Skip to main content

Viden om diabetes

Lavt blodsukker og type 1-diabetes

Det er ikke ualmindeligt at få lavt blodsukker, når man har type 1-diabetes. Hvis det bliver meget lavt, kan det udvikle sig til et insulinchok, som skal behandles akut.

Når man har type 1-diabetes, er det ikke ualmindeligt at få lavt blod­sukker.

Lavt blod­sukker kaldes også hypoglykæmi og er defineret ved, at blod­sukkeret er under 4 millimol per liter (mmol/l).

Hjernens funktion bliver påvirket af det lave blodsukker. Hvis blod­sukkeret bliver meget lavt, kan man blive forvirret og ude af stand til at hjælpe sig selv. I den situation er man afhængig af hjælp fra andre.

Hvis man ikke får hjælp til at få hurtige kulhydrater, som juice eller drue­sukker, kan tilstanden udvikle sig til et insulin­chok, hvor man bliver bevidstløs og i nogle tilfælde får kramper. Når det sker, er der behov for akut hjælp fra andre.

Symptomer på lavt blod­sukker

Det er forskelligt fra person til person, hvordan man mærker, at man har lavt blod­sukker. Derfor er det godt at lære sine egne symptomer at kende og fortælle sine nærmeste om dem, så kan de hjælpe, hvis man får brug for det.

Lavt blod­sukker kan give symptomer som:

  • Sved, hovedpine, svimmelhed
  • Sult
  • Rysten
  • Hjertebanken
  • Koncentrationsbesvær
  • Synsforstyrrelser
  • Irritation og aggressivitet
  • Eufori
  • Døsighed
  • Bevidstløshed
  • Kramper
  • I meget sjældne tilfælde død.

Grader af lavt blodsukker

Insulinføling

Ved insulin­føling kan man selv mærke og reagere på lavt blod­sukker og genoprette det. Reagerer man ikke, kan det falde yderligere og udvikle sig til et insulin­tilfælde.

Det er individuelt ved hvilket blod­sukkerniveau den enkelte får føling­ssymptomer. Nogle mærker det allerede ved et blod­sukker omkring 4 mmol/l – især hvis blod­sukkeret falder hurtigt, mens andre først får symptomer ved langt lavere værdier.

De fleste vil dog få føling­ssymptomer, hvis blod­sukkeret falder til under 3 mmol/l.

Insulintilfælde

Ved et insulin­tilfælde har man har symptomer på lavt blod­sukker, men er ikke selv i stand til at handle for at genoprette blod­sukkeret. Der er brug for hjælp fra andre sådan, at man kan få blod­sukkeret op på normalt niveau.

Reagerer man ikke, kan det udvikle sig til insulin­chok.

Insulinchok

Ved et insulin­chok er man bevidstheds­påvirket eller bevidstløs. Der er brug for hjælp fra andre.

Heldigvis sker insulin­chok sjældent, og kramperne som kan følge med, er normalt ikke farlige, men kan være foruroligende og ubehagelige for dem, som oplever det.

Ved et insulin­chok ligger blod­sukkeret ofte under 2 mmol/l.

Årsager til lavt blod­sukker

Lavt blod­sukker kan opstå af flere grunde. Nedenfor er en oversigt over forskellige årsager:

Spist for lidt

Hvis man spiser mindre, end man plejer, eller f.eks. udsætter et måltid, men alligevel tager sin insulin, som man plejer, vil blod­sukkeret blive for lavt.

Hvad kan man selv gøre?

Lære at justere sin insulin­dosis efter hvornår og hvor meget man spiser.

For meget insulin

Blodsukkeret kan blive for lavt, hvis man doserer sin insulin forkert. Det kan ske, hvis man f.eks. supplerer med for meget hurtigtvirkende insulin for ofte.

Hvad kan man selv gøre?

Lære at forstå samspillet mellem ens insulinbehov, kulhydrater i maden og det fysiske aktivitetsniveau.

Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet påvirker blod­sukkeret, da kroppens celler vil have brug for mere sukker, når man er fysisk aktiv.

Hvis man ikke supplerer med ekstra kulhydrater eller reducerer sin insulin på forhånd, vil blod­sukkeret falde.

Effekten af fysisk aktivitet (havearbejde, sport, dans m.m.) på blod­sukkeret kan vare op til et døgn efter aktiviteten.

Hvad kan man selv gøre?

Lære at justere sin insulin­dosis efter aktivitets­niveauet.

Alkohol, rusmidler og medicin

Alkohol nedsætter styrken af symptomer på lavt blod­sukker (føling­symptomer). Desuden virker leverens svar på det lave blod­sukker ikke, og den afgiver ikke sukker fra sit depot som vanligt, hvis blod­sukkeret falder.

Det samme kan gælde for visse typer af rusmidler og medicin. Her er det vigtig at spørge sin behandler til råd, når man får ordineret ny medicin eller, hvis man har et forbrug af rusmidler.

Hvad kan man selv gøre?

Spise samtidig med, at man nyder alkohol, og husk natmaden. Det er også vigtigt at kontrollere blod­sukkeret næste dag, da tendensen til lavt blod­sukker på grund af alkohol kan vare til dagen efter.

Forkert injektion af insulin

Hvis man injicerer insulin i en muskel i stedet for fedt­vævet, bliver en større mængde insulin optaget hurtigere end ønsket. Det betyder, at blod­sukkeret falder hurtigt og man kan opleve lavt blod­sukker.

Hvad kan man selv gøre?

Sikre god injektions­teknik, når man injicerer insulin.

Læs mere om hvordan man injicerer insulin

Unawareness

Evnen til at mærke lavt blod­sukker kan hos nogle personer med type 1-diabetes eller type 2-diabetes i behandling med insulin forsvinde helt eller delvist i korte eller længerevarende perioder eller for altid. Denne tilstand kaldes unawareness.

Unawareness betyder, at man ikke får signaler på lavt blod­sukker fra kroppen, og at man derfor ikke opdager, når blod­sukkeret falder. Man er derfor i stor risiko for at få et faretruende lavt blod­sukker, som kan ende i et insulin­tilfælde eller insulin­chok, hvor man har behov for hjælp fra andre.

Det kan være meget farligt, hvis blod­sukkeret falder, uden at man selv opdager det, f.eks. når man færdes i trafikken, arbejder med maskiner eller på stilladser, passer små børn og lignende.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at drøfte begyndende unawareness med sin behandler.

Der findes måder til at få sine føling­ssymptomer tilbage, som virker for mange personer diabetes. Metoderne kan indebære, at man lægger sit generelle blodsukker­niveau højere op i en periode.

En blodsukker­sensor eller en flash glukose­måler vil i nogle tilfælde kunne hjælpe. Bevillingen til disse redskaber kan behandlings­stedet, hjælpe med at skaffe.

Behandling af lavt blod­sukker

Den primære behandling af lavt blodsukker består i at indtage mad eller drikkevarer, som kan få blod­sukkeret op igen og få det stabiliseret. Man kan f.eks. holde sig til det, man kalder 15:15:15-reglen, som består af disse trin:

  1. Spis 15-20 gram hurtige kulhydrater. Det er f.eks. et glas juice, drue­sukker eller lignende. Vær opmærksom på, at indholdet af drue­sukker kan være forskelligt fra producent til producent.
  2. Vent cirka 15 minutter, og mål blod­sukkeret igen. Hvis det er stigende, går man videre til trin 3. Hvis blod­sukkeret ikke stiger eller falder yderligere, gentages trin 1.
  3. Spis cirka 15-20 gram langsomme kulhydrater for at stabilisere blod­sukkeret. Det er f.eks. et stykke rugbrød, en lille grov­bolle eller lignende.
  4. Mål blod­sukkeret igen, og tjek, at det er stabilt.
  5. Find årsagen til, at blod­sukkeret er lavt.

Hvis det ikke er muligt spise eller drikke noget sødt og man bliver forvirret eller bevidstløs, kan en pårørende eller ven, som har lært at anvende glukagon, indsprøjte glukagon i underhuden.

Glukagon er et hormon, der frigiver sukker fra leveren, så blod­sukkeret hurtigt stiger igen.

Ring 112, og få akut hjælp i form af drop med glukose, hvis personen er bevidstløs, og man ikke kan give glukagon.

Læs mere om, hvordan glukagon indsprøjtes og virker på min.medicin.dk

Lavt blod­sukker om natten

Mange med type 1-diabetes er bekymrede for at få lavt blod­sukker om natten, da meget lavt blod­sukker kan medføre bevidstløshed.

Kroppen har reserve­depoter af sukker i leveren (glykogen), som bliver frigivet, hvis blod­sukkeret falder meget. Blodsukker­faldet medfører, at kroppen laver glukagon, som frigiver sukker fra depoterne i leveren og dermed får blod­sukkeret til at stige igen.

Kroppens evne til at sætte frigivelsen af sukker fra leveren i gang varierer fra person til person. Hos en del med type 1-diabetes virker mekanismen dårligt eller slet ikke. Det kan være tilfældet, hvis man har haft diabetes i mange år, eller hvis man har lavt blod­sukker meget tit.

Selvom det sker sjældent, er det meget ubehageligt at opleve nætter med for lavt blod­sukker. Søvnen forstyrres, og man kan blive uoplagt dagen efter.

Desværre er det ikke altid, at man selv ved, om blod­sukkeret har været lavt om natten. Stor træt- og uoplagthed om morgenen, eller meget rodet eller svedigt senge­tøj, når man vågner, kan være tegn på, at man har haft lavt blod­sukker.

Mistænker man lavt blod­sukker om natten, er det en god ide at måle og registrere sit blod­sukker både sent om aftenen, midt om natten og om morgenen, og fortælle sin behandler om det, så man kan få råd om eventuel ændring i behandling.

Sidst opdateret: 15. november 2020