Skip to main content

Viden om diabetes

Blodsukkermåling

Der findes flere metoder til at måle blodsukkeret. Ved at måle det kan holde øje med, hvordan kroppen reagerer på blandt andet mad, fysisk aktivitet og medicin.

Når man har type 1-diabetes, er det vigtigt at holde øje med, hvor meget ens blod­sukker ændrer sig, sådan at man kan tilpasse sin behandling med insulin korrekt.

Anbefalingen er, at man måler sit blod­sukker flere gange dagligt. At måle sit blod­sukker i mange forskellige situationer kan gøre en klogere på, hvordan kroppen reagerer f.eks. på mad, drikke, motion, feber, stress og insulin.

Blod­sukkeret kan følges på flere forskellige måder. De fleste måler det ved hjælp af et blodsukker­apparat, en såkaldt finger­prikker og test­strimler. Andre får bevilling til en blodsukker­sensor eller en flash glukose­måler, som aflæser blod­sukkeret løbende.

Nedenfor kan du læse om de forskellige metoder til at måle blod­sukkeret.

Fingerprikker og blodsukkerapparat

Blodsukker­apparater findes i mange forskellige versioner til forskellige behov.

Hoved­funktionen er at måle og vise hvor meget sukker, der er i blodet. De findes i forskellige størrelser, og tallene på apparaterne kan være større eller mindre. Det er desuden muligt at få et talende blodsukker­apparat til svagtseende.

En finger­prikker fungerer ved, at man med et tryk på en knap, udløser en tynd nål, som giver et lille prik på siden af en finger­spids, sådan at en lille blod­dråbe kan trykkes frem. Blod­dråben opsamler man med en test­strimmel, som sidder i et blodsukker­apparat. Få sekunder efter kan man aflæse, hvor højt ens aktuelle blodsukker er.

Man vil blive undervist i, hvordan man måler sit blodsukker med et blodsukker­apparat. Familie eller andre kan også lære at måle blod­sukkeret, så de kan hjælpe med målinger, hvis man af en eller anden grund (f.eks. når man er syg) ikke selv kan klare det.

Blodsukkerapparatet har hukommelse, så målingerne kan gemmes i apparatet og aflæses ved besøg i diabetesambulatoriet. På den måde kan ens behandler give gode råd til, hvordan man bedst måler sit blodsukker og justerer sin insulin.

Apparatet kan desuden testes, så det sikres, at det virker korrekt.

Man kan søge om tilskud til både blodsukkerapparat og teststrimler hos sin kommune

Læs mere hos Diabetesforeningen om tilskud til blodsukkerapparter 

Almindelige fejl

Der kan ske fejl, når man måler blod­sukker. Er man i tvivl om målingerne, er det en god ide at tale med sin behandler.

Typiske årsager til fejl er:

  • Opbevaring af test­strimlerne i køleskab, i en bil i frostvejr eller på skitur, da reaktions­tiden ændres
  • For gamle test­strimler (tjek altid udløbs­datoen), eller at de har været opbevaret fugtigt, f.eks. ved at bøtten ikke har været lukket
  • For lille eller for stor blod­dråbe, eller at dråben er gledet ud på tes­tfeltet
  • Snavset rude i måle­apparatet
  • At man ikke har vasket hænderne før målingen, så der f.eks. sidder lidt frug­tsukker på hænderne.

Kontinuerlig glukosemåler (CGM)

En kontinuerlig glukose­måler virker ved, at en lille sensor sættes ind under huden. Sensoren er forbundet til en sender, der sidder på huden ved hjælp af et plaster.

Sensoren måler hele tiden sukker­værdierne i underhudens vævsvæske. Via senderen på huden sendes værdierne videre til f.eks. en app på en telefon eller en insulin­pumpe. På den måde kan man hele tiden følge med i sit blod­sukker og se udviklingen over f.eks. det seneste døgn.

Sensorer kan give en alarm ved høje eller lave blodsukker­værdier samt ved hurtigt stigende eller faldende blodsukker­værdier. Det kan især være nyttigt for personer, der har problemer med selv at mærke, når deres blod­sukker bliver for lavt.

Da man måler i under­hudens vævsvæske, skal man være opmærksom på, at glukose­værdierne er forsinket 5-15 minutter i forhold til de aktuelle blodsukker­værdier.

Sensoren skal typisk skiftes hver uge. De fleste sensortyper skal kalibreres dagligt ved hjælp af en blodsukker­måling, som er taget på et blodsukker­apparat, og hvor man taster blodsukke­rværdien ind i sensoren.

Der findes forskellige sensor­modeller, og det varierer, hvor ofte de skal kalibreres.

Er man det mindste i tvivl, om målingerne er korrekte, vil ens behandler anbefale, at der laves kontrol­målinger med finger­prikker og blodsukker­apparat.

Flash glukosemåler (FGM)

En flash glukose­måler (FGM) måler, ligesom en kontinuerlig glukose­måler, blodsukker­værdien i vævs­væsken i under­huden.

Måleren består som regel af en kombineret sensor, som sættes ind under huden, og fastholdes af senderen, som sidder fast på huden.

Ved at føre en medfølgende scanner hen over sensoren, kan man aflæse den aktuelle blodsukker­værdi på et display.

Da man måler i underhudens vævs­væske, skal man være opmærksom på, at blodsukker­værdierne er forsinket 5-15 minutter i forhold til de aktuelle blodsukker­værdier.

Sensoren under huden skal skiftes hver anden uge, og det er ikke nødvendigt at kalibrere den.

Scanneren kan også vise udviklingen i blodsukker­værdier over de seneste otte timer.

Flash glukose­målere, der kan afgive en alarm, ved høje, lave eller kraftigt svingende blodsukker­værdier, er under udvikling. De er dog ikke på markedet i Danmark endnu.

Nederst på siden er også en kort video om blodsukker­måling.

Hvor ofte bør man måle sit blod­sukker?

Når man har type 1-diabetes, er det anbefalingen, at man måler sit blod­sukker mindst fire gange dagligt, gerne før måltiderne og ved senge­tid. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på at måle blod­sukker før bilkørsel og betjening af maskiner, før og efter sport og ved ekstra måltider.

Det er vigtigt, at målingerne giver værdi for en selv. Måske har man i stabile perioder størst behov for at måle blod­sukker ved f.eks. sport, bil­kørsel eller ved ekstra måltider og mindre behov for at måle før almindelige måltider.

Ved at måle blod­sukkeret i forskellige situationer kan man lære sin krops reaktioner bedre at kende og bedre tilpasse sin behandling.

Man skal altid måle sit blod­sukker, hvis man:

  • Har det skidt
  • Kaster op
  • Har feber eller infektioner
  • Har på fornemmelsen, at blod­sukkeret enten er for lavt eller for højt.

Behovet for målinger er individuelt og afhænger af blandt andet livs­situation, helbred og fysisk aktivitet. Derfor er det en god ide at tale med sin behandler om, hvor mange gange om dagen, det er relevant at måle blod­sukker, og i hvilke situationer det er særligt vigtigt at måle.

Døgnprofil

Hvis man oplever, at blod­sukkeret ikke er let at styre, og at der er for mange uforklarlige værdier, kan det give mening, at man to døgn i træk måler og registrerer sine blodsukker­målinger, sammen med en registrering af, hvad man har taget af insulin, sine måltider og hvor fysisk aktiv man har været.

Det kaldes at lave en døgn­profil og indebærer målinger af blod­sukkeret som minimum før hvert hoved­måltid, igen cirka 1½ time efter måltidet og lige inden man går i seng om aftenen.

Det er også vigtigt at skrive ekstra indtag af kulhydrater ned, som f.eks. frugt eller slik og snacks.

Døgn­profiler er gode at tage med til sine diabetes­konsultationer, hvor man kan drøfte dem med sin behandler.

Video om blodsukker­måling

Nedenfor er en kort video om, hvordan man måler sit blod­sukker.

Måling af blodsukker. Varighed: 6 minutter og 1 sekund. (Video: Steno Diabetes Center Copenhagen)

Sidst opdateret: 16. november 2020