Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Prædiabetes

Prædiabetes kan være et forstadie til type 2-diabetes, og øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Indhold

    Prædiabetes er en tilstand, hvor blod­sukkeret er højere end normalt, men ikke så højt, at det endnu kan betegnes som type 2-diabetes.

    Man kalder også præ­diabetes for et forstadie til type 2-diabetes. Det gør man, fordi det kan være et tegn på, at kroppen ikke længere naturligt kan holde blod­sukkeret på et normalt niveau.

    Læs mere om, hvornår blodsukkeret er normalt

    Prædiabetes er ikke en egentlig sygdom eller diagnose, og der er blandt fagfolk stadig diskussion om, hvad tilstanden skal kaldes og hvordan den mere præcist skal defineres.

    Andre betegnelser for tilstanden er nedsat glukose­tolerance og nedsat sukker­tolerance.

    Risiko for at få type 2-diabetes

    Ikke alle med præ­diabetes udvikler type 2-diabetes, og man kan med en sund livsstil selv sænke blod­sukkeret og nedsætte sin risiko for at udvikle type 2-diabetes.

    Men, når man har præ­diabetes, har man større risiko for senere at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

    Type 2-diabetes kan forebygges

    Det er vanskeligt at sige præcis hvor mange, som udvikler type 2-diabetes. Forskningen tyder dog på, at helt op til halvdelen får konstateret type 2-diabetes inden for fem år.

    Ved at have en sund livsstil og være fysisk aktiv kan man bringe sit blodsukker ned på et normalt og stabilt niveau. På den måde kan man udskyde eller helt undgå at udvikle type 2-diabetes.

    Risikoen for at udvikle type 2-diabetes vil også afhænge af andre risiko­faktorer for diabetes. Det er f.eks. ens alder, om man er arveligt disponeret, er overvægtig, fysisk inaktiv eller har haft graviditets­diabetes.

    Læs mere om arvelighed og årsager til type 2-diabetes

    Symptomer

    Prædiabetes giver som regel ikke fysiske symptomer. Man kan derfor sagtens kan have præ­diabetes uden at vide det.

    Fordi prædiabetes øger risikoen for at få type 2-diabetes, bør man være ekstra opmærksom på symptomer på højt blodsukker som f.eks. stor tørst, øget tissetrang, utilsigtet vægttab og træthed.

    Læs mere om symptomer og følgesygdomme til type 2-diabetes

    Symptomerne på type 2-diabetes er for de fleste mennesker svage. Det er derfor en god idé at tale med sin læge, uanset om man har symptomer eller ej, hvis man har to eller flere risiko­faktorer for type 2-diabetes på samme tid.

    Læs mere om risikofaktorer, og hvornår man bør gå til læge

    Undersøgelse for prædiabetes

    Det vil typisk være ens praktiserende læge, som undersøger og vurderer, om man har præ­diabetes. Der er flere forskellige blodprøver, som kan vise, hvordan blodsukkeret ligger.

    Der er internationalt endnu ikke faglig enighed om hvilken undersøgelse, der er den mest velegnede.

    Den mest brugte undersøgelse er en måling af langtids­blodsukkeret (HbA1c). Det er en blodprøve, som viser, hvordan blodsukkeret har ligget i gennem­snit de seneste 2-3 måneder.

    Læs mere om langtids­blodsukker (HbA1c)

    Hvis langtids­blodsukkeret (HbA1c) ligger over det normale, men under de værdier, der er fastsat for at stille diagnosen type 2-diabetes, vil man som regel vurdere, at der er tale om præ­diabetes.

    I Danmark vurderer man, at man har præ­diabetes, hvis langtids­blodsukkeret (HbA1c) ligger inden for dette område:

    • Langtidsblodsukker (HbA1c): 42-47 mmol/mol

    I nogle tilfælde kan lægen vælge at lave to andre målinger af blodsukkeret: fasteblodsukker eller sukkerbelastningstest.

    Ved faste­blodsukkeret måler lægen blodsukkeret om morgenen, når man ikke har spist siden midnat. I Danmark vil man vurdere, at man har præ­diabetes, hvis faste­blodsukkeret ligger inden for dette område:

    • Fasteblodsukker: 6,1-6,9 mmol/l

    Ved en sukker- eller glukose­belastningstest måler lægen mængden af sukker i blodet to timer efter indtagelse af en sukkerholdig drik. Prøven laves næsten udelukkende på gravide. Ved sukkerbelastnings­testen vil man sige, at man har præ­diabetes, hvis værdierne ligger inden for dette område:

    • Sukkerbelastningstest: 7,8-11,0 mmol/l

    Læs mere om de forskellige måder at måle blodsukker 

    Behandling

    Prædiabetes kan behandles ved, at man sænker sit blodsukker.

    Ofte vil man, ved selv at gøre en aktiv indsats, kunne sænke og eventuelt helt normalisere sit blodsukker. Det kan man gøre ved at:

    • Spise og drikke sundt.
    • Tabe sig i vægt, hvis man vejer for meget.
    • Motionere regelmæssigt/flere gange om ugen og dagligt bevæge sig minimum 30 minutter.
    • Stoppe med at ryge, hvis man ryger.

    Man kommer ikke i medicinsk behandling for prædiabetes.

    Når langtids­blodsukkeret (HbA1c) ligger på et normalt niveau, vil man ikke længere blive vurderet til at have præ­diabetes (og dermed have sænket sin risiko for at udvikle type 2-diabetes).

    Hvor mange har prædiabetes?

    Forskere vurderer, at cirka 290.000 danskere har et langtids­blodsukker (HbA1c) på mellem 42-47 mmol/mol og derfor kan siges at have præ­diabetes.

    Mange af dem er dog ikke selv klar over det, da præ­diabetes som regel ikke giver fysiske symptomer.

    Blodsukkeret stiger hos de fleste mennesker med alderen. Jo ældre man er, des større er sandsynligheden for, at man har prædiabetes. Har man en meget høj alder, er det dog ikke sikkert, at man når at udvikle type 2-diabetes.

    Infografikken nedenfor viser fordelingen af personer i Danmark med præ­diabetes, uopdaget og diagnosticeret type 2-diabetes i alderen 20-100 år:

    Grafik, der viser fordelingen af personer i Danmark med prædiabetes, uopdaget og diagnosticeret type 2-diabetes i alderen 20-100 år

    Grafik: Fordelingen af personer i Danmark med prædiabetes, uopdaget og diagnosticeret type 2-diabetes i alderen 20-100 år.

    Forebyggelse af type 2-diabetes

    Hvis man får konstateret præ­diabetes, bør man blive testet for type 2-diabetes hos egen læge cirka én gang om året. Her vil lægen som regel måle langtids­blodsukkeret (HbA1c) eller eventuelt faste­blodsukkeret.

    At have en sund livsstil med sund mad, hvor man er fysisk aktiv og ikke ryger, spiller en vigtig rolle i at forebygge eller udskyde, at man udvikler type 2-diabetes.

    Ud over at have en positiv effekt på blodsukkeret, kan en sund livsstil også hjælpe til at forebygge overvægt og forhøjet blodtryk, som også er vigtige risiko­faktorer for type 2-diabetes.

    Oplever man symptomer på type 2-diabetes, bør man søge læge hurtigst muligt for at få målt sit langtids­blodsukker.

    Læs mere om symptomer og diagnosticering af type 2-diabetes

    Risiko for hjerte-kar-sygdomme

    Prædiabetes øger ikke kun risikoen for at få type 2-diabetes. Forskere har fundet, at også risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme som blod­propper og hjerte­kramper er større, hvis man har præ­diabetes.

    Generelt kan man nedsætte sin risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme på samme måde, som man kan sænke sit blodsukker til et normalt niveau. Nemlig med en sund livsstil med daglig motion, ikke at ryge og at spise sundt.

    Forskning om emnet

    Prædiabetes og type 2-diabetes

    Da prædiabetes ikke er en egentlig sygdom eller diagnose, diskuterer fagfolk stadig, hvordan tilstanden skal defineres og hvilke undersøgelser, der er mest velegnet til at vurdere, om en person har prædiabetes.

    I 2019 samlede forskere resultaterne af flere studier af prædiabetes og risikoen for senere at udvikle type 2-diabetes i et såkaldt metastudie. Studiet inkluderede 16 studier, som i alt anvendte fem forskellige definitioner af prædiabetes.

    Forskerne fandt, at der ved alle fem definitioner af prædiabetes var en øget risiko for at få type 2-diabetes, hvis man havde prædiabetes.

    Afhængig af hvilken definition man brugte, var risikoen for at få type 2-diabetes indenfor 5 år, efter man havde fået konstateret prædiabetes, 4-8 gange højere sammenlignet med personer uden prædiabetes.

    Ikke alle udvikler type 2-diabetes

    En anden gruppe forskere undersøgte i 2018 den samme problemstilling, i en forskningsoversigt bestående af resultaterne fra 103 studier.

    I dette studie fandt forskerne også, at risikoen for at udvikle type 2-diabetes er højere, når man har fået konstateret prædiabetes. 

    Analyserne viste også, at risikoens størrelse afhænger, af hvilken definition af prædiabetes man bruger.

    Endelig fandt forskerne, at mange med prædiabetes kan vende tilbage til at have normale blodsukkerværdier og dermed ikke længere have prædiabetes.

    På baggrund af deres analyser konkluderer begge forskergrupper, at prædiabetes som tilstand er uafklaret. Det er uafklaret hvordan tilstanden skal defineres, og uafklaret hvad formålet med at diagnosticere prædiabetes er, da flere med prædiabetes alligevel vender tilbage til normale blodsukkerværdier.

    Find studierne

    Prædiabetes og hjerte-kar-sygdomme

    I 2020 undersøgte forskere i en forsknings­oversigt, som opsummerer resultaterne fra flere studier, sammen­hængen mellem prædiabetes og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

    Studiet inkluderer 129 studier, som tilsammen har undersøgt 10 millioner deltagere. På baggrund af deres analyser fandt forskerne en sammenhæng mellem at have prædiabetes og senere at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

    Forskerne konkluderer, at prædiabetes øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. De fremhæver, at screening og behandling af prædiabetes vil kunne bidrage til at forebygge hjerte-kar-sygdomme i den generelle befolkning.

    Dansk registerstudie finder også sammenhæng

    I et dansk studie fra 2021 undersøgte forskere risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, hos personer som ikke havde diabetes, men som indenfor 12 måneder tidligere havde fået målt et langtidsblodsukker (HbA1c) på mellem 40 og 51 mmol/mol.

    Forskerne fandt, at personer med et langtidsblodsukker på 47 mmol/mol (som er lige på grænsen til at få diagnosen type 2-diabetes), havde den højeste risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.

    En af forklaringerne på hvorfor personer med et langtidsblodsukker lige under kriteriet for at få diagnosticeret type 2-diabetes er i størst risiko, kan ifølge forskerne være, at denne gruppe personer ofte ikke sættes i behandling for det forhøjede blodsukker eller undervises i, hvordan de ved hjælp af livsstilsændringer, kan sænke deres blodsukker.

    Studiet er baseret på data fra danske registre i perioden 2011-2107. 

    Find studierne

    Find selv flere viden­skabe­lige oversigts­artikler om prædiabetes.

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg i NemPubMed

    Sidst opdateret: 12. december 2022