Lavt blodsukker og type 1-diabetes
Det er ikke ualmindeligt at få lavt blodsukker. Får man meget lavt blodsukker, kan det udvikle sig til et insulinchok, som skal behandles akut.
Lavt blodsukker kaldes også hypoglykæmi og er defineret ved, at blodsukkeret er under 3,9 millimol per liter (mmol/l).
Når man har type 1-diabetes, er det ikke ualmindeligt at få lavt blodsukker.
Lavt blodsukker kaldes også hypoglykæmi og er defineret ved, at blodsukkeret er under 3,9 millimol per liter (mmol/L).
Hjernens funktion bliver påvirket af det lave blodsukker. Hvis blodsukkeret bliver meget lavt, kan man blive forvirret og ude af stand til at hjælpe sig selv. I den situation er man afhængig af hjælp fra andre.
Hvis man ikke får hjælp til at få hurtige kulhydrater, som juice eller druesukker, kan tilstanden udvikle sig til et insulinchok, hvor man bliver bevidstløs og i nogle tilfælde får kramper. Når det sker, er der behov for akut hjælp fra andre.
Læs mere om insulinchok
Symptomer på lavt blodsukker
Det er forskelligt fra person til person, hvordan man mærker, at man har lavt blodsukker. Derfor er det godt at lære sine egne symptomer at kende og fortælle sine nærmeste om dem. Det gør det nemmere for dem at hjælpe, hvis man får brug for det.
Lavt blodsukker kan give symptomer som:
- hovedpine og svimmelhed
- sult
- man sveder mere end normalt
- rysten og indre uro
- træthed
- hjertebanken
- koncentrationsbesvær og forvirring
- synsforstyrrelser
- urolig nattesøvn
- bleghed og kuldefornemmelse
- følelsesudbrud, f.eks. irritation, aggressivitet eller eufori.
Hvis blodsukkeret bliver meget lavt, kan det give mere alvorlige symptomer som kramper og bevidstløshed. Det kalder man at få et insulinchok, og det skal behandles akut.
Lavt blodsukker (hypoglykæmi) kan inddeles i tre forskellige grader:
Lavt blodsukker om natten
Når man har type 1-diabetes, har man en øget risiko for at få lavt blodsukker om natten.
Det sker heldigvis ikke så ofte, og der er meget, man kan gøre for at forebygge det.
Læs mere om lavt blodsukker om natten
Grader af lavt blodsukker
De første symptomer på lavt blodsukker ved diabetes kaldes for insulinføling.
Ved insulinføling kan man selv mærke, at ens blodsukker er lavt og selv sørge for at genoprette det. Reagerer man ikke, kan det falde yderligere og udvikle sig til et insulintilfælde.
Hvornår får man insulinføling?
Det er individuelt, ved hvilket blodsukkerniveau den enkelte får følingssymptomer.
Nogle mærker det allerede ved et blodsukker omkring 4 mmol/L – især hvis blodsukkeret falder hurtigt. Andre får først symptomer ved langt lavere værdier.
De fleste vil dog få følingssymptomer, hvis blodsukkeret falder til under 3 mmol/L.
Der er mindre risiko for insulinføling ved type 2-diabetes end ved type 1-diabetes.
Risikoen stiger jo lavere HbA1c er, jo mindre insulin personen med type 2-diabetes selv producerer og ved komplicerede behandlinger med flere præparater.
Ved et insulintilfælde har man symptomer på lavt blodsukker, men er ikke selv i stand til at handle for at genoprette blodsukkeret.
Der er brug for hjælp fra andre sådan, at man kan få blodsukkeret op på normalt niveau.
Reagerer man ikke, kan det udvikle sig til insulinchok.
Ved et insulinchok er man bevidsthedspåvirket eller bevidstløs. Der er brug for hjælp fra andre.
Heldigvis sker insulinchok sjældent, og kramperne som kan følge med, er normalt ikke farlige. De kan dog være foruroligende og ubehagelige for dem, som oplever det.
Ved et insulinchok ligger blodsukkeret ofte under 2 mmol/L.
Læs mere om hvordan insulinchok behandles
Behandling af lavt blodsukker
Ved insulinføling kan man selv mærke, at blodsukkeret er lavt, og er derfor i stand til at hjælpe sig selv.
Ved insulintilfælde er man vågen, men er ikke selv i stand til at håndtere det lave blodsukker. I det tilfælde har man brug for hjælp. Sådan behandles begge grader af lavt blodsukker:
Den primære behandling består i at indtage mad eller drikkevarer, som kan få blodsukkeret op igen og få det stabiliseret.
Man kan f.eks. holde sig til disse trin:
- Spis 10-15 gram hurtige kulhydrater ved insulinføling eller 15-20 gram hurtige kulhydrater ved insulintilfælde. 10 gram er f.eks. 1 dl juice, druesukker eller lignende. Vær opmærksom på, at indholdet af druesukker kan være forskelligt fra producent til producent.
- Vent cirka 15 minutter, og mål blodsukkeret igen. Hvis det er stigende, går man videre til trin 3. Hvis blodsukkeret ikke stiger eller falder yderligere, gentages trin 1.
- Spis cirka 15-20 gram langsomme kulhydrater for at stabilisere blodsukkeret. Det er f.eks. et stykke rugbrød, en lille grovbolle eller lignende.
- Mål blodsukkeret igen, og tjek, at det er stabilt.
- Find årsagen til, at blodsukkeret er lavt.
Insulinchok behandles med glukagon
Hvis blodsukkeret bliver så lavt, at man får et insulinchok, vil man ofte blive bevidstløs og måske have kramper. Man er derfor afhængig af andres hjælp.
Hjælpen afhænger af, hvor påvirket man er:
- Man er vågen og i stand til at synke og dermed til selv at spise eller drikke: Andre skal sørge for at give en hurtige kulhydrater.
- Man er bevidstløs: Hvis en pårørende eller ven har lært at indsprøjte glukagon, skal personen med diabetes have sprøjtet glukagon ind i en muskel med en glukagonpen. Glukagon hjælper med at frigive sukker fra leveren. Der går cirka 10 minutter, før det virker, og personen kommer til bevidsthed igen.
- Er det ikke muligt at indsprøjte glukagon: Nogen skal ringe 1-1-2 og fortælle, at personen med diabetes har lavt blodsukker og er bevidstløs.
Læs mere om, hvordan glukagon virker hos min.medicin.dk
Se en video med instruktion i hvordan, man giver glukagon hos Diabetes i Skolen
Årsager til lavt blodsukker
Hvis man spiser mindre, end man plejer, eller f.eks. udsætter et måltid, men alligevel tager sin insulin, som man plejer, vil blodsukkeret blive for lavt.
Hvad kan man selv gøre?
Huske at justere sin insulindosis efter hvornår og hvor meget man spiser.
Hvis man har taget for meget insulin, er det vigtigt at have f.eks. druesukker inden for rækkevide, så man kan få blodsukkeret op igen.
Blodsukkeret kan blive for lavt, hvis man doserer sin insulin forkert. Det kan ske, hvis man f.eks. supplerer med for meget hurtigtvirkende insulin for ofte.
Hvad kan man selv gøre?
Lære at forstå samspillet mellem ens insulinbehov, kulhydrater i maden og det fysiske aktivitetsniveau.
Hvis man har taget for meget insulin, er det vigtigt at have mulighed for indtage hurtige kulhydrater, så blodsukkeret kan komme op igen.
Fysisk aktivitet påvirker blodsukkeret, da kroppens celler vil have brug for mere sukker, når man er fysisk aktiv.
Hvis man ikke supplerer med ekstra kulhydrater eller reducerer sin insulin på forhånd, vil blodsukkeret falde.
Effekten af fysisk aktivitet (havearbejde, sport, dans m.m.) på blodsukkeret kan vare op til et døgn efter aktiviteten.
Hvad kan man selv gøre?
Huske at justere sin insulindosis efter hvor aktiv man er og have kulhydratholdig mad eller drikke med, hvis blodsukkeret bliver lavt.
Alkohol nedsætter styrken af symptomer på lavt blodsukker (følingssymptomer).
Desuden virker leverens svar på det lave blodsukker ikke så effektivt. Det betyder, at den ikke afgiver sukker fra sit depot som vanligt, hvis blodsukkeret falder.
Det samme kan gælde for visse typer af rusmidler og medicin. Her er det vigtigt at spørge sin behandler til råds, når man får ordineret ny medicin, eller hvis man har et forbrug af rusmidler.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt, at man sørger for at spise samtidig med, at man indtager alkohol. Især inden man lægger sig til at sove, er det vigtigt at måle blodsukker og spise noget.
Det er også vigtigt at kontrollere blodsukkeret næste dag. Tendensen til lavt blodsukker på grund af alkohol kan nemlig vare op til 24 timer efter indtagelse af alkohol.
Læs mere om alkohol og diabetes
Hvis man injicerer insulin i en muskel i stedet for fedtvævet, bliver en større mængde insulin optaget hurtigere end ønsket.
Det betyder, at blodsukkeret falder hurtigt, og man kan opleve at få lavt blodsukker.
Hvad kan man selv gøre?
Sikre at man injicerer korrekt, når man tager insulin.
Læs mere om, hvordan man injicerer insulin
Evnen til at mærke lavt blodsukker kan hos nogle personer med type 1-diabetes eller type 2-diabetes i behandling med insulin forsvinde helt eller delvist i korte eller længerevarende perioder eller for altid.
Den tilstand kaldes unawareness.
Symptomer på lavt blodsukker udebliver
Unawareness betyder, at man ikke får signaler på lavt blodsukker fra kroppen, og opdager det derfor ikke, når blodsukkeret falder.
Når det sker, er man i større risiko for at få et faretruende lavt blodsukker, som kan ende i et insulintilfælde eller insulinchok, hvor man har behov for hjælp fra andre.
Det kan være meget farligt, hvis blodsukkeret falder, uden at man selv opdager det. F.eks. hvis det sker, når man færdes i trafikken, arbejder med maskiner eller på stilladser, passer små børn og lignende.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at drøfte begyndende unawareness med sin behandler.
Der findes måder til at få sine følingsymptomer tilbage, som virker for mange personer med diabetes. Metoderne kan indebære, at man lægger sit generelle blodsukkerniveau højere op i en periode.
En sensor til at måle blodsukker vil i nogle tilfælde kunne hjælpe. Bevillingen til disse redskaber kan behandlingsstedet hjælpe med at skaffe.
Læs mere om sensorer og type 1-diabetes og sensorer og type 2-diabetes
Forveksling af hedeture og lavt blodsukker
Symptomerne på kvinders overgangsalder og lavt blodsukker har mange ligheder. Man kan f.eks. opleve at få hedeture og være meget træt i begge tilfælde.
Fordi symptomerne kan ligne hinanden meget, er det ofte vanskeligt at adskille de to tilstande. Det er dog vigtigt at afklare hvilken der er årsag til ens symptomer, så man kan sikre et normalt blodsukker.
Læs mere om hedeture og type 1-diabetes
Normalt blodsukker
Fasteblodsukker (om morgenen, når man ikke har spist og drukket siden midnat):
- Mellem 4 og 7 mmol/l for personer med diabetes
- Mellem 4 og 6 mmol/l for personer, der ikke har diabetes.
Blodsukker to timer efter et måltid:
- Under 10 mmol/l for personer med diabetes
- Under 8 mmol/l for personer, der ikke har diabetes.
Tallene her er anbefalinger og kan efter aftale med ens behandler være anderledes. Det afhænger altid af, hvordan ens diabetes er reguleret, samt om man har andre sygdomme udover diabetes.
Læs mere om blodsukker
Podcast om alarm ved lavt blodsukker
I podcastserien Diabetesforskerne kan man høre et afsnit om et forskningsprojekt, der undersøger muligheden for at få en alarm på sin smartphone ved lavt blodsukker.
