Prædiabetes
Prædiabetes kan være et forstadie til type 2-diabetes og øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Kort fortalt
- Prædiabetes er en tilstand med forhøjet blodsukker, der ikke er højt nok til at være type 2-diabetes. Symptomer på prædiabetes er sjældne.
- Prædiabetes fastslås ved et langtidsblodsukker mellem 42-47 mmol/mol.
- Livsstilsændringer kan sænke blodsukkerniveauet og dermed risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
- Årlig screening for type 2-diabetes anbefales, hvis man har prædiabetes.
Prædiabetes er en tilstand, hvor blodsukkeret er højere end normalt, men ikke så højt, at det endnu kan betegnes som type 2-diabetes.
Man kalder også prædiabetes for et forstadie til type 2-diabetes. Det gør man, fordi det kan være et tegn på, at kroppen ikke længere naturligt kan holde blodsukkeret på et normalt niveau.
Læs mere om, hvornår blodsukkeret er normalt
Er prædiabetes en diagnose?
Prædiabetes er ikke en egentlig sygdom eller diagnose, og der er blandt fagfolk stadig diskussion om, hvad tilstanden skal kaldes, og hvordan den mere præcist skal defineres.
Andre betegnelser for tilstanden er nedsat glukosetolerance og nedsat sukkertolerance.
Internationalt er der heller ikke endnu faglig enighed om hvilken undersøgelse, der er den mest velegnede. Der er heller ikke helt enighed om, hvor grænseværdierne skal gå, og derfor kan man støde på forskellige værdier.
I Danmark bruger man dog oftest et langtidsblodsukker på 42-47 mmol/mol til at definere prædiabetes.
Risiko for at få type 2-diabetes
Ikke alle med prædiabetes udvikler type 2-diabetes, og man kan med en sund livsstil selv sænke blodsukkeret og nedsætte sin risiko for at udvikle type 2-diabetes.
Men, når man har prædiabetes, har man større risiko for senere at udvikle type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme.
Type 2-diabetes kan forebygges
Det er vanskeligt at sige præcis hvor mange, som udvikler type 2-diabetes. Forskningen tyder dog på, at helt op til halvdelen får konstateret type 2-diabetes inden for fem år.
Ved at have en sund livsstil og være fysisk aktiv kan man bringe sit blodsukker ned på et normalt og stabilt niveau. På den måde kan man udskyde eller helt undgå at udvikle type 2-diabetes.
Risikoen for at udvikle type 2-diabetes vil også afhænge af andre risikofaktorer for diabetes. Det er f.eks. ens alder, om man er arveligt disponeret, er overvægtig, fysisk inaktiv eller har haft graviditetsdiabetes.
Læs mere om arvelighed og årsager til type 2-diabetes
Hvornår har man prædiabetes?
Prædiabetes giver som regel ikke fysiske symptomer. Man kan derfor sagtens kan have prædiabetes uden at vide det.
Fordi prædiabetes øger risikoen for at få type 2-diabetes, bør man være ekstra opmærksom på symptomer på højt blodsukker som f.eks. stor tørst, øget tissetrang, utilsigtet vægttab og træthed.
Læs mere om symptomer og følgesygdomme til type 2-diabetes
Symptomerne på type 2-diabetes er for de fleste mennesker svage. Det er derfor en god idé at tale med sin læge, uanset om man har symptomer eller ej, hvis man har to eller flere risikofaktorer for type 2-diabetes på samme tid.
Læs mere om risikofaktorer, og hvornår man bør gå til læge
Det vil typisk være ens praktiserende læge, som undersøger og vurderer, om man har prædiabetes. Der er flere forskellige blodprøver, som kan vise, hvordan blodsukkeret ligger.
Den mest brugte undersøgelse er en måling af langtidsblodsukkeret (HbA1c). Det er en blodprøve, som viser, hvordan blodsukkeret har ligget i gennemsnit de seneste 2-3 måneder.
Læs mere om langtidsblodsukker (HbA1c)Hvis langtidsblodsukkeret (HbA1c) ligger over det normale, men under de værdier, der er fastsat for at stille diagnosen type 2-diabetes, vil man som regel vurdere, at der er tale om prædiabetes.
Hvornår har man prædiabetes?
I Danmark vurderer man, at man har prædiabetes, hvis:
- Langtidsblodsukkeret (HbA1c) er 42-47 mmol/mol
I nogle tilfælde kan lægen vælge at lave to andre målinger af blodsukkeret: fasteblodsukker eller sukkerbelastningstest. Her er der tale om prædiabetes, hvis:
- Fasteblodsukkeret er 6,1-6,9 mmol/mol
- Sukkerbelastningstest viser et blodsukker mellem 7,8-11,0 mmol/mol
Prædiabetes kan behandles ved, at man sænker sit blodsukker.
Ofte vil man, ved selv at gøre en aktiv indsats, kunne sænke og eventuelt helt normalisere sit blodsukker. Det kan man gøre ved at:
- Spise og drikke sundt.
- Tabe sig i vægt, hvis man vejer for meget.
- Motionere regelmæssigt/flere gange om ugen og dagligt bevæge sig minimum 30 minutter.
- Stoppe med at ryge, hvis man ryger.
Man kommer ikke i medicinsk behandling for prædiabetes.
Når langtidsblodsukkeret (HbA1c) ligger på et normalt niveau, vil man ikke længere blive vurderet til at have prædiabetes (og dermed have sænket sin risiko for at udvikle type 2-diabetes).
Læs mere om mad og drikke til at behandle og forebygge diabetes
Hvor mange har prædiabetes?
Forskere vurderer, at cirka 290.000 danskere har et langtidsblodsukker (HbA1c) på mellem 42-47 mmol/mol og derfor kan siges at have prædiabetes.
Mange af dem er dog ikke selv klar over det, da prædiabetes som regel ikke giver fysiske symptomer.
Blodsukkeret stiger hos de fleste mennesker med alderen. Jo ældre man er, des større er sandsynligheden for, at man har prædiabetes. Har man en meget høj alder, er det dog ikke sikkert, at man når at udvikle type 2-diabetes.
Infografikken nedenfor viser fordelingen af personer i Danmark med prædiabetes og uopdaget type 2-diabetes i alderen 20-100 år:
Forstadie til type 2-diabetes kaldes også prædiabetes. Aldersgruppen 20-100 år består af 4.219.577 personer. Tallene er baseret på The Danish General Suburban Population Study (GESUS) fra 2011.
Forebyggelse af type 2-diabetes
Hvis man får konstateret prædiabetes, bør man blive testet for type 2-diabetes hos egen læge cirka én gang om året. Her vil lægen som regel måle langtidsblodsukkeret (HbA1c) eller eventuelt fasteblodsukkeret.
At have en sund livsstil med sund mad, hvor man er fysisk aktiv og ikke ryger, spiller en vigtig rolle i at forebygge eller udskyde, at man udvikler type 2-diabetes.
Ud over at have en positiv effekt på blodsukkeret, kan en sund livsstil også hjælpe til at forebygge overvægt og forhøjet blodtryk, som også er vigtige risikofaktorer for type 2-diabetes.
Oplever man symptomer på type 2-diabetes, bør man søge læge hurtigst muligt for at få målt sit langtidsblodsukker.
Læs mere om symptomer og diagnosticering af type 2-diabetes
Risiko for hjerte-kar-sygdomme
Prædiabetes øger ikke kun risikoen for at få type 2-diabetes. Forskere har fundet, at også risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme som blodpropper og hjertekramper er større, hvis man har prædiabetes.
Generelt kan man nedsætte sin risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme på samme måde, som man kan sænke sit blodsukker til et normalt niveau. Nemlig med en sund livsstil med daglig motion, ikke at ryge og at spise sundt.
Forskning om emnet
Prædiabetes og type 2-diabetes
Da prædiabetes ikke er en egentlig sygdom eller diagnose, diskuterer fagfolk stadig, hvordan tilstanden skal defineres og hvilke undersøgelser, der er mest velegnet til at vurdere, om en person har prædiabetes.
I 2019 samlede forskere resultaterne af flere studier af prædiabetes og risikoen for senere at udvikle type 2-diabetes i et såkaldt metastudie. Studiet inkluderede 16 studier, som i alt anvendte fem forskellige definitioner af prædiabetes.
Forskerne fandt, at der ved alle fem definitioner af prædiabetes var en øget risiko for at få type 2-diabetes, hvis man havde prædiabetes.
Afhængig af hvilken definition man brugte, var risikoen for at få type 2-diabetes indenfor 5 år, efter man havde fået konstateret prædiabetes, 4-8 gange højere sammenlignet med personer uden prædiabetes.
Ikke alle udvikler type 2-diabetes
En anden gruppe forskere undersøgte i 2018 den samme problemstilling, i en forskningsoversigt bestående af resultaterne fra 103 studier.
I dette studie fandt forskerne også, at risikoen for at udvikle type 2-diabetes er højere, når man har fået konstateret prædiabetes.
Analyserne viste også, at risikoens størrelse afhænger, af hvilken definition af prædiabetes man bruger.
Endelig fandt forskerne, at mange med prædiabetes kan vende tilbage til at have normale blodsukkerværdier og dermed ikke længere have prædiabetes.
På baggrund af deres analyser konkluderer begge forskergrupper, at prædiabetes som tilstand er uafklaret. Det er uafklaret hvordan tilstanden skal defineres, og uafklaret hvad formålet med at diagnosticere prædiabetes er, da flere med prædiabetes alligevel vender tilbage til normale blodsukkerværdier.
Find studierne
Prædiabetes og hjerte-kar-sygdomme
I 2020 undersøgte forskere i en forskningsoversigt, som opsummerer resultaterne fra flere studier, sammenhængen mellem prædiabetes og risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Studiet inkluderer 129 studier, som tilsammen har undersøgt 10 millioner deltagere. På baggrund af deres analyser fandt forskerne en sammenhæng mellem at have prædiabetes og senere at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
Forskerne konkluderer, at prædiabetes øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. De fremhæver, at screening og behandling af prædiabetes vil kunne bidrage til at forebygge hjerte-kar-sygdomme i den generelle befolkning.
Dansk registerstudie finder også sammenhæng
I et dansk studie fra 2021 undersøgte forskere risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, hos personer som ikke havde diabetes, men som indenfor 12 måneder tidligere havde fået målt et langtidsblodsukker (HbA1c) på mellem 40 og 51 mmol/mol.
Forskerne fandt, at personer med et langtidsblodsukker på 47 mmol/mol (som er lige på grænsen til at få diagnosen type 2-diabetes), havde den højeste risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme.
En af forklaringerne på hvorfor personer med et langtidsblodsukker lige under kriteriet for at få diagnosticeret type 2-diabetes er i størst risiko, kan ifølge forskerne være, at denne gruppe personer ofte ikke sættes i behandling for det forhøjede blodsukker eller undervises i, hvordan de ved hjælp af livsstilsændringer, kan sænke deres blodsukker.
Studiet er baseret på data fra danske registre i perioden 2011-2107.
Find studierne
Find selv videnskabelige oversigtsartikler om emnet.
NemPubMed
Søgefunktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetesrelateret forskning i PubMed, verdens største database for videnskabelig litteratur om sundhed.
Find artikler om prædiabetes i NemPubMed
Kvalitetsvurderede systematiske reviews
Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .
Find forskningsoversigter
