Blodsukker og type 1-diabetes
Blodsukker er blodets indhold af sukker. Sukker er livsvigtigt for kroppens celler og transporteres ved hjælp af insulin fra blodet ind i cellerne.
Blodsukker er blodets indhold af sukker. Blodsukker kaldes i nogle sammenhænge også for blodglukose. Sukker er den primære energikilde til kroppens celler, og derfor vigtigt.
Kulhydrater og insulin
Kroppen får sukker fra de kulhydrater, der er i vores kost. Kulhydraterne nedbrydes til sukkermolekyler, som via slimhinden i tyndtarmen bliver optaget i blodet. Det får blodsukkeret til at stige.
Ved hjælp af insulin, produceret i bugspytkirtlen, kan cellerne optage sukkeret, og det får blodsukkeret til at falde igen.
Når man har type 1-diabetes, kan bugspytkirtlen ikke længere producere insulin. Det betyder, at kroppen ikke selv kan transportere sukker fra blodet ind i cellerne. Uden behandling med insulin vil man derfor få for højt blodsukker.
Personer med type 1-diabetes vil altid have behov for at få tilført insulin, sådan at kroppens celler kan optage sukker fra blodet og omsætte det til energi.
Flere typer måling af blodsukkeret
Blodsukkeret kan måles på flere forskellige måder.
Man kan lave en her-og-nu-måling af blodsukkeret, som siger noget om mængden af sukker i blodet på det tidspunkt, man måler det, og man kan måle, hvordan blodsukkeret har ligget over længere tid.
Her-og-nu-blodsukkeret måler man typisk i fingeren med en fingerprikker og et blodsukkerapparat eller via en sensor.
Læs mere om måling af blodsukkeret her-og-nu
Blodsukkeret over en længere periode kan man måle med en blodprøve. Det kaldes langtidsblodsukkeret (HbA1c) og middelblodsukkeret (M-BG).
Læs mere om langtidsblodsukker og middelblodsukker
Hvad skal blodsukkeret være?
Normalområdet for blodsukkeret afhænger af, hvilket blodsukker man måler.
For blodsukkeret målt med et blodsukkerapparat eller en sensor afhænger normalområdet af, hvornår det er målt. Blodsukkeret er nemlig ikke en stabil størrelse. Det varierer over døgnet, også hos personer, som ikke har diabetes, alt efter hvor meget man har spist, og hvor fysisk aktiv man er. Det er helt normalt.
Læs mere om normalområdet for blodsukkeret og mål for langtidsblodsukkeret
For højt og for lavt blodsukker
Når blodsukkeret er højere eller lavere, end det man betragter som normalområdet, vil man sige, at man har for højt blodsukker (hyperglykæmi) eller lavt blodsukker (hypoglykæmi).
Både for højt og for lavt blodsukker giver fysiske symptomer og påvirker kroppen både på kort og lang sigt.
Når man har diabetes, er det derfor vigtigt at sørge for, at blodsukkeret ligger stabilt inden for normalområdet eller det interval, man har aftalt med sin behandler.
Læs mere om lavt blodsukker og højt blodsukker
Forskning om emnet
Find selv flere videnskabelige oversigtsartikler om blodsukker og type 1-diabetes.
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Søg i NemPubMed
Normalt blodsukker
Fasteblodsukker (om morgenen, når man ikke har spist og drukket siden midnat):
- Mellem 4 og 7 mmol/l for personer med diabetes
- Mellem 4 og 6 mmol/l for personer, der ikke har diabetes.
Blodsukker to timer efter et måltid:
- Under 10 mmol/l for personer med diabetes
- Under 8 mmol/l for personer, der ikke har diabetes.
Tallene her er anbefalinger og kan efter aftale med ens behandler være anderledes. Det afhænger altid af, hvordan ens diabetes er reguleret, samt om man har andre sygdomme udover diabetes.