Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) og type 2-diabetes

Årsagen til PCOS kendes ikke, men er formentlig en kombination af både arvelige faktorer og miljøfaktorer.

Insulin og testosteron

Forhøjet niveau af det mandlige køns­hormon testosteron spiller en rolle. Desuden er der en sammenhæng mellem forhøjede mængder af insulin i blodet og symptomerne.

Påvirkning af æggestokkene

Når insulin­niveauet i blodet er højt, fungerer ægge­stokkene ikke, som de skal.

Æggene går i stå i deres udvikling, og der dannes små væske­fyldte blærer (cyster) i æggestokkene.

Når der ikke er ægløsning, kan man ikke blive gravid, og menstruationerne bliver uregelmæssige.

Alle kvinder producerer en lille mængde testosteron i æggestokkene. Når insulinniveauet i blodet er for højt, kan det dog føre til, at ægge­stokkene producerer mere testosteron end normalt. 

Det kan give øget hårvækst, uren hud og vægtøgning, særligt omkring maven.

Læs mere om årsager til PCOS i Patienthåndbogen

PCOS kan give en række forskellige symptomer, og det er meget individuelt, hvilke man oplever.

Symptomerne skyldes primært en forhøjet mængde af det mandlige kønshormon testosteron i blodet og en nedsat følsomhed over for insulin.

De mest almindelige symptomer er:

• Uregelmæssig eller ingen menstruation
• Ufrivillig barnløshed
• Øget hårvækst på krop og ansigt (hirsutisme)
• Overvægt
• Uren hud (akne)
• Talrige små vandcyster i ægge­stokkene (polycystiske ovarier, PCO) fundet ved ultralyd

Læs mere om symptomer på PCOS i Patienthåndbogen

PCOS er en kronisk tilstand. Man kan dog på flere måder mildne symptomerne.

Vægttab og motion

Den vigtigste behandling af PCOS er at tabe sig i vægt, hvis man har over­vægt, og motion.

Fysisk aktivitet har dog også en positiv effekt for kvinder med normal vægt og PCOS.

Det skyldes blandt andet, at følsomheden over for insulin bliver bedre.

Læs mere om kost og fysisk aktivitet

Medicinsk behandling

Hos nogle kvinder med PCOS kan medicinsk behandling være nødvendigt for at lindre symptomer.

Behandlingen kan bestå af p-piller eller diabetes­medicinen metformin.

P-piller kan bruges til behandling af menstruationsforstyrrelser, uønsket hårvækst (hirsutisme) og uren hud (akne).  

Metformin bruges især til overvægtige kvinder, da det gør cellerne mere følsomme over for insulin og hos nogle kan medføre et lille vægttab.

Desuden kan metformin sænke mængden af de mandlige køns­hormon testosteron, gøre menstruationerne mere regelmæssige og øge chancen for at blive gravid.

Det er altid en lægelig beslutning, om det er relevant at behandle PCOS medicinsk.

Læs mere om metformin

Læs mere om behandling af PCOS i Patienthåndbogen

PCOS og type 2-diabetes

Forskerne bag et dansk register­studie undersøgte i 2017 risikoen hos kvinder med PCOS for at få type 2-diabetes.

Forskere fandt, at kvinder med PCOS havde fire gange større risiko for at udvikle type 2-diabetes sammen­lignet med kvinder med samme vægt, som ikke har PCOS.

Forskerne fandt desuden, at blandt de kvinder som fik diagnosticeret diabetes, skete diagnosen fire år tidligere for kvinder med PCOS sammenlignet med kvinder uden PCOS.

På baggrund af deres analyser konkluderer forskerne, at PCOS øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes, og at de, der får diabetes, udvikler det i en yngre alder.

PCOS og graviditets­diabetes

I et stort amerikansk studie fra 2020 undersøgte forskere, på baggrund af data fra 9,1 millioner graviditeter, risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes hos kvinder med PCOS.

Forskerne tog i undersøgelsen højde for andre risiko­faktorer for type 2-diabetes som overvægt og forhøjet blodtryk.

Forskerne fandt, at kvinder med PCOS havde dobbelt så stor risiko for at udvikle graviditets­diabetes, sammenlignet med kvinder, som ikke havde PCOS.

På baggrund af deres analyser konkluderer forskerne, at PCOS øger risikoen for at få graviditets­diabetes, uanset om man er overvægtig eller har forhøjet blod­tryk.

Overblik over den videnskabelig litteratur

Sammenhængen mellem PCOS og diabetes har været undersøgt i flere viden­skabelige studier.

Find en gennemgang af forskningen her:

• Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG)'s guideline og gennemgang af den videnskabelig litteratur for PCOS (fra side 13)
• Sundhedsstyrelsens Nationale kliniske retnings­linje for Polycystisk ovarie­syndrom – diagnostik og risiko­vurdering (2014) gennemgang af den videnskabelige litteratur (fra side 29).