Søvnapnø betyder, at ens vejrtrækning, mens man sover, er hæmmet. Det kan opleves som pauser i vejrtrækningen, der kan vare mere end 10 sekunder og helt op til et minut, eller anstrengt vejrtrækning i form af snorken.
Man kan dog sagtens snorke uden at have søvnapnø.
Søvnapnø kræver behandling, fordi øger risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, og blodprop i hjerte og hjerne.
Desuden fører søvnapnø til dårligere søvnkvalitet, som påvirker livskvaliteten direkte, fordi man får mindre overskud i hverdagen.
Hvem får søvnapnø?
Søvnapnø rammer mænd oftere end kvinder, og personer med diabetes er i større risiko for at udvikle søvnapnø end den generelle befolkning.
I et stort studie, der samler resultaterne af flere studier, fandt forskerne, at 69 procent af alle med diabetes oplever at få søvnapnø.
I den generelle befolkning er det kun omkring 10-15 procent af mænd og 4-8 procent af kvinder i alderen 40-60 år.
Årsager
De fleste, som lider af obstruktiv søvnapnø, har mindre plads i de øvre luftveje, end hos personer uden søvnapnø. Det gør det sværere at trække vejret, og er altså en af årsagerne til søvnapnøen.
Overvægt ser også ud til at øge risikoen. I hvert fald er søvnapnø særligt udbredt blandt personer med overvægt, men også personer uden overvægt kan også opleve at have søvnapnø.
Symptomer
Symptomerne på søvnapnø er vage. Man kan opdele dem i symptomer man oplever om natten, mens man sover, og symptomer om dagen.
Symptomer om natten er blandt andet:
- Snorken, ofte uregelmæssig
- Urolig søvn
- Nattesved
- Natlige toiletbesøg
- Opvågninger, evt. med åndenød og hjertebanken
Symptomer om dagen kan være:
- At føle sig uudhvilet når man vågner
- Træthed
- Hovedpine om morgenen
- Dårligt humør og at være mere irritabel
- Nedsat koncentrationsevne og dårlig hukommelse
- Nedstemthed og manglende energi
- Søvnanfald, særlig i monotone situationer
- Nedsat sexlyst
- Nedsat erektionsevne
Nogle symptomer kan man selv blive opmærksom på, mens andre er symptomer, som personer i ens omgivelser bemærker.
Uanset om man har en mistanke om, at man har søvnapnø, eller at man bare sover dårligt, bør man tale med sin behandler om det.
Behandleren kan undersøge, om ens næse eller svælg er snævert.
Diagnose
En egentlig søvnapnø-diagnose kræver en søvnundersøgelse.
Undersøgelsen foregår som regel ved, at man får udstyr med hjem, som man tager på, når man sover. Udstyret registrer blandt andet ens vejrtrækningsbevægelser, luftskiftet gennem næse og mund og iltmætningen i blodet.
Nogle får også søvnen undersøgt ved en indlæggelse på en søvnklinik.
Behandling
Formålet med behandlingen er at forbedre nattesøvnen ved at slippe af med vejrtrækningspauserne.
Behandlingen kan forbedre ens sundhed og give mere overskud i hverdagen. Nogle personer beskriver, at de får et helt nyt liv af behandlingen.
Hvis man ikke har søvnapnø, men sover dårligt, er der flere ting, man selv kan gøre.
Læs mere om generelle råd til en god nattesøvn
Video om søvnapnø
