Risiko for mor og barn
Risikoen for komplikationer til graviditetsdiabetes er lille for både moderen og barnet, hvis man bliver behandlet. Man er dog i øget risiko for at udvikle type 2-diabetes.
Risikoen for barnet er lille, hvis blodsukkerniveauerne hos moren holdes inden for det interval, man har aftalt med sin behandler.
Graviditetsdiabetes øger risikoen for komplikationer under graviditeten og i forbindelse med fødslen.
Ved at behandle graviditetsdiabetes sænker man risikoen for komplikationer betydeligt.
Læs mere om behandlingen af graviditetsdiabetes
Risiko for moderen
Risikoen for, at der opstår problemer under graviditet og fødsel hos moderen er lille, hvis graviditetsdiabetes behandles.
Dog har kvinder med graviditetsdiabetes en lidt større risiko for at få svangerskabsforgiftning, for at skulle have fødslen igangsat eller få lavet et kejsersnit, også selvom man holder blodsukkeret på et stabilt normalt niveau.
De komplikationer, som kan opstå i forbindelse med graviditetsdiabetes er:
Komplikationer hos moderen
Svangerskabsforgiftning, som også kaldes for præeklampsi, er en tilstand, som kan opstå i forbindelse med graviditet. Den er kendetegnet ved forhøjet blodtryk og proteiner (i nogle sammenhænge kaldet æggehvidestof) i urinen.
Svangerskabsforgiftning opstår efter 20. graviditetsuge, oftest tæt på terminen.
I sjældne tilfælde kan svangerskabsforgiftning udvikle sig til alvorlige fødselskramper (kaldes også for eklampsi). De kan være livsfarlige. Det er derfor meget vigtigt, at man bliver fulgt tæt af sin behandler, hvis der er tegn på svangerskabsforgiftning.
Hvis man har tegn på svær svangerskabsforgiftning, skal man indlægges.
Læs mere om svangerskabsforgiftning i Patienthåndbogen
Børn født af mødre med graviditetsdiabetes er ofte større end svarende til graviditetens længde (altså større end for eksempel svarende til uge 30 af graviditeten).
Grunden til at barnet bliver større er, at moderens forhøjede blodsukker kan passere fra moderen til barnet via moderkagen. Barnet får dermed også forhøjet blodsukker. Det kan føre til, at barnet vokser mere end normalt, og bliver tykkere, og derfor kan få en højere fødselsvægt.
Store børn kan komplicere fødslen. Fødslen kan gå i stå, så der skal bruges sugekop til at få barnet ud, eller det kan blive nødvendigt at lave kejsersnit.
Under fødslen af et stort barn er der også større risiko for, at der opstår skader i fødselsvejen eller på barnet.
Cirka halvdelen af de kvinder, som har haft graviditetsdiabetes, får konstateret type 2-diabetes i løbet af de første 10 år efter graviditeten.
Forskning viser, at risikoen for at få konstateret type 2-diabetes er størst 3-6 år efter, man har haft graviditetsdiabetes.
Læs mere om forskningen bag
Forebyggelse af diabetes
Det er muligt at forebygge eller i hvert fald udskyde, at man udvikler type 2-diabetes efter graviditetsdiabetes.
Nogle af de ting man kan gøre, er at få kontrolleret sit blodsukker inden for 2-3 måneder efter fødslen og herefter med 1-3 års mellemrum blive undersøgt for type 2-diabetes hos egen læge.
Ved at blive undersøgt jævnligt kan for højt blodsukker konstateres tidligt og man kan sætte behandling i gang.
Derudover er det vigtigt at sikre en sund livsstil med sund kost og daglig motion.
Læs mere om risikoen for type 2-diabetes efter graviditetsdiabetes
Læs mere om type 2-diabetes
Graviditetsdiabetes øger risikoen for senere i livet at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Forskning viser, at kvinder, som har haft graviditetsdiabetes, har dobbelt så stor en risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, indenfor de første 10 år efter de har født, sammenlignet med deres jævnaldrende, som ikke har haft graviditetsdiabetes.
Risikoen er ikke afhængig af, om man har udviklet type 2-diabetes efter fødslen.
Risiko for barnet
Risikoen for, at der opstår komplikationer hos barnet, er lille, hvis graviditetsdiabetes behandles.
Langt de fleste med velreguleret graviditetsdiabetes føder sunde og raske børn.
De komplikationer, som kan opstå hos barnet i forbindelse med graviditetsdiabetes, er:
Komplikationer hos barnet
Højt blodsukker hos moderen kan betyde, at barnet bliver større end normalt. Det skyldes, at sukker passerer fra moderens blod til barnet gennem moderkagen.
Når moderen har et højt blodsukker, vil barnet også få et højt blodsukker. Moderens insulin kan dog ikke passere gennem moderkagen. Derfor vil barnets bugspytkirtel producere mere insulin. På den måde vil det ekstra sukker blive brugt hos barnet ved hjælp af dets eget insulin.
Barnet kan blive tykkere end normalt og få en høj fødselsvægt.
Et stort barn kan komplicere fødslen og føre til, at barnet bliver født for tidligt.
En højere fødselsvægt og størrelse øger risikoen for, at barnets skulder sætter sig fast i fødselskanalen, hvilket komplicerer fødslen.
Det kaldes også for skulderdystoci.
Når moderen har graviditetsdiabetes, har barnet en større risiko for at få lavt blodsukker de første timer til dage efter fødslen.
Årsagen til det lave blodsukker er, at barnet i graviditeten har fået for meget sukker og derfor producerer større mængder insulin.
Når barnet ikke længere får næring via moderkagen, vil den for høje mængde insulin få barnets blodsukker til at falde, lige når det er født.
Graviditetsdiabetes øger risikoen en smule for, at barnet får gulsot kort tid efter fødslen.
Gulsot skyldes, at der er for store mængder af farvestoffet bilirubin i blodet.
Tilstanden går ofte over af sig selv, men kan hvis nødvendigt behandles på hospitalet med lysterapi.
Læs mere om gulsot hos nyfødte i Patienthåndbogen
Graviditetsdiabetes øger risikoen for, at barnet senere i livet kan blive overvægtig og udvikle type 2-diabetes.
Læs mere om forskningen i risikoen for, at barnet senere får type 2-diabetes
For at forbygge overvægt og type 2-diabetes er det derfor vigtigt at give sit barn en sund livsstil med sund kost, normalvægt og daglig motion.
Læs mere om risikoen for type 2-diabetes, hvis ens mor har haft graviditetsdiabetes
Læs mere om type 2-diabetes
Forskning om emnet
Moderens risiko for type 2-diabetes
I en forskningsoversigt, som sammenholder resultaterne fra mange studier, undersøgte forskere i 2009 risikoen for at udvikle type 2-diabetes hos kvinder, som tidligere havde haft graviditetsdiabetes.
Forskerne fandt, at kvinder med graviditetsdiabetes havde syv gange større risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med kvinder, som ikke havde graviditetsdiabetes.
Forskerne anbefaler på baggrund af deres analyser, at kvinder, som har haft graviditetsdiabetes, rutinemæssigt bør få målt deres blodsukkerniveauer for at fange tidlige tegn på udvikling af diabetes.
Find forskningsoversigten
Barnets risiko for type 2-diabetes
I et dansk studie undersøgte forskere i 2007 risikoen for at udvikle type 2-diabetes hos unge (18-26 år), hvis mødre havde haft graviditetsdiabetes.
Ved hjælp af en sukkerbelastningstest målte forskerne, hvordan de unge optog sukker fra blodet. På den baggrund fandt de, at børn af kvinder med graviditetsdiabetes havde 4-8 gange større risiko for at få prædiabetes eller type 2-diabetes sammenlignet med børn født af kvinder uden graviditetsdiabetes.
I studiet tog forskerne højde for andre risikofaktorer hos deltagerne som overvægt og fødselsvægt. Da deltagerne var 18-26 år, kan forskerne endnu ikke vurdere, hvad risikoen for at få type 2-diabetes er ved højere alder.
Resultaterne af det danske studie stemmer overens med, hvad andre forskere har fundet, men der er brug for mere forskning i emnet, for bedre at forstå sammenhængen.
Find forskningsoversigten
Find selv flere videnskabelige oversigtsartikler om graviditetsdiabetes.
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg i NemPubMed
Podcast om forskning i mental sundhed og graviditetsdiabetes
Hør et afsnit af podcastserien Diabetesforskerne om forskning i, hvordan mental sundhed kan forbedres for personer med graviditetsdiabetes.
Sidst opdateret: 9. februar 2022