Til dig, der er studerende
Vi har samlet information om forskellige typer af diabetes samt opslagsværker, værktøjer til litteratursøgning, podcasts m.m.
Denne side er tiltænkt dig, der er studerende og gerne vil vide mere om diabetes – for eksempel til en opgave.
Herunder kan du finde information om diabetes generelt, type 1-diabetes, type 2-diabetes og graviditetsdiabetes. Nederst på siden finder du en samling af links til andre relevante informationskilder om diabetes.
Generelt om diabetes
Diabetes er en kronisk sygdom, hvor indholdet af sukker i blodet er højere end normalt.
Det høje blodsukkerniveau skyldes enten mangel på hormonet insulin, nedsat evne til at udnytte insulinet eller en kombination af de to.
Man inddeler primært diabetes i type 1-diabetes og type 2-diabetes. Derudover findes der en række andre typer diabetes (blandt andet LADA og MODY), som dog ikke er lige så udbredte som type 1- og type 2-diabetes.
Diabetes kan også opstå i graviditeten (kaldes graviditetsdiabetes eller gestationel diabetes), uden man tidligere har haft diabetes.
Bliv klogere på diabetes
Hvad er LADA (Latent Autoimmune Diabetes of Adults)?
Type 2-diabetes er klart den mest udbredte form for diabetes i Danmark. Mange danskere har også prædiabetes eller uopdaget type 2-diabetes. Det vil sige, at de har type 2-diabetes uden at vide det, og at de derfor endnu ikke er blevet diagnosticeret.
Type 1-diabetes og de andre typer diabetes er mindre udbredt.
Diabetesudviklingen i Danmark
Antallet af personer med diabetes i Danmark har været stødt stigende siden 1996.
Ved at trække musen henover grafen kan man se værdierne for henholdsvis type 1-diabetes, type 2-diabetes og andre typer diabetes.
Man kan også vælge kun at se udviklingen for én eller to diabetestyper ved at klikke på farverne under grafen.
Type 1-diabetes
Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, hvor cellerne i bugspytkirtlen, som danner det livsvigtige hormon insulin, bliver ødelagt.
Type 1-diabetes kan opstå i alle aldre, men omkring halvdelen får diagnosen, før de fylder 30 år.
Bliv klogere på type 1-diabetes
Video om type 1-diabetes
I videoen bliver det forklaret, hvad type 1-diabetes er, hvorfor det opstår, og hvordan det behandles. Varighed: 3 minutter og 29 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)
Symptomerne på type 1-diabetes skyldes et højt blodsukker. Det er forskelligt fra person til person, hvilke symptomer man oplever.
De mest almindelige symptomer er udtalt tørst, hyppig vandladning, træthed, sult, vægttab, synsforstyrrelser og i alvorlige tilfælde bevidstløshed.
Der findes ikke én årsag til, at man får type 1-diabetes.
Forskning har vist, at både gener og faktorer i miljøet kan have betydning for risikoen for at få type 1-diabetes.
For langt de fleste, som diagnosticeres med type 1-diabetes, går der ikke ret lang tid, mellem man får symptomer, til man får stillet diagnosen.
Diagnosen type 1-diabetes stilles ved at måle indholdet af sukker i blodet.
Blodsukkermåling
Blodsukker er blodets indhold af sukker.
Hos mennesker med diabetes er det vigtigt at sørge for, at blodsukkeret ligger stabilt inden for normalområdet eller det interval, man har aftalt med sin behandler.
Der findes flere metoder til at måle blodsukkeret. Ved at måle det, kan man holde øje med, hvordan kroppen reagerer på blandt andet mad, fysisk aktivitet og medicin.
Hvorfor er det vigtigt, at blodsukkeret er stabilt?
For højt og for lavt blodsukker
Når blodsukkeret er højere eller lavere, end det man betragter som normalområdet, vil man sige, at man har for højt blodsukker (hyperglykæmi) eller lavt blodsukker (hypoglykæmi).
Både for højt og for lavt blodsukker giver fysiske symptomer og påvirker kroppen både på kort og lang sigt.
Type 1-diabetes kræver behandling med insulin, men mad og motion er også en del af behandlingen.
Sygdommen er kronisk, og behandlingen er livslang.
Hvordan behandler man type 1-diabetes?
Behandling med insulin
Insulin er et livsvigtigt hormon, som er nødvendigt, for at kroppens celler kan optage sukker fra blodet.
Ved type 1-diabetes er bugspytkirtlen ikke i stand til at producere det livsvigtige hormon insulin. Derfor består den primære behandling i at tage insulin.
Insulin kan ikke tages som tabletter. Det skal injiceres i fedtlaget under huden. Man kan bruge en insulinpen eller en insulinpumpe.
Mad og drikke
Den mad, vi spiser, består af et varierende indhold af kulhydrater, fedt og proteiner.
Når man har diabetes, er det vigtigt at vide, hvordan ens krop og blodsukker reagerer på den mad, man spiser. Især kulhydrater har betydning, når man har type 1-diabetes, da de påvirker blodsukkeret.
De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen gælder også, når man har diabetes.
Hvilken effekt har måltider på blodsukkeret?
Kan man spise sukker, når man har diabetes?
Hvad er hurtige og langsomme kulhydrater?
Hvordan tæller man kulhydrater?
Hvilke drikkevarer påvirker blodsukkeret?
Video om kulhydrater og diabetes
I videoen bliver de forskellige typer kulhydrater præsenteret, og det bliver forklaret, hvordan de påvirker blodsukkeret forskelligt. Varighed: 4 minutter og 31 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)
Fysisk aktivitet
Når man har type 1-diabetes, er man helt afhængig af at få tilført insulin for at regulere blodsukkeret. At være fysisk aktiv kan dog bidrage til at sænke blodsukkeret, både her-og-nu og på lang sigt.
Selvom blodsukkeret som regel vil falde, når man er fysisk aktiv, kan blodsukkeret både under og umiddelbart efter meget hård træning blive midlertidigt højt.
Hvorfor er motion vigtigt, når man har type 1-diabetes?
Hvordan påvirker fysisk aktivitet blodsukkeret?
Video om motion og diabetes
I videoen bliver det forklaret, hvorfor motion er vigtigt, når man har diabetes, og hvorfor motion øger musklernes følsomhed over for insulin. Varighed: 3 minutter og 22 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)
Generel sundhed
Udover reguleringen af blodsukkeret, består behandlingen også i at sikre et normalt blodtryk og kolesteroltal, og at man generelt passer godt på sin krop.
Er personer med diabetes i risiko for at få et for højt niveau af kolesterol i blodet?
Hvorfor er det vigtigt at holde øje med vægten, når man har diabetes?
Insulinpenne, sensorer og insulinpumper er eksempler på udstyr, der enten er nødvendigt i behandlingen af type 1-diabetes, eller som gør det lettere at leve med diabetes.
Bliv klogere på det mest almindelige udstyr, når man har type 1-diabetes
Type 1-diabetes kan give følgesygdomme
Livet med diabetes påvirker kroppen på mange måder og kan over tid betyde, at man udvikler forskellige følgesygdomme.
Årsagen er især, at højt og ustabilt blodsukker over tid blandt andet påvirker blodkar og nerver.
Hvad er de hyppigste følgesygdomme?
Hvordan forebygger man følgesygdomme?
Video om følgesygdomme til type 1-diabetes
I videoen bliver nogle af de vigtigste følgesygdomme til type 1-diabetes forklaret, samt hvordan de kan forebygges. Varighed: 4 minutter og 19 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)
Den daglige behandling
Diabetes følger med i alle situationer i livet. Derfor er det godt at vide, hvordan diabetes skal håndteres på ferie, eller når motivationen halter.
Læs om den daglige behandling
Hjælp og støtte
Der findes mange muligheder for at forme et godt liv med diabetes. Bliv klogere på hvordan netværk, vaner, kurser og rettigheder er med til at skabe en god hverdag.
Læs om hjælp og støtte
Pårørende
Diabetes påvirker også livet og hverdagen for de pårørende. På disse sider kan du læse mere om det at være pårørende til personer med diabetes.
Læs om pårørende
Ferie og højtider
Ferie og højtider kan give ændrede spisevaner og rutiner. Læs mere om, hvordan man håndterer diabetes i forbindelse med ferie, jul og ramadan.
Læs om ferie og højtider
Krop og sind
Diabetes kan påvirke både fysisk og psykisk. Her kan du blive klogere på både krop og psyke i forhold til livet med diabetes.
Læs om krop og sind
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom med blandt andet forhøjet blodsukker. Type 2-diabetes skyldes en kombination af to ting:
1. Bugspytkirtlen producerer stadig insulin, men kroppens celler bliver mindre følsomme over for insulinen. Det kaldes også for insulinresistens.
2. Når cellerne ikke optager nok sukker, vil bugspytkirtlen i stedet begynde at danne mere insulin. Det vil i starten fungere, men med tiden vil bugspytkirtlen gradvist blive dårligere til at producere insulin, og tilstanden bliver forværret.
Bliv klogere på type 2-diabetes
Video om type 2-diabetes
I videoen bliver det forklaret, hvorfor type 2-diabetes opstår, hvad der ændrer sig i kroppen, og hvordan det behandles. Varighed: 3 minutter og 57 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)
Højt blodsukker ved type 2-diabetes kan give flere forskellige symptomer. Det er individuelt, hvilke og hvor mange symptomer man oplever.
Symptomerne udvikler sig langsomt og kan være svære at opdage, da de ofte er generelle såsom træthed og utilpashed.
Der findes ikke én årsag til, at man får type 2-diabetes. Både livsstil og arvelige faktorer har betydning for, om og hvornår man udvikler type 2-diabetes.
De væsentligste risikofaktorer for at få type 2-diabetes kan inddeles i to kategorier:
- Faktorer man ikke kan påvirke eller ændre på, f.eks. ens køn, alder, etniske oprindelse, gener, og om man har andre sygdomme.
- Faktorer man kan påvirke eller ændre på, f.eks. ens vægt, fysiske aktivitetsniveau, og om man ryger.
Alle faktorerne indgår i et kompliceret samspil med hinanden.
Diagnosen type 2-diabetes stilles i de fleste tilfælde ved en blodprøve, der måler langtidsblodsukkeret (HbA1c).
Langtidsblodsukkeret er et udtryk for, hvor meget sukker der har været bundet til stoffet hæmoglobin i blodet over de seneste 2-3 måneder, og fortæller altså, hvordan blodsukkeret har ligget over en længere periode.
Blodsukkermåling
Blodsukker er blodets indhold af sukker.
Hos mennesker med diabetes er det vigtigt at sørge for, at blodsukkeret ligger stabilt inden for normalområdet eller det interval, man har aftalt med sin behandler.
Der findes flere metoder til at måle blodsukkeret. Ved at måle det kan man holde øje med, hvordan kroppen reagerer på blandt andet mad, fysisk aktivitet og medicin.
Hvorfor er det vigtigt, at blodsukkeret er stabilt?
For højt og for lavt blodsukker
Når blodsukkeret er højere eller lavere, end det man betragter som normalområdet, vil man sige, at man har for højt blodsukker (hyperglykæmi) eller lavt blodsukker (hypoglykæmi).
Når man har type 2-diabetes, vil man nogle gange opleve at få for højt blodsukker. Når blodsukkeret bliver tilstrækkeligt højt, vil man opleve fysiske symptomer.
Behandling med insulin eller sulfonylurinstoffer kan føre til lavt blodsukker hos personer med type 2-diabetes. Meget lavt blodsukker kan udvikle sig til et insulinchok, som skal behandles akut.
Bliv klogere på blodsukker
Det vil være forskelligt fra person til person, hvad fokus i behandlingen af type 2-diabetes er.
For nogle vil livsstilændringer være tilstrækkeligt, mens det for andre vil være nødvendigt også at igangsætte medicinsk behandling.
Hvordan behandler man type 2-diabetes?
Mad og drikke
En stor del af behandlingen, når man har type 2-diabetes, er at være opmærksom på sine mad- og drikkevaner.
Det er vigtigt at vide, hvordan ens krop og blodsukker reagerer på den mad, man spiser. Kulhydrater er det, som har den største betydning for stigningen i blodsukkeret.
De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen gælder også, når man har diabetes.
Dyk ned i madens betydning
Hvilken effekt har måltider på blodsukkeret?
Hvad er gode råd om kost, når man har type 2-diabetes?
Kan man spise sukker når man har diabetes?
Hvad er hurtige og langsomme kulhydrater?
Hvordan tæller man kulhydrater?
Hvilke drikkevarer påvirker blodsukkeret?
Video om kulhydrater og diabetes
I videoen bliver de forskellige typer kulhydrater præsenteret, og det bliver forklaret, hvordan de påvirker blodsukkeret forskelligt. Varighed: 4 minutter og 31 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)
Fysisk aktivitet
Motion og det at være fysisk aktiv er en central del af behandlingen af type 2-diabetes.
Når man er fysisk aktiv, øges muskelcellernes følsomhed over for insulin. Det betyder, at det bliver nemmere for kroppens celler at få transporteret sukker ind i cellerne, og at kroppens behov for insulin falder. På den måde kan motion hjælpe med at sænke blodsukkeret.
Selvom blodsukkeret som regel vil falde, når man er fysisk aktiv, kan blodsukkeret både under og umiddelbart efter meget hård træning blive midlertidigt højt.
Hvorfor er motion vigtig, når man har type 2-diabetes?
Hvordan påvirker fysisk aktivitet blodsukkeret?
Video om motion og diabetes
I videoen bliver det forklaret, hvorfor motion er vigtigt, når man har diabetes, og hvorfor motion øger musklernes følsomhed over for insulin. Varighed: 3 minutter og 22 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)
Medicin mod højt blodsukker
De fleste med type 2-diabetes får på et tidspunkt brug for medicin til at sænke blodsukkeret. Der findes flere typer blodsukkersænkende medicin. De kaldes samlet for antidiabetika.
Hvilke typer medicin mod højt blodsukker findes der?
Hvorfor har nogle med type 2-diabetes behov for insulin?
Generel sundhed
Udover reguleringen af blodsukkeret, består behandlingen også i at sikre et normalt blodtryk og kolesteroltal, og at man generelt passer godt på sin krop.
Er personer med diabetes i særlig risiko for at have højt kolesteroltal?
Hvorfor er det vigtigt at holde øje med vægten, når man har diabetes?
Teknologi og udstyr som blodsukkerapparater er for mange med type 2-diabetes en fast del af hverdagen. For nogle følger der også andet udstyr med.
Bliv klogere på det mest almindelige udstyr, når man har type 2-diabetes
Type 2-diabetes kan give følgesygdomme
Livet med diabetes påvirker kroppen på mange måder og kan over tid betyde, at man udvikler forskellige følgesygdomme.
Årsagen er især, at højt og ustabilt blodsukker over tid blandt andet påvirker blodkar og nerver.
Hvad er de hyppigste følgesygdomme?
Hvordan forebygger man følgesygdomme?
Video om følgesygdomme til type 2-diabetes
Følgesygdomme til type 2-diabetes kan ofte forebygges. Se i videoen, hvorfor følgesygdomme opstår, og hvordan de kan forebygges. Varighed: 3 minutter og 45 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)
Den daglige behandling
Diabetes følger med i alle situationer i livet. Derfor er det godt at vide, hvordan diabetes skal håndteres på ferie, eller når motivationen halter.
Læs om den daglige behandling
Hjælp og støtte
Der findes mange muligheder for at forme et godt liv med diabetes. Bliv klogere på hvordan netværk, vaner, kurser og rettigheder er med til at skabe en god hverdag.
Læs om hjælp og støtte
Pårørende
Diabetes påvirker også livet og hverdagen for de pårørende. På disse sider kan du læse mere om det at være pårørende til personer med diabetes.
Læs om pårørende
Ferie og højtider
Ferie og højtider kan give ændrede spisevaner og rutiner. Læs mere om, hvordan man håndterer diabetes i forbindelse med ferie, jul og ramadan.
Læs om ferie og højtider
Krop og sind
Diabetes kan påvirke både fysisk og psykisk. Her kan du blive klogere på både krop og psyke i forhold til livet med diabetes.
Læs om krop og sind
Graviditetsdiabetes
Graviditetsdiabetes er en type diabetes, som opstår under graviditeten, uden at man tidligere har haft diabetes.
Det kaldes også for graviditetsbetinget diabetes, gestationel diabetes (mellitus) eller GDM.
Graviditetsdiabetes diagnosticeres typisk i 2. eller 3. trimester af graviditeten.
Hvor mange får graviditetsdiabetes?
Hvorfor får nogle kvinder graviditetsdiabetes?
Video om graviditetsdiabetes
I videoen bliver det forklaret, hvad graviditetsdiabetes er, hvorfor det opstår, og hvordan det behandles. Varighed: 3 minutter og 56 sekunder. (Video: Videncenter for Diabetes)
Symptomer
Graviditetsdiabetes giver i langt de fleste tilfælde ingen mærkbare symptomer.
De, som får symptomer, oplever som regel træthed, hovedpine, utilpashed, øget tørst og hyppige vandladninger.
Diagnose
Graviditetsdiabetes giver sukker i urinen (glukosuri), fordi sukker, som ikke kan komme ind i cellerne, i stedet bliver udskilt i urinen.
Alle gravide vil derfor ved graviditetsundersøgelser hos deres jordemoder eller egen læge få undersøgt deres urin for sukker med en såkaldt urinstix.
Graviditetsdiabetes skal behandles, da det øger risikoen for komplikationer under graviditet og fødsel, både hos mor og barn.
Den primære behandling er at tilpasse sin kost og være fysisk aktiv. For nogle kvinder er det nødvendigt også at behandle med insulin.
Graviditetsdiabetes øger risikoen for komplikationer under graviditeten og i forbindelse med fødslen.
Ved at behandle graviditetsdiabetes sænker man risikoen for komplikationer betydeligt.
Forskning peger på, at kvinder, som har haft graviditetsdiabetes, har en markant forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes senere i livet sammenlignet med kvinder, som ikke har haft graviditetsdiabetes.
Ressourcer
På vores side til fagpersoner har vi gjort det nemt at finde forskning om diabetes.
Find nemt videnskabelig litteratur
PubMed er er verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
I vores udgave, NemPubMed, kan du selv sammensætte din søgning ved at kombinere relevante emner og afgrænsninger. Din søgning bliver automatisk afgrænset til at handle om diabetes.
Gå til NemPubMed
Forskningsoversigter
Find nemt kvalitetssikrede forskningsoversigter (reviews) med relation til diabetes fra det anerkendte forskningsnetværk Cochrane og databasen Health Evidence.
Gå til siden om kvalitetsvurderede forskningsoversigter
Der findes mange kilder til information om diabetes.
På vores side til fagpersoner har vi samlet links til forskellige opslagsværker, hvor man kan søge mere viden om diabetes.
Patienthåndbogen
Patienthåndbogen er et opslagsværk om sundhed og sygdomme målrettet borgere i Danmark. Opslagsværket indeholder artikler, grafikker, videoer m.m.
Vi har samlet de sider i Patienthåndbogen, der handler om diabetes.
Gå til siden om Patienthåndbogen
Lægehåndbogen
Lægehåndbogen er et opslagsværk om sundhed og sygdomme til sundhedsprofessionelle. Opslagsværket indeholder artikler, medicinske tegninger, røntgenbilleder, videoer m.m.
Vi har samlet de sider i Lægehåndbogen, der handler om diabetes.
Gå til siden om Lægehåndbogen
Kosthåndbogen
Den Nationale Kosthåndbog er et opslagsværk målrettet ernærings- og sundhedsprofessionelle. Håndbogen indeholder diæter til personer med diabetes, hvor der tages højde for forskellige faktorer, såsom livsfaser, andre sygdomme og graviditet.
Vi har samlet de sider fra Den Nationale Kosthåndbog, der handler om diabetes.
Gå til siden om Kosthåndbogen
Alt om diabetes
'Alt om diabetes' er en håndbog, der findes både som app og hjemmeside. Den er udarbejdet til fagpersoner, som arbejder med diabetes, men kan bruges af alle.
Gå til siden om 'Alt om diabetes'
Opslagsværk med medicin
Vi har samlet information om medicin, som bruges til behandling af diabetes. Informationen hentes direkte fra Medicin.dk.
Gå til opslagsværk med medicin
Fagpersoner bruger behandlingsvejledninger til at orientere sig om gældende praksis inden for behandling af alverdens sygdomme.
På vores side til fagpersoner har vi samlet de danske og internationale behandlingsvejledninger, der handler om diabetes. Der er også en oversigt over Sundhedsstyrelsens vejledninger om diabetes.
Danske behandlingsvejledninger
Vi har samlet danske behandlingsvejledninger til sundhedsprofessionelle, der behandler personer med diabetes.
Behandlingsvejledningerne er inddelt efter emner, der alle er i relation til diabetes, f.eks. om fodbehandling, øjensygdom, injektion af insulin osv.
Gå til siden med danske behandlingsvejledninger
Internationale behandlingsvejledninger
Vi har samlet en række vejledninger fra internationale institutioner, som enten er mere opdateret eller har et større omfang end de danske vejledninger på samme område.
Man skal dog være opmærksom på, at de danske vejledninger er tilpasset en dansk kontekst.
Gå til siden med internationale behandlingsvejledninger
Sundhedsstyrelsens vejledninger
Vi har samlet Sundhedsstyrelsens vejledninger og anbefalinger om diabetes.
Sundhedsstyrelsen laver vejledninger og anbefalinger om andre emner end behandling. Det kan for eksempel være opsporing og tværsektorielt samarbejde.
Gå til siden med Sundhedsstyrelsens vejledninger, der er relevante for diabetes
Vi har produceret korte, forklarende videoer om diabetes.
Gå til videoerne
Følgesygdomme til type 1-diabetes
Følgesygdomme til type 2-diabetes
Vi har også lavet en samling af videoer til fagpersoner.
Gå til siden med videoer til fagpersoner
Vi har samlet links til podcasts og afsnit om diabetes til alle, der ønsker at blive klogere på diabetes.
Podcasts til personer med diabetes og deres pårørende
Podcasts målrettet fagpersoner
E-læring er en nem måde at få viden om diabetes.
Vi har samlet links til e-læringskurser relateret til diabetes, som er målrettet sundhedsprofessionelle og andre fagpersoner i kontakt med personer med diabetes.
E-læringskurser på dansk
Diabetesbehandling til indlagte på ortopædkirurgiske afdelinger
E-læringskurser på engelsk
Gå til siden om engelske E-læringskurser
'Diabetes i skolen' er en hjemmeside målrettet ansatte på en skole, men er fri tilgængelig for alle interesserede.
På hjemmesiden kan man finde information om diabetes og få vejledning i og gode råd til, hvordan man i skoleregi bedst hjælper elever med diabetes.
Gå til Diabetes i skolen
Til brug i undervisning
Siden er tænkt som en samleside, der er let at navigere fra både for undervisere og studerende.
Under hver overskrift kan du klikke dig videre ind på vores øvrige sider og blive klogere på emnet.
Siden er relevant for de ældste elever i folkeskolen, elever på ungdomsuddannelser og for studerende på professionsuddannelser.
Videncenter for Diabetes har udviklet en række faktaark, som er klar til download eller print.
Materialerne er tiltænkt personer med diabetes og deres pårørende, og indeholder fakta og vejledning om forskellige emner inden for diabetes.
