Øjne og type 1-diabetes
Efter 10-15 år med diabetes kan der opstå skader på blodkar og nerver i øjnene. Regelmæssige undersøgelser kan forebygge og sikre tidlig behandling af forandringerne.
Diabetes kan give forandringer i øjnene (diabetisk retinopati).
Flere år med forhøjet blodsukker påvirker de små blodkar i øjets nethinde, og de bliver mere skrøbelige og kan briste. Brister karrene, opstår der små blødninger, som kan give skader på nerverne i øjet.
Forandringerne giver som regel ingen symptomer, før de er alvorlige. Hvis de ikke opdages og behandles i tide, kan de føre til sløret eller nedsat syn.
Øjenskader kan forebygges
Ved at have stabilt og normalt blodsukker, et normalt blodtryk, og jævnligt at få kontrolleret øjnene, kan man forebygge de diabetesrelaterede skader på øjnene.
Stor opmærksomhed på forebyggelse og tidlig behandling betyder, at kun meget få med diabetes i dag oplever den alvorlige følgesygdom blindhed.
Læs mere om forebyggelse af følgesygdom i øjnene
Øjets opbygning
Øjet består af flere dele og fungerer lidt ligesom et kamera. Det vil sige, at man med øjnene både kan stille skarpt, skelne mellem farver og vurdere afstande.
- Forrest i øjet er hornhinden, pupillen og linsen. Deres funktion minder om linsen i et kamera, som kan lukke mere eller mindre lys ind, og samle lyset til et billede på nethinden.
- I midten af øjet er glaslegemet. Det er en gennemsigtig gelélignende masse uden blodkar. Det fungerer lidt ligesom et kamerahus, hvor lyset passerer igennem og ind til nethinden, hvor synsbilledet så bliver dannet.
- Bagtil på øjets inderside ligger nethinden (retina). Den dækker cirka 75 procent af indersiden af øjet, og svarer til den film, man sætter i et kamera. Nethinden består blandt andet af synsceller (fotoreceptorer), som sammen danner billeder af omgivelserne.
- Billedet på nethinden omsættes til nerveimpulser, som via synsnerven (nervus opticus) sendes videre til hjernen, hvor billedet bliver opfattet.
- I centrum af nethinden befinder den såkaldte gule plet (macula) sig. Den gule plet sørger for det skarpe syn. Den sørger for, at man f.eks. kan se detaljerede og skarpe billeder, når man fokuserer på fine detaljer som ansigtstræk, farver og små teksttyper. Central- eller læsesynet (det skarpe syn) er i fare, hvis der opstår skader i den gule plet.
Se en illustration af øjets opbygning i Patienthåndbogen
Nethindeforandringer (diabetisk retinopati)
Ved type 1-diabetes begynder forandringerne i øjnene efter cirka 10 år.
Efter 10-15 år med type 1-diabetes vil de fleste udvikle en mild form for nethindeforandringer (diabetisk retinopati).
Forandringer vil ofte ikke genere synet og forsvinder af sig selv, når blodsukkeret er bedre reguleret.
Forhøjet blodsukker over mange år kan dog medføre, at de små blodkar i øjets nethinde bliver skrøbelige. Det kan føre til blodsprængninger i nethinden. Da blodsprængninger sker bagerst i øjet, vil man ikke selv kunne se dem, når man ser sig i spejlet.
Efter 20 år med type 1-diabetes har næsten alle forandringer i en eller anden grad. Synstruende forandringer, der kræver behandling, rammer cirka hver anden med type 1-diabetes.
Utætte blodkar påvirker synet
Når øjets blodkar bliver skrøbelige, bliver de mere utætte, og der kan begynde at sive væske ud. Det kan påvirke synet.
Hvis blodsukkeret ligger på et stabilt og normalt niveau, kan det i nogle tilfælde gå i sig selv. Ofte kræver det dog behandling.
Læsesynet kan blive påvirket af de utætte blodkar. Det sker, hvis der siver væske ud ved den gule plet, som er det område af øjet, som har betydning for det skarpe syn (læsesynet).
Læs mere om symptomer på nethindeforandringer
Nedsat blodcirkulation i øjet
De skrøbelige blodkar nedsætter desuden blodcirkulationen i øjet. Nethindens nerveceller kan derfor komme til at mangle ilt.
Den nedsatte blodcirkulation betyder, at nye blodkar vokser frem. De nye blodkar er dog tynde og brister lettere, hvilket kan give yderligere blødning.
Ødelagte nerveceller i nethinden kan ikke gendannes. Hvis skaden sidder i nervecellerne i den gule plet, er det særligt alvorligt. Det kan nemlig betyde, at man får påvirket eller helt mister det skarpe syn.
Glaslegemeblødning
Hvis de nydannede blodkar, der dannes som erstatning af dem som går i stykker, ikke opdages og behandles, kan de vokse ind i øjets glaslegeme og briste.
Det kan føre til, at der opstår en såkaldt glaslegemeblødning, som kan give nedsat syn.
Nethindeløsning
Blødninger i øjet kan efterfølges af dannelsen af nyt bindevæv. Når bindevævet med tiden skrumper, trækker det i nethinden. Det kan føre til det, man kalder nethindeløsning, som kan give alvorlige synstab.
Nethindeløsning kan føles store skygger eller fornemmelsen af et gardin trækkes ind over synsfeltet. Hvis man oplever dette, skal man straks søge læge, da det skal behandles med det samme.
Læs mere om nethindeløsning i Patienthåndbogen
Nethindeforandringer
De små forandringer i øjnene, som næsten alle med diabetes udvikler, giver ikke umiddelbart symptomer. Det skyldes, at de til at begynde med oftest ligger i yderkanten af nethinden og derfor ikke påvirker synet.
Symptomerne på øjenforandringer ved diabetes kan være:
- Ingen. Selv fremskredne diabetiske nethindeforandringer kan være uden symptomer, da de oftest til at starte med ligger i yderkanten af nethinden.
- Helt uklart centralsyn på grund af blødninger og væske i nethinden ved den gule plet. Hvis man bruger briller, kan man tro, at ens brillestyrke ikke passer længere. Man skal øjeblikkeligt søge hjælp hos sin diabetesbehandler eller en øjenlæge.
- Hurtigt tiltagende sløret eller uklart syn på grund af blødninger i glaslegemet. Det kan starte med, at man oplever en skygge i synsfeltet eller et rødt skær, som hurtigt klarer op. Man skal øjeblikkeligt søge hjælp hos sin diabetesbehandler eller en øjenlæge.
Se et eksempel på symptomer på diabetiske nethindeforandringer hos Øjenlægeforeningen
Manglende symptomer
Mange mærker ikke forandringer, før de har haft dem i måneder eller år, eller før forandringerne er så fremskredne, at de kræver behandling.
Det har den ulempe, at man ikke mærker, hvis forandringerne er på vej mod nethindens gule plet (macula), og derfor truer det skarpe syn.
Udviklingen af forandringer på nethinden på grund af diabetes er afhængig af flere faktorer:
- Blodsukker: Omhyggelig kontrol af blodsukkeret nedsætter risikoen for forandringer i nethinden. Desuden bremser det udviklingen, når forandringer er opstået.
- Blodtrykket: Et normalt og stabilt blodtryk reducerer risikoen for forandringer i nethinden. Det bremser også udviklingen, når forandringer er opstået.
- Varigheden af diabetes: Efter cirka 20 år med diabetes har stort set alle forandringer i nethinden i et eller andet omfang.
Målet med behandlingen af nethindeforandringer er først og fremmest at forebygge og begrænse yderligere forandringer og forværring.
Omhyggelig kontrol af blodsukkeret er den vigtigste behandling. Jo mere stabilt og normalt blodsukkeret er, des færre forandringer opstår der i øjnene.
Et for højt blodsukker skal dog sænkes langsomt. Hvis blodsukkeret sænkes meget hurtigt, kan det medføre varige skader på øjnene. Derfor er det vigtigt, at man er i tæt dialog med sin diabetesbehandler, om hvordan man bedst får blodsukkeret ned på et normalt og stabilt niveau.
Alvorlige nethindeforandringer
Øjenlæger står for behandlingen af fremskredne nethindeforandringer.
Behandlingen indebærer typisk laserbehandling, som kan fjerne den ophobede væske, der truer det skarpe syn, og forhindre, at der dannes nye, skrøbelige blodkar.
Er læsesynet truet på grund af hævelse i øjet, kan behandling med indsprøjtninger hjælpe til at bevare synet. Det har i nogle tilfælde vist sig ligefrem at kunne forbedre synet.
Hvis alvorlige nethindeforandringer ikke behandles, kan det i sidste ende føre til blindhed.
Behandling af glaslegemeblødning
Hvis man har mistanke om en glaslegemeblødning, skal man straks henvises til en øjenlæge. Årsagen til blødningen skal nemlig fjernes så hurtigt som muligt, og komplikationer til blødningen begrænses.
Mange glaslegemeblødninger ophører af sig selv. Man venter derfor ofte for at se, om dette sker. Hvis blødningen efter en måneds tid ikke er forsvundet helt eller delvist, må man fjerne glaslegemet ved en operation (vitrektomi).
Antallet af disse operationer er faldet markant. Det skyldes, at laserbehandling bliver givet i tide og er meget effektiv.
Andre forandringer og sygdomme i øjnene
Synet ændrer sig i takt med, at man bliver ældre, uanset om man har diabetes eller ej.
Især læsesynet bliver dårligere med alderen. Det er ikke usædvanligt, at man allerede fra 40-årsalderen har behov for læsebriller.
Udover de diabetes- og aldersrelaterede øjenkomplikationer er der en række andre tilstande og sygdomme i øjnene, som kan optræde hyppigere hos personer med diabetes:
Tilstande i øjnene
Grå stær eller katarakt (uklarheder i øjets linse) opstår i gennemsnit 10 år tidligere hos personer med diabetes end hos personer, som ikke har diabetes.
Læs mere om grå stær i Patienthåndbogen
I perioder med dårligt reguleret blodsukker, kan man opleve store svingninger i hvilken brillestyrke (måles i enheden dioptrier), man har brug for. Styrken i ens normale brilleglas kan derfor i perioder ikke passe. Udsvinget kan være helt op til 3-4 dioptrier.
Den svingende brillestyrke kan give anledning til ængstelse. Synet bliver dog normalt igen, når blodsukkeret kommer tilbage på et normalt, stabilt niveau. Som regel fraråder man derfor køb af nye briller, indtil blodsukkeret har været stabilt i 6-8 uger.
Mål blodsukker inden optikerbesøg
At måle sit blodsukker lige før besøg hos en optiker er vigtigt.
Ved højt blodsukker har man tendens til at blive nærsynet. Man risikerer at få en forkert styrke i sine briller, hvis styrken måles ved enten højt eller lavt blodsukker.
Det er en god idé at fortælle sin optiker, at man har diabetes.
Svingninger i blodsukkeret kan medføre forbigående ændringer i evnen til at se. Det kan være svært at fokusere, og disse ændringer kan opleves over dage til uger.
Ændringerne forsvinder som regel af sig selv, når blodsukkeret bliver stabiliseret på et normalt niveau.
Diabetes medfører en lidt større risiko for øjenbetændelse og hornhindebetændelse.
Betændelse skyldes som regel infektion med virus eller bakterier, og er ofte smitsom.
Hvis øjet bliver rødt, og der kommer smerter i øjet, skal man søge læge.
Bevægelige pletter for øjnene eller falske fluer er noget alle mennesker oplever. Pletterne skyldes uklarheder i øjets linse eller glaslegeme.
De har oftest intet med diabetes at gøre, men er en normal aldersforandring og er ikke i sig selv farlige. Dog kan de dække over tegn på små blødninger.
Hvis man pludseligt får mange flere falske fluer kombineret med lysglimt og skygger, kan det være tegn på nethindeløsning, og man bør undersøges så hurtigt som muligt.
Kløen, svien eller øjne, som løber i vand, er noget alle oplever, og det har ikke relation til diabetes.
Det kan skyldes allergi eller eventuelt tørre øjne.
Små blodsprængninger i det hvide i øjet er noget alle mennesker kan opleve, og har ikke relation til diabetes.
De skyldes bristninger i de små blodkar i det hvide i øjnene (sclera). Blødningerne er ufarlige og går oftest væk af sig selv i løbet af et par uger.
Det er en god idé at få tjekket blodtrykket, hvis man gentagne gange oplever blodsprængninger i det hvide i øjet.
Ved diabetes kan der i sjældne tilfælde opstå lammelser af øjets muskler, som dog forsvinder af sig selv igen.
Lammelserne giver dobbeltsyn.
Hvornår skal man søge læge?
Hvis man er i tvivl eller har bekymringer i forhold til sine øjne, er det altid en god idé at tale med sin behandler om det.
I nogle tilfælde skal man søge hjælp med det samme:
- Hvis synet pludselig bliver sløret og uklart (årsagen kan være en større blødning, der kræver undersøgelse hurtigst muligt).
- Hvis man oplever skygger eller fornemmelsen af et gardin i synsfeltet (fornemmelsen kan skyldes store blødninger i nethinden eller nethindeløsning, som skal behandles akut).
Det skriver andre
Sidst opdateret: 5. december 2022
