Sødestoffer og diabetes
Sødestoffer kan være et godt alternativ til sukker. Har man diabetes, skal man dog være opmærksom på, at nogle sødestoffer påvirker blodsukkeret.
I produkter, som ofte indeholder store mængder sukker, kan sødestoffer være et godt alternativ.
Sødestoffer bruges til at give føde- eller drikkevarer en sød smag. I modsætning til sukker indeholder sødestoffer enten ingen eller kun få kalorier. Derfor bliver de ofte brugt som en kaloriefattig erstatning for sukker.
Når man har diabetes, kan sødestoffer være et fint alternativ til sukker. Det vil især være relevant i produkter, som ofte indeholder store mængder sukker. Det er f.eks. sodavand, yoghurt eller saft. I produkter, som naturligt har sødme, f.eks. marmelade, kan man fint klare sig uden sukker og sødestoffer.
Sødestoffer er tilsætningsstoffer og har hvert et såkaldt E-nummer. Man kan også købe sødestoffer separat, f.eks. til at blande i kaffen. De kaldes også sødemidler og består ofte af flere sødestoffer, som er blandet sammen.
Nogle typer af sødestoffer påvirker blodsukkeret. Når man indtager produkter med sødestoffer, er det derfor en god idé at undgå den gruppe af sødestoffer, som påvirker blodsukkeret.
Typer af sødestoffer
Sødestoffer, som ikke påvirker blodsukkeret, passerer uændrede gennem fordøjelsessystemet og nedbrydes derfor ikke til sukker. I nogle sammenhænge omtales denne gruppe af sødestoffer også som såkaldte stærke eller intense sødestoffer, fordi de søder meget.
Sødestoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret, inkluderer:
- Acesulfam K/acesulfamkalium (E 950)
- Aspartam (E 951)
- Cyklamat eller natriumcyklamat (E 952)
- Sakkarin/saccharin eller natriumsakkarin/natriumsaccharin (E 954)
- Sucralose/sukralose (E 955)
- Thaumatin (E 957)
- Neohesperidin DC (DC=dihydrochalcon) (E 959)
- Steviol Glycosid (E 960)
- Erythritol (E 968)*
*Da erythritol er en såkaldt sukkeralkohol/polyol kan den give mavegener, hvis den indtages i for store mængder
Sødestoffer, som kaldes polyoler eller sukkeralkoholer, omdannes til sukker i kroppen. De kan derfor få blodsukkeret til at stige en smule (dog mindre end sukker). I nogle sammenhænge omtales denne gruppe af sødestoffer som svage sødestoffer.
Sødestoffer, som påvirker blodsukkeret, inkluderer:
- Sorbitol, sorbitolsirup (E 420)
- Mannitol (E 421)
- Maltitol, maltitolsirup (E 965)
- Isomalt (E 953)
- Lactitol (E 966)
- Xylitol (E 967)
Man skal være opmærksom på, at hvis man indtager større mængder af denne gruppe sødestoffer på én gang (mere end 20-25 gram), kan man opleve at få diarré eller andre gener fra mave- og tarmkanalen. Det gælder uanset, om man har diabetes eller ej.
Sødetabletter, som dem man kan købe til f.eks. at tilsætte kaffen, er ofte sammensat af flere forskellige sødestoffer, og kan have forskellige produktnavne valgt af producenterne selv.
Se Diabetesforeningens produktoversigt over sødemidler
Et tilsætningsstof
Sødestoffer bruges som tilsætningsstoffer i en lang række føde- og drikkevarer. Oftest kaldes produkter, hvor sødestoffer er brugt som tilsætningsstof, for light-produkter, fordi de indeholder færre kalorier. Det kan f.eks. være sodavand, tyggegummi, yoghurt, slik og færdige desserter.
De fleste sødestoffer er syntetisk fremstillede. Der findes dog også en række naturlige sødestoffer. Begge typer betragtes som tilsætningsstoffer.
Da sødestoffer er et tilsætningsstof, har de et såkaldt E-nummer. E'et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. Sødestoffer falder inden for E-numrene 950-967.
Læs mere om sødestoffer hos Fødevarestyrelsen, og søg efter E-numre i EU's database for tilsætningsstoffer
Sødestoffers evne til at søde beregnes i forhold til, hvor meget samme mængde sukker søder. Sødestoffet aspartam søder f.eks. cirka 200 gange så meget som sukker.
Myter om sødestoffer
Gennem tiden har flere myter om sødestoffer cirkuleret. Forskning har dog vist, at de netop ér myter, og at man uden risiko kan indtage moderate mængder sødestoffer.
Alle sødestoffer, som er godkendt af myndighederne til brug i føde- og drikkevarer, har i videnskabelige studier været undersøgt omhyggeligt for, om de har negative sundhedseffekter. Forskere og myndigheder har også vurderet, i hvor store mængder de kan anvendes.
Nedenfor kan man læse om, hvorfor myterne om sødestoffer ikke holder vand.
Myter
Det er en myte, at sødestoffer skulle give kræft.
Sødestoffer er ikke kræftfremkaldende
Der er lavet mange videnskabelige studier af sammenhængen mellem det at indtage sødestoffer og risikoen for at udvikle kræft.
Ingen af studierne viser, at sødestoffer øger risikoen for kræft, og forskerne konkluderer, at man kan indtage sødemidler uden at øge sin risiko for at få kræft.
Aspartam
Især sødestoffet aspartam har været undersøgt i mange studier.
I alle studierne finder forskerne, at der ikke er nogen risiko forbundet med at indtage aspartam. Det øger hverken risikoen for at få kræft eller at opleve hårtab, depression, demens eller adfærdsforstyrrelser, hvilket der også har cirkuleret historier om.
Aspartam er derfor godkendt af myndighederne til brug i udvalgte fødevarer og i bestemte mængder.
Føllings sygdom
For en meget lille og helt specifik del af befolkningen kan sødestoffet aspartam være skadeligt. Det gælder personer med den arvelig tilstand Føllings sygdom (også kaldet fenylketonuri eller PKU), som kan udvikle hjerneskader.
Alle nyfødte får helt rutinemæssigt kort efter fødslen taget en blodprøve i hælen for blandt andet at undersøge, om de skulle have Føllings sygdom. Det gør det muligt at behandle og forebygge hjerneskade hos de få børn (cirka 8-9 om året), som bliver født med Føllings sygdom.
Grunden til at børnene bliver syge er, at aspartam nedbrydes til blandt andet aminosyren phenylalanin, som personer med Føllings sygdom ikke kan nedbryde.
Mærkning af fødevarer
Fødevarer, som indeholder aspartam, skal af den grund mærkes med teksten 'indeholder en phenylalanin-kilde'.
Mærkningen er udelukkende af hensyn til personer med Føllings sygdom. For alle andre er der ingen risiko forbundet med at indtage aspartam.
Det er en myte, at sødestoffer fører til, at man tager på i vægt.
Sødestoffer fører ikke til, at man spiser mere eller tager på i vægt
Der har været teorier fremme om, at sødestoffer fører til, at man tager på i vægt, fordi man spiser mere.
Teorier om, at sødestoffer fører til vægtøgning, er i videnskabelige studier blevet afkræftet.
Faktisk viser en stor forskningsoversigt, som samler resultaterne af flere studier, at det at erstatte sukker med sødemidler fører til et lavere dagligt indtag af kalorier, som igen fører til vægttab og lavere BMI.
Man skal dog være opmærksom på, at nogle af de fødevarer, hvor sukker er erstattet med sødestoffer, også indeholder f.eks. fedt. Det betyder, at de ikke nødvendigvis er et sundere alternativ i forhold til at begrænse ens indtag af kalorier.
Find forskningsoversigten
Det er en myte, at sødestoffer har en negativ effekt på tarmfloraen.
Sødestoffer kan sikkert spises uden risiko for ens sundhed
Generelt har sødestoffer ingen betydning for tarmfloraen, og mange sødestoffer passerer uændret igennem fordøjelsessystemet eller nedbrydes meget hurtigt til naturlige aminosyrer.
I takt med, at vores viden om betydningen af sammensætningen af bakterier i tarmen (som er en del af det humane mikrobiom) for vores sundhed bliver større, er der blandt forskere interesse i også at se på, om og hvordan sødestoffer påvirker sammensætningen af bakterier i tarmen.
Forskningen i sødestoffer og tarmflora
I en stor forskningsoversigt har forskere samlet en lang række studier af effekten af sødestoffer på tarmfloraen.
De fleste af de studier, som er lavet, baserer sig på effekten af sødestoffer på dyrs tarmflora. Resultaterne kan derfor ikke umiddelbart overføres til mennesker.
Enkelte studier har vist, at sødestofferne sakkarin (E 954) og sucralose (E 955) kan påvirke bakteriesammensætningen i tarmen hos mennesker. Det er dog endnu ikke noget, som tyder på, at det har en negativ effekt på sundheden.
Der er enighed blandt forskere om, at der er behov for mere forskning for at kunne vurdere betydningen af sødestoffer for tarmfloraen hos mennesker.
Myndighedernes vurdering
Myndighedernes vurdering er dog fortsat, at de godkendte sødestoffer uden risiko kan indtages i de maksimale anbefalede mængder.
Find forskningsoversigten
Det er en myte, at sødestoffer giver huller i tænderne.
Sødestoffer skader ikke tænderne og øger ikke risikoen for huller
I modsætning til sukker giver kunstige sødemidler ikke huller i tænderne (caries).
Nogle (men ikke alle) sødestoffer kan muligvis øge surhedsgraden (pH-værdien) i mundhulen og dermed have en beskyttende effekt på tænderne.
Læs mere i Patienthåndbogen om aspartam og huller i tænderne
Sidst opdateret: 18. august 2022
