Gå til hovedindhold

Forebyggelse af følgesygdomme i øjnene

Forandringer i øjnene på grund af diabetes kan forebygges ved regelmæssige øjenundersøgelser og et normalt stabilt blodsukker og blodtryk.

Indhold

    Billede af en mand med type 1-diabetes, der får taget et billede af sine øjne.

    Det er vigtigt at få tjekket sine øjne regelmæssigt, når man har type 1-diabetes.

    Følgesygdom i øjnene er en af de hyppigste følgesygdomme til type 1-diabetes.

    Flere år med forhøjet blod­sukker påvirker de små blod­kar i øjets nethinde, og de bliver mere skrøbelige og kan briste. Brister karrene, opstår der små blødninger, som kan give skader på nerverne i øjet.

    Forandringerne giver som regel ingen symptomer, før de er alvorlige. Hvis de ikke opdages og behandles i tide, kan de føre til sløret eller nedsat syn.

    Læs mere om forandringer i øjnene

    Øjenskader kan forebygges

    Ved at have stabilt og normalt blod­sukker, et normalt blod­tryk, undgå at ryge og jævnligt få kontrolleret øjnene kan man forebygge de diabetesrelaterede skader på øjnene.

    Stor opmærksomhed på forebyggelse, screening og tidlig behandling betyder, at kun meget få med diabetes i dag oplever den alvorlige følgesygdom blindhed.

    Nedenfor kan man læse mere om betydningen af de ting, man kan gøre for at forebygge følgesygdom i øjnene.

    Blodsukker og blodtryk

    Et højt blod­sukker over tid belaster blod­karrene i øjnene. Men også udsving i blod­sukkeret og for lavt blod­sukker kan påvirke øjnene.

    Et normalt og stabilt blod­sukker er derfor med til at forebygge forandringer i øjnene. 

    Læs mere om normalt blodsukker

    Normalt og stabilt blodsukker som behandling

    Hvis man har fået konstateret nethinde­forandringer, vil man ved en øjenundersøgelse kunne se, at forandringerne ofte forsvinder igen, når blod­sukkeret bliver bedre reguleret.

    Hvis man har for højt blodsukker, er det bedst, at det sænkes gradvist. Øjnene kan nemlig i nogle tilfælde tage skade, hvis blod­sukkeret sænkes hurtigt.

    Det kan derfor være en god idé sammen med sin behandler at lægge en plan for at sikre, at blod­sukkeret sænkes langsomt.

    Forhøjet blod­tryk belaster øjnenes blod­kar. Derfor er det vigtigt at få tjekket sit blod­tryk jævnligt og forsøge at holde det på et normalt og stabilt niveau på 135/85 mmHg.

    Læs mere om forhøjet blodtryk

    Forskning har vist, at hos personer med forhøjet blodtryk kan det at sænke blodtrykket til et normalt og stabilt niveau udskyde udviklingen af forandringer i nethinden med op til 5 år. 

    Hvis man har fået ordineret blodtryks­sænkende medicin, er det vigtigt altid at tage medicinen som anvist af lægen.

    Øjenundersøgelser

    Forandringer i øjnene kan behandles, hvis de opdages i tide. Når man har diabetes, er det derfor vigtigt, at få sine øjne undersøgt jævnligt.

    Jo tidligere forandringerne opdages, des hurtigere kan de behandles. På den måde kan man undgå synstruende forandringer på øjets nethinde.

    Mulighed for at følge udviklingen i øjet

    Man undersøger blandt andet øjnene ved at fotografere øjets nethinde. Fotograferingen kan vise forandringer i øjet, som man ellers ikke selv kan se eller mærke.

    Regelmæssig undersøgelse af øjets nethinde giver behandleren et godt grundlag for at opdage eventuel udvikling af forandringer.

    Undersøgelse af øjnene, hvor man screener for, om der er opstået forandringer i øjets nethinde, foregår enten hos en praktiserende øjenlæge eller på diabetesambulatoriet.

    Fotoscreening

    Ved screeningen får man taget billeder af sin nethinde. Det kaldes også en fotoscreening.

    Inden undersøgelsen dryppes øjnene med pupil­udvidende dråber. Dråberne kan svie et øjeblik, men det er nødvendigt for at udvide øjnenes pupiller for at få gode fotos.

    Pupil­udvidelserne giver sløret syn, så længe dråberne virker. Det varer normalt 2-4 timer.

    Synsmåling

    Øjnenes synsevne måles også. Synsmålingen foretages typisk ved hjælp af en synstavle med bogstaver og tal i forskellige størrelser.

    Resultater og opfølgning

    Efter fotograferingen gennemgår en øjenlæge eller specialuddannet sygeplejerske billederne.

    Behandleren vurderer f.eks., om der er behov for yderligere undersøgelse og behandling, og hvor lang tid, der skal gå til næste undersøgelse.

    Opmærksomhed ved hjemturen

    De udvidede pupiller kan gøre en mere lysfølsom. Derfor er det en god idé at medbringe sol­briller til hjemturen.

    Anbefalingen er ikke selv at køre bil lige efter undersøgelsen. Det er lovligt, men på grund af eventuelt sløret syn og lysfølsomhed kan det være rart at tage tog, bus eller have en pårørende med, der kan køre en hjem.

    Ens behandlere vil vurdere, hvor ofte det er nødvendigt at få undersøgt sine øjne.

    For nogle vil det være nødvendigt med korte intervaller på få måneder, og for andre kan det være fint med 1-4 års mellemrum.

    Hyppigheden afhænger blandt andet af, hvor længe man har haft diabetes, hvad man finder ved øjenundersøgelserne, og hvordan ens blodsukker er reguleret.

    Personer med type 1-diabetes bør have den første øjen­undersøgelse cirka fem år efter diagnosen. For børn er det dog tidligst relevant, når de er fyldt 12 år.

    Gravide med type 1-diabetes

    Gravide med type 1-diabetes skal screenes lidt oftere. Helst inden de bliver gravide og ellers så hurtigt så muligt efter, de har opdaget, at de er gravide.

    Hvis behandleren vurderer, at alt ser fint ud, er der ikke behov for flere undersøgelser i løbet af graviditeten. Er der opstået forandringer i øjnene, vil man blive tilbudt hyppigere undersøgelser under graviditeten.

    Alle gravide med type 1-diabetes tilbydes at få undersøgt øjnene igen 3-6 måneder efter fødslen.

    Læs mere om graviditet og type 1-diabetes

    Risikofaktorer

    Udviklingen af forandringer på net­hinden på grund af diabetes er afhængig af flere faktorer:

    • Blodsukker: Omhyggelig kontrol af blod­sukkeret nedsætter risikoen for forandringer i net­hinden. Desuden bremser det udviklingen, når forandringer er opstået.
    • Blodtryk: Et normalt og stabilt blod­tryk reducerer risikoen for forandringer i net­hinden. Det bremser også udviklingen, når forandringer er opstået.
    • Varigheden af diabetes: Efter cirka 20 år med diabetes har stort set alle forandringer i net­hinden i et eller andet omfang.
    • Rygning: Rygning påvirker blod­karrene i nethinden. Der er en øget risiko for at få komplikationer i øjnene eller for at  forværre dem, hvis man udover forhøjet blod­sukker og blod­tryk også ryger. Selvom det kan være svært, er det derfor en god idé at undgå at ryge for at forebygge øjen­sygdom.

    Video om forebyggelse af øjensygdom

    Nedenfor er en video fra Helbredsprofilen om forebyggelse og screening af øjensygdomme hos personer med diabetes.

    Screening og forebyggelse af øjensygdom. Varighed: 1 minut og 22 sekunder. (Video: Helbredsprofilen.dk)

    Forskning om emnet

    Regelmæssige øjenundersøgelser og risikoen for at få alvorlige synsforandringer

    I 2023 udgav forskere en artikel om udviklingen i nethindeforandringer hos personer med diabetes i Danmark.

    Formålet med studiet var at undersøge hvor mange i Danmark, der udviklede alvorlige synstruende øjenforandringer (proliferativ retinopati) over en 5-årig periode. 

    På baggrund af data fra danske registre fandt forskerne, at kun 0,9 procent af personerne med diabetes udviklede synstruende nethindeforandringer i perioden 2013-18.

    Risikofaktorer

    Forskerne ønskede med studiet også at undersøge hvilke faktorer, der har betydning for risikoen for at udvikle synstruende nethindeforandringer.

    Forskerne fandt blandt andet, at regelmæssige undersøgelser af øjnene er med til at forsinke udviklingen af komplikationer til diabetes i øjnene.

    Desuden konkluderede de, at risikoen for at udvikle synstruende nethindeforandringer steg med varigheden af ens diabetes, og at risikoen var størst hos personer, der havde type 1-diabetes sammenlignet med personer, der havde type 2-diabetes (cirka ni gange større risiko).

    Om studiet

    Studiet er et såkaldt kohortestudie, hvor forskerne via danske registre har fulgt alle danskere, som i perioden 2013-18 deltog i det nationale screeningsprogram for diabetisk retinopati.

    I alt indgik 201.945 personer med type 1- eller type 2-diabetes i studiet.

    Normalt og stabilt blodtryk udskyder følgesygdom i øjnene

    I 2023 undersøgte forskere i en forsknings­oversigt, som samler resultaterne fra flere studier, betydningen af at have et normalt og stabilt blodtryk for udviklingen af nethindeforandringer hos personer med type 1- og type 2-diabetes.

    Forskerne konkluderede på baggrund af de mange studier, at et stabilt og normalt blodtryk kan udskyde udviklingen af nethindeforandringer i op til 5 år.

    Især for personer med type 2-diabetes, som har forhøjet blodtryk, ser det ud til at have en gavnlig effekt.

    Det er stadig usikkert, hvor stor betydning blodtrykket har, når man først har udviklet nethindeforandringer. Forskerne fremhæver dog, at et normalt blodtryk er gavnligt for en lang række andre sundhedstilstande hos personer med diabetes.

    Om studiet

    Studiet er et såkaldt , og er baseret på resultaterne fra 29 randomiserede case-kontrolstudier med i alt 4.620 personer med type 1-diabetes og 22.565 personer med type 2-diabetes.

    Find forskningsoversigten

    Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

    NemPubMed

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg efter artikler om følgesygdom i øjnene og type 1-diabetes i NemPubMed

    Kvalitetsvurderede systematiske reviews

    Find et udvalg af kvalitetsvurderede systematiske forskningsoversigter fra og databasen .

    Sidst opdateret: 22. juni 2023