Gå til hovedindhold

Blodsukkermåling og type 1-diabetes

Der findes flere metoder til at måle blodsukkeret. Ved at måle det kan man holde øje med, hvordan kroppen reagerer på blandt andet mad, fysisk aktivitet og medicin.

Billede af bloddråbe på finger og blodsukkermåling.

Blodsukkermåling kan ske på flere måder, blandt andet ved hjælp af en fingerprikker.

Når man har type 1-diabetes, er det vigtigt at holde øje med, hvordan ens blod­sukker ændrer sig. På den måde kan man tilpasse sin behandling med insulin korrekt.

Anbefalingen er, at man måler sit blod­sukker flere gange dagligt. At måle sit blod­sukker i mange forskellige situationer kan gøre en klogere på, hvordan kroppen reagerer f.eks. på mad, drikke, motion, feber, stress og insulin.

Blod­sukkeret kan følges på flere forskellige måder. Mange måler det ved hjælp af et blodsukker­apparat, en såkaldt finger­prikker og test­strimler. Andre får bevilling til en blodsukker­sensor eller en flash glukose­måler, som aflæser blod­sukkeret løbende.

Nedenfor kan man læse om de forskellige metoder til at måle blod­sukkeret.

Metoder til blodsukkermåling

Blodsukker­apparater findes i mange forskellige versioner til forskellige behov.

Hoved­funktionen er at måle og vise hvor meget sukker, der er i blodet. De findes i forskellige størrelser, og tallene på apparaterne kan være større eller mindre.

Det er desuden muligt at få et talende blodsukker­apparat til svagtseende.

Fingerprikker og blodsukkerapperat

En finger­prikker fungerer ved, at man med et tryk på en knap udløser en tynd nål, som giver et lille prik på siden af en finger­spids. Herefter kan en lille blod­dråbe trykkes frem.

Blod­dråben opsamler man med en test­strimmel, som sidder i et blodsukker­apparat. Få sekunder efter kan man aflæse, hvad ens aktuelle blodsukker er.

Man vil blive undervist i, hvordan man måler sit blodsukker med et blodsukker­apparat.

Familie eller andre kan også lære at måle blod­sukkeret. På den måde kan de hjælpe med målinger, hvis man af en eller anden grund (f.eks. når man er syg) ikke selv kan klare det.

Målingerne gemmes

Blodsukkerapparatet har hukommelse. Det betyder, at målingerne kan gemmes i apparatet og aflæses ved besøg i diabetesambulatoriet sammen med ens behandler.

Man kan søge om tilskud til både blodsukkerapparat og teststrimler hos sin kommune.

Læs mere om, hvad man kan få tilskud til

Almindelige fejl

Der kan ske fejl, når man måler blod­sukker. Er man i tvivl om målingerne, er det en god idé at tale med sin behandler.

Typiske årsager til fejl er:

  • Opbevaring af test­strimlerne i køleskab, i en bil i frostvejr eller på skitur. Lave temperaturer ændrer strimlernes reaktions­tid.
  • For gamle test­strimler (tjek altid udløbs­datoen), eller at de har været opbevaret fugtigt, f.eks. ved at bøtten ikke har været lukket.
  • For lille eller for stor blod­dråbe, eller at dråben er gledet ud på testfeltet.
  • Snavset rude i måle­apparatet.
  • At man ikke har vasket hænderne før målingen, så der f.eks. sidder lidt frug­tsukker på hænderne.

En kontinuerlig glukose­måler (CGM) virker ved, at en lille sensortråd sættes ind under huden. Sensoren er forbundet til en sender, der sidder fast på huden ved hjælp af et plaster.

Sensoren måler hele tiden mængden af sukker­ i underhudens vævsvæske.

Sensoren sender målingerne videre til f.eks. en app på en telefon via Bluetooth. På den måde kan man hele tiden følge med i sit blod­sukker og se udviklingen over f.eks. det seneste døgn.

Alarm ved højt og lavt blodsukker

Sensorer kan give en alarm ved høje eller lave blodsukker­værdier samt ved hurtigt stigende eller faldende blodsukker­værdier. Det kan især være nyttigt for personer, der har problemer med selv at mærke, når deres blod­sukker bliver for lavt.

Da man måler i under­hudens vævsvæske, skal man være opmærksom på, at målingerne er forsinket 5-10 minutter i forhold til de aktuelle blodsukker­værdier.

Udskiftning og kalibrering af sensor

Sensoren skal skiftes hver 7.-14. dag alt efter modellen. Man kan gå i bad, motionere og svømme med en sensor på.

Nogle sensorer skal kalibreres i ny og næ. Det gør man ved hjælp af en blodsukker­måling, som er taget på et blodsukker­apparat. Derefter taster man blodsukker­værdien ind i sensoren.

Der findes forskellige sensor­modeller, og det varierer, hvor ofte de skal kalibreres.

Er man det mindste i tvivl om, hvorvidt målingerne er korrekte, vil ens behandler anbefale, at der laves kontrol­målinger med finger­prikker og blodsukker­apparat.

Få svar på ofte stillede spørgsmål om sensorer

En flash glukose­måler (FGM) måler, ligesom en kontinuerlig glukose­måler, mængden af sukker i vævs­væsken i under­huden.

Flash glukosemålere anvender både Bluetooth og NFC-chip til at dele data. Data sendes automatisk til en app via Bluetooth, men hvis man bruger en aflæser i stedet, skal man scanne den foran sensoren, for at se blodsukkerværdierne.

Signaltab, både på app eller aflæser, kræver også, at man scanner. 

Alarm ved højt og lavt blodsukker

Sensorer kan give en alarm ved høje eller lave blodsukker­værdier samt ved hurtigt stigende eller faldende blodsukker­værdier.

Alarmer kan især være nyttigt for personer, der har problemer med selv at mærke, når deres blod­sukker bliver for lavt.

Da man måler i under­hudens vævsvæske, skal man være opmærksom på, at målingerne er forsinket 5-10 minutter i forhold til de aktuelle blodsukker­værdier.

Udskiftning af flash glukosemåler

Sensoren skal skiftes hver 14. dag. Det er ikke nødvendigt at kalibrere den. Man kan gå i bad, motionere og svømme med en sensor på.

Gå til spørgsmål og svar om sensorer

Læs mere om sensorer og type 1-diabetes

Hvor ofte bør man måle sit blod­sukker?

Når man har type 1-diabetes, er det anbefalingen, at man måler sit blod­sukker mindst fire gange dagligt. Gerne før hvert måltid og ved senge­tid.

Ved at måle blod­sukkeret i forskellige situationer kan man lære sin krops reaktioner bedre at kende og bedre tilpasse sin behandling.

Desuden er det en god idé at være ekstra opmærksom på sit blod­sukker før bilkørsel og betjening af maskiner, før og efter sport og ved ekstra måltider.

Individuelle behov

Behovet for målinger er individuelt og afhænger blandt andet af ens livs­situation, helbred og fysisk aktivitet.

Det er vigtigt, at målingerne giver værdi for en selv. Måske har man i stabile perioder størst behov for at måle blod­sukker ved f.eks. sport, bil­kørsel eller ved ekstra måltider og mindre behov for at måle før almindelige måltider. 

For kvinder med type 1-diabetes kan det også være en hjælp at måle blodsukker på forskellige tidspunkter i sin menstruationscykles, da udsving i de kvindelige kønshormoner kan påvirke reguleringen af blodsukkeret forskelligt.

Læs mere om menstruationscykles og type 1-diabetes

Det er generelt altid en god idé at tale med sin behandler om, ofte det er relevant at måle blod­sukker, og om hvordan behovet ændrer sig over tid.

Situationer hvor man altid skal måle blodsukker

Man skal altid måle sit blod­sukker, hvis man:

  • har det skidt
  • kaster op
  • har feber eller infektioner
  • har på fornemmelsen, at blod­sukkeret enten er for lavt eller for højt.

Døgnprofil

Hvis man oplever, at blod­sukkeret ikke er let at styre, og at der er for mange uforklarlige værdier, kan det give mening at lave en såkaldt døgnprofil.

En døgn­profil indebærer, at man måler sit blod­sukkeret som minimum før hvert hoved­måltid, igen cirka 1½ time efter måltidet og lige inden man går i seng om aftenen. 

Samtidig registrerer man, hvad har taget af insulin, sine måltider og hvor fysisk aktiv man har været.

Det er vigtigt også at skrive ned, om man har indtaget ekstra kulhydrater, som f.eks. frugt eller slik og snacks.

Døgn­profiler er gode at tage med til sine diabetes­konsultationer, hvor man kan drøfte dem med sin behandler.

Video om blodsukker­måling

Nedenfor er en kort video om, hvordan man måler sit blod­sukker.

Type 1-diabetes: Hvordan måler jeg mit blodsukker? Varighed: 2 minutter og 56 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

Hud og diabetesudstyr

Brugere af insulinpumper, patchpumper og sensorer kan opleve hudreaktioner fra plastret, som får udstyret til at sidde fast på huden. Hudreaktionerne kan være kløe, svie, rødme eller eksem.

Får man hudreaktioner på grund af diabetesudstyr, kan man indberette det til Lægemiddelstyrelsen. 

Læs mere om hud og diabetesudstyr, og find nogle generelle råd til at forebygge hudreaktioner

Indberet hudreaktioner til Lægemiddelstyrelsen

Sidst opdateret: 3. januar 2021