Gå til hovedindhold

Viden om diabetes

Prædiabetes

Prædiabetes kan være et forstadie til type 2-diabetes, og øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Indhold

    Prædiabetes er en tilstand, hvor blod­sukkeret er højere end normalt, men ikke så højt, at det endnu kan betegnes som type 2-diabetes.

    Man kalder også præ­diabetes for et forstadie til type 2-diabetes. Det gør man, fordi det kan være et tegn på, at kroppen ikke længere naturligt kan holde blod­sukkeret på et normalt niveau.

    Læs mere om, hvornår blodsukkeret er normalt

    Det er ikke alle med præ­diabetes, som senere udvikler type 2-diabetes, og man kan med en sund livsstil selv sænke blod­sukkeret og nedsætte sin risiko for at udvikle type 2-diabetes.

    Prædiabetes er ikke en egentlig sygdom eller diagnose, og der er blandt fagfolk stadig diskussion om, hvad tilstanden skal kaldes og hvordan den mere præcist skal defineres. Andre betegnelser for tilstanden er nedsat glukose­tolerance og nedsat sukker­tolerance.

    Risiko for at få type 2-diabetes

    Når man har præ­diabetes, har man større risiko for senere at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

    Det er vanskeligt at sige præcis hvor mange, som udvikler type 2-diabetes, men forskningen tyder dog på, at helt op til halvdelen får konstateret type 2-diabetes inden for fem år.

    Ved at have en sund livsstil og være fysisk aktiv kan man bringe sit blodsukker ned på et normalt og stabilt niveau. På den måde kan man udskyde eller helt undgå at udvikle type 2-diabetes.

    Risikoen for at udvikle type 2-diabetes vil også afhænge af andre risiko­faktorer for diabetes. Det er f.eks. ens alder, om man er arveligt disponeret, er overvægtig, fysisk inaktiv eller har haft graviditets­diabetes.

    Læs mere om arvelighed og årsager til type 2-diabetes

    Symptomer

    Prædiabetes giver som regel ikke fysiske symptomer. Man kan derfor sagtens kan have præ­diabetes uden at vide det.

    Fordi prædiabetes øger risikoen for at få type 2-diabetes, bør man være ekstra opmærksom på symptomer på højt blodsukker som f.eks. stor tørst, øget tissetrang, utilsigtet vægttab og træthed.

    Læs mere om symptomer og følgesygdomme til type 2-diabetes

    Symptomerne på type 2-diabetes er for de fleste mennesker svage. Det er derfor en god idé at tale med sin læge, uanset om man har symptomer eller ej, hvis man har to eller flere risiko­faktorer for type 2-diabetes på samme tid.

    Læs mere om risikofaktorer, og hvornår man bør gå til læge

    Undersøgelse for prædiabetes

    Det vil typisk være ens praktiserende læge, som undersøger og vurderer, om man har præ­diabetes. Der er flere forskellige blodprøver, som kan vise, hvordan blodsukkeret ligger.

    Den mest relevante blodprøve er en måling af langtids­blodsukkeret (HbA1c). Det er en blodprøve, som viser, hvordan blodsukkeret har ligget i gennem­snit de seneste 2-3 måneder.

    Læs mere om langtids­blodsukker (HbA1c)

    Hvis langtids­blodsukkeret (HbA1c) ligger over det normale, men under de værdier, der er fastsat for at stille diagnosen type 2-diabetes, vil man som regel vurdere, at der er tale om præ­diabetes.

    I Danmark vurderer man, at man har præ­diabetes, hvis langtids­blodsukkeret (HbA1c) ligger inden for dette område:

    • Langtidsblodsukker (HbA1c): 42-47 mmol/mol

    I nogle tilfælde kan lægen vælge at lave to andre målinger af blodsukkeret: fasteblodsukker eller sukkerbelastningstest.

    Ved faste­blodsukkeret måler lægen blodsukkeret om morgenen, når man ikke har spist siden midnat. I Danmark vil man vurdere, at man har præ­diabetes, hvis faste­blodsukkeret ligger inden for dette område:

    • Fasteblodsukker: 6,1-6,9 mmol/l

    Ved sukker- eller glukose­belastningstest måler lægen mængden af sukker i blodet to timer efter indtagelse af en sukkerholdig drik. Prøven laves næsten udelukkende på gravide. Ved sukkerbelastnings­testen vil man sige, at man har præ­diabetes, hvis værdierne ligger inden for dette område:

    • Sukkerbelastningstest: 7,8-11,0 mmol/l

    Læs mere om de forskellige måder at måle blodsukker 

    Behandling

    Prædiabetes kan behandles ved, at man sænker sit blodsukker.

    Ofte vil man, ved selv at gøre en aktiv indsats, kunne sænke og eventuelt helt normalisere sit blodsukker. Det kan man gøre ved at:

    • Spise og drikke sundt
    • Tabe sig i vægt, hvis man vejer for meget
    • Motionere regelmæssigt/flere gange om ugen og dagligt bevæge sig minimum 30 minutter
    • Stoppe med at ryge, hvis man ryger.

    Man kommer ikke i medicinsk behandling for prædiabetes.

    Når langtids­blodsukkeret (HbA1c) ligger på et normalt niveau, vil man ikke længere blive vurderet til at have præ­diabetes (og dermed have sænket sin risiko for at udvikle type 2-diabetes).

    Hvor mange har prædiabetes?

    Forskere vurderer, at cirka 290.000 danskere har et langtids­blodsukker (HbA1c) på mellem 42-47 mmol/mol og derfor kan siges at have præ­diabetes.

    Mange af dem er dog ikke selv klar over det, da præ­diabetes som regel ikke giver fysiske symptomer.

    Blodsukkeret stiger hos de fleste mennesker med alderen. Jo ældre man er, des større er sandsynligheden for, at man har prædiabetes. Har man en meget høj alder, er det dog ikke sikkert, at man når at udvikle type 2-diabetes.

    Infografikken nedenfor viser fordelingen af personer i Danmark med præ­diabetes, uopdaget og diagnosticeret type 2-diabetes i alderen 20-100 år:

    Grafik: Fordelingen af personer i Danmark med prædiabetes, uopdaget og diagnosticeret type 2-diabetes i alderen 20-100 år.

    Forebyggelse af type 2-diabetes

    Hvis man får konstateret præ­diabetes, bør man blive testet for type 2-diabetes hos egen læge cirka én gang om året. Her vil lægen som regel måle langtids­blodsukkeret (HbA1c) eller eventuelt faste­blodsukkeret.

    At have en sund livsstil med sund mad, hvor man er fysisk aktiv og ikke ryger, spiller en vigtig rolle i at forebygge eller udskyde, at man udvikler type 2-diabetes.

    Ud over at have en positiv effekt på blodsukkeret, kan en sund livsstil også hjælpe til at forebygge overvægt og forhøjet blodtryk, som også er vigtige risiko­faktorer for type 2-diabetes.

    Oplever man symptomer på type 2-diabetes, bør man søge læge hurtigst muligt for at få målt sit langtids­blodsukker.

    Læs mere om symptomer og diagnosticering af type 2-diabetes

    Risiko for hjerte-kar-sygdomme

    Prædiabetes øger ikke kun risikoen for at få type 2-diabetes. Forskere har fundet, at også risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme som blod­propper og hjerte­kramper er større, hvis man har præ­diabetes.

    Generelt kan man nedsætte sin risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme på samme måde, som man kan sænke sit blodsukker til et normalt niveau. Nemlig med en sund livsstil med daglig motion, ikke at ryge og at spise sundt.

    Sidst opdateret: 21. februar 2022