Blodsukkermåling og type 1-diabetes
Der findes flere metoder til at måle blodsukkeret. Ved at måle det kan man holde øje med, hvordan kroppen reagerer på blandt andet mad, fysisk aktivitet og medicin.
Når man har type 1-diabetes, er det vigtigt at holde øje med, hvordan ens blodsukker ændrer sig. På den måde kan man tilpasse sin behandling med insulin korrekt.
Anbefalingen er, at man måler sit blodsukker flere gange dagligt. At måle sit blodsukker i mange forskellige situationer kan gøre en klogere på, hvordan kroppen reagerer f.eks. på mad, drikke, motion, feber, stress og insulin.
Blodsukkeret kan følges på flere forskellige måder. Mange måler det ved hjælp af et blodsukkerapparat, en såkaldt fingerprikker og teststrimler. Andre får bevilling til en blodsukkersensor eller en flash glukosemåler, som aflæser blodsukkeret løbende.
Nedenfor kan man læse om de forskellige metoder til at måle blodsukkeret.
Metoder til blodsukkermåling
Blodsukkerapparater findes i mange forskellige versioner til forskellige behov.
Hovedfunktionen er at måle og vise hvor meget sukker, der er i blodet. De findes i forskellige størrelser, og tallene på apparaterne kan være større eller mindre.
Det er desuden muligt at få et talende blodsukkerapparat til svagtseende.
Fingerprikker og blodsukkerapperat
En fingerprikker fungerer ved, at man med et tryk på en knap udløser en tynd nål, som giver et lille prik på siden af en fingerspids. Herefter kan en lille bloddråbe trykkes frem.
Bloddråben opsamler man med en teststrimmel, som sidder i et blodsukkerapparat. Få sekunder efter kan man aflæse, hvad ens aktuelle blodsukker er.
Man vil blive undervist i, hvordan man måler sit blodsukker med et blodsukkerapparat.
Familie eller andre kan også lære at måle blodsukkeret. På den måde kan de hjælpe med målinger, hvis man af en eller anden grund (f.eks. når man er syg) ikke selv kan klare det.
Målingerne gemmes
Blodsukkerapparatet har hukommelse. Det betyder, at målingerne kan gemmes i apparatet og aflæses ved besøg i diabetesambulatoriet sammen med ens behandler.
Man kan søge om tilskud til både blodsukkerapparat og teststrimler hos sin kommune.
Læs mere om, hvad man kan få tilskud til
Almindelige fejl
Der kan ske fejl, når man måler blodsukker. Er man i tvivl om målingerne, er det en god idé at tale med sin behandler.
Typiske årsager til fejl er:
- Opbevaring af teststrimlerne i køleskab, i en bil i frostvejr eller på skitur. Lave temperaturer ændrer strimlernes reaktionstid.
- For gamle teststrimler (tjek altid udløbsdatoen), eller at de har været opbevaret fugtigt, f.eks. ved at bøtten ikke har været lukket.
- For lille eller for stor bloddråbe, eller at dråben er gledet ud på testfeltet.
- Snavset rude i måleapparatet.
- At man ikke har vasket hænderne før målingen, så der f.eks. sidder lidt frugtsukker på hænderne.
En kontinuerlig glukosemåler (CGM) virker ved, at en lille sensortråd sættes ind under huden. Sensoren er forbundet til en sender, der sidder fast på huden ved hjælp af et plaster.
Sensoren måler hele tiden mængden af sukker i underhudens vævsvæske.
Sensoren sender målingerne videre til f.eks. en app på en telefon via Bluetooth. På den måde kan man hele tiden følge med i sit blodsukker og se udviklingen over f.eks. det seneste døgn.
Alarm ved højt og lavt blodsukker
Sensorer kan give en alarm ved høje eller lave blodsukkerværdier samt ved hurtigt stigende eller faldende blodsukkerværdier. Det kan især være nyttigt for personer, der har problemer med selv at mærke, når deres blodsukker bliver for lavt.
Da man måler i underhudens vævsvæske, skal man være opmærksom på, at målingerne er forsinket 5-10 minutter i forhold til de aktuelle blodsukkerværdier.
Udskiftning og kalibrering af sensor
Sensoren skal skiftes hver 7.-14. dag alt efter modellen. Man kan gå i bad, motionere og svømme med en sensor på.
Nogle sensorer skal kalibreres i ny og næ. Det gør man ved hjælp af en blodsukkermåling, som er taget på et blodsukkerapparat. Derefter taster man blodsukkerværdien ind i sensoren.
Der findes forskellige sensormodeller, og det varierer, hvor ofte de skal kalibreres.
Er man det mindste i tvivl om, hvorvidt målingerne er korrekte, vil ens behandler anbefale, at der laves kontrolmålinger med fingerprikker og blodsukkerapparat.
Få svar på ofte stillede spørgsmål om sensorer
En flash glukosemåler (FGM) måler, ligesom en kontinuerlig glukosemåler, mængden af sukker i vævsvæsken i underhuden.
Flash glukosemålere anvender både Bluetooth og NFC-chip til at dele data. Data sendes automatisk til en app via Bluetooth, men hvis man bruger en aflæser i stedet, skal man scanne den foran sensoren, for at se blodsukkerværdierne.
Signaltab, både på app eller aflæser, kræver også, at man scanner.
Alarm ved højt og lavt blodsukker
Sensorer kan give en alarm ved høje eller lave blodsukkerværdier samt ved hurtigt stigende eller faldende blodsukkerværdier.
Alarmer kan især være nyttigt for personer, der har problemer med selv at mærke, når deres blodsukker bliver for lavt.
Da man måler i underhudens vævsvæske, skal man være opmærksom på, at målingerne er forsinket 5-10 minutter i forhold til de aktuelle blodsukkerværdier.
Udskiftning af flash glukosemåler
Sensoren skal skiftes hver 14. dag. Det er ikke nødvendigt at kalibrere den. Man kan gå i bad, motionere og svømme med en sensor på.
Læs mere om sensorer og type 1-diabetes
Hvor ofte bør man måle sit blodsukker?
Når man har type 1-diabetes, er det anbefalingen, at man måler sit blodsukker mindst fire gange dagligt. Gerne før hvert måltid og ved sengetid.
Ved at måle blodsukkeret i forskellige situationer kan man lære sin krops reaktioner bedre at kende og bedre tilpasse sin behandling.
Desuden er det en god idé at være ekstra opmærksom på sit blodsukker før bilkørsel og betjening af maskiner, før og efter sport og ved ekstra måltider.
Individuelle behov
Behovet for målinger er individuelt og afhænger blandt andet af ens livssituation, helbred og fysisk aktivitet.
Det er vigtigt, at målingerne giver værdi for en selv. Måske har man i stabile perioder størst behov for at måle blodsukker ved f.eks. sport, bilkørsel eller ved ekstra måltider og mindre behov for at måle før almindelige måltider.
For kvinder med type 1-diabetes kan det også være en hjælp at måle blodsukker på forskellige tidspunkter i sin menstruationscykles, da udsving i de kvindelige kønshormoner kan påvirke reguleringen af blodsukkeret forskelligt.
Læs mere om menstruationscykles og type 1-diabetes
Det er generelt altid en god idé at tale med sin behandler om, ofte det er relevant at måle blodsukker, og om hvordan behovet ændrer sig over tid.
Situationer hvor man altid skal måle blodsukker
Man skal altid måle sit blodsukker, hvis man:
- har det skidt
- kaster op
- har feber eller infektioner
- har på fornemmelsen, at blodsukkeret enten er for lavt eller for højt.
Døgnprofil
Hvis man oplever, at blodsukkeret ikke er let at styre, og at der er for mange uforklarlige værdier, kan det give mening at lave en såkaldt døgnprofil.
En døgnprofil indebærer, at man måler sit blodsukkeret som minimum før hvert hovedmåltid, igen cirka 1½ time efter måltidet og lige inden man går i seng om aftenen.
Samtidig registrerer man, hvad har taget af insulin, sine måltider og hvor fysisk aktiv man har været.
Det er vigtigt også at skrive ned, om man har indtaget ekstra kulhydrater, som f.eks. frugt eller slik og snacks.
Døgnprofiler er gode at tage med til sine diabeteskonsultationer, hvor man kan drøfte dem med sin behandler.
Video om blodsukkermåling
Nedenfor er en kort video om, hvordan man måler sit blodsukker.
Type 1-diabetes: Hvordan måler jeg mit blodsukker? Varighed: 2 minutter og 56 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Hud og diabetesudstyr
Brugere af insulinpumper, patchpumper og sensorer kan opleve hudreaktioner fra plastret, som får udstyret til at sidde fast på huden. Hudreaktionerne kan være kløe, svie, rødme eller eksem.
Får man hudreaktioner på grund af diabetesudstyr, kan man indberette det til Lægemiddelstyrelsen.
Læs mere om hud og diabetesudstyr, og find nogle generelle råd til at forebygge hudreaktioner
Det skriver andre
Sortér brugt diabetesudstyr rigtigt
Medicin og diabetesudstyr skal sorteres, inden det smides ud. Få overblik over, hvordan og hvor de forskellige dele skal smides ud.
Podcast om alarm ved lavt blodsukker
I podcastserien Diabetesforskerne kan man høre et afsnit om et forskningsprojekt, der undersøger muligheden for at få en alarm på sin smartphone ved lavt blodsukker.