Gå til hovedindhold

Injektion af insulin

Insulin tages ved at injicere det i kroppen. Korrekt injektionsteknik er med til at sikre, at insulinen virker, som den skal.

Når man begynder på insulinbehandling, vil en diabetessygeplejerske undervise i, hvordan man selv skal tage insulin.

Diabetessygeplejersken vil desuden hvert andet år gennemgå .

Det er altid en god idé at spørge sin behandler, hvis man er i tvivl, om man injicerer insulinen korrekt.

Insulin skal tages som injektion

Det er ikke muligt at tage insulin som tabletter, fordi det vil blive ødelagt af mavesyren. Derfor er det nødvendigt at tage insulin som en injektion.

Injektion betyder indsprøjtning, og man injicerer insulin ved at sprøjte insulin ind i fedtlaget lige under huden. Insulinen injiceres i kroppen med en insulinpen.

Når man injicerer med insulinpen, er det vigtigt altid at følge indlægs­sedlens anvisninger om både opbevaring og håndtering af insulin­pennen.

Området, hvor insulinen injiceres, vælger man i samråd med sin diabetesbehandler.

I det daglige behøver man ikke afspritte huden, inden man tager insulin. Er man indlagt på hospital, er det dog en god idé at spritte huden af først, for at mindske risikoen for infektion.

Insulininjektioner kan i sjældne tilfælde give hudreaktioner i form af udslæt (rødme og kløe). Hvis det sker, skal man kontakte sin diabetesbehandler.

Sådan injiceres insulin med en insulinpen

  1. Vælg en 4 eller 5 mm kanyle, og brug en ny kanyle ved hver injektion.
  2. Skru kanylen på pennen og afprøv pennen med 1-2 enheder insulin, så man kan se, at der kommer insulin gennem kanylen.
  3. Indstil pennen til den planlagte dosis.
  4. Stik vinkelret (90 grader) på plan hud – tryk ikke så hårdt, at der kommer en fordybning i huden.
  5. Tryk pennens stempel i bund. Hold stemplet i bund, og tæl langsomt til mindst seks, inden kanylen trækkes ud.
  6. Kanylen tages efterfølgende af pennen og kasseres i en kanyle­boks.

Grafisk illustration af, hvordan man injicerer insulinIllustration af, hvordan man skal injicere (indsprøjte) insulin i fedtlaget.

Injektion i løftet hudfold ved begrænset fedtvæv

Hvis ens BMI (Body Mass Index) er under 18,5, eller hvis ens behandler vurderer, at der er meget begrænset fedtvæv på der hvor man skal injicere, skal man injicere i en løftet hudfold. Det gør man sådan:

  1. Løft en hudfold mellem tommel- og pege­finger, og hold den løftede hudfold under hele injektionen.
  2. Stik vinkelret (90 grader) på toppen af hudfolden. Tryk ikke så hårdt, at der kommer en fordybning i huden.
  3. Tryk stemplet i bund.
  4. Hold stemplet i bund, og tæl langsomt til mindst seks, inden kanylen trækkes ud.
  5. Slip hudfolden.
  6. Kanylen tages efterfølgende af pennen og kasseres i en kanyleboks.

Skift injektionssted

Hvis man injicerer insulinen det samme sted mange gange, kan der opstå infiltrater, fortykninger eller hårde områder i fedtvævet. Det kan man forebygge ved:

  • at skifte indstiks­sted ved hver injektion
  • at injicere med mindst 2 cm afstand til sidste indstiks­sted
  • at bruge en ny kanyle ved hver injektion.

Illustrationer af hvordan man fordeler insulin

Illustrationerne via linket nedenfor viser, hvordan man kan skifte injektionssted på mave og lår.  

De detaljerede illustrationer viser, hvordan man fordeler insulin.

Hent illustrationen af, hvordan insulin fordeles på kroppen

Sikkerhedspenkanyler

Til injektion findes også sikkerhedspenkanyler. Nålen sikres med et beskyttelsesskjold efter injektionen, så man kan forhindre stikskader hos eksempelvis plejepersonale.

Før brug er det vigtigt at sikre sig, at nålen kan anvendes til den pågældende insulinpen. Når der injiceres, skal det ske i en vinkel på 90 grader. Det er vigtigt at holde nålen under huden og tælle til ti, efter insulinen er givet.

Injicer ikke igennem tøj

Det er vigtigt, at man injicerer insulin direkte på huden, og ikke igennem tøj, for at sikre, at man får den rette dosis. Det anbefales ikke at stikke igennem tøj af flere grunde:

  • Man risikerer at injicere i enten hudlaget eller muskellaget, fordi nålens længde kan blive påvirket af tøjets tykkelse. Insulin skal injiceres i fedtlaget.
  • Nålen kan blive beskadiget, hvis den skal igennem tøj.
  • Tøjets fibre kan blokere nålen, så man ikke får den rette mængde insulin.

Forkert injektions­teknik kan give problemer

Hvis man stikker forkert, f.eks. i musklen eller får skader i fedtvævet, kan det få betydning for ens blodsukker. Derfor er det vigtigt at kende den korrekte teknik. Typiske problemer ved forkert injektions­teknik er:

Infiltrater (lipo­hypertrofi)

Insulin­infiltrater er ophobninger af fedtvæv under huden, som kan opstå alle steder på kroppen, hvor man injicerer insulin.

De varierer i størrelse fra en lille pude, som man knap kan se med det blotte øje, til hårde, ujævne knudrede områder under huden så store som en tennis­bold.

Kan påvirke optagelsen af insulin

Insulin­infiltrater kan være en forklaring på meget svingende blodsukker, fordi insulinen afgives meget uensartet fra infiltratet. Man kan opleve, at ens insulin­forbrug stiger, fordi en del af insulinen bliver i infiltratet, og dermed ikke kan bruges i kroppens celler.

Nogle personer har større tendens end andre til at danne insulin­infiltrater. Hos slanke mennesker kan man ofte se infiltraterne med det blotte øje. Hos personer med overvægt skal behandleren ofte undersøge underhuden for at finde dem.

Man kan danne insulin­infiltrater, fordi man er disponeret for at udvikle dem. De kan også opstå, fordi man injicerer samme sted hver gang, eller fordi man ikke skifter nål, hver gang man injicerer.

Lavt blodsukker (hypoglykæmi)

Hvis man injicerer i en muskel i stedet for fedtvævet, bliver en større mængde insulin optaget hurtigere end ønsket. Det betyder, at blod­sukkeret falder hurtigt. Det kan give et uventet ubehag og symptomer på lavt blodsukker.

Video om injektion­steknik

Nedenfor kan du se en video, der forklarer, hvordan man injicerer insulin.

Injektion af insulin til voksne med diabetes. Varighed: 5 minutter og 29 sekunder. (Video: Steno Diabetes Center Copenhagen)

Sidst opdateret: 2. marts 2021