Sødestoffer og diabetes
Sødestoffer kan være et godt alternativ til sukker, når man har diabetes. Man skal dog være opmærksom på, at nogle sødestoffer påvirker blodsukkeret.
I produkter, som ofte indeholder store mængder sukker, kan sødestoffer være et godt alternativ.
Sødestoffer bruges til at give føde- eller drikkevarer en sød smag. I modsætning til sukker indeholder sødestoffer ingen eller kun få kulhydrater og kalorier. Derfor bliver de ofte brugt som en kaloriefattig erstatning for sukker.
Når man har diabetes, kan sødestoffer være et fint alternativ til sukker.
Et tilsætningsstof med E-nummer
Sødestoffer hører under kategorien tilsætningsstoffer.
Hvert stof har et såkaldt E-nummer. E'et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Sødestoffer falder inden for E-numrene 950-967.
De fleste sødestoffer er syntetisk fremstillede. Der findes dog også en række naturlige sødestoffer. Begge typer betragtes som tilsætningsstoffer.
Læs mere om sødestoffer hos Fødevarestyrelsen, og søg efter E-numre i EU's database for tilsætningsstoffer
Light-produkter og sødetabletter
Produkter tilsat sødestoffer kaldes ofte for light-produkter, fordi de indeholder færre kalorier. Det kan f.eks. være sodavand, tyggegummi, yoghurt, slik og færdige desserter.
Man kan også købe sødestoffer separat, f.eks. til at blande i kaffen. De kaldes også for sødemidler eller sødetabletter og består ofte af flere sødestoffer, som er blandet sammen.
Se Diabetesforeningens produktoversigt over sødemidler
Sødestoffers evne til at søde beregnes i forhold til, hvor meget samme mængde sukker søder. Sødestoffet aspartam søder f.eks. cirka 200 gange så meget som sukker.
Nogle typer af sødestoffer påvirker blodsukkeret. Når man indtager produkter med sødestoffer, er det derfor en god idé at undgå den gruppe af sødestoffer, som påvirker blodsukkeret.
Typer af sødestoffer
Sødestoffer, som ikke påvirker blodsukkeret, passerer uændrede gennem fordøjelsessystemet og nedbrydes derfor ikke til sukker.
I nogle sammenhænge omtales denne gruppe af sødestoffer også som såkaldte stærke eller intense sødestoffer, fordi de søder meget.
Sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret, inkluderer:
- Acesulfam K/acesulfamkalium (E 950)
- Aspartam (E 951)
- Cyklamat eller natriumcyklamat (E 952)
- Sakkarin/saccharin eller natriumsakkarin/natriumsaccharin (E 954)
- Sucralose/sukralose (E 955)
- Thaumatin (E 957)
- Neohesperidin DC (DC=dihydrochalcon) (E 959)
- Steviol Glycosid (E 960)
- Erythritol (E 968)*
*Da erythritol er en såkaldt sukkeralkohol/polyol kan den give mavegener, hvis den indtages i for store mængder
Sødestoffer, som kaldes polyoler eller sukkeralkoholer, omdannes til sukker i kroppen. De kan derfor få blodsukkeret til at stige en smule (dog mindre end sukker).
I nogle sammenhænge omtales denne gruppe af sødestoffer som svage sødestoffer.
Sødestoffer, som påvirker blodsukkeret, inkluderer:
- Sorbitol, sorbitolsirup (E 420)
- Mannitol (E 421)
- Maltitol, maltitolsirup (E 965)
- Isomalt (E 953)
- Lactitol (E 966)
- Xylitol (E 967)
Man skal være opmærksom på, at hvis man indtager større mængder af denne gruppe sødestoffer på én gang (mere end 20-25 gram), kan man opleve at få diarré eller andre gener fra mave- og tarmkanalen. Det gælder uanset, om man har diabetes eller ej.
Anbefalinger om sødestoffer
Der er ingen generelle danske anbefalinger om brug af sødestoffer.
Hvis man ønsker at tabe sig, anbefaler Fødevarestyrelsen dog ikke sødestoffer som alternativ til sukker. I stedet bør man skrue ned for indtaget af sukker og f.eks. slukke tørsten i vand, spise efter kostrådene, spise mindre portioner og være fysisk aktiv.
Verdenssundhedsorganisationen WHO fraråder også i deres globale retningslinjer fra 2023 at erstatte sukker med sødestoffer, hvis man ønsker at tabe sig eller fastholde sin vægt.
De anbefalinger gælder dog ikke for personer med diabetes.
Generelt er det en god idé at skære ned på mængden af søde sager, men for personer med diabetes kan sødestoffer i nogle sammenhænge være et godt alternativ til sukkerholdige føde- og drikkevarer.
Det vil især være relevant i produkter, som ofte indeholder store mængder sukker. Det er f.eks. sodavand, yoghurt eller saft. I produkter, som naturligt har sødme, f.eks. marmelade, kan man fint klare sig uden sukker og sødestoffer.
Læs mere om WHO's anbefalinger om sødemidler og diabetes hos Diabetesforeningen
Myter om sødestoffer
Gennem tiden har flere myter om sødestoffer cirkuleret. Ser man samlet på forskningen i sødestoffer, så har det dog vist sig, at de fleste netop ér myter, og at man uden risiko kan indtage sødestoffer inden for de godkendte mængder.
Alle sødestoffer, som er godkendt af myndighederne til brug i føde- og drikkevarer, har i videnskabelige studier været undersøgt omhyggeligt for, om de har negative sundhedseffekter. Forskere og myndigheder har også vurderet, i hvor store mængder de kan anvendes.
Nedenfor kan man læse om myterne omkring sødestoffer.
Myter
Det er generelt set en myte, at sødestoffer skulle give kræft. Nye studier har dog givet anledning til at undersøge risikoen ved bestemte sødestoffer nærmere.
Sødestoffer har ikke direkte sammenhæng med udvikling af kræft
Der er lavet mange videnskabelige studier af sammenhængen mellem det at indtage sødestoffer og risikoen for at udvikle kræft.
Generelt viser forskningen, at sødestoffer ikke øger risikoen for kræft, og forskerne konkluderer, at man kan indtage sødemidler i de godkendte mængder uden at øge sin risiko for at få kræft.
Desuden er det værd at bemærke, at en stor del af studierne omkring sødemidler er det man kalder observationsstudier. Den type studier kan ikke bruges til at sige noget om direkte årsagssammenhænge – altså i dette tilfælde om der er en direkte sammenhæng mellem det at indtage sødestoffer og senere at udvikle kræft.
For enkelte kunstige sødestoffer er myndighederne i øjeblikket ved at evaluere den nyeste forskning på området, da netop observationsstudier giver grund til at genbesøge sammenhængen.
Aspartam
Især sødestoffet aspartam (E 951) har været undersøgt i mange studier gennem tiden.
I de fleste studier har forskere ikke fundet en øget kræftrisiko ved at indtage aspartam.
Aspartam har heller ingen sammenhænge med at opleve hårtab, depression, demens eller adfærdsforstyrrelser, hvilket der også har cirkuleret historier om.
Aspartam er derfor godkendt af myndighederne til brug i udvalgte fødevarer og i bestemte mængder.
Ser man samlet på den nyeste forskningen, har forskere og myndigheder dog fundet grund til igen at se nærmere på aspartams betydning for udviklingen af kræft.
De europæiske fødevaremyndigheder (EFSA) har derfor igangsat en undersøgelse af om aspartam (E 951), aspartame-acesulfame (E 962) og neotame (E 961), som begge er baseret på aspartam, spiller en rolle i risikoen for at udvikle kræft.
Føllings sygdom
For en meget lille og helt specifik del af befolkningen kan sødestoffet aspartam være skadeligt. Det gælder personer med den arvelig tilstand Føllings sygdom (også kaldet fenylketonuri eller PKU), som kan udvikle hjerneskader.
Alle nyfødte får helt rutinemæssigt kort efter fødslen taget en blodprøve i hælen for blandt andet at undersøge, om de skulle have Føllings sygdom. Det gør det muligt at behandle og forebygge hjerneskade hos de få børn (cirka 8-9 om året), som bliver født med Føllings sygdom.
Grunden til at børnene bliver syge er, at aspartam nedbrydes til blandt andet aminosyren phenylalanin, som personer med Føllings sygdom ikke kan nedbryde.
Mærkning af fødevarer
Fødevarer, som indeholder aspartam, skal af den grund mærkes med teksten 'indeholder en phenylalanin-kilde'.
Mærkningen er udelukkende af hensyn til personer med Føllings sygdom. For alle andre er der ingen risiko forbundet med at indtage aspartam.
Det er en myte, at sødestoffer fører til, at man tager på i vægt.
Sødestoffer fører ikke til, at man spiser mere eller tager på i vægt
Der har været teorier fremme om, at sødestoffer fører til, at man tager på i vægt, fordi man spiser mere.
Teorier om, at sødestoffer fører til vægtøgning, er i videnskabelige studier blevet afkræftet.
Faktisk viser en stor forskningsoversigt, som samler resultaterne af flere studier, at det at erstatte sukker med sødemidler fører til et lavere dagligt indtag af kalorier, som igen fører til vægttab og lavere BMI.
Man skal dog være opmærksom på, at nogle af de fødevarer, hvor sukker er erstattet med sødestoffer, også indeholder f.eks. fedt. Det betyder, at de ikke nødvendigvis er et sundere alternativ i forhold til at begrænse ens indtag af kalorier.
Find forskningsoversigten
Det er en myte, at sødestoffer har en negativ effekt på tarmfloraen.
Sødestoffer kan sikkert spises uden risiko for ens sundhed
Generelt har sødestoffer ingen betydning for tarmfloraen, og mange sødestoffer passerer uændret igennem fordøjelsessystemet eller nedbrydes meget hurtigt til naturlige aminosyrer.
I takt med, at vores viden om betydningen af sammensætningen af bakterier i tarmen (som er en del af det humane mikrobiom) for vores sundhed bliver større, er der blandt forskere interesse i også at se på, om og hvordan sødestoffer påvirker sammensætningen af bakterier i tarmen.
Forskningen i sødestoffer og tarmflora
I en stor forskningsoversigt har forskere samlet en lang række studier af effekten af sødestoffer på tarmfloraen.
De fleste af de studier, som er lavet, baserer sig på effekten af sødestoffer på dyrs tarmflora. Resultaterne kan derfor ikke umiddelbart overføres til mennesker.
Enkelte studier har vist, at sødestofferne sakkarin (E 954) og sucralose (E 955) kan påvirke bakteriesammensætningen i tarmen hos mennesker. Det er dog endnu ikke noget, som tyder på, at det har en negativ effekt på sundheden.
Der er enighed blandt forskere om, at der er behov for mere forskning for at kunne vurdere betydningen af sødestoffer for tarmfloraen hos mennesker.
Myndighedernes vurdering
Myndighedernes vurdering er dog fortsat, at de godkendte sødestoffer uden risiko kan indtages i de maksimale anbefalede mængder.
Find forskningsoversigten
Det er en myte, at sødestoffer giver huller i tænderne.
Sødestoffer skader ikke tænderne og øger ikke risikoen for huller
I modsætning til sukker giver kunstige sødemidler ikke huller i tænderne (caries).
Nogle (men ikke alle) sødestoffer kan muligvis øge surhedsgraden (pH-værdien) i mundhulen og dermed have en beskyttende effekt på tænderne.
Læs mere i Patienthåndbogen om aspartam og huller i tænderne
Forskning om emnet
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg efter artikler om kunstige sødestoffer og diabetes i NemPubMed
