Lavt blodsukker og type 1-diabetes

Et blodsukker under 3,9 mmol/l er defineret som lavt blodsukker. 

Mange med diabetes vil dog ikke opleve at få symptomer, før blodsukkeret kommer ned under 3 mmol/l.

Derfor kaldes lavt blodsukker, som ligger i intervallet 3,9 til 3,0 mmol/l, også nogle gange for asymptomatisk lavt blodsukker eller asymptomatisk hypoglykæmi.

Alarmværdi

Fordi et blodsukker mellem 3,9 og 3,0 mmol/l ofte ikke giver symptomer, vil det for mange kræve en måling at blive opmærksom på det.

Bruger man sensor, kan den indstilles til at give en alarm, når blodsukkeret er under 3,9 mmol/l. Et blodsukker under 3,9 kaldes derfor i nogle sammenhænge for 'alarmværdi'. 

Årsagen til ordet 'alarm' er, at det er vigtigt, at man reagerer på et blodsukker under 3,9 mmol/l. På den måde kan man undgå, at det falder yderligere.

Læs mere om sensorer og alarm

Behandling

Et blodsukker under 3,9 mmol/l skal behandles for at undgå, at det falder yderligere.

Behandlingen består i at indtage kulhydrater, og gerne hurtige kulhydrater.

Anbefalingen er at få 10-15 gram hurtige kulhydrater. Det kunne være i form af f.eks. juice (100-150 ml) eller druesukkertabletter (3-4 tabletter).

Hvis man ved, at der er lang tid til næste måltid, kan man desuden tage den samme mængde langsomme kulhydrater, f.eks. 1 skive rugbrød. Det er med til at stabilisere blodsukkeret.

Hold øje med blodsukkeret

Det er vigtigt at holde øje med blodsukkeret for at sikre, at det er på vej mod et normalt niveau og ikke falder yderligere.

Husk, at målinger med sensor er 5-10 minutter forsinkede i forhold til den faktiske værdi i blodet.

Læs mere om tolkning af sensormålinger

Når blodsukkeret kommer under 3,0 mmol/l, vil de fleste begynde at få symptomer. 

Det er dog stadig meget individuelt, ved hvilket blod­sukkerniveau man oplever at få symptomer, og hvilke symptomer man får.

Et blodsukker under 3,0 mmol/l omtales også nogle gange som moderat lavt blodsukker eller moderat hypoglykæmi.

Begrebet insulinføling

I nogle sammenhænge kaldes et blodsukker under 3,0 mmol/l også for insulinføling.

Begrebet findes kun på dansk, og beskriver de kropslige fornemmelser eller signaler, man mærker, når blodsukkeret er lavt. 

Nedsat evne til at mærke symptomer

For personer, som har haft diabetes i lang tid, eller som ofte oplever at få lavt blodsukker, kan kroppens evne til at registrere det lave blodsukker være nedsat.

Det vil sige, at man først får symptomer, når blodsukkeret bliver meget lavt. 

Tilstanden kaldes også for unawareness.

Det er vigtigt at tale med sin behandler om det, hvis man oplever ikke at få symptomer på lavt blodsukker før det bliver meget lavt.

Man risikerer nemlig, at blodsukkeret bliver så lavt, at man ikke får handlet på det, og det derfor falder yderligere.

Læs mere om unawareness

Behandling

Et blodsukker på under 3,0 mmol/l skal behandles for at undgå, at det falder yderligere.

Som regel vil man selv være i stand til at handle på det lave blodsukker.

Behandlingen består i at indtage kulhydrater, og gerne hurtige kulhydrater.

Anbefalingen er at få 10-15 gram hurtige kulhydrater. Det kunne være i form af f.eks. juice (100-150 ml) eller druesukkertabletter (3-4 tabletter).

Hvis man ved, at der er lang tid til næste måltid, kan man desuden tage den samme mængde langsomme kulhydrater, f.eks. 1 skive rugbrød. Det er med til at stabilisere blodsukkeret.

Hold øje med blodsukkeret

Når blodsukkeret har været under 3,0 mmol/l, er det vigtigt at måle blodsukkeret lidt oftere. På den måde kan man holde øje med, at det er på vej mod et normalt niveau og ikke falder yderligere.

Mål f.eks. 15 minutter efter indtaget af hurtige kulhydrater, og husk at målinger med sensor er 5-10 minutter forsinkede i forhold til den faktiske værdi i blodet.

Læs mere om tolkning af sensormålinger

Et blodsukker er alvorligt lavt, hvis det påvirker den mentale og fysiske funktion, så man ikke er i stand til at hjælpe sig selv, men er afhængig af hjælp fra andre.

Der er altså ikke en fast grænse for, hvornår blodsukkeret er alvorligt lavt.

Typisk vil det dog være under 2,5 mmol/l.

Alvorligt lavt blodsukker omtales også som insulintilfælde og insulinchok eller alvorlig hypoglykæmi.   

Behandling

Alvorligt lavt blodsukker kræver hjælp fra andre og skal behandles akut.

Læs mere om, hvordan man behandler alvorligt lavt blodsukker

Blodsukkeret kan blive for lavt, hvis man får for meget insulin.

Det kan ske, hvis man f.eks. tager for meget hurtigtvirkende insulin for ofte. Eller tager mere insulin, end man har brug for i forbindelse med et måltid.

Forveksling af insulintyper kan også være årsagen til, at blodsukkeret bliver lavt. Det kan f.eks. ske, hvis man ved en fejl tager hurtigtvirkende insulin i stedet for langtidsvirkende insulin.

Hvad kan man selv gøre?

Lære at forstå samspillet mellem ens insulinbehov, kulhydrater i maden og ens fysiske aktivitetsniveau.

Hvis man har taget for meget insulin, er det vigtigt at have mulighed for at indtage hurtige kulhydrater, så blodsukkeret kan komme op igen.

For at forebygge, at man tager for meget insulin, kan det være, der skal laves ændringer i, hvornår man tager insulin, eller hvordan ens dosis skal fordeles. Det skal man tale med sin behandler om.

Forveksling af insulintyper kan forebygges ved at opbevare de forskellige typer insulin adskilt eller med tydelig mærkning.

Læs mere om opbevaring af insulin

Hvis man spiser mindre, end man plejer, eller f.eks. udsætter et måltid, men alligevel tager sin insulin, som man plejer, vil blod­sukkeret blive for lavt.

Hvad kan man selv gøre?

Huske at justere sin insulin­dosis efter hvornår og hvor meget man spiser.

Hvis man har taget for meget insulin, er det vigtigt at have hurtige kulhydrater f.eks. druesukker eller juice, inden for rækkevidde, så man kan få blodsukkeret op igen.

Fysisk aktivitet påvirker blod­sukkeret, da kroppens celler vil have brug for mere sukker, når man er fysisk aktiv.

Hvis man ikke supplerer med ekstra kulhydrater eller reducerer sin insulin på forhånd, vil blod­sukkeret falde.

Effekten af fysisk aktivitet (havearbejde, sport, dans m.m.) på blod­sukkeret kan vare op til et døgn efter aktiviteten.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at risikoen for at få lavt blodsukker om natten kan være øget.

Læs mere om fysisk aktivitet og blodsukkeret

Hvad kan man selv gøre?

Huske at justere sin insulin­dosis efter hvor aktiv man er og have kulhydratholdig mad eller drikke med, hvis blodsukkeret bliver lavt.

Desuden holde ekstra øje med sit blodsukker for at sikre, at man fanger en faldende tendens i tide.

Alkohol nedsætter styrken af symptomer på lavt blod­sukker.

Desuden virker leverens svar på det lave blod­sukker ikke så effektivt. Det betyder, at den ikke afgiver sukker fra sit depot som vanligt, hvis blod­sukkeret falder.

Det samme kan gælde for visse typer af rusmidler og medicin. Her er det vigtigt at spørge sin behandler til råds, når man får ordineret ny medicin, eller hvis man har et forbrug af rus­midler.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt, at man sørger for at spise samtidig med, at man indtager alkohol. Især inden man lægger sig til at sove, er det vigtigt at måle blodsukker og spise noget.

Det er også vigtigt at kontrollere blod­sukkeret næste dag. Tendensen til lavt blod­sukker på grund af alkohol kan nemlig vare op til 24 timer efter indtagelse af alkohol.

Læs mere om alkohol og diabetes

Hvis man injicerer insulin i en muskel i stedet for fedt­vævet, bliver en større mængde insulin optaget hurtigere end ønsket.

Det betyder, at blod­sukkeret falder hurtigt, og man kan opleve at få lavt blod­sukker.

Infiltrater og lavt blodsukker

Hvis man har udviklet infiltrater i huden på grund af injektion af insulin, øger det også risikoen for lavt blodsukker.

Infiltrater er ophobning af fedtvæv, som ofte ses som buler eller små puder under huden.

Hvis man injicerer insulin i infiltratet, risikerer man nemlig, at det forbliver i infiltratet i længere tid og frigives uensartet og pludseligt. 

Det øger risikoen for at få lavt blodsukker.

Hvad kan man selv gøre?

Sikre at man injicerer korrekt og undgå at injicere i infiltrater, når man tager insulin.

Læs mere om infiltrater og lavt blodsukker

Læs mere om, hvordan man injicerer insulin

Evnen til at mærke lavt blod­sukker kan hos nogle personer med type 1-diabetes eller type 2-diabetes i behandling med insulin forsvinde. 

Den nedsatte evne til at mærke lavt blodsukker kan vare både i korte eller længerevarende perioder. 

Tilstanden kaldes unawareness eller nedsat føling med lavt blodsukker.

Symptomer på lavt blodsukker udebliver

Unawareness betyder, at man ikke får symptomer, før blod­sukkeret er meget lavt.

Det betyder, at man er i større risiko for at få et faretruende lavt blod­sukker, som kan udvikle sig til en alvorlig tilstand.

I værste tilfælde kan det udvikle sig til alvorligt lavt blodsukker (insulin­tilfælde eller insulin­chok), hvor man har behov for hjælp fra andre.

Det kan være meget farligt, at blod­sukkeret falder, uden at man selv opdager det. F.eks. hvis det sker, når man færdes i trafikken, arbejder med maskiner eller på stilladser, passer små børn og lignende.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vigtigt at drøfte begyndende unawareness med sin behandler.

Der findes metoder til at få fornemmelsen for symptomer tilbage.

Metoderne kan indebære, at man blandt andet skal lægge sit generelle blodsukker­niveau højere op i en periode. Det er noget, man skal diskutere med sin behandler.

En sensor til at måle blodsukker vil i nogle tilfælde kunne hjælpe. Den kan blandt andet indstilles til at give en alarm, når blodsukkeret er lavt eller falder hurtigt.

Læs mere om sensorer og type 1-diabetes

Symptomerne på lavt blodsukker er mange, og de fleste af dem er ikke unikke for lavt blodsukker. 

Det betyder, at der vil være situationer, hvor man fejlagtigt kan tro, at blodsukkeret er lavt, fordi man oplever symptomer, der minder om symptomer på lavt blodsukker.

Overgangsalder og hedeture

Symptomerne på kvinders overgangsalder og lavt blodsukker har mange ligheder. Man kan f.eks. opleve at få hedeture og være meget træt i begge tilfælde.

Det er vigtigt at afklare, hvilken tilstand der er årsag til symptomerne, så man reagerer korrekt.

Læs mere om hedeture og type 1-diabetes

Angst og anden mental påvirkning

Ens mentale tilstand kan give symptomer, som kan forveksles med lavt blodsukker. Det gælder f.eks. angsttilfælde eller panikanfald.

Det er ikke ualmindeligt, at personer med type 1-diabetes kan have angst for at få lavt blodsukker. Da symptomerne på begge tilstande ligner hinanden, kan de nemt forveksles.

Alkohol og rusmidler

At være beruset eller påvirket af stoffer kan give symptomer, som ligner dem, man får ved lavt blodsukker.

Da det samtidig er svært at skelne symptomer, når man er påvirket af alkohol eller stoffer, er det ekstra vigtigt at huske at få målt blodsukker for at sikre sig, at man reagerer korrekt på sine symptomer.

Læs mere om alkohol og diabetes

Hvilke symptomer på lavt blodsukker er mest hyppige?

At få lavt blodsukker er ikke ualmindeligt, når man har diabetes og tager insulin. Lavt blodsukker kan give forskellige symptomer, som er kroppens måde at advare om, at blodsukkeret er for lavt.

I en artikel udgivet i 2001 har forskere, på baggrund af den videnskabelige litteratur, set på, hvad litteraturen kan fortælle os om symptomerne på lavt blodsukker, og hvordan de varierer mellem mennesker.

Inddeling af symptomer

Forskerne inddeler symptomerne i tre hovedgrupper:

• Fysiske symptomer (f.eks. rysten, sved, hjertebanken)
• Psykiske symptomer (f.eks. forvirring, træthed, koncentrationsbesvær)
• Generel utilpashed (f.eks. kvalme og utilpashed)

Individuelt hvilke symptomer man oplever

Forskerne fremhæver, at det er meget individuelt, hvilke, hvor mange og hvornår man mærker symptomer på lavt blodsukker. Nogle mærker dem tydeligt, andre næsten ikke. 

Forskerne finder faktisk, at hos personer med type 1-diabetes er det helt op til 25 procent, som på et tidspunkt får nedsat evne til at mærke symptomerne. Den tilstand kaldes også for 'unawareness'.

Børn og ældre 

Når man opdeler på forskellige grupper, fremhæver forskerne, at der er markante forskelle i symptombilledet hen over livet.

Børn får oftere kun få og sværere aflæselige symptomer som træthed, irritabilitet og ændret opførsel. 

Hos ældre er symptomer som forvirring, svaghed og svimmelhed mere hyppige.

Da de symptomer også optræder af mange andre grunde hos ældre mennesker, øger det risikoen for fejltolkning, og at man derfor ikke får behandlet det lave blodsukker i tide.  

Forskernes anbefalinger

Forskerne fremhæver vigtigheden af, at personer med diabetes kender deres advarselssymptomer, og er opmærksomme på, at de ændrer sig over tid.

Særligt hos børn og ældre er symptomerne mindre typiske og kan fejltolkes, hvilket øger risikoen for at få alvorligt lavt blodsukker.

Om studiet

Artiklen er baseret på en gennemgang af over 100 videnskabelige artikler. Der er dog ikke tale om en egentlig systematisk forskningsoversigt, da den ikke lever op til alle krav til systematiske forskningsoversigter.

Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

NemPubMed

Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

Søg efter artikler om lavt blodsukker (hypoglykæmi) og type 1-diabetes i NemPubMed