Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Øjne og type 1-diabetes

Efter 10-15 år med diabetes kan der opstå skader på blodkar og nerver i øjnene. Regelmæssige undersøgelser kan forebygge og sikre tidlig behandling af forandringerne.

Indhold

    Diabetes kan give forandringer i øjnene (diabetisk retinopati).

    Flere år med forhøjet blod­sukker påvirker de små blod­kar i øjets nethinde, og de bliver mere skrøbelige og kan briste. Brister karrene, opstår der små blødninger, som kan give skader på nerverne i øjet.

    Forandringerne giver som regel ingen symptomer, før de er alvorlige. Hvis de ikke opdages og behandles i tide, kan de føre til sløret eller nedsat syn.

    Øjenskader kan forebygges

    Ved at have stabilt og normalt blod­sukker, et normalt blod­tryk, og jævnligt at få kontrolleret øjnene, kan man forebygge de diabetesrelaterede skader på øjnene.

    Stor opmærksomhed på forebyggelse og tidlig behandling betyder, at kun meget få med diabetes i dag oplever den alvorlige følgesygdom blindhed.

    Øjets opbygning

    Øjet består af flere dele og fungerer lidt ligesom et kamera. Det vil sige, at man med øjnene både kan stille skarpt, skelne mellem farver og vurdere afstande.

    • Forrest i øjet er horn­hinden, pupillen og linsen. Deres funktion minder om linsen i et kamera, som kan lukke mere eller mindre lys ind, og samle lyset til et billede på nethinden.
    • I midten af øjet er glaslegemet. Det er en gennemsigtig gelélignende masse uden blodkar. Det fungerer lidt ligesom et kamerahus, hvor lyset passerer igennem og ind til nethinden, hvor synsbilledet så bliver dannet.
    • Bagtil på øjets inderside ligger net­hinden (retina). Den dækker cirka 75 procent af indersiden af øjet, og svarer til den film, man sætter i et kamera. Nethinden består blandt andet af synsceller (fotoreceptorer), som sammen danner billeder af omgivelserne.
    • Billedet på nethinden omsættes til nerveimpulser, som via synsnerven (nervus opticus) sendes videre til hjernen, hvor billedet bliver opfattet.
    • I centrum af net­hinden befinder den såkaldte gule plet (macula) sig. Den gule plet sørger for det skarpe syn. Den sørger for, at man f.eks. kan se detaljerede og skarpe billeder, når man fokuserer på fine detaljer som ansigts­træk, farver og små tekst­typer. Central- eller læse­synet (det skarpe syn) er i fare, hvis der opstår skader i den gule plet.

    Se en illustration af øjets opbygning i Patienthåndbogen

    Nethindeforandringer (diabetisk retinopati)

    Ved type 1-diabetes begynder forandringerne i øjnene efter cirka 10 år.

    Efter 10-15 år med type 1-diabetes vil de fleste udvikle en mild form for nethinde­forandringer (diabetisk retinopati).

    Forandringer vil ofte ikke genere synet og forsvinder af sig selv, når blodsukkeret er bedre reguleret.

    Forhøjet blodsukker over mange år kan dog medføre, at de små blodkar i øjets nethinde bliver skrøbelige. Det kan føre til blod­sprængninger i nethinden. Da blod­sprængninger sker bagerst i øjet, vil man ikke selv kunne se dem, når man ser sig i spejlet.

    Efter 20 år med type 1-diabetes har næsten alle forandringer i en eller anden grad. Synstruende forandringer, der kræver behandling, rammer cirka hver anden med type 1-diabetes.

    Utætte blodkar påvirker synet

    Når øjets blodkar bliver skrøbelige, bliver de mere utætte, og der kan begynde at sive væske ud. Det kan påvirke synet.

    Hvis blod­sukkeret ligger på et stabilt og normalt niveau, kan det i nogle tilfælde gå i sig selv. Ofte kræver det dog behandling.

    Læsesynet kan blive påvirket af de utætte blodkar. Det sker, hvis der siver væske ud ved den gule plet, som er det område af øjet, som har betydning for det skarpe syn (læsesynet).

    Nedsat blodcirkulation i øjet

    De skrøbelige blodkar nedsætter desuden blod­cirkulationen i øjet. Net­hindens nerveceller kan derfor komme til at mangle ilt.

    Den nedsatte blodcirkulation betyder, at nye blod­kar vokser frem. De nye blod­kar er dog tynde og brister lettere, hvilket kan give yderligere blødning.

    Ødelagte nerve­celler i net­hinden kan ikke gendannes. Hvis skaden sidder i nervecellerne i den gule plet, er det særligt alvorligt. Det kan nemlig betyde, at man får påvirket eller helt mister det skarpe syn.

    Glaslegemeblødning 

    Hvis de nydannede blod­kar, der dannes som erstatning af dem som går i stykker, ikke opdages og behandles, kan de vokse ind i øjets glas­legeme og briste.

    Det kan føre til, at der opstår en såkaldt glaslegeme­blødning, som kan give nedsat syn.

    Nethindeløsning

    Blødninger i øjet kan efterfølges af dannelsen af nyt binde­væv. Når binde­vævet med tiden skrumper, trækker det i net­hinden. Det kan føre til det, man kalder net­hindeløsning, som kan give alvorlige synstab.

    Nethindeløsning kan føles store skygger eller fornemmelsen af et gardin trækkes ind over syns­feltet. Hvis man oplever dette, skal man straks søge læge, da det skal behandles med det samme.

    Læs mere om nethindeløsning i Patienthåndbogen

    Nethindeforandringer

    De små forandringer i øjnene, som næsten alle med diabetes udvikler, giver ikke umiddelbart symptomer. Det skyldes, at de til at begynde med oftest ligger i yderkanten af net­hinden og derfor ikke påvirker synet.

    Symptomerne på øjen­forandringer ved diabetes kan være:

    • Ingen. Selv fremskredne diabetiske nethinde­forandringer kan være uden symptomer, da de oftest til at starte med ligger i yder­kanten af net­hinden.
    • Helt uklart centralsyn på grund af blødninger og væske i nethinden ved den gule plet. Hvis man bruger briller, kan man tro, at ens brillestyrke ikke passer længere. Man skal øjeblikkeligt søge hjælp hos sin diabetes­behandler eller en øjenlæge.
    • Hurtigt tiltagende sløret eller uklart syn på grund af blødninger i glas­legemet. Det kan starte med, at man oplever en skygge i syns­feltet eller et rødt skær, som hurtigt klarer op. Man skal øjeblikkeligt søge hjælp hos sin diabetes­behandler eller en øjen­læge.

    Manglende symptomer

    Mange mærker ikke forandringer, før de har haft dem i måneder eller år, eller før forandringerne er så fremskredne, at de kræver behandling.

    Det har den ulempe, at man ikke mærker, hvis forandringerne er på vej mod net­hindens gule plet (macula), og derfor truer det skarpe syn.

    Udviklingen af forandringer på net­hinden på grund af diabetes er afhængig af flere faktorer:

    • Blodsukker: Omhyggelig kontrol af blod­sukkeret nedsætter risikoen for forandringer i net­hinden. Desuden bremser det udviklingen, når forandringer er opstået.
    • Blodtrykket: Et normalt og stabilt blod­tryk reducerer risikoen for forandringer i net­hinden. Det bremser også udviklingen, når forandringer er opstået.
    • Varigheden af diabetes: Efter cirka 20 år med diabetes har stort set alle forandringer i net­hinden i et eller andet omfang.

    Målet med behandlingen af nethinde­forandringer er først og fremmest at forebygge og begrænse yderligere forandringer og forværring.

    Omhyggelig kontrol af blodsukkeret er den vigtigste behandling. Jo mere stabilt og normalt blod­sukkeret er, des færre forandringer opstår der i øjnene.

    Et for højt blod­sukker skal dog sænkes langsomt. Hvis blodsukkeret sænkes meget hurtigt, kan det medføre varige skader på øjnene. Derfor er det vigtigt, at man er i tæt dialog med sin diabetesbehandler, om hvordan man bedst får blodsukkeret ned på et normalt og stabilt niveau.

    Alvorlige nethindeforandringer

    Øjenlæger står for behandlingen af fremskredne nethinde­forandringer.

    Behandlingen indebærer typisk laser­behandling, som kan fjerne den ophobede væske, der truer det skarpe syn, og forhindre, at der dannes nye, skrøbelige blodkar.

    Er læsesynet truet på grund af hævelse i øjet, kan behandling med indsprøjtninger hjælpe til at bevare synet. Det har i nogle tilfælde vist sig ligefrem at kunne forbedre synet.

    Hvis alvorlige nethinde­forandringer ikke behandles, kan det i sidste ende føre til blindhed.

    Behandling af glaslegeme­blødning

    Hvis man har mistanke om en glaslegeme­blødning, skal man straks henvises til en øjenlæge. Årsagen til blødningen skal nemlig fjernes så hurtigt som muligt, og komplikationer til blødningen begrænses.

    Mange glaslegeme­blødninger ophører af sig selv. Man venter derfor ofte for at se, om dette sker. Hvis blødningen efter en måneds tid ikke er forsvundet helt eller delvist, må man fjerne glas­legemet ved en operation (vitrektomi).

    Antallet af disse operationer er faldet markant. Det skyldes, at laser­behandling bliver givet i tide og er meget effektiv.

    Andre forandringer og sygdomme i øjnene

    Synet ændrer sig i takt med, at man bliver ældre, uanset om man har diabetes eller ej.

    Især læse­synet bliver dårligere med alderen. Det er ikke usædvanligt, at man allerede fra 40-års­alderen har behov for læse­briller.

    Udover de diabetes- og alders­relaterede øjen­komplikationer er der en række andre tilstande og sygdomme i øjnene, som kan optræde hyppigere hos personer med diabetes:

    Tilstande i øjnene

    Grå stær eller katarakt (uklarheder i øjets linse) opstår i gennemsnit 10 år tidligere hos personer med diabetes end hos personer, som ikke har diabetes.

    Læs mere om grå stær i Patienthåndbogen

    I perioder med dårligt reguleret blod­sukker, kan man opleve store svingninger i hvilken brille­styrke (måles i enheden dioptrier), man har brug for. Styrken i ens normale brille­glas kan derfor i perioder ikke passe. Udsvinget kan være helt op til 3-4 dioptrier.

    Den svingende brille­styrke kan give anledning til ængstelse. Synet bliver dog normalt igen, når blod­sukkeret kommer tilbage på et normalt, stabilt niveau. Som regel fraråder man derfor køb af nye briller, indtil blod­sukkeret har været stabilt i 6-8 uger.

    Mål blodsukker inden optikerbesøg

    At måle sit blod­sukker lige før besøg hos en optiker er vigtigt.

    Ved højt blod­sukker har man tendens til at blive nærsynet. Man risikerer at få en forkert styrke i sine briller, hvis styrken måles ved enten højt eller lavt blod­sukker.

    Det er en god idé at fortælle sin optiker, at man har diabetes.

    Svingninger i blod­sukkeret kan medføre forbigående ændringer i evnen til at se. Det kan være svært at fokusere, og disse ændringer kan opleves over dage til uger.

    Ændringerne forsvinder som regel af sig selv, når blod­sukkeret bliver stabiliseret på et normalt niveau.

    Diabetes medfører en lidt større risiko for øjen­betændelse og hornhinde­betændelse.

    Betændelse skyldes som regel infektion med virus eller bakterier, og er ofte smitsom.

    Hvis øjet bliver rødt, og der kommer smerter i øjet, skal man søge læge.

    Bevægelige pletter for øjnene eller falske fluer er noget alle mennesker oplever. Pletterne skyldes uklarheder i øjets linse eller glaslegeme.

    De har oftest intet med diabetes at gøre, men er en normal alders­forandring og er ikke i sig selv farlige. Dog kan de dække over tegn på små blødninger.

    Hvis man pludseligt får mange flere falske fluer kombineret med lys­glimt og skygger, kan det være tegn på nethinde­løsning, og man bør undersøges så hurtigt som muligt.

    Kløen, svien eller øjne, som løber i vand, er noget alle oplever, og det har ikke relation til diabetes.

    Det kan skyldes allergi eller eventuelt tørre øjne.

    Små blod­sprængninger i det hvide i øjet er noget alle mennesker kan opleve, og har ikke relation til diabetes.

    De skyldes bristninger i de små blod­kar i det hvide i øjnene (sclera). Blødningerne er ufarlige og går oftest væk af sig selv i løbet af et par uger.

    Det er en god idé at få tjekket blod­trykket, hvis man gentagne gange oplever blod­sprængninger i det hvide i øjet.

    Ved diabetes kan der i sjældne tilfælde opstå lammelser af øjets muskler, som dog forsvinder af sig selv igen.

    Lammelserne giver dobbeltsyn.

    Hvornår skal man søge læge?

    Hvis man er i tvivl eller har bekymringer i forhold til sine øjne, er det altid en god idé at tale med sin behandler om det.

    I nogle tilfælde skal man søge hjælp med det samme:

    • Hvis synet pludselig bliver sløret og uklart (årsagen kan være en større blødning, der kræver undersøgelse hurtigst muligt).
    • Hvis man oplever skygger eller fornemmelsen af et gardin i syns­feltet (fornemmelsen kan skyldes store blødninger i net­hinden eller nethinde­løsning, som skal behandles akut).

    Sidst opdateret: 5. december 2022