Bag om symptomerne på højt og lavt blodsukker
Sved, sult og vrede kan hænge sammen med, hvor meget sukker der er i blodet. Men hvorfor kan højt blodsukker føre til, at man skal tisse meget, og lavt til at man måske er i dårligt humør? Bliv klogere på temasiden om symptomer på højt og lavt blodsukker.
Bag om symptomerne på
højt og lavt blodsukker
At have diabetes betyder blandt andet, at ens blodsukker kan blive både for højt og for lavt. Begge dele giver symptomer. Men hvorfor opstår symptomerne egentlig?
Kroppens mange balancer
Vores krop er afhængig af mange forskellige faktorer for at fungere optimalt.
Kroppen er for eksempel indrettet til at fungere inden for et bestemt temperaturinterval. Bliver den for varm eller for kold, påvirker det flere kropsfunktioner.
Det samme gælder, når blodsukkeret bliver for højt eller for lavt.
På siden her dykker vi ned i symptomerne på højt og lavt blodsukker, og prøver at forstå, hvorfor de opstår, og hvilke mekanismer der udløser dem.
Symptomer på højt blodsukker
Når blodsukkeret er højere, end det man betragter som normalområdet, har man for højt blodsukker. For højt blodsukker kaldes på fagsprog for hyperglykæmi. Normalområdet vil typisk være et sted mellem 4 og 10 mmol/l, afhængigt af hvornår det er målt.
Gå på opdagelse i de symptomer, man kan opleve, når blodsukkeret bliver for højt. Få svar på hvilke mekanismer, der ligger bag, ved at klikke på ikonerne herunder.
Tissetrang
Mundtørhed
Tørst
Hovedpine
Træthed
Kvalme og utilpashed
Synsforstyrrelser
Sult
Humørudsving
Læs mere om højt blodsukker ved type 1-diabetes og type 2-diabetes
Symptomer på lavt blodsukker
Generelt siger man, at et blodsukker på under 3,9 millimol per liter (mmol/l) er for lavt. For lavt blodsukker kaldes på fagsprog for hypoglykæmi.
Når man har diabetes, opstår lavt blodsukker f.eks., fordi man har taget for meget insulin i forhold til, hvor meget man spiser, eller hvor fysisk aktiv man er. Andre forhold, såsom om man har drukket alkohol eller har en virusinfektion, kan dog også spille ind.
Gå på opdagelse i de symptomer, man kan opleve ved lavt blodsukker, og få svar på, hvilke mekanismer der ligger bag, ved at klikke på ikonerne herunder.
Følelsesudbrud
Sult
Svedtendens
Hovedpine
Træthed og urolig nattesøvn
Koncentrationsbesvær
Svimmelhed
Hjertebanken og sitren
Bleghed og kuldefornemmelse
Læs mere om lavt blodsukker ved type 1-diabetes og type 2-diabetes
Symptomer varierer fra person til person
Hvor højt eller lavt blodsukkeret skal være, før man mærker symptomer, og hvilke symptomer man får, er individuelt.
Det afhænger blandt andet af, hvor velreguleret ens blodsukker er, men også af, hvad der påvirker hverdagen mest, og som man derfor har større tendens til at lægge mærke til.
Desuden varierer det hen over livet, hvilke symptomer man oplever og ved hvilke blodsukkerværdier. Nogle symptomer er mere hyppige, når man er barn eller ung, mens andre optræder oftere hos ældre.
Endelig kan fornemmelsen af lavt blodsukker svækkes efter mange år med diabetes. Særligt hvis man udvikler følgesygdom i nerverne. Det kaldes også for 'unawareness'.
Hvorfor kan lavt blodsukker give hovedpine?
Hovedpine kan skyldes et utal af forskellige ting og har ikke nødvendigvis sammenhæng med ens blodsukker.
I nogle tilfælde kan hovedpine dog godt hænge sammen med de mekanismer, der udløses, når blodsukkeret bliver for lavt.
Stresshormoner
Når man får hovedpine, samtidig med at man har lavt blodsukker, kan det skyldes, at det lave blodsukker fører til, at kroppen danner stresshormonet adrenalin. Formålet er at sætte mekanismer i gang, der kan få blodsukkeret op.
Læs mere om adrenalins rolle i blodsukkerregulering
Adrenalin påvirker dog også blodkarrene i hjernen. Karrene begynder at trække sig sammen og udvide sig.
Det er sandsynligvis det, at karrene trækker sig sammen og udvider sig, som forklarer, hvorfor nogle får hovedpine, når deres blodsukker bliver lavt.
Hovedpinen kan ofte føles som en dunkende smerte i tindingerne.
Forstærker allerede opstået hovedpine
En anden årsag til hovedpine kan være, at et lavt blodsukker forstærker en allerede opstået hovedpine.
Det er altså ikke nødvendigvis det lave blodsukker, som er årsag til hovedpinen, men det forværrer den.
Hvorfor sveder man, når blodsukkeret er lavt?
Når blodsukkeret bliver lavt, aktiveres det, man kalder det autonome nervesystem. Det sker, fordi kroppen opfatter manglen på sukker som en nødsituation.
Aktiveringen af det autonome nervesystem medfører blandt andet, at der udskilles større mængder af stresshormonet adrenalin.
Læs mere om det autonome nervesystem
Aktivering af svedkirtler
Adrenalin påvirker kroppen på mange måder. Blandt andet medfører det, at svedkirtlerne aktiveres.
Desuden bliver der udskilt et signalstof ved navn acetylkolin. Acetylkolin har flere funktioner, men én af dem er at stimulere svedkirtlerne.
Større mængder acetylkolin fører derfor til, at man producerer mere sved, og deraf naturligt nok vil opleve, at man sveder mere.
Et hyppigt symptom
At svede, når blodsukkeret er lavt, er et relativt hyppigt symptom hos personer med diabetes.
Faktisk har forskere fundet, at over halvdelen af personer med diabetes fortæller, at de oplever at svede, når deres blodsukker bliver for lavt.
Lavt blodsukker om natten
Mange med type 1-diabetes og personer med type 2-diabetes, som tager insulin, oplever af og til, at de får lavt blodsukker om natten.
Det kan være svært at opdage, mens man sover, men man kan blive opmærksom på det ved, at man vågner meget svedig.
Årsagen til det er, som forklaret ovenover, at kroppens forsøg på at løse problemet med det lave blodsukker har den bivirkning, at det aktiverer svedkirtlerne.
Læs mere om lavt blodsukker om natten ved type 1-diabetes og type 2-diabetes
Hvorfor bliver nogle svimle, når blodsukkeret er lavt?
Svimmelhed kan opstå af forskellige grunde og behøver ikke at have noget med ens blodsukker at gøre.
Lavt blodsukker kan dog godt være den udløsende årsag til, at man føler sig svimmel. Det skyldes, at lavt blodsukker påvirker hjernens funktioner.
Hjernen mangler sukker
Hjerneceller er afhængige af en stabil energiforsyning. Er der mangel på energi i form af sukker, påvirker det hjernecellerne, som bliver dårligere til at løse deres opgaver.
Det betyder blandt andet, at evnen til at holde balancen og koordinere sine bevægelser kan blive påvirket. Når det sker, kan det give en følelse af svimmelhed.
Det er de samme mekanismer, som gør, at man kan opleve ikke at kunne koncentrere sig, at være forvirret, sløv eller føle sig svag, når blodsukkeret bliver for lavt.
Læs mere om forvirring og træthed
Hvorfor bliver man bleg og fryser, når blodsukkeret er lavt?
At se bleg ud og fryse kan have mange årsager. Man kan f.eks. have fået for lidt tøj på, have en infektion, have blodmangel eller have sovet for lidt.
Lavt blodsukker kan dog også enten være årsag til eller forstærke, at man fryser eller ser bleg ud.
Stresshormoner påvirker blodkarrene
Årsagen er blandt andet, at lavt blodsukker udløser en stressreaktion i kroppen, som fører til frigivelsen af stresshormonet adrenalin.
Læs mere om adrenalin og blodsukkerregulering
Formålet med at frigive adrenalin er at sætte gang i mekanismer, der får blodsukkeret op.
Adrenalin har dog også andre effekter. For eksempel får det blodkarrene til at trække sig sammen. Det kan få én til at se mere bleg ud.
Desuden spiller adrenalin en stor rolle i hele reguleringen af kuldefornemmelse og kan i nogle tilfælde føre til, at man får kuldegysninger.
Blodcirkulationens rolle
Lavt blodsukker kan også påvirke blodcirkulationen.
Når blodets sukkerindhold er lavt, prioriterer kroppen at sende blodet derhen, hvor der er mest brug for det. Det gælder især for hjernen, som er afhængig af et konstant flow af sukker.
Samtidig bliver blodforsyningen til mindre essentielle dele af kroppen, som huden, nedsat.
Den lavere blodgennemstrømning i huden får den til at se mere bleg ud, og man kan føle kulde.
Hjernens funktioner bliver påvirket
Endelig kan blodsukkerniveauet påvirke hjernens basale funktioner, blandt andet reguleringen af kroppens temperatur.
Mangel på sukker kan derfor muligvis også påvirke hjernes evne til at regulere temperatur. Det kan betyde, at kropstemperaturen falder, og man derfor kommer til at fryse.
Læs mere om sukkermangel i hjernen
Hvorfor bliver man sulten, når blodsukkeret er lavt?
Årsagen til, at man bliver sulten, når blodsukkeret er lavt, er, at cellerne mangler energi. Sult er en måde at få os til at spise, så cellerne kan få det sukker, de har brug for.
Hjernecellerne mangler sukker
Især hjernen er afhængig af en jævn tilførsel af sukker.
Når blodsukkeret falder, bliver hjernen stresset. Det fører til, at kroppen aktiverer det som kaldes det autonome nervesystem.
Aktiveringen medfører blandt andet, at der udskilles store mængder af stresshormonet adrenalin.
Adrenalin påvirker både fordøjelsen og er med til at sætte gang i sultfølelsen.
Læs mere om adrenalin og blodsukkerregulering
Sulthormoner
En anden måde, hjernen sender besked om, at man skal spise mere, er ved at ændre i udskillelsen af hormoner, som er med til at styre appetitten.
Generelt er sultfornemmelsen styret af et samspil mellem forskellige signalstoffer og hormoner. To af dem er hormonerne ghrelin og leptin.
Ghrelin virker ved at øge sultfølelsen, mens leptin dæmper den.
Ghrelin dannes i mavesækkens slimhinde, og når det når det sted i hjernen, som kaldes hypotalamus, vil man opleve at føle sig sulten. Af samme grund kaldes det også for sulthormonet.
Ved at ændre i balancen mellem de to hormoner kan kroppen fremkalde sultfølelsen.
Et hyppigt symptom på lavt blodsukker
Sult er et meget hyppigt symptom på lavt blodsukker.
Det gælder både for personer med diabetes, men også personer uden diabetes oplever også være sultne, når de ikke har spist, og blodsukkeret derfor er blevet lavere.
Hvorfor får nogle hjertebanken og rysten på hænderne, når blodsukkeret er lavt?
Hjertebanken og rystende hænder kan opstå af mange grunde, og lavt blodsukker er blot én udløsende faktor.
Stresshormonet adrenalin
Når blodsukkeret bliver for lavt, aktiverer kroppen automatisk det, man kalder det autonome nervesystem. Det sker, fordi kroppen opfatter manglen på sukker som en nødsituation.
Læs mere om aktiveringen af det autonome nervesystem
Aktiveringen betyder blandt andet, at der udskilles store mængder af stresshormonet adrenalin.
Formålet er at rette op på det lave blodsukker, men adrenalin påvirker også hjertet og blodkarrene.
Hjertet begynder at slå både hurtigere og kraftigere, og blodtrykket stiger.
Man kan blandt andet mærke det ved, at pulsen stiger, og nogle oplever også at få hjertebanken.
Rystende hænder
Adrenalin er også årsagen til, at man kan begynde at ryste på hænderne, når blodsukkeret bliver for lavt.
Adrenalinen påvirker nemlig nerver og muskler.
Nerverne bliver mere aktive og klar på at handle. Det medfører blandt andet, at de sender stærkere signaler til musklerne, som kan komme til at trække sig mere sammen. Det kan føles som en rysten eller sitren.
Påvirkningen af musklerne føles typisk i hænderne, men man kan også føle rysten i andre dele af kroppen eller få en fornemmelse af indre sitren.
Mangel på sukker i nervecellerne
En anden årsag til rysten er, at kroppens nervesystem bliver påvirket, når blodsukkeret er lavt. Nerverne er nemlig ligesom hjernen afhængige af en konstant forsyning af sukker.
Da nerverne i høj grad styrer kroppens muskler, kan mangel på sukker føre til, at man har mindre muskelkontrol og derfor kan komme til at ryste.
Hvorfor føler man sig træt, når ens blodsukker er lavt?
Alle kan opleve at føle sig mere trætte end normalt, og der er et hav af grunde til, at man bliver træt.
F.eks. kan dårlig søvn, stress eller infektioner føre til træthed.
I nogle tilfælde kan lavt blodsukker dog godt være en selvstændig årsag til, at man føler sig træt.
Det skyldes, at lavt blodsukker påvirker hjernens funktioner.
Hjernen mangler sukker
Hjerneceller er helt afhængige af en stabil energiforsyning. Er blodsukkeret lavt, fungerer hjernen ikke optimalt.
Læs mere om hjernen og blodsukker
Når hjernens celler ikke kan yde helt så meget, som de plejer, kan det blandt andet føre til, at man føler sig mere træt, sløv eller generelt svag i kroppen.
Hvis man oven i det er ved at bekæmpe en infektion, har sovet dårligt natten før eller er stresset, kan trætheden forstærkes af det lave blodsukker.
Det er de samme mekanismer, som gør, at man kan opleve at være svimmel, irritabel eller ukoncentreret.
Læs mere om svimmelhed, påvirket koncentration og humørudsving
Påvirket nattesøvn
Man kan også opleve at være mere træt end normalt, selvom ens blodsukker ligger normalt i dagtimerne.
Trætheden kan skyldes, at man har haft lavt blodsukker om natten.
Lavt blodsukker om natten er noget personer, som tager insulin eller sulfonylurinstoffer, kan opleve af og til.
Det kan være svært at opdage, at man har haft lavt blodsukker om natten.
Klassiske symptomer på, at blodsukkeret har været lavt i løbet af natten, kan f.eks. være, at man vågner op meget svedig og stadig føler sig træt, selvom man har sovet.
Læs mere om lavt blodsukker om natten ved type 1-diabetes og type 2-diabetes
Hvorfor kan man føle sig forvirret og ukoncentreret, når ens blodsukker er lavt?
Følelsen af at være forvirret og evnen til at koncentrere sig knytter sig til aktivitet i hjernen.
Dårlig søvn, stress, eller infektioner kan alle føre til træthed, som igen betyder, at man har svært ved f.eks. at koncentrere sig.
Lavt blodsukker kan, fordi det påvirker hjernen, også betyde, at man har svært ved at fokusere eller koncentrere sig.
Sukkermangel i hjernen
Hjernen er afhængig af en stabil forsyning af sukker, hvis den skal fungere optimalt.
Det betyder, at hvis der er mangel på sukker, påvirkes hjernecellerne med det samme og bliver mindre gode til at udføre deres opgaver.
Det er formentlig hovedårsagen til, at man kan opleve at have svært ved at koncentrere sig, eller man kan føle sig mere forvirret, når blodsukkeret bliver for lavt.
Det er i øvrigt de samme mekanismer, som gør, at man kan opleve at være svimmel, irritabel eller træt.
Læs mere om symptomerne svimmelhed, træthed og følelsesudbrud
Hvorfor påvirkes ens humør, når blodsukkeret er lavt?
De fleste kender til at få kortere lunte eller blive i dårligt humør, når de ikke har spist. Det gælder, uanset om man har diabetes eller ej.
Hovedårsagen til, at ens humør kan blive påvirket af lavt blodsukker er, at hjernen mangler sukker.
Sukkermangel gør det sværere at kontrollere følelser
Det er i hjernen, at følelser reguleres, og når hjernen ikke har nok af sit primære brændstof, sukker, får den sværere ved varetage basale hjernefunktioner, herunder at kontrollere følelser.
Især irritation, angst og frustration kan komme til at fylde meget og give anledning til følelsesudbrud.
Følelsesudbrud påvirker ikke kun den, som har et lavt blodsukker, men påvirker nogle gange også de pårørende. Efterfølgende er personen med diabetes ked af sin reaktion. Det kan derfor være godt at huske på, at reaktionen opstod på grund af udsving i blodsukkeret og ikke var personlig.
Forstærker eksisterende følelser
Følelsesudbrud kan opstå af mange andre grunde, og nogle gange vil det lave blodsukker kunne forstærke følelser, som man måske ellers har været i stand til at kontrollere.
Er man i forvejen irriteret over et eller andet, kan lavt blodsukker altså være med til at skubbe til følelsen og gøre det svært at holde den nede.
Frygten for lavt blodsukker
For nogle med type 1-diabetes kan frygten for at få lavt blodsukker fylde meget, da meget lavt blodsukker kan have alvorlige konsekvenser.
Hvis man går rundt med sådan en bekymring eller angst i forvejen, kan lavt blodsukker skubbe yderligere til følelsen.
Læs mere om angst for lavt blodsukker
Hvorfor tisser man meget, når man har højt blodsukker?
At tisse er en grundlæggende kropsfunktion, som blandt andet hjælper kroppen til at skille sig af med affaldsstoffer og opretholde væske- og saltbalancen.
Normalt tisser man 1-2 liter dagligt, men når blodsukkeret er for højt, vil man ofte tisse mere end 3 liter i døgnet.
Nyrerne og sukkerbalancen
På fagsprog kaldes tis for urin. Urin dannes i nyrerne, som en del af nyrernes arbejde med at rense blodet.
Udover at danne urin spiller nyrerne en rolle i at opretholde sukkerbalancen i kroppen.
Der kan sagtens havne sukker i urinen, men nyrerne er i stand til at trække det tilbage til blodet, så det kan sendes videre ud til kroppens øvrige celler.
Nyrerne har dog en begrænsning på, hvor meget sukker de kan trække tilbage.
Når der er mere sukker i urinen, end nyrerne magter at trække tilbage, vil det overskydende sukker blive udskilt i urinen og tisses ud.
Sukker tiltrækker vand
Sukker og andre opløste stoffer i kropsvæske tiltrækker vand. Det gælder også, når det er urin.
Mekanismen kaldes osmose og betyder, at vand flytter sig derhen, hvor koncentrationen af opløste stoffer (f.eks. sukker) er højest, indtil koncentrationen af stoffer er lige stor alle steder.
Jo højere koncentration af sukker i urinen er, jo mere væske trækkes der fra kroppens væv.
Resultatet er, at man danner meget mere urin og derfor vil tisse mere, end når blodsukkeret er normalt.
Læs mere om osmose og væskebalancer i kroppen
At tisse meget fører til andre symptomer
Når man tisser meget, kommer kroppen hurtigere til at mangle væske.
Derfor vil mange opleve at blive mere tørstige og tørre i munden. Begge dele er også symptomer på at have højt blodsukker.
Læs mere om tørst og mundtørhed
Hvorfor bliver man tørstig, når blodsukkeret er højt?
Man bliver tørstig, fordi kroppen mangler væske.
Man kan mangle væske af mange grunde, men hvis det sker, når man har for højt blodsukker, er det oftest, fordi man tisser mere end normalt.
Læs mere om tissetrang og højt blodsukker
Væske er livsnødvendigt
At drikke nok væske er livsnødvendigt.
Får man ikke nok at drikke, bliver man Det gør, at blodtrykket falder. Er man dehydreret i længere tid, vil livsvigtige processer i kroppens celler og organer langsomt gå i stå.
Kroppen har flere måder at sikre sig, at man drikker, når der er behov for mere væske.
En af de mest centrale mekanismer er at give os følelsen af tørst. En anden vigtig mekanisme er at sende signal til nyrerne om, at de skal udskille mindre væske.
Genopretning af væskebalancen
Når kroppen mangler væske, sker der en række fysiologiske forandringer. F.eks. bliver blodet tykkere og koncentrationen af indholdsstoffer, som salte og sukker i blodet, stiger.
Både hjernen, hjertet og de store blodkar registrerer forandringerne. Som reaktion sender de besked til tørstcenteret i hjernen.
Formålet er at sørge for, at vi drikker mere væske og samtidig vil specifikke hormoner få nyrerne til at udskille mindre væske.
Hvorfor kan man blive tør i munden, når blodsukkeret er højt?
Mange oplever at føle sig tørre i munden, når de har højt blodsukker. Årsagen skyldes mængden af spyt.
Hvis man danner mindre spyt, eller hvis sammensætningen af spyttet ændrer sig, kan man mærke det i munden, f.eks. som tørhed.
Forskere og diabeteseksperter har ikke fundet en entydig forklaring på, hvorfor og hvordan højt blodsukker påvirker spyttet, men der er sandsynligvis flere forskellige ting på spil.
Et forsøg på at spare væske og få en til at drikke
En del af forklaring er, at kroppen danner mindre spyt for at spare på væsken.
Mindre spyt og tørhed i munden gør desuden, at man bliver mere tørstig. Det hjælper på dermed til, at man får noget at drikke.
Det kan være nødvendigt, hvis man f.eks. har tisset meget, fordi blodsukkeret er for højt.
Læs mere om tissetrang og tørstfølelse
Skader på nerverne
For personer, som har haft diabetes i mange år, kan en del af forklaringen på mundtørhed også være skade på nerverne efter mange år med højt blodsukker.
Skader på de nerver, der sætter gang i produktionen af spyt, kan betyde, at man producerer mindre spyt.
Følelsen af at være tør i munden, når man har et akut højt blodsukker, kan dermed blive stærkere, end hvis man ikke har nerveskader.
Medicin kan give mundtørhed
Mundtørhed er en bivirkning til mange typer af medicin.
Det gælder f.eks. flere typer af blodtryksmedicin, som mange med diabetes tager.
Mundtørhed skyldes derfor ikke nødvendigvis blodsukkeret, men højt blodsukker kan være med til at forstærke fornemmelsen.
Hvorfor bliver man sulten, når blodsukkeret er højt?
Det kan virke paradoksalt, at man kan føle sig sulten, når blodsukkeret er højt. Der er jo allerede rigeligt af sukker i blodet, som cellerne har brug for.
Men det er ikke ualmindeligt at føle sig sulten, når blodsukkeret er højt.
Cellerne mangler sukker
Når man har højt blodsukker skyldes det enten, at cellerne ikke kan optage sukker, fordi der ingen insulin er, eller fordi cellernes følsomhed over for insulin er nedsat.
Uden sukker kommer cellerne til at mangle energi. Og cellerne ved ikke, om det høje blodsukker skyldes, at der ikke er sukker i blodet, eller om sukkeret ikke kan komme ind i cellerne. Derfor sender de automatisk besked til hjernen om, at der mangler sukker.
Hjernen reagerer ved at sætte en række forskellige systemer i gang. Blandt andet systemer, som gør, at man føler sult, så man spiser noget.
Sulthormoner
Generelt er sultfornemmelsen styret af forskellige signalstoffer og hormoner.
Hjernen kan fremkalde sultfølelsen ved at regulere på udskillelsen af hormoner. Det gælder blandt andet hormonerne ghrelin og leptin.
Ghrelin er et hormon, som dannes i mavesækkens slimhinde og sendes ud i blodet. Når det når det sted i hjernen, som kaldes hypotalamus, vil man opleve at føle sig sulten.
Af samme grund kaldes ghrelin også for sulthormonet.
Hormonet leptin virker omvendt. Det vil sige, at det hjælper til at dæmpe sulten.
Ved at ændre i balancen mellem de to hormoner kan kroppen fremkalde sultfølelsen.
Lavt blodsukker kan også gøre én sulten
Det er ikke kun, når blodsukkeret bliver for højt, at man kan opleve at føle sult.
Lavt blodsukker fører ofte også til, at man føler sig sulten. Årsagen er den samme, nemlig at cellerne mangler sukker, og det aktiverer de samme sulthormoner i hjernen.
Læs mere om lavt blodsukker og sult
Hvorfor kan man få hovedpine af at have højt blodsukker?
Hjernen påvirkes af mange forskellige faktorer, og mange ting kan udløse hovedpine.
I nogle tilfælde kan hovedpine dog godt hænge sammen med, at blodsukkeret er højt.
Stresshormoner
Højt blodsukker fører til, at kroppen blandt andet danner stresshormonet adrenalin.
Adrenalin har mange egenskaber og påvirker blandt andet blodkarrene i hjernen. Karrene begynder at trække sig sammen og udvide sig.
Det er sandsynligvis det, at karrene trækker sig sammen og udvider sig, som forklarer, hvorfor nogle får hovedpine, når deres blodsukker bliver højt.
Hovedpinen opleves ofte som en dunkende smerte i tindingerne.
Læs mere om adrenalin og blodsukkeret
Væskemangel kan give hovedpine
Hvis man på grund af højt blodsukker har tisset mere end normalt, kan kroppen komme til at mangle væske. Dehydrering kan være en af årsagerne til, at man får hovedpine, når blodsukkeret er højt.
At mangle væske påvirker blandt andet blodtrykket, som igen påvirker blodkarrene i hjernen og kan føre til hovedpine.
Dehydrering betyder også, at der trækkes væske ud af nervecellerne, som også kan give hovedpine.
Desuden kan man, når man tisser meget, få en ubalance i det som kaldes . Det skyldes, at når man tisser meget, udskiller man større mængder natrium og kalium.
Forstyrrelsen i elektrolytbalancen kan hos nogle give hovedpine.
Læs mere om, hvorfor man tisser mere, når blodsukkeret er højt
Forstærker allerede opstået hovedpine
Det høje blodsukker kan også forstærke eksisterende hovedpine. Det er altså ikke nødvendigvis det høje blodsukker, som er årsag til hovedpinen, men det får det til at gøre mere ondt.
Hvorfor giver højt blodsukker synsforstyrrelser?
Hovedårsagen, til at højt blodsukker kan påvirke ens syn, er, at øjets linse hæver op og der med bliver tykkere.
Forklaringen på den tykkere linse findes i kemi og fænomenet osmotisk tryk.
Osmotisk tryk
Opløste stoffer som sukker tiltrækker væske. Det betyder, at væske vil søge derhen, hvor indholdet af opløste stoffer er højest, indtil koncentrationen er lige stor over det hele. Det kalder man det osmotiske tryk.
Det osmotiske tryk betyder, at der ved et højt blodsukker trækkes væske ind i øjet, og det får øjets linse til at hæve op.
Linsen er ansvarlig for, at man kan fokusere. Når den hæver op, bliver det sværere at fokusere, og man vil opleve at se mere sløret. Lidt på samme måde, som hvis man er nærsynet.
Når blodsukkeret bliver normalt, falder hævelsen, og synet bliver normalt igen.
Når man køber briller
Hvis man har et svingende blodsukker, kan det være en god idé at måle sit blodsukker lige før besøg hos en optiker og fortælle optikeren, at man har diabetes.
Man risikerer nemlig at få en forkert styrke i sine briller, hvis synet måles ved enten højt eller lavt blodsukker.
Læs mere om svingende brillestyrke og diabetes
Mange år med højt blodsukker
De midlertidige påvirkninger af synet på grund af et højt her-og-nu-blodsukker har ikke noget at gøre med de langvarige skader, man kan udvikle i øjnene på grund af diabetes.
Har man over mange år generelt højt blodsukker, er man dog i større risiko for at udvikle følgesygdomme i øjnene, fordi de små blodkar i øjets nethinde bliver skadet.
Læs mere om følgesygdom i øjnene ved type 1-diabetes og type 2-diabetes
Hvorfor bliver man træt, når blodsukkeret er højt?
Alle kan opleve at føle sig mere trætte end normalt, og der er et utal af grunde til, at man bliver træt.
F.eks. kan dårlig søvn, stress eller infektioner alle føre til træthed.
I nogle tilfælde kan højt blodsukker dog godt være en selvstændig årsag til, at man føler sig træt eller mere slap i kroppen.
Dehydrering
Højt blodsukker medfører ofte, at man tisser mere end normalt.
Hvis man ikke sørger for at drikke nok væske, risikerer man at blive dehydreret. Dehydrering bidrager til følelsen af træthed.
Læs mere om højt blodsukker og øget tissetrang
Muskelceller mangler sukker
Når man har højt blodsukker, skyldes det, at sukker i blodet ikke i tilstrækkelig grad optages i kroppens celler. Det skyldes enten at der ingen eller for lidt insulin er eller, at muskelcellerne ikke er følsomme nok over for insulinen.
Uden sukker kommer muskelcellerne til at mangle energi. Det mener man, kan bidrage til en generel følelse af træthed eller slaphed i kroppen.
Påvirkning af muskelstyrke
Man ved dog endnu ikke med sikkerhed, hvad et højt blodsukker her-og-nu betyder for kroppens muskler.
Danske forskere fandt i et forsøg, at akut højt blodsukker kan påvirke muskelstyrken, når man laver .
Resultatet giver grund til at tro, at påvirkningen af muskler kan være en del af forklaringen på, hvorfor nogle føler sig mere slappe i kroppen, når de har højt blodsukker.
Hvorfor kan ens følelser påvirkes af højt blodsukker?
Det er velkendt, at et lavt blodsukker kan påvirke humøret og give anledning til følelsesudbrud.
Akut højt blodsukker kan dog også påvirke ens humør.
Nogle oplever f.eks. at blive mentalt trætte og irritable eller være mere triste.
Følelsesudbrud påvirker ikke kun den, som har et højt blodsukker, men også nogle gange de pårørende. Efterfølgende kan personen med diabetes være ked af sin reaktion.
Det kan derfor være godt at huske på, at reaktionen opstod på grund af udsving i blodsukkeret og ikke var personlig.
Der er ikke ret meget viden om sammenhængen mellem højt blodsukker og ændringer i humøret eller de mekanismer, der ligger bag. Men forskere har flere bud på, hvad der er på spil.
Flere mekanismer på spil
Én mekanisme, man mener, kan være en del af forklaringen, er, at højt blodsukker påvirker frigivelsen af forskellige hormoner i kroppen.
F.eks. fører højt blodsukker til, at man udskiller mere af stresshormonet adrenalin. En bivirkning til adrenalin er dog, at det påvirker ens humør og følelser.
En anden forklaring kan være, at hjernecellerne ikke får den energi, de har brug for, fordi sukker ikke kan komme ind i cellerne. Det kan betyde, at man kommer til at føle sig træt, og dermed irritabel og anspændt.
Påvirkning af koncentrationen
Der er også teorier om, at et højt blodsukker kan påvirke evnen til at koncentrere sig, og det kan påvirke ens sindstilstand. Men også her er det svært for forskere at bekræfte, om der er en sammenhæng.
Forskerne bag en forskningsoversigt, som samler resultatet af flere studier, fandt, at der hos ældre med højt blodsukker muligvis er en effekt på koncentrationsevnen, men at der er brug for mere forskning for at forstå sammenhængen.
Hvorfor kan højt blodsukker give generel utilpashed og kvalme?
Højt blodsukker kan give flere forskellige diffuse symptomer, som giver en følelse af utilpashed.
For nogle kan det vise sig som kvalme, mens andre simpelthen føler sig generelt ubehageligt tilpas eller småsyge.
Da symptomerne netop er diffuse, er det svært at give en simpel forklaring på, hvorfor de opstår.
Flere af symptomerne opstår sandsynligvis i halen på flere af de andre symptomer, man kan opleve, når blodsukkeret er højt.
Væskemangel
Væskemangel, fordi man har tisset mere end normalt, kan spille en rolle i følelsen af kvalme, generelt ubehag og træthed.
Desuden kan man, når man tisser meget, få en ubalance i det som kaldes . Det skyldes, at man, når man tisser meget, udskiller blandt andet natrium og kalium.
Hvis man udskiller for meget natrium og kalium, opstår der en ubalance, som blandt andet kan føre til kvalme og utilpashed.
Læs mere om væskebalancer og blodsukkeret
Manglende energi til cellerne
Selvom der er meget sukker i blodet, kan cellerne ikke effektivt bruge dette sukker, fordi det slet ikke eller kun i begrænset grad kan komme ind i cellerne.
Manglen på sukker betyder, at cellerne mangler energi, og det kan være med til at forklare, hvorfor man generelt føler sig utilpas og træt.
Normal blodsukkerregulering
Reguleringen af blodsukkeret er en proces, der involverer flere forskellige hormoner, signalstoffer og mekanismer. Det gælder uanset, om man har diabetes eller ej.
Hormonet insulin spiller en central rolle i blodsukkerreguleringen. Insulin, som dannes i bugspytkirtlen, er nemlig nødvendigt for, at sukker i blodet kan transporteres ind i cellerne, f.eks. efter et måltid.
Læs mere om insulin
Det er dog ikke kun insulin, der har betydning for blodsukkerreguleringen, og for hvilke symptomer vi kan opleve at få, når blodsukkeret bliver for højt eller lavt.
Flere mekanismer i kroppen hjælper med at stabilisere blodsukkeret, når det kommer uden for . Dem kan du læse mere om nedenfor.
Mekanismer bag symptomerne
En af de grundlæggende mekanismer, der styrer kroppens funktioner, er nervesystemet.
Det gælder også, når det handler om blodsukkeret.
Nervesystemet er et kompliceret system, som består af både hjernen, rygmarven og de mange nervebaner, der løber ud i kroppen.
Nervesystemet kan inddeles i flere enheder, og i forhold til blodsukkeret er det den del, som kaldes det autonome nervesystem, der er relevant at kende.
Det er nemlig mekanismer i det autonome nervesystem, som er ansvarlige for mange af de symptomer, man oplever, når blodsukkeret bliver for højt eller for lavt.
Det autonome nervesystem
Kort fortalt styrer det autonome nervesystem kroppens indre funktioner, uden at vi er bevidste om det.
Det styrer f.eks. tarmenes og hjertets aktivitet samt kroppens kirtler. Det fungerer automatisk, både mens vi sover, og når vi er vågne.
Det autonome nervesystem kan igen opdeles i to systemer: det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Aktivitet i det sympatiske nervesystem er ansvarlig for mange af symptomerne på lavt blodsukker.
Det sympatiske nervesystem
Det sympatiske nervesystems hovedopgave er at gøre kroppen klar til at handle, f.eks. når der er fare på færde, eller når man er fysisk aktiv.
En vigtig del af det sympatiske nervesystem er, at det kan aktivere frigivelsen af stresshormonet adrenalin.
Stresshormonet adrenalin
Adrenalin har mange funktioner, men blandt andet kan det sætte gang i processer, som får blodsukkeret til at stige. Det er f.eks. relevant, hvis kroppen skal yde en ekstraindsats, og der ikke er tilstrækkeligt med sukker i blodet.
Adrenalin hjælper blandt andet med at frigøre sukker fra leveren til blodet. Leveren fungerer nemlig som et depot for det, man kalder glykogen, og som er en måde at lagre sukker, så man altid har noget i reserve.
Ud over at frigive sukker fra depoterne har adrenalin dog en lang række andre effekter. Det er f.eks. årsagen til, at man kan opleve at svede meget, få hjertebanken, blive bleg eller få hovedpine, når blodsukkeret er lavt.
Læs mere om svedtendens, hjertebanken, bleghed og hovedpine
En anden grundlæggende årsag til flere af de symptomer, som man kan opleve, når blodsukkeret bliver for lavt, har at gøre med hjernen.
For at præstere har hjernens celler brug for et konstant flow af energi i form af sukker.
Hvis blodsukkeret er lavt, og hjernecellerne dermed ikke får det sukker, de har brug for, fungerer de ikke optimalt.
Det går ud over hjernens kerneopgaver, som f.eks. evnen til at koncentrere sig og kontrollere følelser. Mangel på sukker kan desuden gøre, at man føler sig uoplagt eller svimmel.
Læs mere om følelsesudbrud, træthed og koncentrationsbesvær
Højt blodsukker påvirker ikke hjernecellerne
I modsætning til kroppens øvrige celler kan de fleste hjerneceller optage sukker helt uden at bruge insulin.
Det skyldes, at hjernecellerne har nogle særlige receptorer, som hedder Glucose Transporter Type 1 (GLUT1) og Type 3 (GLUT3), som gør, at cellerne kan optage sukker direkte fra blodet uden insulin.
Når blodsukkeret er højt, er der altså rigeligt med sukker til hjernens celler, også selvom man måske ikke har nok insulin, eller cellerne er insulinresistente.
Derfor vil hjernens kernefunktioner, f.eks. at regulere kroppens temperatur, at gøre os i stand til at tænke klart og holde balancen ikke blive påvirket direkte af, at blodsukkeret er højt.
En række af de symptomer, man oplever, når blodsukkeret er højt, kan forklares af ændringer i væskebalancer.
Mere end halvdelen af vores krop består af vand. F.eks. består cirka 50 procent af vores blod af vand. Selv små forandringer i koncentrationen af opløste stoffer, som eksempelvis sukker i kroppens væsker, kan påvirke kroppen.
Osmose og transporten af væske
Hvis man tænker tilbage på sine biologi- eller kemitimer, kan man måske huske ordet 'osmose'.
Osmose er et helt grundlæggende kemisk princip, som handler om, hvordan vand opfører sig, når stoffer, som salt eller sukker, er opløst i det.
Vand vil nemlig altid stræbe mod, at koncentrationen af opløste stoffer er den samme i hele væsken.
Det betyder, at vand bevæger sig fra der, hvor koncentrationen af stoffer er lav, til der hvor koncentrationen er højere, indtil koncentrationer den samme i hele væsken.
Den mekanisme gælder også, når væsken er blod eller urin, og det opløste stof er sukker.
Sukker i urinen tiltrækker vand
Hvis mængden af sukker i urinen er meget høj, vil mere væske fra vævet trækkes ind i urinen for at udligne koncentrationen mellem vævet og urinen. Det sker f.eks., når blodsukkeret er for højt.
Resultatet er, at man danner mere urin og derfor tisser mere.
Hvis meget væske forlader kroppen, fordi man tisser mere end normalt, kan man ende med at blive dehydreret.
Dehydreringen giver i sig selv en række fysiske symptomer, fordi kroppen er helt afhængig af at have tilstrækkelig væske.
Ændringer i væskebalancen er årsag til symptomerne øget tissetrang, tørst og tørhed i munden. Det samme gælder de synsforstyrrelser, man kan opleve, når blodsukkeret bliver for højt. Det skyldes nemlig, at der trækkes væske ind i øjets linse.
Læs mere om tissetrang, tørst og synsforstyrrelser
Syreforgiftning og insulinchok
Når man har type 1-diabetes, er kroppen ikke i stand til at producere nok insulin, og man skal derfor have det tilført udefra. Også nogle personer med type 2- eller graviditetsdiabetes kan få behov for at få tilført insulin udefra.
Hvis man ikke får nok insulin, kan blodsukkeret blive meget højt. Kommer det over 15 mmol/l, kan man udvikle syreforgiftning (diabetisk ketoacidose), som er en livstruende tilstand, der skal behandles akut.
Hvis blodsukkeret omvendt bliver meget lavt og kommer ned på omkring 2-3 mmol/l, kan man udvikle insulinchok. Det er også en livstruende tilstand, som skal behandles akut.
Nedenfor kan du klikke dig videre og læse mere om ketoacidose og lavt blodsukker.
Symptomer på højt blodsukker
Symptomer på lavt blodsukker
Tak til
Blodsukker og diabetes
Hvorfor svinger blodsukkeret, når man har diabetes?
Læs mere om blodsukker og type 1-diabetes
Læs mere om blodsukker og type 2-diabetes
Blodsukkermåling
Man kan nemt finde ud af, hvor højt ens blodsukker er.
Med et blodsukkerapparat eller sensor får man svaret på få sekunder.
Læs mere om blodsukkermåling
