes
Sekundær diabetes kan udløses af flere forskellige tilstande.
Nogle opstår, fordi andre sygdomme betyder, at kroppen bliver dårligere eller slet ikke kan frigive insulin.
Andre former kan opstå, fordi medicin påvirker kroppens regulering af blodsukkeret.
Andre betegnelser
Sekundær diabetes, der opstår på grund af sygdomme eller skader i bugspytkirtlen, kaldes i nogle sammenhænge for 'type 3c-diabetes'.
Sekundær diabetes, som opstår som bivirkning til medicinsk behandling, kaldes også for 'medicininduceret diabetes'.
Læs mere om medicininduceret diabetes
Nedenfor kan du læse mere om nogle af de sygdomme, som kan medføre sekundær diabetes.
Sygdomme som kan give sekundær diabetes
Betændelse i bugspytkirtlen kaldes også pancreatitis. Både akut og kronisk pancreatitis øger risikoen for at udvikle diabetes.
Betændelsen kan føre til, at der opstår række forandringer i bugspytkirtlen. Det betyder, at bugspytkirtlen kan blive dårligere til eller helt stoppe med at producere blandt andet insulin og glukagon.
Årsager
Et stort forbrug af alkohol er en hyppig årsag til kronisk betændelse i bugspytkirtlen.
Galdesten, et højt indhold af calcium i blodet og forhøjet triglycerid kan også give kronisk betændelse.
Akut betændelse i bugspytkirtlen er ofte udløst af alkohol eller galdesten.
Mange med diabetes udløst af betændelse i bugspytkirtlen vil på et tidspunkt få behov for at tage insulin.
Læs mere om insulinbehandling
Læs mere om akut og kronisk betændelse i bugspytkirtlen i Patienthåndbogen
Kræft i bugspytkirtlen (også kaldet pankreascancer) kan påvirke bugspytkirtlens funktion. Det kan blandt andet give betændelse i bugspytkirtlen, som påvirker dens evne til at producere insulin.
Kræft i bugspytkirtlen kan medføre diabetes af flere årsager. Det kan blandt andet skyldes, at vævet i bugspytkirtlen er ødelagt, eller at udførselsgangene fra bugspytkirtlen er blokeret.
Nyopstået diabetes kan i meget sjældne tilfælde skyldes kræft i bugspytkirtlen.
Læs mere om kræft i bugspytkirtlen i Patienthåndbogen
Operation
Behandling af kræft i bugspytkirtlen vil ofte indebære, at man ved en operation fjerner dele af bugspytkirtlen. Operationen kaldes også for pankreatektomi.
Pankreatektomi kan i sig selv betyde, at man udvikler sekundær diabetes, fordi kroppen ikke længere kan producere nok insulin.
Læs mere om fjernelse af dele af bugspytkirtlen
Man kan ved en operation fjerne dele af bugspytkirtlen (pankreas). En operation, hvor dele af bugspytkirtlen fjernes, kaldes på fagsprog for pankreatektomi.
Når man fjerner dele af bugspytkirtlen, vil kroppen ofte ikke være i stand til at producere nok insulin. Det kan betyde, at man ligesom ved type 1-diabetes skal have insulin tilført udefra.
Læs mere om insulinbehandling
Ved nogle operationer, som f.eks. en Whipples operation, fjerner man også dele af tolvfingertarmen, galdevejene eller mavesækken.
Det kan påvirke kroppens evne til at regulere blodsukkeret og gøre det sværere at holde blodsukkeret stabilt.
Årsager til at fjerne dele af bugspytkirtlen
Der kan være flere grunde til at fjerne dele af bugspytkirtlen. Det kan f.eks. være at fjerne en svulst i bugspytkirtlen.
En anden grund kan være, at dele af kirtlen er ødelagt på grund af kronisk betændelse eller en skade, som er kommet udefra (f.eks. i forbindelse med en ulykke eller operation).
Cystisk fibrose er en arvelig sygdom. Den er kendetegnet ved sejt slim i lunger og mave-tarmsystem med gentagne infektioner i lunger og dårlig fordøjelse.
Sygdommen påvirker også bugspytkirtlen, som bliver dårligere til at producere insulin.
Diabetes som følgesygdom
Cystisk fibrose kan medføre en række følgesygdomme, blandt andet diabetes, som er den mest almindelige. Man vurderer at 40-50 procent af voksne med cystisk fibrose har diabetes.
Diabetes, som er relateret til cystisk fibrose, kan minde om både type 1- og type 2-diabetes. Den kaldes også for 'Cystisk Fibrose Relateret Diabetes' (CFRD).
Grunden til, at man kan udvikle diabetes, er, at bugspytkirtlen med tiden holder helt eller delvist op med at producere insulin. Desuden kan kroppens følsomhed over for insulin svinge meget.
De fleste vil på et tidspunkt skulle starte behandling med insulin, fordi kroppen ikke længere kan producere insulin nok.
Læs mere om insulinbehandling
Screening for diabetes
Det er anbefalingerne, at personer med cystisk fibrose fra 10 årsalderen bør screenes for diabetes mindst en gang årligt og ved symptomer på diabetes.
Kriterierne for diagnosticering af diabetes er de samme som for type 2-diabetes.
Regulering af blodsukkeret
Forebyggelse af følgesygdomme til diabetes er de samme som ved andre typer diabetes. Nemlig at holde blodsukkeret på et passende og stabilt niveau.
En anden fordel ved at holde blodsukkeret stabilt er, at det nedsætter antallet og alvoren af de infektioner i lungerne, som cystisk fibrose fører til.
Læs mere om cystisk fibrose i Patienthåndbogen
Hæmokromatose er en arvelig, men sjælden sygdom. Sygdommen betyder, at kroppen optager mere jern fra kosten, end den har brug for.
Det ekstra jern bliver lagret forskellige steder i kroppen, blandt andet i bugspytkirtlen.
Hvis sygdommen ikke opdages og behandles i tide, kan de høje mængder jern over tid belaste bugspytkirtlen. Det betyder, at bugspytkirtlen bliver dårligere til at producere insulin.
Læs mere om hæmokromatose i Patienthåndbogen
Cushings syndrom er en meget sjælden tilstand, som skyldes for store mængder af binyrebarkhormonet kortisol i kroppen.
Årsagen til Cushings syndrom kan være en godartet svulst i hypofysen (en kirtel i hjernen).
Svulsten kan i nogle tilfælde producere for meget af det binyrebarkstimulerende hormon ACTH. Det fører til, at der frigives for meget af binyrebarkhormonet kortisol fra binyrerne.
Cushings syndrom kan føre til en række komplikationer. Diabetes er én af disse komplikationer.
Læs mere om Cushings syndrom i Patienthåndbogen
