Gå til hovedindhold

Injektion af insulin

Insulin tages ved at injicere det i kroppen. Korrekt injektionsteknik er med til at sikre, at insulinen virker, som den skal.

Når man begynder på insulinbehandling, vil en diabetessygeplejerske undervise i, hvordan man selv skal tage insulin.

Diabetessygeplejersken vil desuden hvert andet år gennemgå .

Det er altid en god idé at spørge sin behandler, hvis man er i tvivl, om man injicerer insulinen korrekt.

Insulin skal tages som injektion

Det er ikke muligt at tage insulin som tabletter, fordi det vil blive ødelagt af mavesyren. Derfor er det nødvendigt at tage insulin som en injektion.

Injektion betyder indsprøjtning, og man injicerer insulin ved at sprøjte insulin ind i fedtlaget lige under huden. Insulinen injiceres i kroppen med en insulinpen.

Når man injicerer med insulinpen, er det vigtigt altid at følge indlægs­sedlens anvisninger om både opbevaring og håndtering af insulin­pennen.

Området, hvor insulinen injiceres, vælger man i samråd med sin diabetesbehandler.

I det daglige behøver man ikke afspritte huden, inden man tager insulin. Er man indlagt på hospital, er det dog en god idé at spritte huden af først, for at mindske risikoen for infektion.

Insulininjektioner kan i sjældne tilfælde give hudreaktioner i form af udslæt (rødme og kløe). Hvis det sker, skal man kontakte sin diabetesbehandler.

Sådan injiceres insulin med en insulinpen

  1. Vælg en 4 eller 5 mm kanyle, og brug en ny kanyle ved hver injektion.
  2. Skru kanylen på pennen og afprøv pennen med 1-2 enheder insulin, så man kan se, at der kommer insulin gennem kanylen.
  3. Indstil pennen til den planlagte dosis.
  4. Stik vinkelret (90 grader) på plan hud – tryk ikke så hårdt, at der kommer en fordybning i huden.
  5. Tryk pennens stempel i bund. Hold stemplet i bund, og tæl langsomt til mindst seks, inden kanylen trækkes ud.
  6. Kanylen tages efterfølgende af pennen og kasseres i en kanyle­boks.

Grafisk illustration af, hvordan man injicerer insulin

Illustration af, hvordan man skal injicere (indsprøjte) insulin i fedtlaget.

Fordel insulin på kroppen og skift injektionssted

Hvis man injicerer insulinen det samme sted mange gange, kan der opstå infiltrater, fortykninger eller hårde områder i fedtvævet. Det kan man forebygge ved:

  • at skifte indstiks­sted ved hver injektion
  • at injicere med mindst 2 cm afstand til sidste indstiks­sted
  • at bruge en ny kanyle ved hver injektion.

Nedenfor kan man se, hvordan man kan fordele insulin på mave, lår, hofte og overarm.

Fordeling af insulin på kroppen

Illustration der viser, hvor man kan injicere insulin på maven. Den viser en bare mave. På maven er angivet prikker med 1-2 cm afstand mellem hver prik, der indikerer, hvor man kan injicere insulin. Den første prik er placeret 2 cm under ribbenene. Prikkerne går både vandret og lodret på maven, men med en afstand på 2 cm til navlen. Der er syv prikker på den vandrette række, og ud for hver prik er angivet en ugedag fra mandag til søndag. Illustrationen viser, at man skal skifte injektionssted.

Insulin kan injiceres på maven, så længe man fordeler insulinen og holder mindst 2 cm afstand til navlen.

Sådan gør man

Start i højre side om mandagen. På ugens midterste dag (torsdag) er man nået til navlen. Skal man tage flere indsprøjtninger på samme dag, kan man fordele dem under hinanden, som vist på illustrationen.

Skal man kun tage insulin én gang dagligt, kan insulinen fordeles således: Den første uge i øverste række, den anden uge i rækken over navlen osv.

Illustration der viser, hvor man kan injicere insulin på låret. Illustrationen er et bart lår set oppefra. Personen sidder ned og har en hånd placeret øverst ved lysken og nederst ved knæet. Hånden viser, at der skal være en håndsbredde til det sted, man injicerer insulin. På låret er angivet to lodrette rækker af prikker med en afstand på 2 cm mellem hver prik. Ud for hver prik i den lodrette række er angivet ugedage fra mandag til søndag. Prikkerne på låret er steder, man kan injicere insulin.

Låret kan bruges til at injicere insulin. Husk, at man ikke skal injicere gennem tøj.

Sådan gør man

Læg hænderne på låret som vist ovenfor. Man skal tage insulin som vist på illustrationen.

Start øverst på låret om mandagen, og gå så nedad i løbet af ugen. Brug f.eks. højre lår i lige uger og venstre lår i ulige uger.

Illustration af hoften set bagfra. På et mindre område på den ene side af hoften er tegnet prikker, der indikerer, hvor man kan injicere insulin. Prikkerne viser, at der skal være afstand mellem hver injektion.

Begge sider af hoften kan bruges til injektion af insulin.

Sådan gør man

Brug den ene side af hoften i lige uger og den anden side i ulige uger. Det er vigtigt at skifte indstikssted for hver injektion, så der mindst er 2 cm afstand til sidste indstikssted.

Illustration af en overarm. På overarmen er markeret et ovalt område på størrelse med en hånd. Inden for området er der prikker, der viser, hvor man kan injicere insulin, og som indikerer, at insulinen skal fordeles.

Både venstre og højre overarm kan bruges til injektion af insulin.

Sådan gør man

Brug den ene overarm i lige uger og den anden overarm i ulige uger. Det er vigtigt at skifte indstikssted for hver injektion, så der mindst er 2 cm afstand til sidste indstikssted.

Hent printvenlig illustration af, hvordan insulin fordeles på kroppen (PDF)

Sikkerhedspenkanyler

Til injektion findes også sikkerhedspenkanyler. Nålen sikres med et beskyttelsesskjold efter injektionen, så man kan forhindre stikskader hos eksempelvis plejepersonale.

Før brug er det vigtigt at sikre sig, at nålen kan anvendes til den pågældende insulinpen. Når der injiceres, skal det ske i en vinkel på 90 grader. Det er vigtigt at holde nålen under huden og tælle til ti, efter insulinen er givet.

Injicer ikke igennem tøj

Det er vigtigt, at man injicerer insulin direkte på huden, og ikke igennem tøj, for at sikre, at man får den rette dosis. Det anbefales ikke at stikke igennem tøj af flere grunde:

  • Man risikerer at injicere i enten hudlaget eller muskellaget, fordi nålens længde kan blive påvirket af tøjets tykkelse. Insulin skal injiceres i fedtlaget.
  • Nålen kan blive beskadiget, hvis den skal igennem tøj.
  • Tøjets fibre kan blokere nålen, så man ikke får den rette mængde insulin.

Forkert injektions­teknik kan give problemer

Hvis man stikker forkert, f.eks. i musklen eller får skader i fedtvævet, kan det få betydning for ens blodsukker. Derfor er det vigtigt at kende den korrekte teknik. Typiske problemer ved forkert injektions­teknik er:

Infiltrater (lipo­hypertrofi)

Insulin­infiltrater er ophobninger af fedtvæv under huden, som kan opstå alle steder på kroppen, hvor man injicerer insulin.

De varierer i størrelse fra en lille pude, som man knap kan se med det blotte øje, til hårde, ujævne knudrede områder under huden så store som en tennis­bold.

Kan påvirke optagelsen af insulin

Insulin­infiltrater kan være en forklaring på meget svingende blodsukker, fordi insulinen afgives meget uensartet fra infiltratet. Man kan opleve, at ens insulin­forbrug stiger, fordi en del af insulinen bliver i infiltratet, og dermed ikke kan bruges i kroppens celler.

Nogle personer har større tendens end andre til at danne insulin­infiltrater. Hos slanke mennesker kan man ofte se infiltraterne med det blotte øje. Hos personer med overvægt skal behandleren ofte undersøge underhuden for at finde dem.

Man kan danne insulin­infiltrater, fordi man er disponeret for at udvikle dem. De kan også opstå, fordi man injicerer samme sted hver gang, eller fordi man ikke skifter nål, hver gang man injicerer.

Lavt blodsukker (hypoglykæmi)

Hvis man injicerer i en muskel i stedet for fedtvævet, bliver en større mængde insulin optaget hurtigere end ønsket. Det betyder, at blod­sukkeret falder hurtigt. Det kan give et uventet ubehag og symptomer på lavt blodsukker.

Læs mere om lavt blodsukker og type 2-diabetes

Video om injektion­steknik

Nedenfor kan du se en video, der forklarer, hvordan man injicerer insulin.

Injektion af insulin til voksne med diabetes. Varighed: 5 minutter og 29 sekunder. (Video: Steno Diabetes Center Copenhagen)

Injektions-port til insulin

I stedet for at skulle stikke sig i huden, hver gang man skal tage insulin, er det muligt at bruge en såkaldt injektions-port.

Injektions-porten kaldes også for i-Port og gør det muligt at minimere antal stik i huden, når man skal tage insulin.

Injektions-porten ændrer ikke på, hvornår eller hvor ofte man skal tage insulin.

Sådan bruger man en injektions-port

Injektions-porten er af plastik med en blød slange, der stikker ind i huden. Den sættes fast ved hjælp af en applikator, der "skyder" slangen ind under huden via en lille nål. Derefter sidder injektions-porten fast på huden med tape.

Når injektions-porten sidder fast på huden, kan man med en insulinpen sprøjte insulinen ind i porten. På den måde vil insulinen placeres det rigtige sted under huden, ligesom hvis man tog insulin med en insulinpen.

Kanylelængden på insulinpennen skal være mellem 5-8 mm.

Illustration, der viser en injektionsport til insulin. En port sidder fast med plaster på huden, og en kanyle med insulin føres ind i porten og injicerer insulinen gennem et blødt plasticrør under huden.

Illustration, der viser, hvordan en injektions-port fungerer.

Man kan både tage hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin gennem en injektions-port. Det er dog vigtigt, at den hurtigtvirkende insulin tages først, og derefter skal der gå 1 time, inden den langsomtvirkende insulin gives.

Man kan sove, bade og træne med injektions-porten på.

Injektions-porten skal skiftes hver 3. dag. Man kan tale med sin diabetesbehandler om muligheden for at få en injektions-port.

Læs også

Det skriver andre

Sortér brugt diabetesudstyr rigtigt

Medicin og diabetesudstyr skal sorteres, inden det smides ud. Få overblik over, hvordan og hvor de forskellige dele skal smides ud.

Læs mere om sortering af diabetesudstyr og medicin

Sidst opdateret: 2. august 2024