Diabetes i varmt vejr

Meget varmt vejr kan ændre vores spise- og aktivitetsvaner. Nogle kan også opleve, at det påvirker, hvordan kroppen reagerer på insulin. 

Det er derfor en god idé at holde ekstra godt øje med sit blodsukker. Enten ved at måle det oftere eller tjekke sensorens data.

Det gør det nemmere at holde sit blodsukker på et nnormalt og stabilt niveau. Desuden gør det en klogere på, hvordan kroppen reagerer under varme forhold.

Undgå forveksling af symptomer

Når man har diabetes, er det vigtigt at være opmærksom på, at symptomer på hedeslag kan ligne symptomer på både højt og lavt blodsukker.

Det betyder, at det er ekstra vigtigt at måle blodsukker, hvis man får symptomer.

Læs mere om hedeslag og symptomer på hedeslag

Høje temperaturer kan påvirke udstyr

Høje temperaturer kan påvirke diabetesudstyr.

Sensordata kan i ekstrem varme blive utilgængelig eller upålidelig. Og blodsukkerstrimler kan ødelægges af f.eks. direkte sollys og høj varme.

Desuden kan det at svede meget betyde, at sensoren løsner sig og ikke måler blodsukkeret effektivt.

Det er derfor en god idé altid at have et almindeligt blodsukkerapparat som en del af et nødkit til at bekræfte sensormålingerne, når temperaturen er høj.

Læs mere om nødkit og diabetes

En af de vigtigste forholdsregler, man kan tage i varmen, er at sørge for at drikke tilstrækkeligt. Også selvom man ikke er tørstig.

At slukke tørsten i vand er bedst. Hvis man sveder meget og ikke har nyresygdom, kan det være en god idé at supplere med saltholdige drikke eller at spise noget saltet. 

Under normale omstændigheder anbefaler Fødevarestyrelsen, at man drikker 1–1½ liter i døgnet.

Når det er varmt, og når man sveder meget, eller er meget fysisk aktiv, bør man drikke mere.

Disse råd gælder for alle og dermed også for personer med diabetes.

Undgå alkohol, kaffe og sukkerrige drikke

Det er det en god idé at undgå alkohol, kaffe og te, da alkohol og koffein er vanddrivende.

Desuden er det som altid en bedst at holde sig fra søde drikke, når man har diabetes.

Det er ikke ualmindeligt at opleve, at ændringer i vejr og temperaturer påvirker blodsukkeret. Det skyldes ofte et samspil mellem ændrede aktivitets- og spisevaner, og den medicin man tager.

I nogle tilfælde kan det være relevant at justere den medicin, man tager i en periode.

Juster ikke medicin på egen hånd

Det er vigtigt aldrig at stoppe eller ændre på den medicin, man tager på egen hånd, men i stedet at spørge sin behandler til råds. 

Hvis man ved, at man skal rejse til områder med høje temperaturer, er det godt at have talt med sin behandler på forhånd.

Insulin og andre typer medicin

Hvis man tager insulin, kan det være relevant at tale med sin behandler på forhånd, om det er relevant at justere i sin medicin i særlig varme perioder.

Varme kan øge blodcirkulationen i underhuden. Det kan betyde, at insulinen optages hurtigere. Det øger risikoen for lavt blodsukker.

Nogle typer medicin, f.eks. vanddrivende medicin, betablokkere og SGLT2-hæmmere øger risikoen for dehydrering og kan påvirke evnen til at regulere kropstemperaturen.

For at undgå overophedning og hedeslag er det vigtigt at forsøge at holde sig kølig. 

Gode råd til hvad man kan gøre:

• Undgå ophold varme steder, især i døgnets varmeste timer, typisk mellem klokken 12 og 15.
• Sørg for skygge – f.eks. at sidde i skyggen, bruge paraply eller parasol og hat.
• Klæd dig i løstsiddende tøj og gerne lyst tøj.
• Sørg for at køle ned – f.eks. ved brug af aircondition eller ventilator. Ved meget høj varme er en ventilator alene ikke nok – så hjælper det også at fugte huden med vand.
• Afkøl i vand – f.eks. kolde brusebade eller at bade i havet.
• Luk vinduer og afskærm vinduerne om dagen og luft ud om aftenen og natten, når det er køligere udenfor.

Når man har diabetes, er fysisk aktivitet vigtig. Men under meget varme forhold er det vigtigt at tilpasse sin fysiske aktivitet efter forholdene.

Først og fremmest er det en god idé at flytte aktiviteter til de køligere tidspunkter på dagen, som tidligt om morgenen eller om aftenen. 

Det tager tid for kroppen at vænne sig til varme og eventuel høj luftfugtighed. Det er derfor en god idé at vente med at være meget fysisk aktiv til, at kroppen har tilpasset sig til det ændrede klima. Det kan tage fra nogle dage og op til et par uger.

Insulin og fysisk aktivitet

Hvis man tager insulin, er det vigtigt at være opmærksom på, at fysisk aktivitet i varmen kan øge risikoen for lavt blodsukker. 

Det skyldes dels, at insulinen kan optages hurtigere, når underhuden er varm, og at det fysiske arbejde i sig selv betyder, at blodsukkeret falder. 

Tag pauser, drik vand undervejs, hold øje med blodsukkeret og hav hurtigtvirkende kulhydrater klar.

Symptomer på overophedning og hedeslag kan komme snigende. Det er derfor en god idé at være ekstra opmærksom på, hvordan kroppen reagerer.

Hvis man har andre sygdomme end diabetes eller følgesygdomme, er det særligt vigtigt at være opmærksom.

Især hjerte- og nyresygdom øger risikoen for at blive negativt påvirket af varme. Det samme gælder graviditet.

Pårørendes rolle

Bed eventuelt pårørende og gode venner om også at være opmærksomme på, at varme kan påvirke negativt, når man har diabetes.

Det kan være en hjælp, at de hjælper med at holde øje med, om man får symptomer på overopvarmning eller hedeslag.

Forveksling af symptomer

Og husk på, at symptomerne på både lavt og højt blodsukker kan forveksles med symptomerne på overophedning og hedeslag.

Læs mere om hedeslag og overophedning

På varme dage er det fristende at gå barfodet. Hvis man har diabetes, og har nervepåvirkning i fødderne, skal man dog være meget påpasselig.

Man kan komme til at brænde sig på varmt sand, asfalt eller fliser uden at mærke det, og småskader fra f.eks. skarpe sten kan udvikle sig til sår.

Brug altid skotøj, også ved poolen og på stranden.

Og tjek dagligt fødder for eventuelle sår og skader.

Læs mere om forebyggelse af fodsår ved type 1-diabetes og type 2-diabetes

Hvis man har diabetes og tager insulin, er det altid en god idé at have et nødkit klar. 

Ved man, at man skal opholde sig i varmt klima, enten på grund af ferie til udlandet eller en varslet hedebølge, kan man med fordel sørge for også at have et beredskab klar i forhold til varme.

Det kan indeholde køleposer, en ventilator og relevant diabetesmedicin og udstyr.

Læs mere om nødkit og diabetes

De fleste lande og større regioner har officielle varslingssystemer i forbindelse med hedebølger og andre naturfænomener. 

Det er en god idé at være opmærksom på disse varsler og følge de lokale anbefalinger.

Følg varsler om hedebølger på dmi.dk

Definitionen af hedebølge varierer

Vær opmærksom på, at definitionen på en hedebølge varierer fra land til land. 

I Danmark defineres en hedebølge som mindst tre sammenhængende dage, hvor døgnets højeste temperatur overstiger 28°C.

I lande som generelt har et varmere klima, er grænsen for hedebølge ofte højere.

Personer med diabetes er generelt i større risiko for at udvikle hedeslag eller blive negativt påvirket af varme.

En række øvrige faktorer øger risikoen yderligere:

• Overvægt
• Høj alder
• Graviditet
• Nyresygdom
• Hjerte-kar-sygdom, herunder forhøjet blodtryk

Overophedning er trinet før hedeslag og opstår, når kropstemperaturen stiger til mellem 38 og 40°C.

Grænsen mellem de to tilstande er dog glidende og afhænger af situationen og symptomerne.

Overophedning skal tages alvorligt, fordi det kan udvikle sig til hedeslag, hvis kroppen ikke afkøles.

Læs mere om hedeslag og overophedning i Patienthåndbogen

Symptomerne på hedeslag starter ofte med symptomer fra hjernen, som tiltager i sværhedsgrad ved stigende temperatur:

• Hovedpine, svimmelhed og mathed
• Forvirring, dårlig kontakt eller påfaldende opførsel

Andre symptomer 

• Rød, varm og tør hud uden sved
• Nedsat produktion af urin og stærkt koncentreret urin
• Kvalme og opkastning
• Høj puls og hurtig vejrtrækning
• Kropstemperatur over 40°C

Læs mere om hedeslag og overophedning i Patienthåndbogen

Behandlingen af hedeslag består først og fremmest i at sænke kropstemperaturen og sørge for at genoprette væskebalancen.

Førstehjælp

I de værste tilfælde af hedeslag kan det være nødvendigt at yde akut førstehjælp.

Hvis personen ikke er ved bevidsthed eller ikke trækker vejret frit, skal man med det samme ringe 1-1-2 og påbegynde hjertemassage.

Hvis personen er ved bevidsthed og trækker vejret, er det vigtigste at få sænket kropstemperaturen til under 40°C hurtigst muligt. Man bør dog også søge lægehjælp ved følgende symptomer:

• Varm og tør hud med manglende sved
• Forvirring eller tab af bevidsthed
• Hyppige opkast
• Åndenød eller åndedrætsbesvær

Læs mere om behandling af hedeslag og overophedning i Patienthåndbogen

Når man har diabetes, er det vigtigt at være opmærksom på, at symptomer på hedeslag kan ligne symptomer på både højt og lavt blodsukker.

Mål derfor altid blodsukkeret, men vent ikke med at handle, hvis symptomerne er alvorlige.

Læs mere om symptomer på højt og lavt blodsukker