Gå til hovedindhold

Forebyggelse af graviditetsdiabetes

Alle kan udvikle graviditetsdiabetes. Hvis man ved, at man er i risiko for at få det, er der flere ting, man kan gøre for at mindske risikoen.

Indhold

    Billede af kvinde der træner i forbindelse med projekt om forebyggelse af GDM

    At holde sin vægt inden for normalområdet kan mindske risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes.

    Alle gravide kan få graviditetsdiabetes.

    I Danmark er det omkring 6 procent af alle gravide, der får graviditetsdiabetes.

    Flere forskellige risikofaktorer

    Man ved endnu ikke med sikkerhed, hvad årsagen er til, at nogle gravide får graviditetsdiabetes. 

    Fordi man ikke kender den præcise årsag til graviditetsdiabetes, er der heller ikke fuldstændig klarhed om, hvordan det bedst forebygges.

    Forskere har dog fundet en række faktorer, der øger risikoen.

    De fleste risikofaktorer for graviditetsdiabetes har man ingen kontrol over, andre kan man påvirke.

    Ved især at være opmærksom på de risikofaktorerne man kan påvirke, kan man mindske risikoen for få graviditetsdiabetes.

    Risikofaktorer, man ikke kan påvirke

    Risikofaktorer man ikke kan påvirke knytter sig blandt andet til ens gener, familie- eller sygehistorie.

    • Man venter mere end ét barn
    • Man har tidligere haft graviditetsdiabetes 
    • Der er er diabetes i den nære familie
    • Man har
    • Man tidligere har født et barn med høj fødselsvægt (4500 gram eller over). 

    Desuden har forskning vist, at nogle etniske grupper har en lidt større risiko for at udvikle graviditetsdiabetes. Det gælder f.eks. nogle personer med sydøstasiatisk, mellemøstlig og afrikansk baggrund.

    Risikofaktorer, man kan påvirke

    Selvom man ikke kan ændre på flere af risikofaktorerne for graviditetsdiabetes, kan man ved at være bevidst om dem være ekstra opmærksom på at leve sundt.

    Det at spise sundt, hold vægten inden for normalområdet, være fysisk aktiv og undgå at ryge har en gavnlig effekt på kroppen og risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes.

    Rygning

    Rygning har mange skadelige effekter på kroppen, og øger muligvis også risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes.

    Er man gravid, eller ønsker at blive det, anbefaler Sundhedsstyrelsen derfor generelt, at man helt undgår rygning eller andre nikotinprodukter, da de indeholder skadelige stoffer for både mor og barn.

    Læs mere om rygestop

    Vægt

    Hvor meget man vejer, er en af de risikofaktorer, man selv kan påvirke.

    Den vægt, man har inden graviditeten, har nemlig betydning for risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes.

    Vægt og graviditetsdiabetes

    At have et  på 27 eller derover, inden man bliver gravid, øger risikoen for at udvikle graviditetsdiabetes. 

    Det er dog ikke muligt at sige, hvor meget større risikoen er, ligesom man heller ikke ved, om risikoen stiger, jo højere BMI'et er.

    Ikke alle med højt BMI får graviditetsdiabetes

    Det er langt fra alle med et BMI på eller over 27, der får graviditetsdiabetes. En del normalvægtige kvinder udvikler også graviditetsdiabetes.

    Sygdommen kan altså ikke forklares ud fra vægt alene.

    Det er desuden vigtigt at huske, at BMI ikke nødvendigvis afspejler den enkeltes generelle sundhedstilstand. Man kan godt være sund og rask, selvom man har et højt BMI.

    Hvor meget man vejer, inden man bliver gravid, har betydning for, hvor meget man cirka bør tage på i løbet af hele graviditeten.

    Sundheds­styrelsen anbefaler, at:

    • Undervægtige (BMI under 18,5 før graviditeten) tager 13-18 kg på.
    • Normalvægtige (BMI på 18,5-24,9 før graviditeten) tager 10-15 kg på.
    • Overvægtige (BMI på 25-29,9 før graviditeten) tager 8-10 kg på.
    • Svært overvægtige (BMI på 30 eller derover før graviditeten) tager 6-9 kg på.

    Det anbefales generelt ikke at tabe sig i vægt, når man er gravid. Derfor kan det heller ikke anbefales at gå på en decideret slankekur, når man er gravid. 

    Kost og motion

    Sund kost og regelmæssig motion er vigtigt for alle gravide.

    Det kan hjælpe med at stabilisere blodsukkeret og sikre, at man hverken tager for meget på eller taber sig.

    Det er altid en god idé at tale med sin læge eller jordemoder om ens kost og aktivitetsniveau for at afklare, om der skal tages særlige hensyn.

    Læs Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger til gravide, herunder om den daglige mad

    Personlig fortælling om graviditetsdiabetes

    Hos Diabetesforeningen kan du læse en personlig fortælling om at få graviditetsdiabetes, og hvordan det var at få diagnosen uden at vide, at man var i risiko for at få det.

    Find historien hos Diabetesforeningen

    Forskning om emnet

    Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

    NemPubMed

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg efter artikler om graviditetsdiabetes i NemPubMed

    Kvalitetsvurderede systematiske reviews

    Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .

    Sidst opdateret: 29. januar 2026