Gå til hovedindhold

Kolesterol og type 2-diabetes

Kolesterol er et livsvigtigt fedtstof for cellerne. For meget kolesterol i blodet kan dog føre til åreforkalkning og hjerte-kar-sygdomme.

Indhold

    Billede af en masse grøntsager, fisk og kød, der er godt for kolesterolniveauet.

    Personer med type 2-diabetes er i særlig risiko for at få for højt kolesterol. For højt kolesterol kan bl.a. forebygges gennem mad som frugt, grønt, fisk, fuldkorn, nødder og magert kød.

    Kolesterol er et fedtstof, som transporteres rundt med blodet. Det er et livsvigtigt fedtstof for alle kroppens celler, hvor det indgår i opbygningen af cellen.

    Derudover er det centralt i mange andre processer i kroppen, blandt andet for dannelsen af forskellige hormoner, galdesyre og D-vitamin.

    For meget kolesterol i blodet

    For meget kolesterol i blodet kan dog være farligt. Det skyldes, at den overskydende kolesterol kan trænge ind i blodkarrenes ­vægge.

    Når kolesterol trænger ind i karvæggen, kan det føre til åreforkalkning.

    Åreforkalkning betyder, at blodet får sværere ved at løbe igennem karrene. Det medfører dårligere blod­forsyning til f.eks. ben og fødder, forhøjet blod­tryk og en større risiko for at få blodpropper.

    Personer med diabetes kan have en øget risiko for forhøjet kolesterol, og dermed også åreforkalkning.

    Det gælder især, hvis blodsukkeret er dårligt reguleret, og man også har andre risikofaktorer som overvægt, ryger eller arveligt er i risiko for forhøjet kolesterol.

    Hvor får vi kolesterol fra?

    Størstedelen af den kolesterol vi har i kroppen, produceres af kroppen selv, først og fremmest i leveren. Derudover får man en mindre mængde kolesterol via det, man spiser og drikker.

    Mængden af kolesterol i blodet afhænger desuden af, hvor fysisk aktiv man er, om man har en arvelig tendens til at få et højt kolesteroltal (familiær hyperkolesterolæmi), og af ens alder og køn. 

    Kolesterol transporteres i lipoproteiner

    Kolesterol er et fedtstof, og derfor bliver det ikke opløst i blodet.

    Fordi kolesterol ikke er opløseligt, skal det transporteres i noget for at komme rundt i kroppen. Det sker via det, som kaldes lipoproteiner. 

    Der findes flere typer lipoproteiner, som har forskellige funktioner.

    Nogle lipoproteiner transporterer kolesterol ud til cellerne og andre transporterer overskydende kolesterol væk fra blodet via leveren, som så kan udskille det fra kroppen.

    Når man får målt sit kolesterolniveau ved en blodprøve, refererer de forskellige værdier, f.eks. LDL-kolesterol og HDL-kolesterol, til de lipoproteiner, der transporterer kolesterol i blodet.

    Nedenfor kan man læse mere om de forskellige kolesteroltyper.

    Typer af kolesterol

    LDL-kolesterol står for at transportere kolesterol via blodet ud til cellerne, som blandt andet bruger det til at opbygge cellen og danne hormoner.

    LDL er en forkortelse for 'Low Density Lipoprotein'.

    Det lede kolesterol

    LDL-kolesterol er helt nødvendigt, da kroppens celler har brug for at få kolesterol.

    Men hvis man har for meget LDL-kolesterol, kan det sætte sig på indersiden af blodkarrene og dermed øge risikoen for åreforkalkning.

    Derfor omtales LDL-kolesterol nogle gange som 'det lede kolesterol'.

    Læs mere om LDL-kolesterol i Patienthåndbogen

    HDL-kolesterols funktion er at transportere overskydende kolesterol fra blodet og karvæggen til leveren.

    I leveren bliver det omdannet til galdesyre og kan udskilles fra kroppen via tarmen.

    Et højt niveau af HDL-kolesterol kan hjælpe til at sænke risikoen for at udvikle åreforkalkning i blodkarrene.

    HDL-kolesterol omtales derfor også nogle gange som 'det gode eller det herlige kolesterol'.

    HDL er en forkortelse for 'High Density Lipoprotein'.

    Læs mere om HDL-kolesterol i Patienthåndbogen

    Triglycerider er en undergruppe af fedtstoffer i blodet.

    De transporteres rundt i kroppen i lipoproteinet VLDL-kolesterol.

    VLDL står for 'Very Low Density Lipoprotein'.

    Risiko for åreforkalkning

    Et højt indhold af triglycerider i blodet øger risikoen for åre­forkalkning og hjerte-kar-sygdomme. 

    Den målte værdi af triglycerider kan stige efter et måltid, indtagelse af alkohol eller ved dårligt reguleret diabetes.

    Noget tid efter indtagelsen vil mængden af triglycerid i blodet falde igen. Derfor kan det være relevant at faste inden måling af triglycerider i blodet.

    Læs mere om triglycerider i Patienthåndbogen

    Totalkolesterol er et mål for den samlede mængde kolesterol i blodet.

    Det består primært af HDL-kolesterol og LDL-kolesterol.

    Derudover indgår en lille mængde af VLDL-kolesterolet også i målet for totalkolesterol.

    LDL-kolesterol og HDL-kolesterol måles ofte enkeltvis samtidig med totalkolesterol. Det gør man, fordi de har forskellige funktioner i kroppen, og derfor er vigtige at holde øje med for at vurdere risikoen for f.eks. åreforkalkning. 

    Hvordan måles kolesterol?

    Kolesterolmængden i blodet kan måles ved en blodprøve og angives i enheden millimol per liter (mmol/l).

    Man vil typisk få målt både den totale mængde kolesterol, og hvordan det er fordelt på HDL- og LDL-kolesterol. I nogle sammenhænge kan det også være relevant at måle triglycerider.

    Faste er som regel ikke nødvendigt før en kolesterolmåling, men i visse tilfælde kan det være relevant ved måling af triglycerider.

    Anbefalinger om kolesterol­ og type 2-diabetes

    Anbefalinger nedenfor gælder generelt for personer med type 2-diabetes

    For LDL-kolesterol afhænger anbefalingerne af, om man allerede har udviklet hjerte-kar-sygdomme, eller er i stor risiko for at udvikle dem.

    Total-­kolesterol:

    • Under 4,5 mmol/l

    LDL-kolesterol

    • Personer med lav risiko for hjerte-kar-sygdomme: under 2,6 mmol/l
    • Personer med høj risiko for hjerte-kar-sygdomme: under 1,8 mmol/l
    • Personer med hjerte-kar-sygdomme: under 1,4 mmol/l

    HDL-kolesterol

    • Mænd: over 1,0 mmol/l
    • Kvinder: over 1,2 mmol/l

    Triglycerider

    • Under 2,0 mmol/l (målt fastende).

    Symptomer på højt kolesterol

    For højt kolesterol giver ikke umiddelbart symptomer. Det er derfor svært selv at mærke, om man har for meget kolesterol i blodet.

    Hvis man har diabetes, vil man cirka hvert andet år eller ved en af de regelmæssige status­undersøgelser få målt sit kolesterol­tal.

    Forebyggelse og behandling

    Man kan selv gøre meget for at forebygge og behandle et for højt kolesteroltal.

    De vigtigste livsstilsændringer for at sænke kolesterol er regelmæssig fysisk aktivitet, en sund kost og at lade være med at ryge.

    Især rygning er essentielt at undgå. At ryge medfører nemlig, at kolesterol i endnu højere grad aflejrer sig på indersiden af blodkarrene og er med til at mindske mængden af det gode HDL-kolesterol.

    Læs mere om kolesterol i forhold til mad og motion og rygning

    Kolesterolsænkende medicin

    Livsstilsændringer er vigtige for alle med et forhøjet kolesteroltal, både for at forebygge og behandle det.

    På et tidspunkt vil mange dog få brug for også at tage kolesterol­sænkende medicin som et supplement til sunde vaner i kost og motion.

    Forskning om emnet

    Find selv viden­skabe­lige oversigts­artikler om emnet.

    NemPubMed

    Søge­funktionen NemPubMed gør det nemt at finde diabetes­relateret forsk­ning i PubMed, verdens største database for viden­skabelig litteratur om sundhed.

    Søg efter artikler om kolesterol og type 2-diabetes i NemPubMed

    Sidst opdateret: 5. juni 2025