Øjne og type 1-diabetes
Efter 10-15 år med diabetes kan der opstå skader på blodkar og nerver i øjnene. Regelmæssige undersøgelser kan forebygge og sikre tidlig behandling af forandringerne.
Diabetes kan give forandringer i øjnene.
Forandringerne opstår langsomt og giver som regel ingen symptomer, før de er alvorlige.
Årsagen til forandringerne er forhøjet blodsukker over længere tid. Det betyder, at man ved først og fremmest at have et stabilt og normalt blodsukker kan udskyde, at der opstår øjenskader.
Øjenforandringer kan forebygges
Et normalt blodtryk og at undgå at ryge spiller også en rolle i at forebygge eller udskyde forandringer i nethinden.
Desuden har forskning vist, at jo tidligere forandringerne opdages og behandles, des bedre kan man forebygge, at de udvikler sig til sløret eller nedsat syn eller i de alvorligste tilfælde blindhed.
Læs mere om forebyggelse af følgesygdom i øjnene
Det er især blodkar og nerveceller i nethinden, som påvirkes af forhøjet blodsukker. Hvis det ikke opdages og behandles i tide, kan det påvirke synet,
Øjets opbygning
Øjet består af flere dele, som i et samspil sørger for, at vi kan se, men også opfatte lys og mørke, stille skarpt, skelne mellem farver og bedømme afstande.
- Forrest i øjet er hornhinden, pupillen og linsen. Deres funktion er at lukke lys ind i øjet og samle lyset til et billede på nethinden, som sidder bagerst i øjet.
- I midten af øjet er glaslegemet. Det er en gelélignende masse uden blodkar. Lyset, som lukkes ind i øjet, passerer igennem glaslegemet, inden det rammer nethinden, hvor synsbilledet bliver dannet.
- I den bagerste del af øjet er nethinden (retina). Den består blandt andet af et nervecellelag med to forskellige typer synsceller (fotoreceptorer), som er afgørende for at vi kan se.
- Billederne, som dannes i nethinden, omsættes til nerveimpulser, og sendes via synsnerven (nervus opticus) videre til hjernen, hvor de opfattes.
- I midten af nethinden er den gule plet (macula), som er afgørende for, at vi kan se skarpt. Den sørger for, at vi kan se detaljer og er vigtig f.eks. for, at vi kan læse. Hvis der opstår skader i den gule plet, påvirker det læsesynet.
Nethindeforandringer (diabetisk retinopati)
Den hyppigste følgesygdom i øjnene på grund af diabetes er nethindeforandringer (diabetisk retinopati).
Forandringerne opstår, fordi højt blodsukker over tid påvirker både blodkar og nerver i øjets nethinde (retina).
Mange med type 1-diabetes vil 10–15 år efter diagnose have udviklet lette nethindeforandringer. Omfanget afhænger af flere faktorer, men først og fremmest af hvor godt blodsukker har været reguleret
Forandringer vil ofte ikke genere synet.
Læs mere om symptomer på nethindeforandringer
Efter 20 år med type 1-diabetes har de fleste udviklet forandringer i en eller anden grad, for de fleste fortsat uden at det nødvendigvis påvirker synet.
Utætte blodkar
Årsagen til forandringer i nethinden er forhøjet blodsukker over mange år.
Det høje blodsukker kan over tid medføre, at de små blodkar i øjets nethinde bliver skrøbelige og utætte. Det betyder, at der kan sive væske ud af karrene, eller de kan briste. Da bristninger sker bagerst i øjet, vil man ikke selv kunne se dem, når man ser sig i spejlet.
Væske, som siver ud af karrene, kan påvirke synet. Især hvis der siver væske ud ved den gule plet (makula), kan det give problemer. Det er nemlig nerverne i den gule plet, som er ansvarlige for det skarpe syn (læsesynet).
Væske og hævelse ved den gule plet kaldes også for diabetisk maculaødem.
Hvis blodsukkeret kommer ned på et stabilt og normalt niveau, kan forandringerne i nogle tilfælde gå i sig selv. Ofte kræver det dog behandling.
Læs mere om behandling af nethindeforandringer
Ødelagte celler
De skrøbelige blodkar påvirker blodcirkulationen i øjet. Nethindens celler kan derfor komme til at mangle ilt.
For at kompensere for den dårlige cirkulation vil kroppen danne nye blodkar. De nye blodkar er dog tynde og brister lettere, hvilket kan give yderligere blødning.
Celler, som går til på grund af iltmangel, kan ikke gendannes.
Hvis skaderne sker i cellerne i den gule plet, er det særligt alvorligt. Det kan nemlig betyde, at man får påvirket eller helt mister det skarpe syn.
Symptomer og behandling
De små forandringer i øjnene, som næsten alle med diabetes udvikler, giver ikke umiddelbart symptomer. Det skyldes, at de til at begynde med oftest ligger i yderkanten af nethinden og derfor ikke påvirker synet.
Symptomerne på øjenforandringer ved diabetes kan være:
- Ingen. Selv fremskredne diabetiske nethindeforandringer kan være uden symptomer, da de oftest til at starte med ligger i yderkanten af nethinden.
- Helt uklart centralsyn på grund af blødninger og væske i nethinden ved den gule plet. Hvis man bruger briller, kan man tro, at ens brillestyrke ikke passer længere. Man skal øjeblikkeligt søge hjælp hos sin diabetesbehandler eller en øjenlæge.
- Hurtigt tiltagende sløret eller uklart syn på grund af blødninger i glaslegemet. Det kan starte med, at man oplever en skygge i synsfeltet eller et rødt skær, som hurtigt klarer op. Man skal øjeblikkeligt søge hjælp hos sin diabetesbehandler eller en øjenlæge.
Se et eksempel på hvordan symptomer på nethindeforandringer kan opleves hos Øjenlægeforeningen
Manglende symptomer
Mange mærker ikke forandringer, før de har haft dem i måneder eller år, eller før forandringerne er så fremskredne, at de kræver behandling.
Det har den ulempe, at man ikke mærker, hvis forandringerne er på vej mod nethindens gule plet (macula), og derfor truer det skarpe syn.
Målet med behandlingen af nethindeforandringer er først og fremmest at forebygge og begrænse yderligere forandringer og forværring.
Sikre et normalt og stabilt blodsukker
Omhyggelig kontrol af blodsukkeret og blodtrykket er den vigtigste behandling. Jo mere stabilt og normalt blodsukkeret er, des færre forandringer opstår der i øjnene. Det samme gælder for blodtrykket.
Et for højt blodsukker skal helst sænkes langsomt. Hvis blodsukkeret sænkes meget hurtigt, kan det nemlig i nogle tilfælde medføre skader på øjnene.
Derfor er det vigtigt, at man er i tæt dialog med sin diabetesbehandler om, hvordan man bedst får blodsukkeret ned på et normalt og stabilt niveau.
Injektioner i øjet
Hvis nethindeforandringerne er mere alvorlige og f.eks. optræder i den gule plet (makula), kræver det yderligere behandling.
Det er øjenafdelinger, som står for behandlingen.
Behandlingen kan bestå af injektioner i øjet med såkaldte anti-VEGF-injektioner.
Injektionerne hjælper til at forhindre, at der dannes nye blodkar, og at der ikke siver væske ud. Det kræver som regel, at man får injektioner flere gange.
For nogle kan det være nødvendigt også at behandle med laser. Laserbehandlingen virker også ved at forhindre, at der siver væske ud af blodkarene.
Hvis alvorlige nethindeforandringer ikke behandles, kan det i sidste ende føre til blindhed.
Video om behandling
Nedenfor er en video fra Helbredsprofilen om behandling af øjensygdomme hos personer med diabetes.
Behandling af diabetisk øjensygdom. Varighed: 1 minut og 27 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)
Komplikationer
De nye blodkar kroppen danner for at erstatte de blodkar i nethinden, som går i stykker, kan give anledning til problemer. Hvis de ikke opdages og behandles i tide, kan de nemlig vokse ind i øjets glaslegeme og briste.
Det kan føre til, at der opstår en såkaldt glaslegemeblødning (corpus vitreum blødning), som kan give nedsat syn.
Symptomer
Hvis der opstår en glaslegemeblødning, kan man opleve pludselig at have uklarheder, som flyder rundt i synsfeltet.
Man vil som regel ikke opleve smerter i øjet.
Hvis man har mistanke om en glaslegemeblødning, skal man straks kontakte sine behandlere, så man kan blive undersøgt af en øjenlæge. Årsagen til blødningen skal nemlig fjernes så hurtigt som muligt, og komplikationer til blødningen begrænses.
Behandling
Mange glaslegemeblødninger forsvinder af sig selv. Hvis det kun er en mindre blødning, vil man derfor ofte vente for at se, om dette sker.
Hvis det er en større blødning, eller blødningen ikke forsvinder af sig selv, skal det behandles. Det gør man ved en operation, hvor man fjerner glaslegemet (vitrektomi) og erstatter det med saltvand.
Antallet af operationer, hvor man fjerner glaslegemet, er faldet markant i de seneste år. Det skyldes, at man er blevet meget bedre til at forebygge øjensygdom på grund af diabetes, og at laserbehandling bliver givet i tide.
Læs mere om glaslegemeblødning i Patienthåndbogen
Blødninger i øjet, f.eks. på grund af utætte kar, kan føre til, at der bliver dannet arvæv.
Arvævet er ikke et problem i sig selv, men når bindevævet med tiden skrumper, trækker det i nethinden. Det kan føre til det, man kalder nethindeløsning.
Nethindeløsning kan give alvorlige synstab, hvis ikke det bliver behandlet med det samme.
Symptomer
Nethindeløsning giver synsforstyrrelser, der føles som store skygger eller fornemmelsen af, at et gardin trækkes ind over synsfeltet.
Hvis man oplever dette, skal man straks søge læge, da det skal behandles med det samme.
Behandling
Nethindeløsning behandles med en operation, hvor man forsøger at få nethinden til at ligge på plads igen. Det kan man gøre på flere forskellige måder, blandt andet ved at bruge laser.
Læs mere om nethindeløsning i Patienthåndbogen
Andre forandringer og sygdomme i øjnene
Synet ændrer sig i takt med, at man bliver ældre, uanset om man har diabetes eller ej.
Især læsesynet bliver dårligere med alderen. Det er ikke usædvanligt, at man allerede fra 40-årsalderen har behov for læsebriller.
Udover de diabetes- og aldersrelaterede øjenkomplikationer er der en række andre tilstande og sygdomme i øjnene, som kan optræde hyppigere hos personer med diabetes:
Tilstande i øjnene
Grå stær eller katarakt (uklarheder i øjets linse) opstår i gennemsnit 10 år tidligere hos personer med diabetes end hos personer, som ikke har diabetes.
Læs mere om grå stær i Patienthåndbogen
I perioder med dårligt reguleret blodsukker kan man opleve, at ens syn bliver påvirket. Man kan f.eks. opleve at se mere sløret, eller at ens brillestyrke pludselig ikke passer.
Ændringerne i synet er dog ikke varige, og forsvinder som regel af sig selv igen.
Ændret brillestyrke
De forbigående ændringer i synet kaldes også for brydningsændringer.
Brydningsændringerne betyder, at styrken i ens normale brilleglas i perioder ikke passer. Udsvinget kan være helt op til 3-4 dioptrier, som er den enhed, man måler brillestyrke i. Oftest vil det dog være udsving på 1-2 dioptrier.
Hvis man ikke allerede bruger briller, vil man fejlagtigt kunne tro, at man har behov for briller.
Den svingende brillestyrke kan give anledning til bekymring for, om alt er, som det skal være med ens øjne. Synet bliver dog stabilt igen, når blodsukkeret kommer tilbage på et normalt, stabilt niveau.
Hvorfor giver højt blodsukker synsforstyrrelser?
Hovedårsagen, til at højt blodsukker kan påvirke synet, er, at øjets linse hæver op og bliver tykkere.
Forklaringen på den tykkere linse findes i kemi og fænomenet osmotisk tryk.
Bliver klogere på mekanismerne bag synsændringer og blodsukkeret
Køb briller, når blodsukkeret er stabilt
Som regel fraråder man at købe nye briller samtidig med, at ens blodsukker svinger meget.
Det er svært at sige, hvor længe man bør vente med at købe nye briller. Afhængigt af hvor meget ens blodsukker svinger, kan det dog være en fordel at vente med at købe briller, indtil blodsukkeret har ligget på et stabilt og niveau i 2-6 uger.
Mål blodsukker inden optikerbesøg
At måle sit blodsukker lige før besøg hos en optiker er vigtigt.
Ved højt blodsukker har man tendens til at blive nærsynet. Man risikerer at få en forkert styrke i sine briller, hvis styrken måles ved enten højt eller lavt blodsukker.
Det er desuden en god idé at fortælle sin optiker, at man har diabetes.
Diabetes medfører en lidt større risiko for betændelse i øjet. Det kan både være øjenbetændelse (conjunctivitis), øjenlågsbetændelse (blefaritis) og hornhindebetændelse (keratitis), som optræder lidt oftere, når man har diabetes.
Betændelse skyldes som regel infektion med virus eller bakterier, og er ofte smitsom.
Hvis øjet bliver rødt, og der kommer smerter i øjet, skal man søge læge.
Bevægelige pletter for øjnene eller falske fluer er noget alle mennesker oplever. Pletterne skyldes uklarheder i øjets linse eller glaslegeme.
De har oftest intet med diabetes at gøre, men er en normal aldersforandring og er ikke i sig selv farlige. Dog kan de dække over tegn på små blødninger.
Hvis man pludseligt får mange flere falske fluer kombineret med lysglimt og skygger, kan det være tegn på nethindeløsning, og man bør undersøges så hurtigt som muligt.
Kløen, svien eller øjne, som løber i vand, er noget alle oplever, og det har ikke relation til diabetes.
Det kan skyldes allergi eller eventuelt tørre øjne.
Personer med diabetes har dog oftere tendens til tørre øjne. Det skyldes blandt andet, at man med diabetes er i lidt større risiko for at udvikle øjenlågsbetændelse (blefaritis), som kan give tørre øjne.
Små blodsprængninger i det hvide i øjet er noget alle mennesker kan opleve, og har ikke relation til diabetes.
De skyldes bristninger i de små blodkar i det hvide i øjnene (sclera). Blødningerne er ufarlige og går oftest væk af sig selv i løbet af et par uger.
Det er en god idé at få tjekket blodtrykket, hvis man gentagne gange oplever blodsprængninger i det hvide i øjet.
Ved diabetes kan der i sjældne tilfælde opstå lammelser af øjets muskler, som dog forsvinder af sig selv igen.
Lammelserne giver dobbeltsyn.
Hvornår skal man søge læge?
Hvis man er i tvivl eller har bekymringer i forhold til sine øjne, er det altid en god idé at tale med sin behandler om det.
I nogle tilfælde skal man søge hjælp med det samme:
- Hvis synet pludselig bliver sløret og uklart (årsagen kan være en større blødning, der kræver undersøgelse hurtigst muligt).
- Hvis man oplever skygger eller fornemmelsen af et gardin i synsfeltet (fornemmelsen kan skyldes store blødninger i nethinden eller nethindeløsning, som skal behandles akut).
Forskning om emnet
Færre i Danmark med diabetes mister synet
I 2023 undersøgte forskere udviklingen i antallet af personer i Danmark, som har mistet centralsynet på grund af blandt andet nethindeforandringer (diabetisk retinopati) i perioden 2020-22.
Forskerne fandt, at der er sket et fald i antallet af personer, som får nedsat eller mister centralsynet i Danmark. Det gælder blandt andet for personer med diabetes.
Forskerne fremhæver blandt andet udviklingen inden for behandling af retinopati med injektioner i øjnene med anti-VEGF som en af grundene til den positive udvikling. Også screeningsprogrammer for personer med diabetes nævnes som en del af forklaringen.
Om studiet
Studiet er en del af et større forskningsprojekt kaldet FORSYN, hvor forskere undersøger forekomsten af forskellige synshandikap i Danmark i perioden 2020-22.
3.384 personer deltog i undersøgelsen af forekomsten af mistet centralsyn.
Deltagerne var tilfældigt udvalgte, og altså ikke kun personer med diabetes. Studiet indebar både, at deltagerne skulle svare på en række spørgsmål om livskvalitet i forhold til deres syn, og at de fik lavet en omfattende undersøgelse af øjnene.
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg efter artikler om følgesygdom i øjnene og type 1-diabetes i NemPubMed
Kvalitetsvurderede systematiske reviews
Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .
Find forskningsoversigter
Det skriver andre
Dyk ned i mekanismerne bag højt blodsukker
Hvorfor giver højt blodsukker tørst og mundtørhed?
Hvordan hænger højt blodsukker og sult sammen?
Find svarene på vores temaside om mekanismerne bag symptomerne på højt og lavt blodsukker.
Gå til temasiden
