Skip to main content

Viden om diabetes

Øjne og type 1-diabetes

Efter 10-15 år med diabetes kan der opstå skader på blodkar og nerver i øjnene. Regelmæssige øjenundersøgelser kan sikre behandling i tide.

Diabetes kan give forandringer i øjnene (diabetisk retinopati). Flere år med forhøjet blod­sukker påvirker de små blod­kar i øjets nethinde, og de bliver mere skrøbelige og kan briste. Brister karrene, opstår der små blødninger, som kan give skader på nerverne i øjet.

Forandringerne giver som regel ingen symptomer, før de er alvorlige. Hvis de ikke opdages og behandles i tide, kan de føre til sløret eller nedsat syn.

Ved type 1-diabetes begynder forandringerne i øjnene efter cirka 10 år, og efter 20 år med type 1-diabetes har næsten alle forandringer i en eller anden grad. Synstruende forandringer, der kræver behandling, rammer cirka hver anden med type 1-diabetes.

Forebyggelse, i form af et stabilt og normalt blod­sukker, jævnlig kontrol af øjnene og et normalt blod­tryk, kan forebygge skaderne.

Øjets opbygning

Øjet består af flere dele og fungerer lidt ligesom et kamera:

  • Forrest i øjet er horn­hinden, pupillen og linsen. Deres funktion minder om linsen i et kamera, som kan lukke mere eller mindre lys ind.
  • I midten af øjet er glaslegemet, der fungerer som et kamerahus.
  • Bagtil på øjets inderside, ligger net­hinden, som svarer til den film, man sætter i et kamera. Ved hjælp af nethinden danner øjet et billede af omgivelserne. Det billede omsættes til impulser, som via nerverne sendes videre til hjernen, hvor billedet bliver opfattet.
  • I centrum af net­hinden befinder den såkaldte gule plet sig (macula). Den gule plet sørger for det skarpe syn, altså at man kan se detaljerede og skarpe billeder, når man fokuserer på f.eks. fine detaljer som ansigts­træk, farver og små tekst­typer. Central- eller læse­synet er i fare, hvis der opstår skader i den gule plet.

På sundhed.dk kan du finde en illustration af øjets opbygning

Nethindeforandringer (diabetisk retinopati)

Efter 10-15 år med type 1-diabetes vil de fleste udvikle en mild form for nethinde­forandringer (diabetisk retinopati). De vil ofte ikke genere synet, skal ikke behandles og forsvinder af sig selv, når blodsukkeret er bedre reguleret.

Forhøjet blodsukker over mange år kan dog medføre, at de små blodkar i øjets nethinde bliver skrøbelige og det kan føre til blod­sprængninger i nethinden. Da blod­sprængninger sker bagerst i øjet, vil man ikke selv kunne se dem, når man ser sig i spejlet.

Når blodkarrene bliver utætte, siver der væske ud, som kan påvirke synet. Hvis blod­sukkeret ligger på et stabilt og normalt niveau, kan det i nogle tilfælde gå i sig selv, men ofte kræver det behandling.

Læsesynet kan blive påvirket, hvis der siver fedt og protein ud i det område af øjet, som har betydning for det skarpe syn (ved den gule plet).

De skrøbelige blodkar nedsætter desuden blod­cirkulationen i øjet, og net­hinden kan derfor komme til at mangle ilt. Det kan medføre, at nye blod­kar vokser frem. De nye blod­kar er dog tynde og brister lettere, hvilket kan give yderligere blødning.

Ødelagte nerve­celler i net­hinden kan ikke gendannes. Hvis skaden sidder i den gule plet, er det særligt alvorligt, da man dermed får påvirket eller mister det skarpe syn.

Glaslegemeblødning og nethindeløsning

Hvis de nydannede blod­kar ikke opdages og behandles, kan de vokse ind i øjets glas­legeme og briste. Det kan forårsage at der opstår en glaslegeme­blødning, som kan give nedsat syn.

Blødninger kan efterfølges af dannelsen af nyt binde­væv. Når binde­vævet med tiden skrumper, trækker det i net­hinden. Det kan føre til det, man kalder net­hindeløsning, som kan give alvorlige synstab.

Symptomer, risikofaktorer og behandling

Symptomer

De små forandringer i øjnene, som næsten alle med diabetes udvikler, giver ikke umiddelbart symptomer, da de til at begynde med oftest ligger i yderkanten af net­hinden og derfor ikke påvirker synet.

Mange mærker ikke forandringer, før de har haft dem i måneder eller år, eller før forandringerne er så fremskredne, at de kræver behandling. Det har den ulempe, at man ikke mærker, hvis forandringerne er på vej mod net­hindens gule plet (macula), og derfor truer det skarpe syn.

Symptomerne på øjen­forandringer ved diabetes kan være:

  • Ingen. Selv fremskredne diabetiske nethinde­forandringer kan være uden symptomer, da de oftest til at starte med ligger i yder­kanten af net­hinden.
  • Helt uklart centralsyn på grund af blødninger og væske i nethinden ved den gule plet. Man skal øjeblikkeligt søge hjælp hos sin diabetes­behandler eller øjenlæge.
  • Hurtigt tiltagende sløret eller uklart syn på grund af blødninger i glas­legemet. Det kan starte med, at man oplever en skygge i syns­feltet eller et rødt skær, som hurtigt klarer op. Man skal øjeblikkeligt søge hjælp hos sin diabetes­behandler eller øjen­læge.

Bedre forebyggelse og behandling betyder, at færre og færre med diabetes i dag oplever den alvorlige følgesygdom blindhed.

Risikofaktorer

Udviklingen af diabetes­relaterede forandringer på net­hinden er afhængig af flere faktorer:

  • Blodsukkeret: Omhyggelig kontrol af blod­sukkeret nedsætter risikoen for forandringer i net­hinden og bremser udviklingen, når forandringerne er opstået
  • Blodtrykket: Omhyggelig kontrol af blod­trykket reducerer risikoen for forandringer i net­hinden og bremser udviklingen, når forandringer er opstået
  • Varigheden af diabetes: Efter cirka 20 år med diabetes har stort set alle forandringer i net­hinden i et eller andet omfang.

Behandling

Behandling af nethindeforandringer

Målet med behandlingen af nethinde­forandringer er først og fremmest at forebygge, at forandringerne opstår og at begrænse allerede udviklede forandringer.

Omhyggelig blodsukker­kontrol er den vigtigste behandling. Jo mere stabilt og normalt blod­sukkeret ligger, des færre forandringer opstår der i øjnene.

Et for højt blod­sukker skal dog sænkes langsomt. Hvis blodsukkeret sænkes meget hurtigt, kan det medføre varige skader på øjnene. Derfor er det vigtigt, at det sker i samarbejde med ens behandler.

Øjenlæger står for behandlingen af fremskredne nethinde­forandringer. Behandlingen indebærer typisk laser­behandling, som kan fjerne den ophobede væske, der truer det skarpe syn, og forhindre, at der dannes nye, skrøbelige blodkar.

Er læsesynet truet på grund af hævelse i øjet, kan en forholdsvis ny behandling med indsprøjtninger bevare synet. Det har i nogle tilfælde vist sig ligefrem at kunne forbedre synet.

Hvis de svære former for diabetiske nethinde­forandringer ikke behandles, kan det i sidste ende føre til blindhed.

Behandling af glaslegeme­blødning

Hvis man har mistanke om en glaslegeme­blødning, skal man straks henvises til en øjenlæge, da årsagen til blødningen skal fjernes så hurtigt som muligt, og komplikationer til blødningen begrænses.

Mange glaslegeme­blødninger ophører af sig selv, og man venter derfor ofte for at se, om dette sker. Hvis blødningen efter en måneds tid ikke er forsvundet helt eller delvist, må man fjerne glas­legemet ved en operation (vitrektomi).

Antallet af disse operationer er heldigvis faldet markant, fordi laser­behandling bliver givet i tide og er meget effektiv.

Andre forandringer og sygdomme i øjnene

Synet ændrer sig i takt med, at man bliver ældre, uanset om man har diabetes eller ej.

Især læse­synet forringes med alderen. Det er ikke usædvanligt, at man allerede fra 40-års­alderen har behov for læse­briller.

Udover de diabetes- og alders­relaterede øjen­komplikationer er der en række andre tilstande og sygdomme i øjnene, hvoraf nogle optræder hyppigere hos personer med diabetes end i den generelle befolkning.

Læs mere om de mest almindelige øjen­forandringer og sygdomme nedenfor.

Grå stær eller katarakt (uklarheder i øjets linse)

Grå stær eller katarakt (uklarheder i øjets linse) opstår i gennemsnit 10 år tidligere hos personer med diabetes end hos personer, som ikke har diabetes.

Svingende brillestyrke

I perioder med dårligt reguleret blod­sukker, kan man opleve store svingninger i hvilken brille­styrke (måles i enheden dioptrier) man har brug for. Styrken i ens normale brille­glas kan derfor i perioder ikke passe. Udsvinget kan være helt op til 3-4 dioptier.

Den svingende brille­styrke giver ofte anledning til ængstelse, men synet bliver normalt igen, når blod­sukkeret kommer tilbage på et normalt, stabilt niveau. Som regel fraråder man derfor køb af nye briller, indtil blod­sukkeret har været stabilt i 6-8 uger.

At måle sit blod­sukker lige før besøg hos en optiker er vigtigt. Ved højt blod­sukker har man tendens til at blive nærsynet. Man risikerer at få en forkert styrke i sine briller, hvis styrken måles ved enten højt eller lavt blod­sukker.

Det er en god idé at fortælle sin optiker, at man har diabetes.

Sløret syn

Svingninger i blod­sukkeret kan medføre forbigående ændringer i evnen til at se. Det kan være svært at fokusere, og disse ændringer kan opleves over dage til uger.

Ændringerne forsvinder som regel af sig selv, når blod­sukkeret bliver stabiliseret på et normalt niveau.

Betændelse i øjet

Diabetes medfører en lidt større risiko for øjen­betændelse og hornhinde­betændelse.

Betændelse skyldes som regel infektion med virus eller bakterier, og er ofte smitsom.

Hvis øjet bliver rødt, og der kommer smerter i øjet, skal man søge læge.

Falske fluer/flyvende myg/mouches voilante

Bevægelige pletter for øjnene eller falske fluer er noget alle mennesker oplever. Pletterne skyldes uklarheder i øjets linse eller glaslegeme.

De har oftest intet med diabetes at gøre, men er en normal alders­forandring og er ikke i sig selv farlige. Dog kan de dække over tegn på små blødninger.

Hvis man pludseligt får mange flere falske fluer kombineret med lys­glimt og skygger, kan det være tegn på nethinde­løsning, og man bør undersøges så hurtigt som muligt.

Kløen, svien eller øjne, som løber i vand

Kløen, svien eller øjne, som løber i vand, er noget alle oplever, og det har ikke relation til diabetes.

Det kan skyldes allergi eller eventuelt tørre øjne.

Blodsprængninger

Små blod­sprængninger i det hvide i øjet er noget alle mennesker kan opleve, og har ikke relation til diabetes.

De skyldes bristninger i de små blod­kar i det hvide i øjnene (sclera). Blødningerne er ufarlige og går oftest væk af sig selv i løbet af er par uger.

Det er en god idé at få tjekket blod­trykket, hvis man gentagen gange oplever blod­sprængninger i det hvide i øjet.

Lammelser af øjets muskler

Ved diabetes kan der i sjældne tilfælde opstå lammelser af øjets muskler, som dog forsvinder af sig selv igen.

Lammelserne giver dobbeltsyn.

Hvornår skal man søge læge?

Hvis man er i tvivl eller har bekymringer i forhold til sine øjne, er det altid en god ide at tale med sin behandler om det.

I nogle tilfælde skal man søge hjælp med det samme:

  • Hvis synet pludselig bliver sløret og uklart (årsagen kan være en større blødning, der kræver undersøgelse hurtigst muligt)
  • Hvis man oplever skygger eller fornemmelsen af et gardin i syns­feltet (fornemmelsen kan skyldes store blødninger i net­hinden eller nethinde­løsning, som skal behandles akut).

Sidst opdateret: 20. november 2020