Gå til hovedindhold

Sødestoffer og diabetes

Sødestoffer kan være et godt alternativ til sukker. Har man diabetes, skal man dog være opmærksom på, at nogle sødestoffer påvirker blodsukkeret.

Indhold

    Billede af en sødetablet der puttes i en kop kaffe

    I produkter, som ofte indeholder store mængder sukker, kan sødestoffer være et godt alternativ.

    Søde­stoffer bruges til at give føde- eller drikke­varer en sød smag. I modsætning til sukker indeholder sødestoffer enten ingen eller kun få kalorier. Derfor bliver de ofte brugt som en kalorie­fattig erstatning for sukker.

    Når man har diabetes, kan sødestoffer være et fint alternativ til sukker. Det vil især være relevant i produkter, som ofte indeholder store mængder sukker. Det er f.eks. soda­vand, yoghurt eller saft. I produkter, som naturligt har sødme, f.eks. marmelade, kan man fint klare sig uden sukker og søde­stoffer.

    Søde­stoffer er tilsætnings­stoffer og har hvert et såkaldt E-nummer. Man kan også købe sødestoffer separat, f.eks. til at blande i kaffen. De kaldes også sødemidler og består ofte af flere sødestoffer, som er blandet sammen.

    Nogle typer af søde­stoffer påvirker blod­sukkeret. Når man indtager produkter med søde­stoffer, er det derfor en god idé at undgå den gruppe af søde­stoffer, som påvirker blod­sukkeret.

    Typer af sødestoffer

    Sødestoffer, som ikke påvirker blodsukkeret, passerer uændrede gennem fordøjelsessystemet og nedbrydes derfor ikke til sukker. I nogle sammenhænge omtales denne gruppe af sødestoffer også som såkaldte stærke eller intense sødestoffer, fordi de søder meget.

    Sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret, inkluderer:

    • Acesulfam K/acesulfamkalium (E 950)
    • Aspartam (E 951)
    • Cyklamat eller natriumcyklamat (E 952)
    • Sakkarin/saccharin eller natriumsakkarin/natriumsaccharin (E 954)
    • Sucralose/sukralose (E 955)
    • Thaumatin (E 957)
    • Neohesperidin DC (DC=dihydrochalcon) (E 959)
    • Steviol Glycosid (E 960)
    • Erythritol (E 968)*

    *Da erythritol er en såkaldt sukkeralkohol/polyol kan den give mavegener, hvis den indtages i for store mængder

    Søde­stoffer, som kaldes polyoler eller sukker­alkoholer, omdannes til sukker i kroppen. De kan derfor få blod­sukkeret til at stige en smule (dog mindre end sukker). I nogle sammen­hænge omtales denne gruppe af søde­stoffer som svage søde­stoffer.

    Søde­stoffer, som påvirker blod­sukkeret, inkluderer:

    • Sorbitol, sorbitolsirup (E 420)
    • Mannitol (E 421)
    • Maltitol, maltitolsirup (E 965)
    • Isomalt (E 953)
    • Lactitol (E 966)
    • Xylitol (E 967)

    Man skal være opmærksom på, at hvis man indtager større mængder af denne gruppe søde­stoffer på én gang (mere end 20-25 gram), kan man opleve at få diarré eller andre gener fra mave- og tarm­kanalen. Det gælder uanset, om man har diabetes eller ej.

    Sødetabletter, som dem man kan købe til f.eks. at tilsætte kaffen, er ofte sammensat af flere forskellige sødestoffer, og kan have forskellige produktnavne valgt af producenterne selv.

    Et tilsætnings­stof

    Sødestoffer bruges som tilsætnings­stoffer i en lang række føde- og drikke­varer. Oftest kaldes produkter, hvor søde­stoffer er brugt som tilsætnings­stof, for light-produkter, fordi de indeholder færre kalorier. Det kan f.eks. være soda­vand, tyggegummi, yoghurt, slik og færdige desserter.

    De fleste sødestoffer er syntetisk fremstillede. Der findes dog også en række naturlige søde­stoffer. Begge typer betragtes som tilsætnings­stoffer.

    Da søde­stoffer er et tilsætnings­stof, har de et såkaldt E-nummer. E'et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Søde­stoffer falder inden for E-numrene 950-967.

    Søde­stoffers evne til at søde beregnes i forhold til, hvor meget samme mængde sukker søder. Søde­stoffet aspartam søder f.eks. cirka 200 gange så meget som sukker.

    Myter om sødestoffer

    Gennem tiden har flere myter om søde­stoffer cirkuleret. Forskning har dog vist, at de netop ér myter, og at man uden risiko kan indtage moderate mængder søde­stoffer.

    Alle søde­stoffer, som er godkendt af myndighederne til brug i føde- og drikke­varer, har i videnskabelige studier været undersøgt omhyggeligt for, om de har negative sundheds­effekter. Forskere og myndigheder har også vurderet, i hvor store mængder de kan anvendes.

    Nedenfor kan man læse om, hvorfor myterne om søde­stoffer ikke holder vand.

    Myter

    Det er en myte, at sødestoffer skulle give kræft.

    Sødestoffer er ikke kræftfremkaldende

    Der er lavet mange videnskabelige studier af sammen­hængen mellem det at indtage søde­stoffer og risikoen for at udvikle kræft.

    Ingen af studierne viser, at søde­stoffer øger risikoen for kræft, og forskerne konkluderer, at man kan indtage søde­midler uden at øge sin risiko for at få kræft.

    Aspartam

    Især søde­stoffet aspartam har været undersøgt i mange studier.

    I alle studierne finder forskerne, at der ikke er nogen risiko forbundet med at indtage aspartam. Det øger hverken risikoen for at få kræft eller at opleve hårtab, depression, demens eller adfærds­forstyrrelser, hvilket der også har cirkuleret historier om.

    Aspartam er derfor godkendt af myndighederne til brug i udvalgte føde­varer og i bestemte mængder.

    Føllings sygdom

    For en meget lille og helt specifik del af befolkningen kan sødestoffet aspartam være skadeligt. Det gælder personer med den arvelig tilstand Føllings sygdom (også kaldet fenylketonuri eller PKU), som kan udvikle hjerneskader.

    Alle nyfødte får helt rutinemæssigt kort efter fødslen taget en blodprøve i hælen for blandt andet at undersøge, om de skulle have Føllings sygdom. Det gør det muligt at behandle og forebygge hjerneskade hos de få børn (cirka 8-9 om året), som bliver født med Føllings sygdom.

    Grunden til at børnene bliver syge er, at aspartam nedbrydes til blandt andet aminosyren phenylalanin, som personer med Føllings sygdom ikke kan nedbryde.

    Mærkning af fødevarer

    Fødevarer, som indeholder aspartam, skal af den grund mærkes med teksten 'indeholder en phenylalanin-kilde'.

    Mærkningen er udelukkende af hensyn til personer med Føllings sygdom. For alle andre er der ingen risiko forbundet med at indtage aspartam.

    Det er en myte, at søde­stoffer fører til, at man tager på i vægt.

    Sødestoffer fører ikke til, at man spiser mere eller tager på i vægt

    Der har været teorier fremme om, at sødestoffer fører til, at man tager på i vægt, fordi man spiser mere.

    Teorier om, at søde­stoffer fører til vægtøgning, er i videnskabelige studier blevet afkræftet.

    Faktisk viser en stor forsknings­oversigt, som samler resultaterne af flere studier, at det at erstatte sukker med søde­midler fører til et lavere dagligt indtag af kalorier, som igen fører til vægttab og lavere BMI.

    Man skal dog være opmærksom på, at nogle af de fødevarer, hvor sukker er erstattet med søde­stoffer, også indeholder f.eks. fedt. Det betyder, at de ikke nødvendigvis er et sundere alternativ i forhold til at begrænse ens indtag af kalorier.

    Find forskningsoversigten

    Det er en myte, at søde­stoffer har en negativ effekt på tarmfloraen.

    Sødestoffer kan sikkert spises uden risiko for ens sundhed

    Generelt har søde­stoffer ingen betydning for tarm­floraen, og mange søde­stoffer passerer uændret igennem fordøjelses­systemet eller nedbrydes meget hurtigt til naturlige aminosyrer.

    I takt med, at vores viden om betydningen af sammen­sætningen af bakterier i tarmen (som er en del af det humane mikrobiom) for vores sundhed bliver større, er der blandt forskere interesse i også at se på, om og hvordan søde­stoffer påvirker sammen­sætningen af bakterier i tarmen.

    Forskningen i sødestoffer og tarmflora

    I en stor forsknings­oversigt har forskere samlet en lang række studier af effekten af søde­stoffer på tarm­floraen.

    De fleste af de studier, som er lavet, baserer sig på effekten af søde­stoffer på dyrs tarm­flora. Resultaterne kan derfor ikke umiddelbart overføres til mennesker.

    Enkelte studier har vist, at søde­stofferne sakkarin (E 954) og sucralose (E 955) kan påvirke bakterie­sammensætningen i tarmen hos mennesker. Det er dog endnu ikke noget, som tyder på, at det har en negativ effekt på sundheden.

    Der er enighed blandt forskere om, at der er behov for mere forskning for at kunne vurdere betydningen af søde­stoffer for tarm­floraen hos mennesker.

    Myndighedernes vurdering

    Myndighedernes vurdering er dog fortsat, at de godkendte søde­stoffer uden risiko kan indtages i de maksimale anbefalede mængder.

    Find forskningsoversigten

    Det er en myte, at søde­stoffer giver huller i tænderne.

    Sødestoffer skader ikke tænderne og øger ikke risikoen for huller

    I modsætning til sukker giver kunstige søde­midler ikke huller i tænderne (caries).

    Nogle (men ikke alle) søde­stoffer kan muligvis øge surheds­graden (pH-værdien) i mund­hulen og dermed have en beskyttende effekt på tænderne.

    Sidst opdateret: 18. august 2022