Gå til hovedindhold

Søvn og type 2-diabetes

Type 2-diabetes kan give søvnproblemer og søvnapnø. Søvnproblemer kan påvirke energien og motivation til at håndtere diabetes i hverdagen.

Indhold

    Billede af en kvinde, der ligger i sin seng og sover

    Desværre oplever nogle personer med diabetes søvnproblemer. Søvnproblemer kan gøre det vanskeligt at opretholde energien og motivationen til at håndtere sin diabetes i hverdagen.

    Søvn er vigtigt for alle mennesker og nødvendigt for at sikre en god sundhed og livskvalitet. De fleste mennesker har brug for 7-9 timers søvn i døgnet.

    Desværre oplever nogle personer med diabetes søvnproblemer. De kan f.eks. have svært ved at falde i søvn, at opnå en sammenhængende søvn eller at sove tilpas meget.

    Søvnproblemer kan gøre det vanskeligt at opretholde energien og motivationen til at håndtere sin diabetes i hverdagen.

    Hvis man oplever søvnproblemer, eller føler sig træt og uoplagt, er det en god idé at tale med sin behandler om det.

    Årsager til søvnproblemer

    Årsagerne til søvnproblemer kan være mange. Specifikke årsager, som har relation til diabetes, er blandt andet svingende blodsukker eller diabetes distress (diabetesrelateret stress). 

    Søvnapnø og rastløse ben, som begge er hyppigere hos personer med diabetes, kan også påvirke søvnen.

    Søvnapnø

    Personer med diabetes har en øget risiko for at udvikle søvnapnø. Søvnapnø betyder, at ens vejrtrækning, mens man sover, er hæmmet. Det påvirker søvnen negativt.

    Rastløshed i benene

    Rastløse ben eller uro i benene, når man sover, er også mere almindeligt, når man har diabetes.

    At have rastløse ben kan f.eks. betyde, at man har sværere ved at falde i søvn.

    I et stort studie, der samler resultaterne af flere studier, fandt forskerne, at omkring 27 procent af alle med diabetes har rastløshed i benene, når de sover. I den generelle befolkning er det kun omkring 6 procent, som oplever tilstanden.

    Læs mere om rastløse ben i Patienthåndbogen

    Lavt blodsukker om natten (natlig hypoglykæmi)

    Behandling med insulin kan føre til lavt blodsukker. Bekymringer for at opleve at få lavt blodsukker om natten kan forstyrre søvnen og gøre en meget uoplagt dagen efter.

    Læs mere om lavt blodsukker og type 2-diabetes

    Diabetes distress

    Diabetes distress (diabetesrelateret stress) er noget, som flere personer med diabetes oplever.

    Søvnen kan påvirkes af diabetes distress, både direkte eller hvis den diabetesrelaterede stress udvikler sig til en depression eller angst.

    Depression kan give et større søvnbehov og medføre, at man sover mere end normalt. Depression kan for nogle betyde, at de får svært ved at falde i søvn, eller at de har en let og overfladisk søvn, og vågner mange gange i løbet af en nat.

    I nogle tilfælde kan diabetes distress udvikle sig til angst. Desuden oplever nogle personer med diabetes angst for lavt blodsukker, især om natten, hvilket igen kan påvirke søvnen.

    Læs mere om diabetes distress

    Overgangsalder 

    Omkring overgangsalderen vil søvnen, hos kvinder kunne blive påvirket blandt andet på grund af hedeture, som kan besværliggøre blodsukkerreguleringen yderligere.

    Risiko for at udvikle type 2-diabetes

    Søvn kan også have betydning for risikoen for at udvikle diabetes.

    Forskningen har nemlig vist, at dårlig søvnkvalitet, blandt andet det at have svært ved at falde i søvn (søvnløshed) eller få afbrudt sin søvn, øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

    Læs mere om søvn og risikoen for type 2-diabetes

    Sundhedsstyrelsens anbefalinger om søvn

    Søvn har afgørende betydning for vores sundhed. Derfor har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række generelle anbefalinger til, hvor meget vi bør sove. Anbefalingerne gælder også for personer med diabetes.

    Anbefalingerne er opdelt på forskellige aldersgrupper, da søvnbehovet ændrer sig gennem livet. 

    Søvnanbefalingerne for unge og voksne er:

    • Unge på 14-17 år anbefales at sove 8-10 timer på et døgn.

    • Voksne på 18-25 år anbefales at sove 7-9 timer på et døgn.

    • Voksne på 26-64 år anbefales at sove 7-9 timer på et døgn.

    • Voksne på 65 år og derover anbefales at sove 7-8 timer på et døgn.

    For nogle 18-64 årige kan en kortere søvnlængde på omkring 6 timer eller en længere søvnlængde på 10-11 timer være passende. Mens en søvnlængde på 5-6 timer eller 9 timer kan være passende for nogle ældre på 65 år og derover.

    Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om søvn 

    Forskning om emnet

    Find selv flere viden­skabe­lige oversigts­artikler om søvnproblemer og diabetes.

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg i NemPubMed

    Sidst opdateret: 29. april 2024